Fredningen af diget i Christiansgave, Hjørring - Versionshistorie

Jesper Helbo med 25. apr 2022, 12:21

2022-04-25T12:21:46Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:26

2017-05-16T10:26:52Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:26

2017-05-16T10:26:10Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:24

2017-05-16T10:24:26Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:24

2017-05-16T10:24:02Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:22

2017-05-16T10:22:06Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:19

2017-05-16T10:19:04Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:17

2017-05-16T10:17:25Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 10:13

2017-05-16T10:13:37Z

Lonevenderby med 16. maj 2017, 09:42

2017-05-16T09:42:27Z

←Ældre version		Versionen fra 25. apr 2022, 12:21
Linje 8:		Linje 8:

	'''Historier fra fortid og nutid nr. 23, maj 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''		'''Historier fra fortid og nutid nr. 23, maj 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
−
−	~~<fblike/>~~

	{{Kommunearkiv}}		{{Kommunearkiv}}

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 [[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
 [[Kategori: Begivenheder]]
-[[Kategori: Skove, parker og plantager]]
+[[Kategori: Skove, Parker og Plantager]]
 [[Kategori: Natur]]

←Ældre version		Versionen fra 16. maj 2017, 10:26
Linje 16:		Linje 16:
	[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]		[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
	[[Kategori: Begivenheder]]		[[Kategori: Begivenheder]]
		+	[[Kategori: Skove, parker og plantager]]
		+	[[Kategori: Natur]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Christiansgave dige.jpg|400px|thumbnail|[[Christiansgade, Hjørring|Christiansgade]] (Bagterpvej) ca. 1910. Til venstre ses Christiansgaves vestdige. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv], Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3149847 B27806]]]
+[[Fil:Christiansgave dige.jpg|400px|thumbnail|[[Christiansgade, Hjørring|Christiansgade]] (Bagterpvej) ca. 1910. Til venstre ses Christiansgaves vestdige. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv], Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3149847 B27806]]
 D. 8. maj
 blev Danmarks første naturfredningslov vedtaget. En lov som skulle vise sig at blive særdeles afgørende for lystanlægget [[Christiansgave, Hjørring|Christiansgave]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]]. I november 1917 vedtog Hjørring Byråd nemlig: ”''At det langs lystanlægget Christiansgaves Vestsides løbende bevoksede Dige, der afgiver Læ mod Vest, skulle fjernes''”. Beslutningen mødte dog protester fra flere steder. Blandt andet arkitekt J. Jakobsen var fortørnet over beslutningen og bragte sagen for Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds. Borgmester Barfoed og det øvrige byråd mente at finde hjemmel til at fjerne diget i den nye fredningslov, idet loven fastslog, at: ”''Kun Omraader, som paa Grund af deres Skønhed og Ejendommelighed har væsentlig Betydning for Almenheden, og Omraader, Planter og Dyr, samt geologiske Dannelser, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af væsentlig Interesse, kunde bevares fredede ved Nævnets Mellemkomst.''” Fredningsnævnet mente imidlertid, at diget lige præcis faldt ind under lovens bestemmelser for en fredning. Blandt argumenterne for en fredning var, at diget beskyttede mod vind og vejr og at en fjernelse af diget ville få uheldige konsekvenser for anlægget: ”''Den herlige Spadseresti indenfor Diget vil blive kold og uhyggelig; de nedfaldne Blade vil blive fejet bort af Vinden, og herved vil Regnorme og andet Dyreliv i Jorden forsvinde, saaledes at Mulddannelser, der er af saa stor Betydning for al Trævækst’s Trivsel, vil ophøre.''”  Derfor vedtog Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds d. 12. december 1917, at diget skulle fredes. Sagen endte imidlertid helt hos Overfredningsnævnet, der var øverste myndighed på området. D.22. februar 1918 stadfæstede Overfredningsrådet kendelsen, og diget i Christiansgave var officielt fredet. I kendelsen fremgik det, at diget skulle være 370 meter i længden, 4 meter i foden og 1 meter i højden.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Christiansgave dige.jpg|400px|thumbnail|Christiansgade (Bagterpvej) ca. 1910. Til venstre ses Christiansgaves vestdige. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv], Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3149847 B27806]]]
+[[Fil:Christiansgave dige.jpg|400px|thumbnail|[[Christiansgade, Hjørring|Christiansgade]] (Bagterpvej) ca. 1910. Til venstre ses Christiansgaves vestdige. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv], Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3149847 B27806]]]
 D. 8. maj
 blev Danmarks første naturfredningslov vedtaget. En lov som skulle vise sig at blive særdeles afgørende for lystanlægget [[Christiansgave, Hjørring|Christiansgave]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]]. I november 1917 vedtog Hjørring Byråd nemlig: ”''At det langs lystanlægget Christiansgaves Vestsides løbende bevoksede Dige, der afgiver Læ mod Vest, skulle fjernes''”. Beslutningen mødte dog protester fra flere steder. Blandt andet arkitekt J. Jakobsen var fortørnet over beslutningen og bragte sagen for Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds. Borgmester Barfoed og det øvrige byråd mente at finde hjemmel til at fjerne diget i den nye fredningslov, idet loven fastslog, at: ”''Kun Omraader, som paa Grund af deres Skønhed og Ejendommelighed har væsentlig Betydning for Almenheden, og Omraader, Planter og Dyr, samt geologiske Dannelser, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af væsentlig Interesse, kunde bevares fredede ved Nævnets Mellemkomst.''” Fredningsnævnet mente imidlertid, at diget lige præcis faldt ind under lovens bestemmelser for en fredning. Blandt argumenterne for en fredning var, at diget beskyttede mod vind og vejr og at en fjernelse af diget ville få uheldige konsekvenser for anlægget: ”''Den herlige Spadseresti indenfor Diget vil blive kold og uhyggelig; de nedfaldne Blade vil blive fejet bort af Vinden, og herved vil Regnorme og andet Dyreliv i Jorden forsvinde, saaledes at Mulddannelser, der er af saa stor Betydning for al Trævækst’s Trivsel, vil ophøre.''”  Derfor vedtog Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds d. 12. december 1917, at diget skulle fredes. Sagen endte imidlertid helt hos Overfredningsnævnet, der var øverste myndighed på området. D.22. februar 1918 stadfæstede Overfredningsrådet kendelsen, og diget i Christiansgave var officielt fredet. I kendelsen fremgik det, at diget skulle være 370 meter i længden, 4 meter i foden og 1 meter i højden.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Christiansgave dige.jpg|350px|thumbnail|Christiansgade (Bagterpvej) ca. 1910. Til venstre ses Christiansgaves vestdige. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3149847 B27806]]]
+[[Fil:Christiansgave dige.jpg|400px|thumbnail|Christiansgade (Bagterpvej) ca. 1910. Til venstre ses Christiansgaves vestdige. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv], Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3149847 B27806]]]
 D. 8. maj
 blev Danmarks første naturfredningslov vedtaget. En lov som skulle vise sig at blive særdeles afgørende for lystanlægget [[Christiansgave, Hjørring|Christiansgave]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]]. I november 1917 vedtog Hjørring Byråd nemlig: ”At det langs lystanlægget Christiansgaves Vestsides løbende bevoksede Dige, der afgiver Læ mod Vest, skulle fjernes”. Beslutningen mødte dog protester fra flere steder. Blandt andet arkitekt J. Jakobsen var fortørnet over beslutningen og bragte sagen for Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds. Borgmester Barfoed og det øvrige byråd mente at finde hjemmel til at fjerne diget i den nye fredningslov, idet loven fastslog, at: ”Kun Omraader, som paa Grund af deres Skønhed og Ejendommelighed har væsentlig Betydning for Almenheden, og Omraader, Planter og Dyr, samt geologiske Dannelser, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af væsentlig Interesse, kunde bevares fredede ved Nævnets Mellemkomst.” Fredningsnævnet mente imidlertid, at diget lige præcis faldt ind under lovens bestemmelser for en fredning. Blandt argumenterne for en fredning var, at diget beskyttede modvind og vejr og at en fjernelse af diget ville få uheldige konsekvenser for anlægget: ”den herlige Spadseresti indenfor Diget vil blive kold og uhyggelig; de nedfaldne Blade vil blive fejet bort af Vinden, og herved vil Regnorme og andet Dyreliv i Jorden forsvinde, saaledes at Mulddannelser, der er af saa stor Betydning for al Trævækst’s Trivsel, vil ophøre.”  Derfor vedtog Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds d. 12. december 1917, at diget skulle fredes. Sagen endte imidlertid helt hos Overfredningsnævnet, der var øverste myndighed på området. D.22. februar 1918 stadfæstede Overfredningsrådet kendelsen og diget i Christiansgave var officielt fredet. I kendelsen fremgik det, at diget skulle være 370 meter i længden, 4 meter i foden og 1 meter i højden.
@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Kilder: Hjørring Kommunearkiv, [https://arkiv.dk/vis/3318242 Æ14489] samt [https://arkiv.dk/vis/3157980 Æ15062]
-'''Historier fra fortid og nutid nr. 22, marts 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
+'''Historier fra fortid og nutid nr. 23, maj 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
 <fblike/>

