Besættelsestiden set fra sognefogedens dagbog - Versionshistorie

Lonevenderby med 5. maj 2020, 07:29

2020-05-05T07:29:46Z

BjørnAskOlesen med 4. dec 2018, 07:37

2018-12-04T07:37:54Z

BjørnAskOlesen med 3. dec 2018, 20:39

2018-12-03T20:39:07Z

BjørnAskOlesen med 3. dec 2018, 13:22

2018-12-03T13:22:01Z

BjørnAskOlesen med 3. dec 2018, 13:21

2018-12-03T13:21:52Z

10.21.1.210 med 3. dec 2018, 13:21

2018-12-03T13:21:35Z

10.21.1.210 med 3. dec 2018, 13:21

2018-12-03T13:21:15Z

10.21.1.210 med 3. dec 2018, 13:11

2018-12-03T13:11:14Z

BjørnAskOlesen med 3. dec 2018, 12:55

2018-12-03T12:55:06Z

BjørnAskOlesen med 3. dec 2018, 12:54

2018-12-03T12:54:24Z

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 De første tyske soldater nåede omkring aftenstid til Hirtshals i form af en bemandet motorcykel med sidevogn. Dette blev begyndelsen på fem års besættelsestid af byen: "''Den 9de april da den Tyske Hær drog ind i Danmark ankom der også en større afdeling til Hirtshals, med det derved forøgede Vandforbrug går det endnu ganske godt med Forsyningen, da der nu er kommen en Del vand i Jorden igen.''"
-Sådan skrev Jens Peder Nielsen, sognefoged og vandværksbestyrer i Hirtshals, den 20. april om, da Danmark blev besat den 9. april 1940. Alle steder i landet blev befolkningen på den ene eller anden måde påvirket af den tyske besættelse. Dette er fortællingen om Jens' oplevelser med den tyske besættelse og de udfordringer, den gav ham og resten af Hirtshals. Nielsens beretninger stammer fra hans dagbog -og driftsjournal, som han skrev i jævnligt i perioden fra den 1. april 1935 til den 1. juni 1944. Besættelsen medførte varemangel, rationering -og rationeringsmærker, luftalarmer, regler om mørklækning om aftenen og lukkede grænser. Fra hans dagbog kan vi se, at han ikke umilddelbart havde større problemer i sin hverdag med den tyske besættelse. Gradvist blev tilværelsen dog hårdere for danskerne i besættelsesårene. Dette afspejles også i Nielsens dagbog – især i sommerhalvåret 1943 begyndte det at gå fra slemt til værre for borgerne i Hirtshals.
+Sådan skrev Jens Peder Nielsen, sognefoged og vandværksbestyrer i Hirtshals, den 20. april om, da Danmark blev besat den [[Hirtshals 9. april 1945|9. april 1940]]. Alle steder i landet blev befolkningen på den ene eller anden måde påvirket af den tyske besættelse. Dette er fortællingen om Jens' oplevelser med den tyske besættelse og de udfordringer, den gav ham og resten af Hirtshals. Nielsens beretninger stammer fra hans [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/media/31837/hirtshals-vandvaerk-dagbog-1940-1943.pdf dagbog -og driftsjournal], som han skrev i jævnligt i perioden fra den 1. april 1935 til den 1. juni 1944. Besættelsen medførte [[Besættelsestiden i Vendsyssel - sparsomhed i dagligdagen|varemangel]], rationering -og rationeringsmærker, luftalarmer, regler om mørklækning om aftenen og lukkede grænser. Fra hans dagbog kan vi se, at han ikke umilddelbart havde større problemer i sin hverdag med den tyske besættelse. Gradvist blev tilværelsen dog hårdere for danskerne i besættelsesårene. Dette afspejles også i Nielsens dagbog – især i sommerhalvåret 1943 begyndte det at gå fra slemt til værre for borgerne i Hirtshals.
-I takt med at Hirtshals by fik større betydning for tyskerne, blev forsvaret af byen udbygget. Et af de mange problemer som besættelsen førte med sig, var tyskernes storforbrug af vand til konstruktionen af deres betonbunkere. Ved en lejlighed forårsagede tyskernes vandforbrug, at borgerne i Hirtshals fik udrikkeligt vand: "''Der kommer daglig Klager fra Forbrugerne over at Vandet har en væmmelig aparte Smag, og saa smaat jeg blev klar hvorved gik jeg i gang med at finde aarsagerne. Det viste sig at stamme fra Baneudgravningen hvor der i flere Tilfælde er lagt Drænrór ned til gróften fra Tyskens Betonstillinger.''"Ud over tyskernes forurening af vandet, brugte de også vand uden tilladelse fra vandværksbestyrer Nielsen. Tyskerne lagde nemlig forbrugsledninger til vandværkets hovedledninger, hvilket snart ville resultere i vandmangel, frygtede Nielsen.
+I takt med at Hirtshals by fik større betydning for tyskerne, blev forsvaret af byen udbygget. Et af de mange problemer som besættelsen førte med sig, var tyskernes storforbrug af vand til konstruktionen af deres [[Bunkermuseet i Hirtshals|betonbunkere]]. Ved en lejlighed forårsagede tyskernes vandforbrug, at borgerne i Hirtshals fik udrikkeligt vand: "''Der kommer daglig Klager fra Forbrugerne over at Vandet har en væmmelig aparte Smag, og saa smaat jeg blev klar hvorved gik jeg i gang med at finde aarsagerne. Det viste sig at stamme fra Baneudgravningen hvor der i flere Tilfælde er lagt Drænrór ned til gróften fra Tyskens Betonstillinger.''"Ud over tyskernes forurening af vandet, brugte de også vand uden tilladelse fra vandværksbestyrer Nielsen. Tyskerne lagde nemlig forbrugsledninger til vandværkets hovedledninger, hvilket snart ville resultere i vandmangel, frygtede Nielsen.
 Ud fra Nielsens dagbog tegner der sig et billede af, at han med tiden blev mere kritisk overfor den tyske besættelsesmagt, og at han forsøgte at modarbejde deres ønsker om at bruge vand fra Hirtshals Vandværk til bygning af krigsforanstaltninger: "''I Dag Sóndag (den 27. juni 1943) har jeg givet tilladelse til at der anvendes vand fra Vandværket til stóbning af en Tysk Betonstilling ved Kroen, jeg har hidtil nægtet at der benyttes vandværksvand til disse unódige Krigsforanstaltninger og det heller ikke oftere ske, men jeg har et frygteligt mas med de Tyske Ingeniórer. Hele den nordlige Del af arealet ved Vandværket er blevet oversaaet med Landminer, som der paa begge sider af Skovvejen er anrettet vidtstrakte Landminer Felter og det er med livsfare man flere gange i Dógnet maa passere disse minefelter.''" Som man kan se af uddragene fra dagbogen, har Nielsen og byens øvrige borgere skullet underlægge- og tilpasse sig efter tyskernes planer.
@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 I løbet af besættelsesårene byggede den tyske besættelsesmagt 7.500 bunkere i Danmark, hvoraf 6.000 af dem blev bygget langs de danske kyster – heraf blev 69 af bunkerne bygget ved Hirtshals Fyr. De blev bygget som en del af det store forsvarsværk, Atlantvolden, som strakte sig fra grænsen mellem Spanien og Frankrig i syd og til Nordkap i nord. Formålet med dette var at forsvare Vestfronten imod en invasion fra de allierede.  Dette er også noget som vandværket mærkede: "''Tyskerne laver den ene cementbunkers efter de anden Øst for den gamle station og da disse er bygget helt ned paa Lerbunden har det bevirket en yderlig sænkning af vandspildet. […] Tyskerne bruger en masse Vand og de tapper hensynslóst af Hannerne, mange staar aabne om natten saaledes at jeg intet Overskud kan faa til Dagen. Jeg har maattet opholde mig paa Vandværket i mange Dage og nætter uden at faa Sóvn.''" I juli og august 1943 var tyskernes forbrug så højt, at vandværket umuligt kunne klare det. Ifølge Nielsen havde de sidste to måneder været den ringeste tid i vandværkets historie. Udover at der blev mangel på vand grundet en voldsom hedebølge som varede flere dage, så var det vand, de endelig fik pumpet op, så forurenet, at det var sundhedsskadeligt og uhygiejnisk at bruge som drikkevand, men byens borgere havde intet alternativ.
-I takt med at krigen begyndte at vende til de allieredes fordel opstod der spændinger mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. De allieredes fremgang nærede befolkningens lyst til at bryde med besættelsesmagten, hvilket bragte den danske regering i alvorlige vanskeligheder og til sidst fik den til at stoppe sit fortsatte virke. Stigningen i sabotager blandt de danske modstandsfolk medførte krav fra tyskerne om udgangsforbud, hvilket yderligere førte til strejker, gadeuroligheder og en næsten oprørslignende tilstand i flere af de større byer. Dette resulterede i et ultimatum, der krævede at den danske regering erklærede undtagelsestilstand, forbød strejker og sammenstimlen, indførte udgangsforbud om natten og dødsstraf for sabotage. Det nægtede den danske regering og trådte tilbage, hvorefter besættelsesmagten indførte undtagelsestilstand:
+I takt med at krigen begyndte at vende til de allieredes fordel opstod der spændinger mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. De allieredes fremgang nærede befolkningens lyst til at bryde med besættelsesmagten, hvilket bragte den danske regering i alvorlige vanskeligheder og til sidst fik den til at stoppe sit fortsatte virke. Stigningen i sabotager blandt de danske [[Modstandsbevægelsen|modstandsfolk]] medførte krav fra tyskerne om udgangsforbud, hvilket yderligere førte til strejker, gadeuroligheder og en næsten oprørslignende tilstand i flere af de større byer. Dette resulterede i et ultimatum, der krævede at den danske regering erklærede undtagelsestilstand, forbød strejker og sammenstimlen, indførte udgangsforbud om natten og dødsstraf for sabotage. Det nægtede den danske regering og trådte tilbage, hvorefter besættelsesmagten indførte [[Augustoprøret 1943 - Hirtshals i undtagelsestilstand|undtagelsestilstand]]:
 ”''I Dag (den 29. august 1943) har den óverstkommanderende Tysker over Danmark erklæret hele Landet i undtagelsestilstand. Al Trafik er standset, Post og Telegraf ligeledes og der er forbudt at benytte Telefonen. Jeg blev tilkaldt til den óverst befalende for Hirtshals i morges Kl. halv seks, og fik instrukser m.v. – Det er en dódsens alvorlig Tid for Land og Folk. – Det kniber stadigt med at klare vandforbruget og jeg maa fremdeles aflukke Byens Ledninger om nattet. Da det nu er forbudt at færdes paa gader efter Kl. 21 har jeg faaet udstedt visum saaledes at jeg kan gaa og passe vandværket. I gaderne patruljerer Tyske soldater med stærk Bevæbning af geværer og Haandgranater og ved Kroens Runddel er der opstillet maskingevær. Der er tysk vagt ved alle Byens udgange ingen maa passere uden visum. Jeg har dog som Fólge af min stilling som sognefoged faaet visum til at færdes i en Radius af 6 Km.''” skrev Nielsen.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 I takt med at Hirtshals by fik større betydning for tyskerne, blev forsvaret af byen udbygget. Et af de mange problemer som besættelsen førte med sig, var tyskernes storforbrug af vand til konstruktionen af deres betonbunkere. Ved en lejlighed forårsagede tyskernes vandforbrug, at borgerne i Hirtshals fik udrikkeligt vand: "''Der kommer daglig Klager fra Forbrugerne over at Vandet har en væmmelig aparte Smag, og saa smaat jeg blev klar hvorved gik jeg i gang med at finde aarsagerne. Det viste sig at stamme fra Baneudgravningen hvor der i flere Tilfælde er lagt Drænrór ned til gróften fra Tyskens Betonstillinger.''"Ud over tyskernes forurening af vandet, brugte de også vand uden tilladelse fra vandværksbestyrer Nielsen. Tyskerne lagde nemlig forbrugsledninger til vandværkets hovedledninger, hvilket snart ville resultere i vandmangel, frygtede Nielsen.
-Ud fra Nielsens dagbog tegner der sig et billede af, at han med tiden blev mere kritisk overfor den tyske besættelsesmagt, og at han forsøgte at modarbejde deres ønsker om at bruge vand fra Hirtshals Vandværk til bygning af krigsforanstaltninger: "''I Dag Sóndag (den 27. juni 1943) har jeg givet tilladelse til at der anvendes vand fra Vandværket til stóbning af en Tysk Betonstilling ved Kroen, jeg har indtil nægtet at der bruges Vandværksvand til disse unódige Krigsforanstaltninger og det heller ikke oftere ske, men jeg har et frygteligt mas med de Tyske Ingeniórer. Hele den nordlige Del af arealet ved Vandværket er blevet oversaaet med Landminer, som der paa begge sider af Skovvejen er anrettet vidtstrakte Landminer Felten og det er med livsfare man flere gange i Dógnet maa passere disse minefelter.''" Som man kan se af uddragene fra dagbogen, har Nielsen og byens øvrige borgere skullet underlægge- og tilpasse sig efter tyskernes planer.
+Ud fra Nielsens dagbog tegner der sig et billede af, at han med tiden blev mere kritisk overfor den tyske besættelsesmagt, og at han forsøgte at modarbejde deres ønsker om at bruge vand fra Hirtshals Vandværk til bygning af krigsforanstaltninger: "''I Dag Sóndag (den 27. juni 1943) har jeg givet tilladelse til at der anvendes vand fra Vandværket til stóbning af en Tysk Betonstilling ved Kroen, jeg har hidtil nægtet at der benyttes vandværksvand til disse unódige Krigsforanstaltninger og det heller ikke oftere ske, men jeg har et frygteligt mas med de Tyske Ingeniórer. Hele den nordlige Del af arealet ved Vandværket er blevet oversaaet med Landminer, som der paa begge sider af Skovvejen er anrettet vidtstrakte Landminer Felter og det er med livsfare man flere gange i Dógnet maa passere disse minefelter.''" Som man kan se af uddragene fra dagbogen, har Nielsen og byens øvrige borgere skullet underlægge- og tilpasse sig efter tyskernes planer.
