Bechs Klædefabrik, Hjørring - Versionshistorie

Lonevenderby med 13. maj 2020, 07:39

2020-05-13T07:39:24Z

Jesper Helbo med 10. sep 2015, 12:00

2015-09-10T12:00:51Z

Jesper Helbo med 10. sep 2015, 12:00

2015-09-10T12:00:04Z

Jesper Helbo med 10. sep 2015, 11:59

2015-09-10T11:59:04Z

Jesper Helbo med 4. sep 2015, 09:57

2015-09-04T09:57:00Z

Jesper Helbo med 28. okt 2014, 13:13

2014-10-28T13:13:45Z

Jesper Helbo med 19. mar 2014, 13:22

2014-03-19T13:22:58Z

Jesper Helbo med 19. mar 2014, 13:22

2014-03-19T13:22:19Z

Jesper Helbo med 16. dec 2013, 13:22

2013-12-16T13:22:53Z

Jesper Helbo med 11. okt 2013, 08:49

2013-10-11T08:49:13Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Becks2.JPG|300px|thumbnail|default|Bechs klædefabrik 1920. Fotograf Mathæus Rasmussen. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]
+[[Fil:Becks1.JPG|300px|thumbnail|right|Maren Sonnesen i hasperiet på de forenede klædefabrikker. Ca. 1950-1955. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]
+{{#ev:youtube|dl-LMXgNOwg|400|right|Bechs Klædefabrik. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}
 Klædeindustri har gennem tiden spillet en stor rolle i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] p.g.a. byens placering midt i et landbrugsområde, hvor fåreavl var vidt udbredt. De fleste producerede derfor selv sine klæder, men helt tilbage fra 1700-tallet begyndte der at komme farverier, hvor bønderne kunne aflevere de hjemmelavede klæder, der så blev farvet. Med tiden udviklede disse sig til deciderede klædefabrikker, hvor bonden blot skulle aflevere ulden for så at få produceret sit tøj.
 Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
 I 1891 dør ejeren Poul Svendsen og klædefabrikken bliver købt af Peter Dinesen Beck. 3 år efter i 1894 brænder fabrikslokalerne ned til grunden og Beck opfører helt nye moderne fabriksbygninger og indkøber dertilhørende maskiner. Fabrikken får nu hovedindgang fra [[Bryggergade, Hjørring|Bryggergade]]. I 1918 opkøber Mathæus Beck, der i mellemtiden har overtaget fabrikken, Sophus Thomsens klædefabrik og man skifter navn til ''de forenede klædefabrikker''. De nye maskiner og specielt det faktum, at man brugte dampkraft, gjorde virksomheden succesrig og i de følgende år kom man op på hele 80 ansatte.
@@ Linje 18: / Linje 15: @@
 Kilde: Vendsyssel Nu og Da 2003, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Klædeindustri har gennem tiden spillet en stor rolle i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] p.g.a. byens placering midt i et landbrugsområde, hvor fåreavl var vidt udbredt. De fleste producerede derfor selv sine klæder, men helt tilbage fra 1700-tallet begyndte der at komme farverier, hvor bønderne kunne aflevere de hjemmelavede klæder, der så blev farvet. Med tiden udviklede disse sig til deciderede klædefabrikker, hvor bonden blot skulle aflevere ulden for så at få produceret sit tøj.
-Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i [[Strømgade, Hjørring|strømgade]] 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
+Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
 {{#ev:youtube|dl-LMXgNOwg|400|right|Bechs Klædefabrik. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Klædeindustri har gennem tiden spillet en stor rolle i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] p.g.a. byens placering midt i et landbrugsområde, hvor fåreavl var vidt udbredt. De fleste producerede derfor selv sine klæder, men helt tilbage fra 1700-tallet begyndte der at komme farverier, hvor bønderne kunne aflevere de hjemmelavede klæder, der så blev farvet. Med tiden udviklede disse sig til deciderede klædefabrikker, hvor bonden blot skulle aflevere ulden for så at få produceret sit tøj.
-Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i [[strømgade 6, Hjørring|strømgade 6]]. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
+Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i [[Strømgade, Hjørring|strømgade]] 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
 {{#ev:youtube|dl-LMXgNOwg|400|right|Bechs Klædefabrik. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Klædeindustri har gennem tiden spillet en stor rolle i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] p.g.a. byens placering midt i et landbrugsområde, hvor fåreavl var vidt udbredt. De fleste producerede derfor selv sine klæder, men helt tilbage fra 1700-tallet begyndte der at komme farverier, hvor bønderne kunne aflevere de hjemmelavede klæder, der så blev farvet. Med tiden udviklede disse sig til deciderede klædefabrikker, hvor bonden blot skulle aflevere ulden for så at få produceret sit tøj.
-Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
+Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i [[strømgade 6, Hjørring|strømgade 6]]. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
 {{#ev:youtube|dl-LMXgNOwg|400|right|Bechs Klædefabrik. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

