Henrik Stampe 1713-1789 - Versionshistorie

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 11:00

2015-09-04T11:00:13Z

Panda med 1. okt 2013, 08:51

2013-10-01T08:51:04Z

Jesper Helbo med 2. jul 2013, 11:48

2013-07-02T11:48:56Z

Jesper Helbo med 2. jul 2013, 11:42

2013-07-02T11:42:48Z

Jesper Helbo med 2. jul 2013, 11:30

2013-07-02T11:30:54Z

Jesper Helbo med 2. jul 2013, 11:30

2013-07-02T11:30:44Z

Jesper Helbo med 2. jul 2013, 11:30

2013-07-02T11:30:32Z

Jesper Helbo: Oprettede siden med 'Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). Ef...'

2013-07-02T10:23:53Z

Oprettede siden med 'Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). Ef...'

Ny side

Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen. Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig overjurastudierne. Efter en årraskke i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede påjuridiske spørgsmål for regeringen. Henrik Stampe var en af de første repræsentanter for det, der kaldes Det oplyste Enevælde. Han var præget af merkantilismen, og var en stor tilhænger af den enkelte borgers økonomiske frihed og uafliængighed. Han var modstander af lavsvæsnet, og han fik indføn et forbud mod oprettelsen af flere. Han fik udvidet næringsfriheden for de danske og norske købstæder. Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i l 759 adlet, og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.

←Ældre version		Versionen fra 4. sep 2015, 11:00
Linje 12:		Linje 12:

	Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.		Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.
		+
		+	[[Kategori: Alle Artikler\|S]]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen.
-Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen.
+Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en del år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen.
@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Han fik udvidet [http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6ringsfriheden_i_Danmark næringsfriheden] for de danske og norske købstæder.
-Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet, og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.
+Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby.
 Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735).
 Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen.
 Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen.
-Henrik Stampe var en af de første repræsentanter for det, der kaldes Det oplyste Enevælde.
+Henrik Stampe var en af de første repræsentanter for det, der kaldes Det [http://da.wikipedia.org/wiki/Oplyst_enev%C3%A6lde oplyste Enevælde].
-Han var præget af merkantilismen, og var en stor tilhænger af den enkelte borgers økonomiske frihed og uafhængighed. Han var modstander af lavsvæsnet, og han fik indført et forbud mod oprettelsen af flere.
+Han var præget af [http://da.wikipedia.org/wiki/Merkantilisme merkantilismen], og var en stor tilhænger af den enkelte borgers økonomiske frihed og uafhængighed. Han var modstander af lavsvæsnet, og han fik indført et forbud mod oprettelsen af flere.
-Han fik udvidet næringsfriheden for de danske og norske købstæder.
+Han fik udvidet [http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6ringsfriheden_i_Danmark næringsfriheden] for de danske og norske købstæder.
 Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet, og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen.
-{| cellspacing=3
+<div style="background-color:red;"><div style="text-align: left;">
-|- valign="top"
+Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen.
-|bgcolor="DDDDDC" style="border:3px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"|
+ </div> </div>

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |- valign="top"
 |bgcolor="DDDDDC" style="border:3px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"|
 Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet.
 Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen.

←Ældre version		Versionen fra 2. jul 2013, 11:30
Linje 1:		Linje 1:
−	Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby. Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735). Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen. Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig ~~overjurastudierne~~. Efter en ~~årraskke~~ i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet. Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede ~~påjuridiske~~ spørgsmål for regeringen. Henrik Stampe var en af de første repræsentanter for det, der kaldes Det oplyste Enevælde. Han var præget af merkantilismen, og var en stor tilhænger af den enkelte borgers økonomiske frihed og ~~uafliængighed~~. Han var modstander af lavsvæsnet, og han fik ~~indføn~~ et forbud mod oprettelsen af flere. Han fik udvidet næringsfriheden for de danske og norske købstæder. Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i ~~l 759~~ adlet, og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.	+	Henrik Stampe var født i Hammer præstegård ved Nørresundby.
		+	Han var yngste søn af provst Jens Henriksen Stampe (1682-1733) og Christiane Amalie Thestrup (1693-1735).
		+	Efter endt skolegang blev han optaget på universitetet i en alder af 15 år. Allerede som 18-årig bestod han den teologiske embedseksamen.
		+
		+	{\| cellspacing=3
		+	\|- valign="top"
		+	\|bgcolor="DDDDDC" style="border:3px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"\|
		+
		+	Men det var i højere grad de rationalistiske og humanistiske videnskaber, som virkede tiltrækkende på den unge mand. Han brugte en de] år på udenlandske universiteter, hvor han kastede sig over jurastudierne. Efter en årrække i udlandet blev han kaldt hjem til Danmark, hvor han til sidst fik et professorat i jura på universitetet.
		+	Han fik plads i kancelliet, hvor han udarbejdede love og svarede på juridiske spørgsmål for regeringen.
		+
		+
		+	\|-
		+	\|
		+
		+
		+	Henrik Stampe var en af de første repræsentanter for det, der kaldes Det oplyste Enevælde.
		+	Han var præget af merkantilismen, og var en stor tilhænger af den enkelte borgers økonomiske frihed og uafhængighed. Han var modstander af lavsvæsnet, og han fik indført et forbud mod oprettelsen af flere.
		+	Han fik udvidet næringsfriheden for de danske og norske købstæder.
		+
		+	Hvad landbruget angik anså han selvejerbønder for at være af det gode. Han mente nemlig, at den enkelte bonde ville producere mere, hvis udbyttet tilfaldt ham selv. Henrik Stampe blev i 1759 adlet, og blev i 1774 udnævnt til gehejmeråd. Han var med i den inderkreds, som overtog magten ved regeringsskiftet i 1784.