 I løbet af besættelsesårene byggede den tyske besættelsesmagt 7.500 bunkere i Danmark, hvoraf 6.000 af dem blev bygget langs de danske kyster – heraf blev 69 af bunkerne bygget ved Hirtshals Fyr. De blev bygget som en del af det store forsvarsværk, Atlantvolden, som strakte sig fra grænsen mellem Spanien og Frankrig i syd og til Nordkap i nord. Formålet med dette var at forsvare Vestfronten imod en invasion fra de allierede.  Dette er også noget som vandværket mærkede: "''Tyskerne laver den ene cementbunkers efter de anden Øst for den gamle station og da disse er bygget helt ned paa Lerbunden har det bevirket en yderlig sænkning af vandspildet. […] Tyskerne bruger en masse Vand og de tapper hensynslóst af Hannerne, mange staar aabne om natten saaledes at jeg intet Overskud kan faa til Dagen. Jeg har maattet opholde mig paa Vandværket i mange Dage og nætter uden at faa Sóvn.''" I juli og august 1943 var tyskernes forbrug så højt, at vandværket umuligt kunne klare det. Ifølge Nielsen havde de sidste to måneder været den ringeste tid i vandværkets historie. Udover at der blev mangel på vand grundet en voldsom hedebølge som varede flere dage, så var det vand, de endelig fik pumpet op, så forurenet, at det var sundhedsskadeligt og uhygiejnisk at bruge som drikkevand, men byens borgere havde intet alternativ.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 De første tyske soldater nåede omkring aftenstid til Hirtshals i form af en bemandet motorcykel med sidevogn. Dette blev begyndelsen på fem års besættelsestid af byen: "''Den 9de april da den Tyske Hær drog ind i Danmark ankom der også en større afdeling til Hirtshals, med det derved forøgede Vandforbrug går det endnu ganske godt med Forsyningen, da der nu er kommen en Del vand i Jorden igen.''"
-Sådan skrev Jens Peder Nielsen, sognefoged og vandværksbestyrer i Hirtshals, den 20. april om, da Danmark blev besat den 9. april 1940. Alle steder i landet blev befolkningen på den ene eller anden måde påvirket af den tyske besættelse. Dette er fortællingen om Jens' oplevelser med den tyske besættelse og de udfordringer, den gav ham og resten af Hirtshals. Nielsens beretninger stammer fra hans dagbog -og driftsjournal, som han skrev i jævnligt i perioden fra den 1. april 1935 til den 1. juni 1944. Besættelsen medførte varemangel, rationering -og rationeringsmærker, luftalarmer, regler om mørklækning om aftenen og lukkede grænser. Fra hans dagbog kan vi se, at han ikke umildbart havde umiddelbart større problemer i sin hverdag med den tyske besættelse. Gradvist blev tilværelsen dog hårdere for danskerne i besættelsesårene. Dette afspejles også i Nielsens dagbog – især i sommerhalvåret 1943 begyndte det at gå fra slemt til værre for borgerne i Hirtshals.
+Sådan skrev Jens Peder Nielsen, sognefoged og vandværksbestyrer i Hirtshals, den 20. april om, da Danmark blev besat den 9. april 1940. Alle steder i landet blev befolkningen på den ene eller anden måde påvirket af den tyske besættelse. Dette er fortællingen om Jens' oplevelser med den tyske besættelse og de udfordringer, den gav ham og resten af Hirtshals. Nielsens beretninger stammer fra hans dagbog -og driftsjournal, som han skrev i jævnligt i perioden fra den 1. april 1935 til den 1. juni 1944. Besættelsen medførte varemangel, rationering -og rationeringsmærker, luftalarmer, regler om mørklækning om aftenen og lukkede grænser. Fra hans dagbog kan vi se, at han ikke umilddelbart havde større problemer i sin hverdag med den tyske besættelse. Gradvist blev tilværelsen dog hårdere for danskerne i besættelsesårene. Dette afspejles også i Nielsens dagbog – især i sommerhalvåret 1943 begyndte det at gå fra slemt til værre for borgerne i Hirtshals.
 I takt med at Hirtshals by fik større betydning for tyskerne, blev forsvaret af byen udbygget. Et af de mange problemer som besættelsen førte med sig, var tyskernes storforbrug af vand til konstruktionen af deres betonbunkere. Ved en lejlighed forårsagede tyskernes vandforbrug, at borgerne i Hirtshals fik udrikkeligt vand: "''Der kommer daglig Klager fra Forbrugerne over at Vandet har en væmmelig aparte Smag, og saa smaat jeg blev klar hvorved gik jeg i gang med at finde aarsagerne. Det viste sig at stamme fra Baneudgravningen hvor der i flere Tilfælde er lagt Drænrór ned til gróften fra Tyskens Betonstillinger.''"Ud over tyskernes forurening af vandet, brugte de også vand uden tilladelse fra vandværksbestyrer Nielsen. Tyskerne lagde nemlig forbrugsledninger til vandværkets hovedledninger, hvilket snart ville resultere i vandmangel, frygtede Nielsen.