←Ældre version		Versionen fra 4. sep 2015, 09:57
Linje 35:		Linje 35:
	[[kategori: Lokaliteter]]		[[kategori: Lokaliteter]]
	[[kategori: Erhverv]]		[[kategori: Erhverv]]
		+	[[Kategori: Alle Artikler]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Fra 1950 begyndte det at gå ned af bakke for klædefabrikken. Både som følge af stigende konkurrence fra udenlansk produceret tøj og som følge af uenigheder mellem brødrene Børge og Thomas Beck, der nu var ejere af virksomheden. I 1960 måtte forretningen i Strømgade således lukke og resten af virksomheden blev solgt til Hjørring Autohandel ved Peter Nørkjær, der indrogen del af bygningerne til bilforhandler.
-Ved firmaets 125-års jubilæum i 1970 var man nede på 15 ansatte og i 1977 var tallet 5. I 1979 tog peter Nørkjær konsekvensen af denne udvikling, der i mange år kun var gået den forkerte vej og drejede nøglen om. Den ene af fabriksbygningerne er siden blevet revet ned og den anden er stadig en del af gadebilledet i Hjørring (anno 2013) da den siden 2003 har været hjemsted for byens kunstmuseum.
+Ved firmaets 125-års jubilæum i 1970 var man nede på 15 ansatte og i 1977 var tallet 5. I 1979 tog peter Nørkjær konsekvensen af denne udvikling, der i mange år kun var gået den forkerte vej og drejede nøglen om. Den ene af fabriksbygningerne er siden blevet revet ned og den anden er stadig en del af gadebilledet i Hjørring (anno 2013) da den siden 2003 har været hjemsted for byens [http://www.vkm.dk/ kunstmuseum].
 Kilde: Vendsyssel Nu og Da 2003, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
-{{#ev:youtube|dl-LMXgNOwg|400|right|Revolutionen i Hjørring. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}
+{{#ev:youtube|dl-LMXgNOwg|400|right|Bechs Klædefabrik. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}
 [[Fil:Becks1.JPG|300px|thumbnail|left|Maren Sonnesen i hasperiet på de forenede klædefabrikker. Ca. 1950-1955. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

←Ældre version		Versionen fra 19. mar 2014, 13:22
Linje 6:		Linje 6:
	Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring\|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring\|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.		Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring\|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring\|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.

		+	{{#ev:youtube\|dl-LMXgNOwg\|400\|right\|Revolutionen i Hjørring. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

	[[Fil:Becks1.JPG\|300px\|thumbnail\|left\|Maren Sonnesen i hasperiet på de forenede klædefabrikker. Ca. 1950-1955. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring]]		[[Fil:Becks1.JPG\|300px\|thumbnail\|left\|Maren Sonnesen i hasperiet på de forenede klædefabrikker. Ca. 1950-1955. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

←Ældre version		Versionen fra 16. dec 2013, 13:22
Linje 5:		Linje 5:

	Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring\|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring\|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.		Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i strømgade 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring\|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring\|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.
		+

	[[Fil:Becks1.JPG\|300px\|thumbnail\|left\|Maren Sonnesen i hasperiet på de forenede klædefabrikker. Ca. 1950-1955. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring]]		[[Fil:Becks1.JPG\|300px\|thumbnail\|left\|Maren Sonnesen i hasperiet på de forenede klædefabrikker. Ca. 1950-1955. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring\|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

←Ældre version		Versionen fra 11. okt 2013, 08:49
Linje 16:		Linje 16:

	Kilde: Vendsyssel Nu og Da 2003, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]		Kilde: Vendsyssel Nu og Da 2003, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
		+
		+
		+
		+
		+
		+
		+