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Fredningen af diget i Christiansgave var i øvrigt en af de første sager, der blev afgjort efter naturfredningsloven fra 1917. Fredningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Ejer_Bavneh%C3%B8j Ejer Bavnehøj], der regnes som den første af sin art, blev stadfæstet blot 8 dage før diget i Christiansgave; nemlig d. 14. februar 1918.
-Kilder: Hjørring Kommunearkiv, Æ14489 samt [https://arkiv.dk/vis/3157980 Æ15062]
+Kilder: Hjørring Kommunearkiv, [https://arkiv.dk/vis/3318242 Æ14489] samt [https://arkiv.dk/vis/3157980 Æ15062]
 '''Historier fra fortid og nutid nr. 22, marts 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

←Ældre version		Versionen fra 16. maj 2017, 10:13
Linje 4:		Linje 4:

	Fredningen af diget i Christiansgave var i øvrigt en af de første sager, der blev afgjort efter naturfredningsloven fra 1917. Fredningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Ejer_Bavneh%C3%B8j Ejer Bavnehøj], der regnes som den første af sin art, blev stadfæstet blot 8 dage før diget i Christiansgave; nemlig d. 14. februar 1918.		Fredningen af diget i Christiansgave var i øvrigt en af de første sager, der blev afgjort efter naturfredningsloven fra 1917. Fredningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Ejer_Bavneh%C3%B8j Ejer Bavnehøj], der regnes som den første af sin art, blev stadfæstet blot 8 dage før diget i Christiansgave; nemlig d. 14. februar 1918.
		+
		+	Kilder: Hjørring Kommunearkiv, Æ14489 samt [https://arkiv.dk/vis/3157980 Æ15062]

	'''Historier fra fortid og nutid nr. 22, marts 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''		'''Historier fra fortid og nutid nr. 22, marts 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''