https://vendsysselwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=MT+VHM 2026-10-23T02:02:13Z Brugerbidrag MediaWiki 1.33.1 https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Hans_Gram_(1685-1748)&diff=1031 2013-07-02T09:59:18Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div><br /> Hans Gram var født i [[Bjergby]]. Hans forældre var sognepræst Niels Hansen Gram (1642-1712) og Anna Christensdatter Mule (1661-1731). Allerede da han var barn var det klart for enhver, at Hans Gram var mere end almindeligt begavet.<br /> <br /> Hans far sørgede for, at han kom på universitet allerede som 18-årig. Her vakte hans store begavelse opsigt. Han udgav en række disputaser om matematik og astronomi. Han studerede også teologi og filologi. I 1730 blev han udnævnt til både kongelig historiograf, kongelig bibliotekar og arkivsekretær. <br /> <br /> Han kom derved tæt på magteliten i datidens Danmark, herunder kongen. Under hans ledelse voksede bogsamlingen i det kongelige bibliotek fra 40.000 til 60.000 bind. 1 1731 fik han titlen gehejmearkivar, og grundlagde arkivet som historisk samling. Han fungerede i den forbindelse som konsulent for regeringen i udenrigspolitiske spørgsmål.<br /> <br /> Samtidig fortsatte han på universitetet, og var en overgang dets rektor. Han var ligeledes med til at reformere universitetet. Han havde derudover et hav af tillidsposter, og korresponderede med både inden- og udenlandske lærde.<br /> <br /> Han udgav et hav af afhandlinger, bl.a. en række historiske værker, og indførte den kritiske historieskrivning. Hans mål i historieskrivning var nærmere sandhedens erkendelse frem for dens nytte og erfaringsmæssige værdi.<br /> <br /> [[kategori:Personer|Gram]]<br /> [[kategori:Andre personer|Gram]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Hans_Gram_(1685-1748)&diff=1030 2013-07-02T09:58:31Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div><br /> Hans Gram var født i [[Bjergby]]. Hans forældre var sognepræst Niels Hansen Gram (1642-1712) og Anna Christensdatter Mule (1661-1731). Allerede da han var barn var det klart for enhver, at Hans Gram var mere end almindeligt begavet.<br /> <br /> Hans far sørgede for, at han kom på universitet allerede som 18-årig. Her vakte hans store begavelse opsigt. Han udgav en række disputaser om matematik og astronomi. Han studerede også teologi og filologi. I 1730 blev han udnævnt til både kongelig historiograf, kongelig bibliotekar og arkivsekretær. <br /> <br /> Han kom derved tæt på magteliten i datidens Danmark, herunder kongen. Under hans ledelse voksede bogsamlingen i det kongelige bibliotek fra 40.000 til 60.000 bind. 1 1731 fik han titlen gehejmearkivar, og grundlagde arkivet som historisk samling. Han fungerede i den forbindelse som konsulent for regeringen i udenrigspolitiske spørgsmål.<br /> <br /> Samtidig fortsatte han på universitetet, og var en overgang dets rektor. Han var ligeledes med til at reformere universitetet. Han havde derudover et hav af tillidsposter, og korresponderede med både inden- og udenlandske lærde.<br /> <br /> Han udgav et hav af afhandlinger, bl.a. en række historiske værker, og indførte den kritiske historieskrivning. Hans mål i historieskrivning var nærmere sandhedens erkendelse frem for dens nytte og erfaringsmæssige værdi.<br /> <br /> [[kategori:Personer|Gram]]<br /> [[kategori:Andre personer|GRam]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Hans_Gram_(1685-1748)&diff=1028 2013-07-02T09:54:39Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div><br /> Hans Gram var født i [[Bjergby]]. Hans forældre var sognepræst Niels Hansen Gram (1642-1712) og Anna Christensdatter Mule (1661-1731). Allerede da han var barn var det klart for enhver, at Hans Gram var mere end almindeligt begavet.<br /> <br /> Hans far sørgede for, at han kom på universitet allerede som 18-årig. Her vakte hans store begavelse opsigt. Han udgav en række disputaser om matematik og astronomi. Han studerede også teologi og filologi. I 1730 blev han udnævnt til både kongelig historiograf, kongelig bibliotekar og arkivsekretær. <br /> <br /> Han kom derved tæt på magteliten i datidens Danmark, herunder kongen. Under hans ledelse voksede bogsamlingen i det kongelige bibliotek fra 40.000 til 60.000 bind. 1 1731 fik han titlen gehejmearkivar, og grundlagde arkivet som historisk samling. Han fungerede i den forbindelse som konsulent for regeringen i udenrigspolitiske spørgsmål.<br /> <br /> Samtidig fortsatte han på universitetet, og var en overgang dets rektor. Han var ligeledes med til at reformere universitetet. Han havde derudover et hav af tillidsposter, og korresponderede med både inden- og udenlandske lærde.<br /> <br /> Han udgav et hav af afhandlinger, bl.a. en række historiske værker, og indførte den kritiske historieskrivning. Hans mål i historieskrivning var nærmere sandhedens erkendelse frem for dens nytte og erfaringsmæssige værdi.<br /> <br /> [[kategori:Personer|Gram]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Hans_Gram_(1685-1748)&diff=1026 2013-07-02T09:49:54Z

<p>MT VHM: Oprettede siden med 'Hans Gram 1685-1748 HaiK Gram var født i Bjergby. Hans forældre var sognepræst Niels Han- sen Gram (1642-1712) og Anna ChristensdaUer Mule (l'661-l 731). Allerede da han ...'</p> <hr /> <div>Hans Gram 1685-1748 HaiK Gram var født i Bjergby. Hans forældre var sognepræst Niels Han- sen Gram (1642-1712) og Anna ChristensdaUer Mule (l'661-l 731). Allerede da han var barn var det klart for enhver, at Hans Gram var mere end almindeligt begavet. Hans far sørgede for, at han kom på universitet allerede som 18-årig. Her vakte hans store begavelse opsigt. Han udgav en række disputatser om matematik og astronomi. Han studerede også teologi og filologi. I 1730 blev han udnævnt til både kongelig historiograf, kongelig bibliotekar og arkivsekretær. Han kom derved tæt på magteliten i datidens Danmark, herunder kongen. Under hans ledelse voksede bogsamlingen i det kongelige bibliotek fra 40.000 til 60.000 bind. 1 1731 fik han titlen gehejmearkivar, og grundlagde arkivet som historisk samling. Han fungerede i den forbindelse som konsulent for regeringen i udenrigspolitiske spørgsmål. Samtidig fortsatte han på universitetet, og var en overgang dets rektor. Han var ligeledes med til at reformere universitetet. Han havde derudover et hav aftillidsposter, og korresponderede med både iiulcn- og udenlandske lærde. Han udgav et hav af afhandlinger, bl.a. en række historiske værker, og indførte'den kritiske historieskrivning. Hans mål i historieskriviiing var nærmere sandhedens erkendelse frem for dens nytte og erfaringsmæssige værdi.