De tyske krigsflygtninge - Versionshistorie

Lonevenderby med 5. maj 2020, 08:41

2020-05-05T08:41:35Z

Lonevenderby med 5. maj 2020, 08:34

2020-05-05T08:34:44Z

Lonevenderby med 5. maj 2020, 08:33

2020-05-05T08:33:14Z

131.165.106.2 med 13. jun 2016, 10:03

2016-06-13T10:03:03Z

Jesper Helbo med 15. sep 2015, 06:47

2015-09-15T06:47:23Z

Jesper Helbo med 14. sep 2015, 09:42

2015-09-14T09:42:46Z

Lonevenderby med 14. sep 2015, 09:24

2015-09-14T09:24:11Z

Lonevenderby med 14. sep 2015, 09:21

2015-09-14T09:21:35Z

Lonevenderby med 14. sep 2015, 09:20

2015-09-14T09:20:07Z

Lonevenderby med 14. sep 2015, 09:19

2015-09-14T09:19:44Z

←Ældre version		Versionen fra 5. maj 2020, 08:41
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|right\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]	+	[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3143892 B53878].]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|right\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]
	Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For [[Hjørring Købstad\|Hjørrings]] vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]		Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For [[Hjørring Købstad\|Hjørrings]] vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]

←Ældre version		Versionen fra 5. maj 2020, 08:34
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|~~left~~\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]	+	[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|right\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]
	Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For [[Hjørring Købstad\|Hjørrings]] vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]		Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For [[Hjørring Købstad\|Hjørrings]] vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]

←Ældre version		Versionen fra 5. maj 2020, 08:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|left\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]		[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|left\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]
−	Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For Hjørrings vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]	+	Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For [[Hjørring Købstad\|Hjørrings]] vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]

←Ældre version		Versionen fra 13. jun 2016, 10:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|left\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]		[[Fil:Skallerup.jpg\|450px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg\|370px\|thumbnail\|left\|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]
−	Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og ~~sank~~ skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For Hjørrings vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]	+	Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For Hjørrings vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit\|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå\|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå\|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå\|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg\|350px\|thumbnail\|right\|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]

←Ældre version		Versionen fra 15. sep 2015, 06:47
Linje 22:		Linje 22:
	[[kategori: Besættelsen]]		[[kategori: Besættelsen]]
	[[kategori: Alle Artikler]]		[[kategori: Alle Artikler]]
		+	[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

←Ældre version		Versionen fra 14. sep 2015, 09:42
Linje 21:		Linje 21:
	[[kategori: Historiske Perioder og Temaer]]		[[kategori: Historiske Perioder og Temaer]]
	[[kategori: Besættelsen]]		[[kategori: Besættelsen]]
		+	[[kategori: Alle Artikler]]

←Ældre version		Versionen fra 14. sep 2015, 09:24
Linje 6:		Linje 6:


−	Selvom de mange flygtninge blev anset for ubudne gæster, var der dog også lokale tiltag,som skulle gøre livet som flygtning i Hjørring og omegn mere tåleligt. Blandt andet forsøgte man, at tilbyde børnene en vis skolegang og der blev ~~indsamletlitteratur~~ til et lille bibliotek, så flygtningene havde andet at læse i end de nazistiske propagandahæfter og krigslitteratur, som hidtil havde været deres eneste læsestof. Fortællingen om de tyske krigsflygtninge er både glædelig og sørgmodig på én og samme tid, for den handler om dem, som var heldige at undslippe krigens gru med livet i behold, men samtidig bar de krigens brutalitet med sig som en del af bagagen. I Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945 kan [[Børge Berntsen, Præst\|Pastor Børge Berntsen]] eksempelvis fortælle om en tre-årig dreng ”''som er ganske uden Paarørende og hvis Navn end ikke kendes''”.	+	Selvom de mange flygtninge blev anset for ubudne gæster, var der dog også lokale tiltag,som skulle gøre livet som flygtning i Hjørring og omegn mere tåleligt. Blandt andet forsøgte man, at tilbyde børnene en vis skolegang og der blev indsamlet litteratur til et lille bibliotek, så flygtningene havde andet at læse i end de nazistiske propagandahæfter og krigslitteratur, som hidtil havde været deres eneste læsestof. Fortællingen om de tyske krigsflygtninge er både glædelig og sørgmodig på én og samme tid, for den handler om dem, som var heldige at undslippe krigens gru med livet i behold, men samtidig bar de krigens brutalitet med sig som en del af bagagen. I Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945 kan [[Børge Berntsen, Præst\|Pastor Børge Berntsen]] eksempelvis fortælle om en tre-årig dreng ”''som er ganske uden Paarørende og hvis Navn end ikke kendes''”.