@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Ud fra Nielsens dagbog tegner der sig et billede af, at han med tiden blev mere kritisk overfor den tyske besættelsesmagt, og at han forsøgte at modarbejde deres ønsker om at bruge vand fra Hirtshals Vandværk til bygning af krigsforanstaltninger: "''I Dag Sóndag (den 27. juni 1943) har jeg givet tilladelse til at der anvendes vand fra Vandværket til stóbning af en Tysk Betonstilling ved Kroen, jeg har indtil nægtet at der bruges Vandværksvand til disse unódige Krigsforanstaltninger og det heller ikke oftere ske, men jeg har et frygteligt mas med de Tyske Ingeniórer. Hele den nordlige Del af arealet ved Vandværket er blevet oversaaet med Landminer, som der paa begge sider af Skovvejen er anrettet vidtstrakte Landminer Felten og det er med livsfare man flere gange i Dógnet maa passere disse minefelter.''" Som man kan se af uddragene fra dagbogen, har Nielsen og byens øvrige borgere skullet underlægge- og tilpasse sig efter tyskernes planer.
-I løbet af besættelsesårene byggede den tyske besættelsesmagt 7.500 bunkere i Danmark, hvoraf 6.000 af dem blev bygget langs de danske kyster – heraf blev 69 af bunkerne bygget ved Hirtshals Fyr. De blev bygget som en del af det store forsvarsværk, Atlantvolden, som strakte sig fra grænsen mellem Spanien og Frankrig i syd og til Nordkap i nord. Formålet med dette var at forsvare Vestfronten imod en invasion fra de allierede.  Dette er også noget som vandværket mærkede: "''Tyskerne laver den ene cementbunkers efter de anden Øst for den gamle station og da disse er bygget helt ned paa Lerbunden har det bevirket en yderlig sænkning af vandspildet. […] Tyskerne bruger en masse Vand og de tapper hensynslóst af Hannerne, mange staar aabne om natten saaledes at jeg intet Overskud kan faa til Dagen. Jeg har maattet opholde mig paa Vandværket i mange Dage og nætter uden at faa Sóvn.''" I juli og august 1943 var tyskernes forbrug så højt, at vandværket umuligt kunne klare det. Ifølge Nielsen havde de sidste to måneder været den ringeste tid i vandværkets historie. Udover at der blev mangel på vand grundet en voldsom hedebølge som varede flere dage, så var det vand de endelig fik pumpet, så forurenet at det i høj grad var sundhedsskadeligt og uhygiejnisk at bruge som drikkevand, men byens borgere havde intet alternativ.
+I løbet af besættelsesårene byggede den tyske besættelsesmagt 7.500 bunkere i Danmark, hvoraf 6.000 af dem blev bygget langs de danske kyster – heraf blev 69 af bunkerne bygget ved Hirtshals Fyr. De blev bygget som en del af det store forsvarsværk, Atlantvolden, som strakte sig fra grænsen mellem Spanien og Frankrig i syd og til Nordkap i nord. Formålet med dette var at forsvare Vestfronten imod en invasion fra de allierede.  Dette er også noget som vandværket mærkede: "''Tyskerne laver den ene cementbunkers efter de anden Øst for den gamle station og da disse er bygget helt ned paa Lerbunden har det bevirket en yderlig sænkning af vandspildet. […] Tyskerne bruger en masse Vand og de tapper hensynslóst af Hannerne, mange staar aabne om natten saaledes at jeg intet Overskud kan faa til Dagen. Jeg har maattet opholde mig paa Vandværket i mange Dage og nætter uden at faa Sóvn.''" I juli og august 1943 var tyskernes forbrug så højt, at vandværket umuligt kunne klare det. Ifølge Nielsen havde de sidste to måneder været den ringeste tid i vandværkets historie. Udover at der blev mangel på vand grundet en voldsom hedebølge som varede flere dage, så var det vand, de endelig fik pumpet op, så forurenet, at det var sundhedsskadeligt og uhygiejnisk at bruge som drikkevand, men byens borgere havde intet alternativ.
 I takt med at krigen begyndte at vende til de allieredes fordel opstod der spændinger mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. De allieredes fremgang nærede befolkningens lyst til at bryde med besættelsesmagten, hvilket bragte den danske regering i alvorlige vanskeligheder og til sidst fik den til at stoppe sit fortsatte virke. Stigningen i sabotager blandt de danske modstandsfolk medførte krav fra tyskerne om udgangsforbud, hvilket yderligere førte til strejker, gadeuroligheder og en næsten oprørslignende tilstand i flere af de større byer. Dette resulterede i et ultimatum, der krævede at den danske regering erklærede undtagelsestilstand, forbød strejker og sammenstimlen, indførte udgangsforbud om natten og dødsstraf for sabotage. Det nægtede den danske regering og trådte tilbage, hvorefter besættelsesmagten indførte undtagelsestilstand:

←Ældre version		Versionen fra 3. dec 2018, 13:22
Linje 31:		Linje 31:

	<fblike/>		<fblike/>
		+

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"

←Ældre version		Versionen fra 3. dec 2018, 13:21
Linje 31:		Linje 31:

	<fblike/>		<fblike/>
−

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"

←Ældre version		Versionen fra 3. dec 2018, 13:21
Linje 29:		Linje 29:

	'''Historier fra fortid og nutid nr. 28, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''		'''Historier fra fortid og nutid nr. 28, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
		+
	<fblike/>		<fblike/>

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 '''Kilder:'''
-# Hjørring Kommunearkiv. Horne-Asdal Sognekommune, Driftsjournal 1934-1944.  [https://arkiv.dk/vis/4517013 A4104 - 352]
+# Hjørring Kommunearkiv. Horne-Asdal Sognekommune, Driftsjournal 1934-1944.  [https://arkiv.dk/vis/4517013 A4104 - Nr. 352]
 # Hjørring Kommunearkiv. [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/se-kilder/lokale-kilder-om-forsyningsvaesnet/lokale-kilder-vand/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om vand]
 # [http://vhm.dk/museerne/bunkermuseet/ Bunkermuseet 10. Batteri]

←Ældre version		Versionen fra 3. dec 2018, 12:55
Linje 29:		Linje 29:

	'''Historier fra fortid og nutid nr. 28, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''		'''Historier fra fortid og nutid nr. 28, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
−

	<fblike/>		<fblike/>

←Ældre version		Versionen fra 3. dec 2018, 12:54
Linje 31:		Linje 31:


−	<fblike~~/> <fbshare~~/>	+	<fblike/>