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Mindestenene_i_Sct._Knuds_Kilde,_Hj%C3%B8rring&diff=1025 2013-07-02T09:49:35Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>[[kategori:Lokaliteter]]<br /> [[kategori:Gravhøje og Mindesmærker]]<br /> I 1909 blev de første 22 af mindestenene i [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] opstillet over &quot;Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel&quot; efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 26 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder [[J.J. Lønborg Friis (1852-1912)|J.J. Lønborg Friis]].<br /> <br /> Mindestenene markere følgende begivenheder og mindes følgende vendelboer.<br /> <br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> <br /> ''1086'' <br /> <br /> <br /> ''Under Anførsel af Sysselmændene''<br /> <br /> ''Thord Skore og Tolar Verpil'' <br /> <br /> ''rejste Vendelboerne sig mod'' <br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige ''Knud den hellige'']<br /> '', der vilde udrydde'' <br /> <br /> H''edenskabet og paalægge Tiende''<br /> <br /> <br /> I 1086 udstedte Kong Knud, senere den Hellige (?- 1086) en befaling om, at hvert leding skulle stille med et krigsskib i den vestlige del af Limfjorden.<br /> Kong Knud ønskede at generobre England og derved genoprette et stærkt kongedynasti.<br /> Men mange valgte ikke at møde op, og hvad værre var, at kongen heller ikke var der. Knud opholdt sig i Slesvig givetvis, fordi rigets sydlige grænse var truet.Da høsten nærmere sig, valgte mange af de fremmødte, at drage hjem.<br /> Da Knud opdagede, hvad der var hændt, krævede han ledingsbøder fra de udeblevne. Samtid pustede hans bror Oluf, der selv havde ambitioner om at overtage magten, yderligere til utilfredsheden. Resultatet blev, at der udbrød oprør i Vendsyssel, som herefter bredte sig til resten af Jylland.<br /> <br /> Underledelse af Thord Skore og Tolar Verpil forfulgte oprørshæren kongen ned gennem Jylland. Kongen flygtede til Slesvig og videre til Fyn, hvor han blev indhentet i Odense. Han blev dræbt samme med sin bror Benedict og 17 livvagter i [http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Albani_Kirke_(vikingetid) Skt. Albani Kirke].<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Husby Hole 3. maj 1441'' <br /> <br /> ''Hertugen udaf Bayerland''<br /> <br /> ''Og saa hans brune Fole''<br /> <br /> ''De ligger begge i Veien omkast''<br /> <br /> ''Saa dyby i Huseby Huole''<br /> <br /> <br /> Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.<br /> <br /> I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverig og Norge.<br /> I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.<br /> <br /> På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow ( ?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.<br /> <br /> I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Sanct Jørgensbjerg''<br /> ''8. juni 1441''<br /> <br /> ''Efter stode de Vendelboer''<br /> ''og de vilde ikke flye''<br /> <br /> Efter at havde slået Eske Broks hær ved Husby Hole angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.<br /> Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.<br /> <br /> Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.<br /> <br /> Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.<br /> <br /> Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Svenstrup''<br /> ''16. Oktober 1534''<br /> <br /> ''Vendelboerne sejrede under''<br /> ''Anførsel af Skipper Clement''<br /> ''over Herremændene.''<br /> <br /> I 1534 angreb [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Oldenburg grev Christoffer (1504-1566)] Danmark med det formål at genindsætte Christian II (1481-1559). Angrebet var startskuddet til [http://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde Grevens Fejde]. I Malmø mødtes han med Skipper [[Clement Andersen ( ?- 1536)]], tidligere købmand fra Aalborg, som havde deltaget i [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_2. Christian II]´s felttog til Norge. Siden kongens tilfangetagelse havde han virket som kaper i de dansk farvande, hvor han opbragte skibe fra Lübeck. Christoffer mente, at Skipper Clement var egnet til at rejse jyderne for Christian II´s sag.Skipper Clement drog til Aalborg, hvor byen hurtigt gik over på hans side.<br /> Den jyske adel samledes i Århus, hvor der blev opstillet en hær, som skulle nedkæmpe oprørerne. Da hæren nåede Svenstrup slog den lejr for natten. Den næste morgen ankom Skipper Clement med sin hær på 60000 mand, og den tog opstilling på højdedragene nord for Svenstrup.<br /> Adelen mente, at den sagtens kunne gøre kort proces med fjenden, hvorfor den stormede frem. Men rytternes tunge rustninger gjorde, at deres heste sank i til bugen på de sumpede enge ved Svenstrup Å. Bondehæren kendte ingen pardon, og flere af adelsmændene blev enten dræbt eller taget til fange.<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''[[Clement Andersen ( ?- 1536)|Skipper Clement]] ? - 1536''<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Peder Thomesen (? - 1560)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Laurids Scavenius (1589-1655)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> ''Nørresundby 18. januar 1644''<br /> <br /> '' Vendelboerne søgte under''<br /> <br /> ''Anførsel af den djærve 84''<br /> <br /> ''aarige Lars Dyrskjot at''<br /> <br /> ''forhindre Svenskernes''<br /> <br /> ''Overgang over Limfjorden''<br /> <br /> I 1644 gik den svenske hærfører Lennart Torstenson (1603-1651) via hertugdømmerne op gennem Jylland uden forudgående krigserklæring. De svenske tropper nåede snart Aalborg, under ledelse af oberst Helmuth Wrangel.<br /> I Nørresundby samlede de vendsysselske bønder sig under ledelse af den 84 årige<br /> [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)|Lars Dyrskjøt]] i Ågård (1560-1644). Han var delefoged, og ejede gården Ågård i [[Ørum sogn]]. <br /> Han var gift ind i slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf Kjærulf]. Under [http://da.wikipedia.org/wiki/30_%C3%A5rs_krigen 30 års krigen] havde han udmærket sig ved at slå det kongelige kavaleri ved Sundby østre Kær i 1627. Senere i 1628 blev han fængslet, mistænkt for at konspirere mod de kejserlige besættelsesstyrker. <br /> <br /> De svenske tropper havde nemt ved at komme over fjorden, da den var frosset til. De vendsysselske bønder havde samlet sig på Skansen, som var en befæstning, opført af de kejserlige tropper i 1627-1628. Angrebet var overraskende og voldsomt, hvilket fik bønderne til at flygte i panik. <br /> <br /> Det menes at omkring 400 bønder faldt med deres leder, Lars Dyrskjøt. Han havde nægtet at overgive sig, og nåede at dræbe tre svenskere, inden han selv blev dræbt.<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Anders Bille (1603-1657)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Laurids Widsted (1614-1674)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Peder Larsen Dyrskjøt (1630-1707)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> [[Hans Gram (1685-1748)]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Peder_Larsen_Dyrskj%C3%B8t_(1630-1707)&diff=1017 2013-07-02T09:23:44Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Peder Larsen Dyrskjøt blev født på [[Ågård]] i [[Ørum sogn]]. Han var søn af den kendte [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)|Lars Dyrskjøt]], som faldt i kampen ved Skansen i Nørresundby i 1644. <br /> <br /> Efter faderens død blev han ansat som skriver hos slotsskriver Rasmus Holst. Han flyttede senere til København, hvor han blev skriver hos borgmester Find Trellund. Et dårligt ben tvang ham til at vende hjem til Aalborg, hvor han senere blev håndskriver for fru Ide Gjøe på [http://da.wikipedia.org/wiki/Vrejlev_Kloster Vrejlev Kloster].<br /> <br /> På trods af, at han mistede hørelsen ved et udbrud af plettyfus. fortsatte han med at være skriver. I en årrække var han ligeledes skriver for lensmanden på [[Astrup Hovedgård]], syd for Hjørring. <br /> <br /> I 1675 forsøgte han sig som landmand. Men pga. økonomiske vanskeligheder blev gården solgt i 1690. Han flyttede herefter til [[Jerslev]], hvor han allerede ejede en række mindre ejendomme. <br /> Han var meget historisk interesseret. Gennem arbejdet som skriver havde han fået fat på en del adelige slægtsoptegnelser, ligprædikener samt arkivalier. <br /> <br /> Han udgav en række historiske samlinger, hvoraf enkelte er havnet på Det kongelige Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek. Han kom desuden i besiddelse af en betydelig bogsamling.<br /> <br /> [[kategori:Personer|Dyrskjørt]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Peder_Larsen_Dyrskj%C3%B8t_(1630-1707)&diff=1006 2013-07-02T07:32:18Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Peder Larsen Dyrskjøt blev født på [[Ågård]] i [[Ørum sogn]]. Han var son af den kendte [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)|Lars Dyrskjøt]], som faldt i kampen ved Skansen i Nørresundby i 1644. <br /> <br /> Efter faderens død blev han ansat som skriver hos slotsskriver Rasmus Holst. Han flyttede senere til København, hvor han blev skriver hos borgmester Find Trellund. Et dårligt ben tvang ham til at vende hjem til Aalborg, hvor han senere blev håndskriver for fru Ide Gjøe på [http://da.wikipedia.org/wiki/Vrejlev_Kloster Vrejlev Kloster].<br /> <br /> På trods af, at han mistede hørelsen ved et udbrud af plettyfus. fortsatte han med at være skriver. I en årrække var han ligeledes skriver for lensmanden på [[Astrup Hovedgård]], syd for Hjørring. <br /> <br /> I 1675 forsøgte han sig som landmand. Men pga. økonomiske vanskeligheder blev gården solgt i 1690. Han flyttede herefter til [[Jerslev]], hvor han allerede ejede en række mindre ejendomme. <br /> Han var meget historisk interesseret. Gennem arbejdet som skriver havde han fået fat på en del adelige slægtsoptegnelser, ligprædikener samt arkivalier. <br /> <br /> Han udgav en række historiske samlinger, hvoraf enkelte er havnet på Det kongelige Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek. Han kom desuden i besiddelse af en betydelig bogsamling.<br /> <br /> [[kategori:Personer|Dyrskjørt]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Peder_Larsen_Dyrskj%C3%B8t_(1630-1707)&diff=1003 2013-07-02T07:28:33Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Peder Larsen Dyrskjøt blev født på [[Ågård]] i [[Ørum sogn]]. Han var son af den kendte [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)|Lars Dyrskjøt]], som faldt i kampen ved Skansen i Nørresundby i 1644. <br /> <br /> Efter faderens død blev han ansat som skriver hos slotsskriver Rasmus Holst. Han flyttede senere til København, hvor han blev skriver hos borgmester Find Trellund. Et dårligt ben tvang ham til at vende hjem til Aalborg, hvor han senere blev håndskriver for fru Ide Gjøe på [http://da.wikipedia.org/wiki/Vrejlev_Kloster Vrejlev Kloster].<br /> <br /> På trods af, at han mistede hørelsen ved et udbrud af plettyfus. fortsatte han med at være skriver. I en årrække var han ligeledes skriver for lensmanden på [[Astrup Hovedgård]], syd for Hjørring. <br /> <br /> I 1675 forsøgte han sig som landmand. Men pga. økonomiske vanskeligheder blev gården solgt i 1690. Han flyttede herefter til [[Jerslev]], hvor han allerede ejede en række mindre ejendomme. <br /> Han var meget historisk interesseret. Gennem arbejdet som skriver havde han fået fat på en del adelige slægtsoptegnelser, ligprædikener samt arkivalier. <br /> <br /> Han udgav en række historiske samlinger, hvoraf enkelte er havnet på Det kongelige Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek. Han kom desuden i besiddelse af en betydelig bogsamling.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Peder_Larsen_Dyrskj%C3%B8t_(1630-1707)&diff=998 2013-07-02T07:09:50Z

<p>MT VHM: Oprettede siden med 'Peder Larsen Dyrskjøt blev født på Ågård i Oruin sogn. Han var son af den kendte Lars Dyrskjøt, som faldt i kampen ved Skansen i Norresund- by i 1644. Efter faderens d...'</p> <hr /> <div>Peder Larsen Dyrskjøt blev født på Ågård i Oruin sogn. Han var son af den kendte Lars Dyrskjøt, som faldt i kampen ved Skansen i Norresund- by i 1644. Efter faderens død blev han ansat som skriver lios slotsskriver Rasmus Hoist. Han flyttede senere til København, hvor han blev skriver hos borgmester Find Trellund. Et dårligt ben tvang liam til at vende hjem til Aalborg, livor lian senere blev håndskriver for fru Ide Gjøe på Vrejlev Kloster. På trods af, at han mistede hørelsen ved et udbnid afplettyfus. fortsatte han med at være skriver. I en årrække var han ligeledes skriver tor lensmanden på Astrup Hovedgård, syd for I-Ijorring. I 1675 forsøgte han sig som landmand. Men pga. okonomiske vanskeligheder blev gården solgt i 1690. Han flyttede herefter til Jerslev, hvor han allerede ejede en række mindre ejendomme. Han var meget historisk interesseret. Gennem arbejdet som skri^ er havde han fået fat på en del adelige slægtsoptegnelser. ligprædikener samt arkivalier. Han udgav en række historiske samlinger, hvoraf enkelte er havnet på Det kongelige Bibliotek og Kabenhavns Universitets Bibliotek. Han kom desuden i besiddelse af en betydelig bogsamling.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Laurids_Widsted_(1614-1674)&diff=996 2013-07-02T07:08:12Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Laurids Mortensen Widsted blev født i [[Vedsted sogn]] i [[Kjær Herred]]. [[Vendsyssel]]. <br /> Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg skole i 1625, hvorfra han blev student i 1634.<br /> <br /> Han blev herefter huslærer hos professor H. Resen. I 1638 fik han et legat til at studere på diverse europæiske universiteter. Men da han på samme tid blev tilbudt stillingen som sognepræst i Nakskov, blev dette opgivet. <br /> <br /> Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Anden_Karl_Gustav-krig svenskekrigen 1658-1659] var han en stor støtte for befolkningen i byen. Laurids Widsted var kendt for at have et iltert temperament, hvilket bevirkede, at han røg uklar med nogle af byens borgere. <br /> Da han samtidigt brugte prædikestolen som platform i striden, medførte dette, at han flere gange blev kaldt til rette af provsteretten. <br /> Men han fortsatte med at overhøre dette, og han endte med at blive afsat ved en højesteretsdom. På trods af denne sag vedblev han at være en respekteret person i Nakskov. Efter hans afsættelse kastede han sig over skrivearbejdet. Han udgav en samling salmer, samt et værk om Nakskovs belejring og overgivelse under svenskekrigen. Han skrev desuden en bog om handelen i Nakskov.<br /> <br /> [[kategori:Personer|Widsted]]<br /> [[kategori:Præster|Widsted]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Laurids_Widsted_(1614-1674)&diff=995 2013-07-02T07:07:19Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Laurids Mortensen Widsted blev født i Vedsted sogn i Kjær Herred. Vendsyssel. <br /> Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg skole i 1625, hvorfra han blev student i 1634.<br /> <br /> Han blev herefter huslærer hos professor H. Resen. I 1638 fik han et legat til at studere på diverse europæiske universiteter. Men da han på samme tid blev tilbudt stillingen som sognepræst i Nakskov, blev dette opgivet. <br /> <br /> Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Anden_Karl_Gustav-krig svenskekrigen 1658-1659] var han en stor støtte for befolkningen i byen. Laurids Widsted var kendt for at have et iltert temperament, hvilket bevirkede, at han røg uklar med nogle af byens borgere. <br /> Da han samtidigt brugte prædikestolen som platform i striden, medførte dette, at han flere gange blev kaldt til rette af provsteretten. <br /> Men han fortsatte med at overhøre dette, og han endte med at blive afsat ved en højesteretsdom. På trods af denne sag vedblev han at være en respekteret person i Nakskov. Efter hans afsættelse kastede han sig over skrivearbejdet. Han udgav en samling salmer, samt et værk om Nakskovs belejring og overgivelse under svenskekrigen. Han skrev desuden en bog om handelen i Nakskov.<br /> <br /> [[kategori:Personer|Widsted]]<br /> [[kategori:Præster|Widsted]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Laurids_Widsted_(1614-1674)&diff=994 2013-07-02T07:06:14Z

<p>MT VHM: Fjerner version 993 af MT VHM (diskussion)</p> <hr /> <div>Laurids Mortensen Widsted blev født i Vedsted sogn i Kjær Herred. Vendsyssel. <br /> Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg skole i 1625, hvorfra han blev student i 1634.<br /> <br /> Han blev herefter huslærer hos professor H. Resen. I 1638 fik han et legat til at studere på diverse europæiske universiteter. Men da han på samme tid blev tilbudt stillingen som sognepræst i Nakskov, blev dette opgivet. <br /> <br /> Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Anden_Karl_Gustav-krig svenskekrigen 1658-1659] var han en stor støtte for befolkningen i byen. Laurids Widsted var kendt for at have et iltert temperament, hvilket bevirkede, at han røg uklar med nogle af byens borgere. <br /> Da han samtidigt brugte prædikestolen som platform i striden, medførte dette, at han flere gange blev kaldt til rette af provsteretten. <br /> Men han fortsatte med at overhøre dette, og han endte med at blive afsat ved en højesteretsdom. På trods af denne sag vedblev han at være en respekteret person i Nakskov. Efter hans afsættelse kastede han sig over skrivearbejdet. Han udgav en samling salmer, samt et værk om Nakskovs belejring og overgivelse under svenskekrigen. Han skrev desuden en bog om handelen i Nakskov.<br /> <br /> [[kategorie:Personer|Widsted]]<br /> [[kategorie:Præster|Widsted]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Laurids_Widsted_(1614-1674)&diff=993 2013-07-02T07:04:37Z

<p>MT VHM: Tømmer siden</p> <hr /> <div></div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Laurids_Widsted_(1614-1674)&diff=991 2013-07-02T07:03:50Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Laurids Mortensen Widsted blev født i Vedsted sogn i Kjær Herred. Vendsyssel. <br /> Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg skole i 1625, hvorfra han blev student i 1634.<br /> <br /> Han blev herefter huslærer hos professor H. Resen. I 1638 fik han et legat til at studere på diverse europæiske universiteter. Men da han på samme tid blev tilbudt stillingen som sognepræst i Nakskov, blev dette opgivet. <br /> <br /> Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Anden_Karl_Gustav-krig svenskekrigen 1658-1659] var han en stor støtte for befolkningen i byen. Laurids Widsted var kendt for at have et iltert temperament, hvilket bevirkede, at han røg uklar med nogle af byens borgere. <br /> Da han samtidigt brugte prædikestolen som platform i striden, medførte dette, at han flere gange blev kaldt til rette af provsteretten. <br /> Men han fortsatte med at overhøre dette, og han endte med at blive afsat ved en højesteretsdom. På trods af denne sag vedblev han at være en respekteret person i Nakskov. Efter hans afsættelse kastede han sig over skrivearbejdet. Han udgav en samling salmer, samt et værk om Nakskovs belejring og overgivelse under svenskekrigen. Han skrev desuden en bog om handelen i Nakskov.<br /> <br /> [[kategorie:Personer |Widsted]]<br /> [[kategorie:Præster |Widsted]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Laurids_Widsted_(1614-1674)&diff=990 2013-07-02T07:02:52Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Laurids Mortensen Widsted blev født i Vedsted sogn i Kjær Herred. Vendsyssel. <br /> Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg skole i 1625, hvorfra han blev student i 1634.<br /> <br /> Han blev herefter huslærer hos professor H. Resen. I 1638 fik han et legat til at studere på diverse europæiske universiteter. Men da han på samme tid blev tilbudt stillingen som sognepræst i Nakskov, blev dette opgivet. <br /> <br /> Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Anden_Karl_Gustav-krig svenskekrigen 1658-1659] var han en stor støtte for befolkningen i byen. Laurids Widsted var kendt for at have et iltert temperament, hvilket bevirkede, at han røg uklar med nogle af byens borgere. <br /> Da han samtidigt brugte prædikestolen som platform i striden, medførte dette, at han flere gange blev kaldt til rette af provsteretten. <br /> Men han fortsatte med at overhøre dette, og han endte med at blive afsat ved en højesteretsdom. På trods af denne sag vedblev han at være en respekteret person i Nakskov. Efter hans afsættelse kastede han sig over skrivearbejdet. Han udgav en samling salmer, samt et værk om Nakskovs belejring og overgivelse under svenskekrigen. Han skrev desuden en bog om handelen i Nakskov.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Laurids_Widsted_(1614-1674)&diff=988 2013-07-02T06:59:40Z

<p>MT VHM: Oprettede siden med 'Laurids Widsted 1614-1674 Laurids Mortensen Widsted blev født i Vedsted sogn i Kjær Herred. Vendsyssel. Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg sk...'</p> <hr /> <div>Laurids Widsted 1614-1674 Laurids Mortensen Widsted blev født i Vedsted sogn i Kjær Herred. Vendsyssel. Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg skole i 1625, hvorfra han blev student i 1634. Han blev herefter huslærer hos professor H. Resen. I 1 638 fik han et legat til at studere på diverse europæiske universiteter. Men da han på samme tid blev tilbudt stillingen som sognepræst i Nakskov, blev dette opgivet. Under svenskekrigen 1658-1659 var han en stor støtte for befolkningen i byen. Laurids Widsted var kendt for at have et iltert temperament, hvilket bevirkede, at han røg uklar med nogle af byens borgere. Da han samtidigt brugte prædikestolen som platform i striden, medførte dette, at han flere gange blev kaldt til rette afprovsteretten. Men han fortsatte med at overhøre dette, og han endte med at blive afsat ved en højesteretsdom. På trods af denne sag vedblev han at være en respekteret person i Nakskov. Efter hans afsættelse kastede han sig over skrivearbejdet. Han udgav en samling salmer, samt et værk om Nakskovs belejring og overgivelse under svenskekrigen. Han skrev desuden en bog om handelen i Nakskov.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Mindestenene_i_Sct._Knuds_Kilde,_Hj%C3%B8rring&diff=987 2013-07-02T06:59:11Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>[[kategori:Lokaliteter]]<br /> [[kategori:Gravhøje og Mindesmærker]]<br /> I 1909 blev de første 22 af mindestenene i [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] opstillet over &quot;Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel&quot; efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 26 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder [[J.J. Lønborg Friis (1852-1912)|J.J. Lønborg Friis]].<br /> <br /> Mindestenene markere følgende begivenheder og mindes følgende vendelboer.<br /> <br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> <br /> ''1086'' <br /> <br /> <br /> ''Under Anførsel af Sysselmændene''<br /> <br /> ''Thord Skore og Tolar Verpil'' <br /> <br /> ''rejste Vendelboerne sig mod'' <br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige ''Knud den hellige'']<br /> '', der vilde udrydde'' <br /> <br /> H''edenskabet og paalægge Tiende''<br /> <br /> <br /> I 1086 udstedte Kong Knud, senere den Hellige (?- 1086) en befaling om, at hvert leding skulle stille med et krigsskib i den vestlige del af Limfjorden.<br /> Kong Knud ønskede at generobre England og derved genoprette et stærkt kongedynasti.<br /> Men mange valgte ikke at møde op, og hvad værre var, at kongen heller ikke var der. Knud opholdt sig i Slesvig givetvis, fordi rigets sydlige grænse var truet.Da høsten nærmere sig, valgte mange af de fremmødte, at drage hjem.<br /> Da Knud opdagede, hvad der var hændt, krævede han ledingsbøder fra de udeblevne. Samtid pustede hans bror Oluf, der selv havde ambitioner om at overtage magten, yderligere til utilfredsheden. Resultatet blev, at der udbrød oprør i Vendsyssel, som herefter bredte sig til resten af Jylland.<br /> <br /> Underledelse af Thord Skore og Tolar Verpil forfulgte oprørshæren kongen ned gennem Jylland. Kongen flygtede til Slesvig og videre til Fyn, hvor han blev indhentet i Odense. Han blev dræbt samme med sin bror Benedict og 17 livvagter i [http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Albani_Kirke_(vikingetid) Skt. Albani Kirke].<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Husby Hole 3. maj 1441'' <br /> <br /> ''Hertugen udaf Bayerland''<br /> <br /> ''Og saa hans brune Fole''<br /> <br /> ''De ligger begge i Veien omkast''<br /> <br /> ''Saa dyby i Huseby Huole''<br /> <br /> <br /> Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.<br /> <br /> I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverig og Norge.<br /> I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.<br /> <br /> På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow ( ?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.<br /> <br /> I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Sanct Jørgensbjerg''<br /> ''8. juni 1441''<br /> <br /> ''Efter stode de Vendelboer''<br /> ''og de vilde ikke flye''<br /> <br /> Efter at havde slået Eske Broks hær ved Husby Hole angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.<br /> Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.<br /> <br /> Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.<br /> <br /> Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.<br /> <br /> Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Svenstrup''<br /> ''16. Oktober 1534''<br /> <br /> ''Vendelboerne sejrede under''<br /> ''Anførsel af Skipper Clement''<br /> ''over Herremændene.''<br /> <br /> I 1534 angreb [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Oldenburg grev Christoffer (1504-1566)] Danmark med det formål at genindsætte Christian II (1481-1559). Angrebet var startskuddet til [http://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde Grevens Fejde]. I Malmø mødtes han med Skipper [[Clement Andersen ( ?- 1536)]], tidligere købmand fra Aalborg, som havde deltaget i [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_2. Christian II]´s felttog til Norge. Siden kongens tilfangetagelse havde han virket som kaper i de dansk farvande, hvor han opbragte skibe fra Lübeck. Christoffer mente, at Skipper Clement var egnet til at rejse jyderne for Christian II´s sag.Skipper Clement drog til Aalborg, hvor byen hurtigt gik over på hans side.<br /> Den jyske adel samledes i Århus, hvor der blev opstillet en hær, som skulle nedkæmpe oprørerne. Da hæren nåede Svenstrup slog den lejr for natten. Den næste morgen ankom Skipper Clement med sin hær på 60000 mand, og den tog opstilling på højdedragene nord for Svenstrup.<br /> Adelen mente, at den sagtens kunne gøre kort proces med fjenden, hvorfor den stormede frem. Men rytternes tunge rustninger gjorde, at deres heste sank i til bugen på de sumpede enge ved Svenstrup Å. Bondehæren kendte ingen pardon, og flere af adelsmændene blev enten dræbt eller taget til fange.<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''[[Clement Andersen ( ?- 1536)|Skipper Clement]] ? - 1536''<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Peder Thomesen (? - 1560)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Laurids Scavenius (1589-1655)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> ''Nørresundby 18. januar 1644''<br /> <br /> '' Vendelboerne søgte under''<br /> <br /> ''Anførsel af den djærve 84''<br /> <br /> ''aarige Lars Dyrskjot at''<br /> <br /> ''forhindre Svenskernes''<br /> <br /> ''Overgang over Limfjorden''<br /> <br /> I 1644 gik den svenske hærfører Lennart Torstenson (1603-1651) via hertugdømmerne op gennem Jylland uden forudgående krigserklæring. De svenske tropper nåede snart Aalborg, under ledelse af oberst Helmuth Wrangel.<br /> I Nørresundby samlede de vendsysselske bønder sig under ledelse af den 84 årige<br /> [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)|Lars Dyrskjøt]] i Ågård (1560-1644). Han var delefoged, og ejede gården Ågård i [[Ørum sogn]]. <br /> Han var gift ind i slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf Kjærulf]. Under [http://da.wikipedia.org/wiki/30_%C3%A5rs_krigen 30 års krigen] havde han udmærket sig ved at slå det kongelige kavaleri ved Sundby østre Kær i 1627. Senere i 1628 blev han fængslet, mistænkt for at konspirere mod de kejserlige besættelsesstyrker. <br /> <br /> De svenske tropper havde nemt ved at komme over fjorden, da den var frosset til. De vendsysselske bønder havde samlet sig på Skansen, som var en befæstning, opført af de kejserlige tropper i 1627-1628. Angrebet var overraskende og voldsomt, hvilket fik bønderne til at flygte i panik. <br /> <br /> Det menes at omkring 400 bønder faldt med deres leder, Lars Dyrskjøt. Han havde nægtet at overgive sig, og nåede at dræbe tre svenskere, inden han selv blev dræbt.<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Anders Bille (1603-1657)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Laurids Widsted (1614-1674)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Peder Larsen Dyrskjøt (1630-1707)]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Mindestenene_i_Sct._Knuds_Kilde,_Hj%C3%B8rring&diff=983 2013-07-01T15:59:57Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>[[kategori:Lokaliteter]]<br /> [[kategori:Gravhøje og Mindesmærker]]<br /> I 1909 blev de første 22 af mindestenene i [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] opstillet over &quot;Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel&quot; efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 26 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder [[J.J. Lønborg Friis (1852-1912)|J.J. Lønborg Friis]].<br /> <br /> Mindestenene markere følgende begivenheder og mindes følgende vendelboer.<br /> <br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> <br /> ''1086'' <br /> <br /> <br /> ''Under Anførsel af Sysselmændene''<br /> <br /> ''Thord Skore og Tolar Verpil'' <br /> <br /> ''rejste Vendelboerne sig mod'' <br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige ''Knud den hellige'']<br /> '', der vilde udrydde'' <br /> <br /> H''edenskabet og paalægge Tiende''<br /> <br /> <br /> I 1086 udstedte Kong Knud, senere den Hellige (?- 1086) en befaling om, at hvert leding skulle stille med et krigsskib i den vestlige del af Limfjorden.<br /> Kong Knud ønskede at generobre England og derved genoprette et stærkt kongedynasti.<br /> Men mange valgte ikke at møde op, og hvad værre var, at kongen heller ikke var der. Knud opholdt sig i Slesvig givetvis, fordi rigets sydlige grænse var truet.Da høsten nærmere sig, valgte mange af de fremmødte, at drage hjem.<br /> Da Knud opdagede, hvad der var hændt, krævede han ledingsbøder fra de udeblevne. Samtid pustede hans bror Oluf, der selv havde ambitioner om at overtage magten, yderligere til utilfredsheden. Resultatet blev, at der udbrød oprør i Vendsyssel, som herefter bredte sig til resten af Jylland.<br /> <br /> Underledelse af Thord Skore og Tolar Verpil forfulgte oprørshæren kongen ned gennem Jylland. Kongen flygtede til Slesvig og videre til Fyn, hvor han blev indhentet i Odense. Han blev dræbt samme med sin bror Benedict og 17 livvagter i [http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Albani_Kirke_(vikingetid) Skt. Albani Kirke].<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Husby Hole 3. maj 1441'' <br /> <br /> ''Hertugen udaf Bayerland''<br /> <br /> ''Og saa hans brune Fole''<br /> <br /> ''De ligger begge i Veien omkast''<br /> <br /> ''Saa dyby i Huseby Huole''<br /> <br /> <br /> Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.<br /> <br /> I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverig og Norge.<br /> I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.<br /> <br /> På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow ( ?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.<br /> <br /> I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Sanct Jørgensbjerg''<br /> ''8. juni 1441''<br /> <br /> ''Efter stode de Vendelboer''<br /> ''og de vilde ikke flye''<br /> <br /> Efter at havde slået Eske Broks hær ved Husby Hole angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.<br /> Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.<br /> <br /> Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.<br /> <br /> Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.<br /> <br /> Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''Svenstrup''<br /> ''16. Oktober 1534''<br /> <br /> ''Vendelboerne sejrede under''<br /> ''Anførsel af Skipper Clement''<br /> ''over Herremændene.''<br /> <br /> I 1534 angreb [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Oldenburg grev Christoffer (1504-1566)] Danmark med det formål at genindsætte Christian II (1481-1559). Angrebet var startskuddet til [http://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde Grevens Fejde]. I Malmø mødtes han med Skipper [[Clement Andersen ( ?- 1536)]], tidligere købmand fra Aalborg, som havde deltaget i [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_2. Christian II]´s felttog til Norge. Siden kongens tilfangetagelse havde han virket som kaper i de dansk farvande, hvor han opbragte skibe fra Lübeck. Christoffer mente, at Skipper Clement var egnet til at rejse jyderne for Christian II´s sag.Skipper Clement drog til Aalborg, hvor byen hurtigt gik over på hans side.<br /> Den jyske adel samledes i Århus, hvor der blev opstillet en hær, som skulle nedkæmpe oprørerne. Da hæren nåede Svenstrup slog den lejr for natten. Den næste morgen ankom Skipper Clement med sin hær på 60000 mand, og den tog opstilling på højdedragene nord for Svenstrup.<br /> Adelen mente, at den sagtens kunne gøre kort proces med fjenden, hvorfor den stormede frem. Men rytternes tunge rustninger gjorde, at deres heste sank i til bugen på de sumpede enge ved Svenstrup Å. Bondehæren kendte ingen pardon, og flere af adelsmændene blev enten dræbt eller taget til fange.<br /> <br /> == Sten ==<br /> <br /> ''[[Clement Andersen ( ?- 1536)|Skipper Clement]] ? - 1536''<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Peder Thomesen (? - 1560)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Laurids Scavenius (1589-1655)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> ''Nørresundby 18. januar 1644''<br /> <br /> '' Vendelboerne søgte under''<br /> <br /> ''Anførsel af den djærve 84''<br /> <br /> ''aarige Lars Dyrskjot at''<br /> <br /> ''forhindre Svenskernes''<br /> <br /> ''Overgang over Limfjorden''<br /> <br /> I 1644 gik den svenske hærfører Lennart Torstenson (1603-1651) via hertugdømmerne op gennem Jylland uden forudgående krigserklæring. De svenske tropper nåede snart Aalborg, under ledelse af oberst Helmuth Wrangel.<br /> I Nørresundby samlede de vendsysselske bønder sig under ledelse af den 84 årige<br /> [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)|Lars Dyrskjøt]] i Ågård (1560-1644). Han var delefoged, og ejede gården Ågård i [[Ørum sogn]]. <br /> Han var gift ind i slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf Kjærulf]. Under [http://da.wikipedia.org/wiki/30_%C3%A5rs_krigen 30 års krigen] havde han udmærket sig ved at slå det kongelige kavaleri ved Sundby østre Kær i 1627. Senere i 1628 blev han fængslet, mistænkt for at konspirere mod de kejserlige besættelsesstyrker. <br /> <br /> De svenske tropper havde nemt ved at komme over fjorden, da den var frosset til. De vendsysselske bønder havde samlet sig på Skansen, som var en befæstning, opført af de kejserlige tropper i 1627-1628. Angrebet var overraskende og voldsomt, hvilket fik bønderne til at flygte i panik. <br /> <br /> Det menes at omkring 400 bønder faldt med deres leder, Lars Dyrskjøt. Han havde nægtet at overgive sig, og nåede at dræbe tre svenskere, inden han selv blev dræbt.<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Anders Bille (1603-1657)]]<br /> <br /> == Sten ==<br /> [[Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Skolegade,_Hj%C3%B8rring&diff=734 2013-06-28T09:35:57Z

<p>MT VHM: Oprettede siden med 'Hjørrings første, egentlige skolebygning opførtes her i 1825, hvilket gav navn til gaden. Bygningen ligger i dag Skolegade 8. Gaden ligger i forlængelse af Søndergade o...'</p> <hr /> <div>Hjørrings første, egentlige skolebygning opførtes her i 1825, hvilket gav navn til gaden. Bygningen ligger i dag Skolegade 8. Gaden ligger i forlængelse af Søndergade og danner sammen med denne forbindelse fra byens centrum, Springvandspladsen, til byens udfartsvej mod vest, Løkkensvej (i dag Gammel Løkkensvej). Skolegade er også hjemsted for byens første sygehusbygning fra 1832, der ligger Skolegade 6.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=673 2013-06-28T08:09:26Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>&lt;big&gt;Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd.<br /> <br /> <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade.<br /> <br /> <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til [[Museumspladsen, Hjørring|Museumspladsen]], og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til [[Rådhuset, det gamle, Hjørring|Rådhuset]], som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for [[Dronningensgade, Hjørring|Dronningensgade]]. Dette kryds blev benævnt [[Triangelen, Hjørring|Triangelen]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=669 2013-06-28T08:01:17Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>&lt;big&gt;Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd.<br /> <br /> <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade.<br /> <br /> <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til [[Museumspladsen, Hjørring|Museumspladsen]], og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for [[Dronningensgade, Hjørring|Dronningensgade]]. Dette kryds blev benævnt [[Triangelen, Hjørring|Triangelen]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=668 2013-06-28T07:58:45Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>&lt;big&gt;Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd.<br /> <br /> <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade.<br /> <br /> <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til [[Museumspladsen, Hjørring|Museumspladsen]], og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Dronningensgade. Dette kryds blev benævnt [[Triangelen, Hjørring|Triangelen]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=587 2013-06-26T13:16:02Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>&lt;big&gt;Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd.<br /> <br /> <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade.<br /> <br /> <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til Museumspladsen, og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Dronningensgade. Dette kryds blev benævnt [[Triangelen, Hjørring|Triangelen]]</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=585 2013-06-26T13:02:38Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>&lt;big&gt;Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd.<br /> <br /> <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade.<br /> <br /> <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til Museumspladsen, og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Dronningensgade. Dette kryds blev benævnt Triangelen.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=482 2013-06-24T12:19:53Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>&lt;big&gt;Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd.<br /> <br /> <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade.<br /> <br /> <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til Museumspladsen, og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Kongensgade. Dette kryds blev benævnt Triangelen.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=473 2013-06-24T12:13:11Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd. <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade. <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til Museumspladsen, og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Kongensgade. Dette kryds blev benævnt Triangelen.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=465 2013-06-24T12:01:38Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende ,[[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], som gik fra [[Torvet, Hjørring|Torvet]] mod syd. <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring nemlig Søndergade og Skolegade. <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til Museumspladsen, og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Kongensgade. Dette kryds blev benævnt Triangelen.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=461 2013-06-24T11:53:12Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende Nørregade, som gik fra Torvet mod syd. <br /> Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring Springvandspladsen, nemlig Søndergade og Skolegade. <br /> Nygades navn blev omkring 19xx ændret til Museumspladsen, og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Kongensgade. Dette kryds blev benævnt Triangelen.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=459 2013-06-24T11:48:50Z

<p>MT VHM: </p> <hr /> <div>Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende Nørregade, som gik fra Torvet mod syd. Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen var en forbindelse fra den oprindelige by til de nye gader, som gik mod vest fra byens nye centrum omkring Springvandspladsen, nemlig Søndergade og Skolegade. Nygades navn blev omkring 19xx ændret til Museumspladsen, og 19xx til Nørregade. Nygades forbindelse til Torvet var indtil 196x snævrere end i dag, idet der var en tilbygning til Rådhuset, som spærrede for passage. Ligeledes var gadens sydlige forløb tidligere (indtil 196x) østligere end i dag, idet Nygade udmundede over for Kongensgade i stedet for som i dag over for Kongensgade. Dette kryds blev benævnt Triangelen.</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Nygade,_Hj%C3%B8rring&diff=448 2013-06-24T10:03:12Z

<p>MT VHM: Oprettede siden med 'Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende Nørregade, som gik fra Torvet mod syd. Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen førte fra den oprindelige by til de...'</p> <hr /> <div>Nygade var tidligere navnet for den del af nuværende Nørregade, som gik fra Torvet mod syd. Navnet skyldtes, at gaden ved anlæggelsen førte fra den oprindelige by til de nye gader, som</div>

MT VHM https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Algade,_Hj%C3%B8rring&diff=430 2013-06-24T09:42:28Z

<p>MT VHM: Oprettede siden med 'Algade er det oprindelige navn for den del af den nuværende Nørregade, som strækker sig fra Torvet til Nørre Torv. Algade var hovedgade i den oprindelige Hjørring by. N...'</p> <hr /> <div>Algade er det oprindelige navn for den del af den nuværende Nørregade, som strækker sig fra Torvet til Nørre Torv. Algade var hovedgade i den oprindelige Hjørring by. Navneændringen fandt sted o. 1800 som en naturlig konsekvens af, at byens centrum havde forskudt sig mod sydøst.</div>

MT VHM