	Kilder:		Kilder:

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Selvom de mange flygtninge blev anset for ubudne gæster, var der dog også lokale tiltag,som skulle gøre livet som flygtning i Hjørring og omegn mere tåleligt. Blandt andet forsøgte man, at tilbyde børnene en vis skolegang og der blev indsamletlitteratur til et lille bibliotek, så flygtningene havde andet at læse i end de nazistiske propagandahæfter og krigslitteratur, som hidtil havde været deres eneste læsestof. Fortællingen om de tyske krigsflygtninge er både glædelig og sørgmodig på én og samme tid, for den handler om dem, som var heldige at undslippe krigens gru med livet i behold, men samtidig bar de krigens brutalitet med sig som en del af bagagen. I Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945 kan [[Børge Berntsen, Præst|Pastor Børge Berntsen]] eksempelvis fortælle om en tre-årig dreng ”''som er ganske uden Paarørende og hvis Navn end ikke kendes''”.
 Kilder:
@@ Linje 19: / Linje 16: @@
 De tyske Flygtninges danske Præstfortæller i: Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945
 {{Kommunearkiv}}
 [[kategori: Historiske Perioder og Temaer]]
 [[kategori: Besættelsen]]

←Ældre version		Versionen fra 14. sep 2015, 09:20
Linje 8:		Linje 8:
	Selvom de mange flygtninge blev anset for ubudne gæster, var der dog også lokale tiltag,som skulle gøre livet som flygtning i Hjørring og omegn mere tåleligt. Blandt andet forsøgte man, at tilbyde børnene en vis skolegang og der blev indsamletlitteratur til et lille bibliotek, så flygtningene havde andet at læse i end de nazistiske propagandahæfter og krigslitteratur, som hidtil havde været deres eneste læsestof. Fortællingen om de tyske krigsflygtninge er både glædelig og sørgmodig på én og samme tid, for den handler om dem, som var heldige at undslippe krigens gru med livet i behold, men samtidig bar de krigens brutalitet med sig som en del af bagagen. I Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945 kan [[Børge Berntsen, Præst\|Pastor Børge Berntsen]] eksempelvis fortælle om en tre-årig dreng ”''som er ganske uden Paarørende og hvis Navn end ikke kendes''”.		Selvom de mange flygtninge blev anset for ubudne gæster, var der dog også lokale tiltag,som skulle gøre livet som flygtning i Hjørring og omegn mere tåleligt. Blandt andet forsøgte man, at tilbyde børnene en vis skolegang og der blev indsamletlitteratur til et lille bibliotek, så flygtningene havde andet at læse i end de nazistiske propagandahæfter og krigslitteratur, som hidtil havde været deres eneste læsestof. Fortællingen om de tyske krigsflygtninge er både glædelig og sørgmodig på én og samme tid, for den handler om dem, som var heldige at undslippe krigens gru med livet i behold, men samtidig bar de krigens brutalitet med sig som en del af bagagen. I Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945 kan [[Børge Berntsen, Præst\|Pastor Børge Berntsen]] eksempelvis fortælle om en tre-årig dreng ”''som er ganske uden Paarørende og hvis Navn end ikke kendes''”.

−	Historier fra fortid og nutid nr. 7, september 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]	+	'''Historier fra fortid og nutid nr. 7, september 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Skallerup.jpg|450px|thumbnail|right|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg|350px|thumbnail|left|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]
+[[Fil:Skallerup.jpg|450px|thumbnail|right|Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring.]][[Fil:Paratyfus.jpg|370px|thumbnail|left|Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. [[Hjørring Kommunearkiv]]: A4027 Vrå-Em Sognekommune]]
 Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sank skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For Hjørrings vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev [[Feriebyen Skallerup Klit|lejren i Skallerup]] først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I [[Vrå]] var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på [[Poulsens Hotel, Vrå|Poulsens Hotel]], [[Afholdshotellet, Vrå|Afholdshotellet]] og i [[Missionshuset, Vrå|Missionshuset]]. [[Fil:Markedspladsen.jpg|350px|thumbnail|right|Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.]]
@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Historier fra fortid og nutid nr. 7, september 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
 Kilder: