wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Lundergårdgravpladsen

2020-05-14T11:07:20Z

Lonevenderby:

[[Fil:Lundergård001.jpg|thumbnail|Udgravningen ved Lundergård 1997]]
Tæt ved hovedgården [[Lundergård]], [[Jetsmark sogn]], udgravede [[Vendsyssel Historiske Museum]] i 1997-99 en gravplads fra romersk jernalder (0-400 e.Kr.) med 39 grave. Ældst er fire brandgrave fra tiden omkring Kristi fødsel, de øvrige er jordfæstegrave fra såvel ældre som yngre romersk jernalder. Bemærkelsesværdige er nogle rigt udstyrede grave fra yngre romersk jernalder (200-400 e.Kr.). Blandt andet indeholdt tre af gravene et glasbæger fra Romerriget, og en af disse tillige et romersk bronzekar. Hertil kommer guldfingerringe, sølvsmykker og perler af rav og glas. At glas har været sjældent – og påskønnet – fremgår af, at et lerkar har et lille glasskår indsat i bunden. Gravene er de rigeste, der kendes fra 200-300-årene i [[Vendsyssel]].

Kilde: [https://vhm.dk/den-gode-historie/jubilaeumshistorier/lundergaardgravpladsen-kontakt-med-romerriget/ Vendsyssel Historiske Museum: 125 Historier fra skattekisten]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Gravhøje og Mindesmærker]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Lidt om gas (og gås) ved Hjørring Gas- og Vandforsynings 75-års jubilæum

2020-05-14T10:59:45Z

Lonevenderby:

[[Fil:Lidt om gas.JPG|550px|thumbnail|left|Lidt om gas forfattet i anledning af gas- og vandforsyningen i Hjørrings 75-års jubilæum. ]]
I 1903 blev hverdagen i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] lettere for rigtig mange mennesker, idet byen fik både [[Hjørring gasværk|gas-]] og [[Hjørring Vandværk|vandværk]]. Efterhånden som gas og vand blev lagt ind i folks huse, blev mange af dagligdagens sure pligter såsom madlavning og tøjvask meget lettere. Et andet sted, hvor man mærkede de nye teknologiers indtog, var [[Gadebelysning i Hjørring|gadebelysningen]], da petroleumslamperne allerede 1903 blev erstattet af gasgadelys. På [[Hjørring Kommunearkiv]] findes et rigt kildemateriale om forsyningsværker. Blandt andet denne julesang vi alle kender, men som her er kommet i en ny forklædning. Sangen er forfattet i anledning af gas- og vandforsyningen i Hjørrings 75-års jubilæum i 1978. Allerede 10 år før jubilæet - i 1968 – var den sidste julegås blevet tilberedt med energi fra Hjørring Gasværk, da byen nu blev forsynet med gas fra Danmarks hidtil længste gasledning, der var blevet anlagt fra Aalborg til Hjørring. I 1953 ved gasværkets 50-års jubilæum blev det også fejret med en sang, hvori kullet - som indtil 1968 blev anvendt til at udvinde gassen fra - bliver beskrevet som intet mindre end ''Industriens diamanter''. Sangen er således et fint vidnesbyrd på samfundets syn på fossile energikilder, dengang vi ikke vidste noget om deres påvirkning på klimaet. I dag bliver julemaden i Hjørring tilberedt fra mange forskellige energikilder, hvoraf flere og flere bliver vedvarende såsom sol, vand, vind og biogas.

På [http://www.kommunearkiv.hjoerring.dk kommunearkivets hjemmeside] kan du selv gå på opdagelse i en del af [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/se-kilder/lokale-kilder-om-forsyningsvaesnet/lokale-kilder-om-gas/ kildematerialet om forsyningsvæsenet]. Fx diverse jubilæumskrifter og [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/media/31871/sange-om-vand-og-gas.pdf Gassangen fra 1953].

'''Kilder:'''
Hjørring Kommunearkiv, Gas - Vand - Forbrænding - Fjernvarme Forsyningsafdelingen Teknisk forvaltning, Hjørring storkommune [https://www.arkiv.dk/vis/3141444 Æ15409]

[[Fil:Hjørring Gasværk 1920.jpg|450px|thumbnail|right|Hjørring Gasværk ca. 1920. Gasværkets bygninger lå på Gasværksbakken i Hjørring indtil 1989. I dag ligger [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/oplev-historien-med-virtual-reality/virtuel-rundsvisning-paa-svanelundsbakken/ Ældrecenter Svanelundsbakken], Hjørring på gasværkets gamle grund. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3153568 B42812].]]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 31, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Råstofudvinding]]

Ejner Rolighed Larsen (1903-1930)

2020-05-14T10:52:17Z

Lonevenderby:

[[Fil:EjnerRolighedLarsen.jpg|200px|Ejner Rolighed Larsen ca. 1930|thumbnail]]
Ejnar Rolighed Larsen blev født i Harken i 1903 og tog studentereksamen fra [[Hjørring Gymnasium]] i 1922. Herefter flyttede han til København for at studere fransk og latin. Han slap dog ikke sin barndoms landsdel og rejste jævnligt til Vendsyssel, hvor han dyrkede sine tre store interesser: natur, jagt og fotografering.

Han cyklede rundt i hele landsdelen og fotograferede, hvad han så. Især landskaber, men også landbruget, større anlægsarbejder og de mennesker, han mødte på sin vej. Fotograferingen var en hobby, men den bidrog også til finansieringen af hans studier. En stor del af billederne blev nemlig solgt til aviser og tidsskrifter, blandt andet til Vendsyssel Tidende, hvor han i 1926 og 1927 havde en fast rubrik, som hed ”Vendsyssel i Billeder”.

Ejner Rolighed Larsen døde ved en jagtulykke i 1930. Trods den tidlige død nåede han at skabe en nuanceret billedregistrering af Vendsyssel i en tidsperiode, hvor mange ganske vist efterhånden havde fået fotografiapparat, men hvor billedkvaliteten til gengæld var meget ringe og motiverne uinteressante for de fleste. Ejner Rolighed Larsens billeder viser derimod mange detaljer og nuancer og skiller sig dermed ud fra andre fotografier fra første halvdel af 1900-årene.
[[kategori: Personer|L]]
[[kategori: Fotografer|L]]
[[Kategori: Alle Artikler|L]]

Kystsikring ved Lønstrup

2020-05-14T10:49:22Z

Lonevenderby:

[[Fil:Mårupkirke.jpg|400px|thumbnail|left|Luftfoto af området syd for
Lønstrup med Mårup Kirke som enlig bastion midt i det storslåede landskab.
Netop Mårup Kirke har været omdrejningspunkt i en lang konflikt om, hvorvidt
kirken skulle bevares, eller naturen skulle gå sin gang. I 2007 blev det besluttet,
at kirken ikke skulle reddes og i august 2008 blev taget fjernet som første del
af en trinvis nedtagning af kirken. Det skønnes, at da kirken blev opført i
1200-tallet, lå den ca. 1 km. fra kysten! I baggrunden ses Lønstrup by med
bølgebryderne og høfder ud for kysten. Fotograf og ophavsret: [[Hunderup Luftfoto]], 1993]]

[[Fil:Kystsikringny1965.jpg|400px|thumbnail|right|Billedet der er fra 1965 viser
den daværende kystsikring med høfder samt rishegn. Den røde streg markerer,
hvor langt man frygtede, kystlinjen ville flytte sig, med mindre der blev
kystsikret yderligere. Foto: [[Hjørring Kommunearkiv]],
[http://arkiv.dk/vis/3141438 Teknisk Forvaltning 1970-1978, Kystsikring]
.]]

Efter den sidste tids kraftige storme og nyheden om, at havet i øjeblikket æder endnu
mere af kysten end hidtil antaget, er kystsikring på ny kommet på dagsordenen i
Hjørring Kommune. At [[Jammerbugten]] er en lunefuld nabo, der får dele af kysten
til at erodere, er dog ingen nyhed; fx har lokale fiskere kunnet berette om, at
de i klart og stille vejr kunne se hustomter på havets bund et par sømil ud for
kysten ved [[Lønstrup by|Lønstrup]].

I kommunearkivets materialer kan kampen, for at Lønstrup by ikke også skulle ende
på havets bund, spores tilbage til år 1917-18 hvorfra dele af Sandflugtskommissionens
forhandlingsprotokol for [[Rubjerg-Maarup Kommune]] er bevaret. Den første
kystsikring omkring Lønstrup by, som beskrives, var fra 1921 og bestod sandsynligvis
af 3 meter lange træpæle der blev gravet 2 meter ned i sandet og mellem pælene blev der sat et
højt granrishegn. I 1923 opførtes yderligere to høfder fra stranden og et
stykke ud i havet. Høfdernes opgave var først og fremmest at sikre fiskernes
bådplads. En opgave som var yderst vigtig, idet den primære indtægtskilde for
beboerne i Lønstrup kom fra fiskeriet. Netop bådpladsen var utroligt sårbar,
når bølgerne gik højt. I avisartikler fra december 1951 kan man fx læse om,
hvorledes flere uger med stormende vejr medførte, at fiskekutterne var i fare
for at blive taget af havet, der havde ædt både strand og bådplads og skabt en
stor skrænt, som kutterne balancerede på.
[[Fil:Strømpebukser.copy.jpg|400px|thumbnail|right|Eksperimenter og forslag til
alternativ kystsikring, har der været meget af gennem tiden. Op til 1970’erne
havde man bl.a. eksperimenteret med kæder med kunstig tang ude i vandet og
lange pølseformede plastikhylstre med sand langs klitterne – ingen af delene
viste sig dog at være langtidsholdbare løsninger. Teksten her fra 1974 med
strømpebukser som kystens redning lå blandt materiale med avisudklip om emnet
fra Teknisk forvaltning, Hjørring Kommune. Af andre forslag, som Kommunen har
modtaget gennem tiden, kan eksempelvis nævnes idéen om at lave en vold af
sammenlænkede bilvrag på stranden som værn mod erosionen.]]
I 1967 kom kystsikring for alvor på dagsordenen igen og den eksisterende sikring
med høfder og rishegn blev forstærket, efter at to villaer skred i havet.
Blandt andet måtte den store herskabsvilla [[Løntorp]], som blev kaldt den
smukkeste sommerbolig på Jyllands vestkyst, lade livet. De store sandskred, der
jævnligt forekom, medførte også en frygt for tragiske ulykker og i sommeren
1969 gik det for alvor galt, da en far og søn omkom under våde sandmasser fra
et skred. De lokale kendte godt de kræfter, som var på spil, men turisterne var
ikke opmærksomme på farerne. Eksempelvis gravede de huler i klitterne uden at
ane faren herved.

21. januar 1976 var det [[Harrerenden, Lønstrup|Harrerenden]] lige nord for Lønstrup, der stod for skud, idet
havet under et stormvejr tog 5 meter af kysten på en enkelt nat. Kystsikringen ved Lønstrup, blev i denne
forbindelse mistænkt for at være årsag til, at erosionen ved Harrerenden var
blevet forøget. Sandet er en flygtig størrelse, men der er dog et vist mønster i måden, hvorpå det
flyttes. Hvad angår strækningen mellem [[Løkken]] og [[Hirtshals]] kan siges, at kyststrømmen er nordgående og dermed også sandets bevægelse, så sand fra [[Rubjerg]] og [[Lønstrup klint]] m.v.
transporteres mod Hirtshals, hvor en del aflejres. Så når kystsikringen ved
Lønstrup ændrer på strømforholdene og forhindrer, at sandet herfra bevæger sig nordpå til fx Harrerenden,
vil erosionen her forøges. Dette er en af grundene til, at kystsikring ofte er
en problematisk affære, for sikres én strækning, vil det typisk få konsekvenser
andre steder.

I perioden 1976-1985 blev hovedparten af den kystsikring, der findes i dag,
etableret. I 1978 blev Harrerenden sikret med to bølgebrydere og som en del af
et beskæftigelsesprojekt blev skråningerne på hver side af Lønstrup i perioden
1977-1980 sikret ved hjælp af trådkasser med håndstore sten i. 1981 som på
mange måder blev et skæbnesvangert år for Lønstrup, blev indledt med en kraftig
storm nytårsdag, hvor havet gik bag den eksisterende kystsikring med så stor
kraft, at de flere hundrede kg. tunge kampesten blev kastet rundt og sikringen
fra 1967 blev jævnet ud. Allerede i efteråret 1980 var et større
kystsikringsprojekt på tegnebrættet og med skaderne efter nytårsstormen, blev
det for alvor aktuelt med en mere permanent kystsikring ud for Lønstrup. Inden
planerne blev realiseret, gik det dog helt galt, idet hele bådpladsen og
nedkørslen dertil blev skyllet i havet under en stormflod d. 24. november 1981.
Heldigvis var fiskekutterne forinden blevet reddet op på parkeringspladsen, men
også [[Villa Vest]] og redningshuset var ganske tæt på at ende i havet.

I 1983 udførtes sidste etape af kystsikringsprojektet, der udstyrede
kyststrækningen ud for Lønstrup med 11 bølgebrydere lavet af granitblokke fra
de norske fjelde, høfder og skråningsbeskyttelse samtidig med, at man jævnligt
sandfodrede strækningen med sand, der blev hentet i Hirtshals. Den årlige sandfodring
praktiseres stadig den dag i dag, hvor store mængder sand der aflejres ved
Hirtshals transporteres med lastbiler sydpå til området omkring Lønstrup. Kystsikringen fra 1983 har i forhold til
tidligere sikringer vist sig effektiv, men et løbende vedligehold af anlægget,
som sidst blev forstærket i 2012, er stadig nødvendigt. Udgifterne til
sikringen ved Lønstrup afholdes af Hjørring Kommune og Kystdirektoratet i
fællesskab.

Kilde: Historier fra fortid og nutid nr. 2, marts 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Strande]]
[[Kategori: Lokaliteter]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Korsgade, Hjørring

2020-05-14T09:47:56Z

Lonevenderby:

Vejstrækningen mellem [[Christiansgave, Hjørring|Christiansgave]] og [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]] hed oprindelig Margrethevej - sandsynligvis fra sidst i 1800-tallet, hvor de første bygninger på strækningen blev opført.

Navnet blev dog aldrig officielt vedtaget. Da [[Hjørring byråd]] i 1924 skulle vedtage en række nye gadenavne, fik gaden, efter en del debat, navnet Korsgade. På opfordring fra beboerne på stedet fik strækningen mellem Christiansgave og [[Dronningensgade, Hjørring|Dronningensgade]] sit gamle navn igen i 1964 - dog nu ændret til Margrethesvej.

Resten af gaden, fra Dronningensgade til Jernbanegade, hed fortsat Korsgade. Heller ikke denne gang fik vejen lov at beholde sit oprindelige navn. Med begrundelsen at navnet Margrethesvej ofte blev forvekslet med pigenavne-kvarteret i Øster Bagterp, besluttede Hjørring byråd i 1972 endnu engang at sløjfe navnet Margrethesvej, og igen at lade Korsgade fortsætte til Christiansgave. Det gamle vejnavn Margrethevej var hermed forsvundet for anden gang.

I 1994 blev Dronningensgade lagt om, hvilket medførte en del ændringer i kvarteret. Ved omlægningen kom Dronningensgade til at følge det stykke af Korsgade som gik mellem den "gamle" Dronningensgade og [[Kongensgade, Hjørring|Kongensgade]], og fortsatte af det der hidtil havde været Kongensgades sydlige ende, og som udmunder i [[Vestbanegade, Hjørring|Vestbanegade]].<ref>Udvalget for teknik og miljø møde den 26. januar 1994</ref>

Den sydlige del af den oprindelige Dronningensgade - strækningen fra Korsgade til Vestbanegade - var nu pludselig blevet til en selvstændig gade, og fik det helt nye vejnavn: [[Prinsensgade, Hjørring|Prinsensgade]]. Den vestlige del af Korsgade - den del der hidtil på skift havde heddet Margrethevej og Korsgade - ændrede nu for 5. gang navn, idet vejstykket blev lagt sammen med den lille sidevej, [[Kochsvej, Hjørring|Kochsvej]].

Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]
[[Kategori: Alle Artikler]]
<references/>

Kiksefabrikken Oxford, Hjørring

2020-05-14T09:13:15Z

Lonevenderby:

[[Fil:Oxfordkiks3.JPG|300px|thumbnail|Oxford. Datering: marts 1984]]

Allerede i 1917 forsøgte Håkon H. Salomon at starte en konservesfabrik
i Hjørring, men da den lukkede efter tre måneder ændrede han til produktion
af kiks under navnet Jysk Bisquitfabrik. Fabrikken lukkede
imidlertid efter tre år.
Den 6. juni 1922 begyndte man igen kiksfabrikation i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] – denne
gang under navnet Oxford. Ejer af fabrikken var Jørgen Storm.
Direktør Hornbech og den svenske kiksmester, Eric Anderson, som tidligere
havde været med til at starte Jysk Bisquitfabrik, var blevet enige om
navnet Oxford, da engelske kiks var velansete. Der havde også været forslag
fremme med navne som Victoria og Rex.
[[Fil:OxfordKiks.JPG|300px|thumbnail|right|Oxford. Manuel pakning af "Cream Crackers" i æsker på Oxford. ]]
{{#ev:youtube|dv9UtrsGlCg|400|right|Kiksefabrikken Oxford. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

De første år i virksomhedens historie var vanskelige. I 1927 blev Svend
Nielsen ansat som ny direktør for virksomheden, et job han kom til at varetage
i mere end 40 år. Efter Svend Nielsens tiltræden begyndte kundekredsen
at vokse, og året efter var der et overskud på 27.000 kr.
I 1933 begyndte Oxford, udover kiks og småkager, også at producere
vafler efter indkøb af specielle vaffelmaskiner.

I 1934 døde virksomhedens ejer [[Jørgen Storm, grossistfirma, Hjørring|Jørgen Storm]], hvorefter hans søsters og
svogers børn, familien Portefée Hansen, overtog virksomheden.
Oxford blev udvidet flere gange i årenes løb. I 1938-39 f.eks., udvidede
man for at få plads til en moderne stålbåndsovn.
Virksomheden klarede sig igennem besættelsen med et tilfredsstillende
resultat, og der kom gang i eksporten til Sverige, Norge, Afrika og Asien.
I 1950 blev fabrikken udnævnt til Leverandør til [http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Kongelige_Danske_Hof Det Kongelige Danske Hof] og fik året efter fornemt besøg af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_9. Kong Frederik IX] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Dronning_Ingrid Dronning Ingrid].

I 1952-53 skete der udvidelse af både bygninger og produktionsanlæg, og i 1954 fulgte et komplet stålbåndsanlæg og moderne schweiziske pakkemaskiner. Den næste udvidelse fandt sted fra 1962-65. Det var den hidtil største udvidelse i Oxfords historie.

[[Fil:Oxfordkiks2.JPG|300px|thumbnail|right|Oxford, udstilling ca. 1960 ]]
Udvidelsen indebar opkøb af naboejendomme. Prisen for udvidelsen lå på 2-3 millioner kr.
I 1967 indledte Oxford et samarbejde med det amerikanske verdensfirma
National Biscuit Company (Nabisco), da dette firma havde et
ønske om at udvide sine aktiviteter til Skandinavien.
Tre år senere, den 15. april 1970, overtog Oxford Biscuitfabrik forpagtningen
af firmaet Jensen og Møllers Biscuitfabrik på Amager. Fabrikken
blev imidlertid afviklet i 1980.

Oxford fejrede sit 75 års jubilæum i 1997, men tre måneder efter jubilæet
overtog 10 ledende medarbejdere og Nykredit virksomheden, der
samtidig fik navnet Bisca.
I 1989 blev Nabisco opkøbt af et spekulationsfirma fra Wall Street,
hvorpå 5 ledende medarbejdere og Unibank købte Bisca. I 1993 solgtes
virksomheden til engelske United Bisquits. Da der opstod fare for
at United Bisquits delvis ville lukke virksomheden købte ledende
medarbejdere fabrikken og fortsatte driften.
Bisca fusionerede med Kelsen i år 2000. Det nye navn blev Kelsen-
Bisca.

Kelsen-Bisca lukkede fabrikken i Hjørring i september 2004. Produktionen
af kiks fortsatte herefter på fabrikkerne i Nørre Snede og Stege.
Fabrikken er især kendt for kiksene Store Marie, Lille Marie og Sorte
Marie, der alle har fået navn efter den russiske tsar Alexanders datter
Marie, der i 1875 skulle giftes med [http://da.wikipedia.org/wiki/Alfred_af_Sachsen-Coburg-Gotha Alfred], en af den engelske [http://da.wikipedia.org/wiki/Victoria_af_Storbritannien dronning Victorias] sønner, hertugen af Edinburgh. Dertil kommer et bredt
sortiment af forskellige produkter som Eight Great Cookies, GrovGo’e, creams, ostekiks, vafler, crackers samt småkager.

{| cellspacing=3
|- valign="top"
|bgcolor="FCF3E2 " style="border:3px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"|

Fakta om Mariekiksene:

Kiksene blev bagt i 6 minutter i en 50 meter lang ovn. Produktionen udgjorde 1000 kg i timen. Der er huller i kiksene for at dampen kan slippe ud under bagningen, ellers
kommer der bobler i dem.
|-
|
Kilde: [https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørringhistorier nr. 41. 2012, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum]
[[Kategori: Erhverv|Oxford]]
[[Kategori: Fødevareindustri|Oxford]]
[[Kategori: Håndværk og Industri]]
[[Kategori: Industrialiseringen]]
[[kategori: Hjørring Historier]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Kiksefabrikken Oxford, Hjørring

2020-05-14T09:11:35Z

Lonevenderby:

[[Fil:Oxfordkiks3.JPG|300px|thumbnail|Oxford. Datering: marts 1984]]

Allerede i 1917 forsøgte Håkon H. Salomon at starte en konservesfabrik
i Hjørring, men da den lukkede efter tre måneder ændrede han til produktion
af kiks under navnet Jysk Bisquitfabrik. Fabrikken lukkede
imidlertid efter tre år.
Den 6. juni 1922 begyndte man igen kiksfabrikation i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] – denne
gang under navnet Oxford. Ejer af fabrikken var Jørgen Storm.
Direktør Hornbech og den svenske kiksmester, Eric Anderson, som tidligere
havde været med til at starte Jysk Bisquitfabrik, var blevet enige om
navnet Oxford, da engelske kiks var velansete. Der havde også været forslag
fremme med navne som Victoria og Rex.
[[Fil:OxfordKiks.JPG|300px|thumbnail|right|Oxford. Manuel pakning af "Cream Crackers" i æsker på Oxford. ]]
{{#ev:youtube|dv9UtrsGlCg|400|right|Kiksefabrikken Oxford. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

De første år i virksomhedens historie var vanskelige. I 1927 blev Svend
Nielsen ansat som ny direktør for virksomheden, et job han kom til at varetage
i mere end 40 år. Efter Svend Nielsens tiltræden begyndte kundekredsen
at vokse, og året efter var der et overskud på 27.000 kr.
I 1933 begyndte Oxford, udover kiks og småkager, også at producere
vafler efter indkøb af specielle vaffelmaskiner.

I 1934 døde virksomhedens ejer [[Jørgen Storm, grossistfirma, Hjørring|Jørgen Storm]], hvorefter hans søsters og
svogers børn, familien Portefée Hansen, overtog virksomheden.
Oxford blev udvidet flere gange i årenes løb. I 1938-39 f.eks., udvidede
man for at få plads til en moderne stålbåndsovn.
Virksomheden klarede sig igennem besættelsen med et tilfredsstillende
resultat, og der kom gang i eksporten til Sverige, Norge, Afrika og Asien.
I 1950 blev fabrikken udnævnt til Leverandør til [http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Kongelige_Danske_Hof Det Kongelige Danske Hof] og fik året efter fornemt besøg af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_9. Kong Frederik IX] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Dronning_Ingrid Dronning Ingrid].

I 1952-53 skete der udvidelse af både bygninger og produktionsanlæg, og i 1954 fulgte et komplet stålbåndsanlæg og moderne schweiziske pakkemaskiner. Den næste udvidelse fandt sted fra 1962-65. Det var den hidtil største udvidelse i Oxfords historie.

[[Fil:Oxfordkiks2.JPG|300px|thumbnail|right|Oxford, udstilling ca. 1960 ]]
Udvidelsen indebar opkøb af naboejendomme. Prisen for udvidelsen lå på 2-3 millioner kr.
I 1967 indledte Oxford et samarbejde med det amerikanske verdensfirma
National Biscuit Company (Nabisco), da dette firma havde et
ønske om at udvide sine aktiviteter til Skandinavien.
Tre år senere, den 15. april 1970, overtog Oxford Biscuitfabrik forpagtningen
af firmaet Jensen og Møllers Biscuitfabrik på Amager. Fabrikken
blev imidlertid afviklet i 1980.

Oxford fejrede sit 75 års jubilæum i 1997, men tre måneder efter jubilæet
overtog 10 ledende medarbejdere og Nykredit virksomheden, der
samtidig fik navnet Bisca.
I 1989 blev Nabisco opkøbt af et spekulationsfirma fra Wall Street,
hvorpå 5 ledende medarbejdere og Unibank købte Bisca. I 1993 solgtes
virksomheden til engelske United Bisquits. Da der opstod fare for
at United Bisquits delvis ville lukke virksomheden købte ledende
medarbejdere fabrikken og fortsatte driften.
Bisca fusionerede med Kelsen i år 2000. Det nye navn blev Kelsen-
Bisca.

Kelsen-Bisca lukkede fabrikken i Hjørring i september 2004. Produktionen
af kiks fortsatte herefter på fabrikkerne i Nørre Snede og Stege.
Fabrikken er især kendt for kiksene Store Marie, Lille Marie og Sorte
Marie, der alle har fået navn efter den russiske tsar Alexanders datter
Marie, der i 1875 skulle giftes med [http://da.wikipedia.org/wiki/Alfred_af_Sachsen-Coburg-Gotha Alfred], en af den engelske [http://da.wikipedia.org/wiki/Victoria_af_Storbritannien dronning Victorias] sønner, hertugen af Edinburgh. Dertil kommer et bredt
sortiment af forskellige produkter som Eight Great Cookies, GrovGo’e, creams, ostekiks, vafler, crackers samt småkager.

{| cellspacing=3
|- valign="top"
|bgcolor="FCF3E2 " style="border:3px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"|

Fakta om Mariekiksene:

Kiksene blev bagt i 6 minutter i en 50 meter lang ovn. Produktionen udgjorde 1000 kg i timen. Der er huller i kiksene for at dampen kan slippe ud under bagningen, ellers
kommer der bobler i dem.
|-
|

Kilde: [https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørringhistorier nr. 41. 2012, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum]
[[Kategori: Erhverv|Oxford]]
[[Kategori: Fødevareindustri|Oxford]]
[[Kategori: Håndværk og Industri]]
[[Kategori: Industrialiseringen]]
[[kategori: Hjørring Historier]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Wilhelm Christian Joseph Kypper (1839-1899)

2020-05-14T09:09:12Z

Lonevenderby:

{{infoboks personer|
Billede = [[Fil:Kypper.jpg|200px]] |
Uddannelse = |
Politiske hverv = |
Personnavn = Wilhelm Christian Joseph Kypper|
Født = 1839 Viborg|
Død = 1899|
Erhverv = |
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}

Wilhelm Christian Joseph, født i Viborg 1839, hotelejer. Kypper opførte og åbnede den 1. maj 1885 [[Kyppers Hotel, Hjørring|Kyppers hotel]] i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]], [[Hjørring Købstad|Hjørring]] og drev hotellet til sin død i 1899. Han ejede 1871-1873 hotellet i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], det senere [[hotel Du Nord]], nu [[Vendelbohus]], og var derefter hotelforpagter på [[Hotel Skandinavien, Hjørring|hotel Skandinavien]], indtil han opførte hotellet i Jernbanegade.

Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
[[Kategori: Personer|Kypper, Wilhelm]]
[[Kategori: Erhvervsfolk|Kypper, Wilhelm]]
[[Kategori: Alle Artikler|K]]

Jørgen Storm, grossistfirma, Hjørring

2020-05-14T08:57:33Z

Lonevenderby:

Firmaet Jørgen Storm blev grundlagt 1907 som en engros forretning med salg af kolonialvarer og æg. Forretningen havde de første år til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] 17,
men flyttede i 1916 til [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]]. Virksomheden voksede støt. En filial blev
oprettet i Frederikshavn, og i 1922 overtog Jørgen Storm, firmaets grundlægger
og ejer, [[Kiksefabrikken Oxford, Hjørring|Jydsk Bisquitfabriks]] bygninger, og oprettede bisquitfabrikken [[Kiksefabrikken Oxford, Hjørring|Oxford]],
der herefter blev drevet videre sammen med den øvrige forretning. Oxford blev
hurtigt en stor virksomhed med salg over hele landet. Jørgen Storm døde i 1934
og forretningen overgik til hans slægtninge, som fortsatte den under det gamle
firmanavn, Jørgen Storm.

Kilde: [https://vhm.dk/den-gode-historie/hjoerringhistorier/kiksefabrikken-oxford/ Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[Kategori: Erhverv]]
[[Kategori: Butikker]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Jørgen Fibiger (1867-1936)

2020-05-14T08:49:45Z

Lonevenderby:

[[Fil:Fibiger.jpg|300px|thumbnail|default|Ingeniør Jørgen Fibiger. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring]]]]

Jørgen Fibiger blev cand. polyt. i 1892. Efter endt uddannelse søgte han ind ved Vandbygningsvæsenet som assisterende ingeniør, hvor han blandt andet fik til opgave at føre tilsyn med arbejdet ved den første forlængelse af molen i [[Hirtshals, Vendsyssel|Hirtshals]].

Da molen i Hirtshals for anden gang skulle forlænges i 1896, søgte Jørgen Fibiger igen til Hirtshals, men denne gang som arbejdets udførende ingeniør. I 1914 blev Vestkysthavnekommissionen nedsat, og Jørgen Fibiger blev gjort til ledende ingeniør herfor. Kommissionens forslag førte til lov af 1917 om anlæg af havne på Jyllands vestkyst – nemlig ved Hanstholm og Hirtshals.

I 1918 påbegyndte Vandbygningsvæsenet planlægningen af [[Fylder Hirtshals 100 eller 140 år?|havnebyggeriet ved Hirtshals]], men her blev Fibigers plan fra Vestkysthavnekommissionen imidlertid ikke fulgt. Derfor valgte trafikminister J. Hassing-Jørgensen at overdrage projektets ledelse til netop Fibiger fra december 1918, og ligeledes blev han statens ledende ingeniør ved opførelsen af havnen ved Hanstholm. Jørgen Fibiger blev belønnet af kong Christian X for sit arbejde i Vestkysthavnekommissionen med fortjenstmedaljen i guld. Han døde i Hanstholm i 1936 og ligger begravet i Hirtshals.

[[kategori:personer|F]]
[[kategori:Andre personer|F]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Jul på Hjørring Alderdomshjem

2020-05-14T08:46:35Z

Lonevenderby:

[[Fil:Jul.jpg|400px|thumbnail|right|Plan over julemaden på Hjørring Alderdomshjem anno 1938.]]
Madplanen her, der er fra [[Hjørring Alderdomshjem]] anno 1938, viser, at flere af de retter, der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fx serveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af 1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevet skiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden til dette fjerkræbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionelle gås.

Selvom vi således har fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, der ved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lille artikel-samling om datidens [https://issuu.com/vhmarkiv/docs/artikler_julekalenderen_2012 jul i Vendsyssel].
[[Fil:Grønkål.jpg|400px|thumbnail|Grønkålsjuletræ hos familien Friis, Hjørring, 1904. Fotograf [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]]. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen|Historisk Arkiv]] [https://www.arkiv.dk/vis/3158130 B24898] ]]
På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blev grønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Det største af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ.

Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundreder, hvor nytårsmaden ikke adskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance.

'''Kilder:'''
[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/velfaerdsstaten/%C3%A6ldreforsorg/ Hjørring Kommunearkivs kildepakke om ældreforsorg.]
Hjørring Kommunearkiv: Hjørring Købstadskommune, Alderdomshjem og pensionsboliger [https://www.arkiv.dk/vis/3141547 Æ16341]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 18, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Socialvæsen]]

Jul på Hjørring Alderdomshjem

2020-05-14T08:39:00Z

Lonevenderby:

[[Fil:Jul.jpg|400px|thumbnail|right|Plan over julemaden på Hjørring Alderdomshjem anno 1938.]]
Madplanen her, der er fra [[Hjørring Alderdomshjem]] anno 1938, viser, at flere af de retter, der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fx serveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af 1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevet skiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden til dette fjerkræbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionelle gås.

Selvom vi således har fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, der ved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lille artikel-samling om datidens [https://issuu.com/vhmarkiv/docs/artikler_julekalenderen_2012 jul i Vendsyssel].
[[Fil:Grønkål.jpg|400px|thumbnail|Grønkålsjuletræ hos familien Friis, Hjørring, 1904. Fotograf [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]]. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen|Historisk Arkiv]] [https://www.arkiv.dk/vis/3158130 B24898] ]]
På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blev grønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Det største af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ.

Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundreder, hvor nytårsmaden ikke adskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance.

'''Kilder:'''
Hjørring Kommunearkiv: Hjørring Købstadskommune, Alderdomshjem og pensionsboliger [https://www.arkiv.dk/vis/3141547 Æ16341]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 18, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Socialvæsen]]

Jul på Hjørring Alderdomshjem

2020-05-14T08:38:28Z

Lonevenderby:

[[Fil:Jul.jpg|400px|thumbnail|left|Plan over julemaden på Hjørring Alderdomshjem anno 1938.]]
Madplanen her, der er fra [[Hjørring Alderdomshjem]] anno 1938, viser, at flere af de retter, der i dag hører julen til, også blev nydt på alderdomshjemmet. Der blev fx serveret risengrød, småkager og flæskesteg. Gåsestegen som i løbet af 1800-tallet blev en del af julemiddagen er for manges vedkommende i dag blevet skiftet ud med en andesteg, som er en relativ ny juletradition. Grunden til dette fjerkræbytte er, at anden var billigere og mindre end den traditionelle gås.

Selvom vi således har fastholdt mange af datidens traditionelle juleretter såsom flæskesteg,risengrød, æbleskiver og pebernødder, så er der dog en del gamle retter, som fylder mindre på julebordet i dag, end de gjorde for bare 100 år siden. Dette gælder eksempelvis fulling, finker og klipfisk. Da det måske ikke er alle, der ved, hvad fulling består af, kan man finde opskriften i denne lille artikel-samling om datidens [https://issuu.com/vhmarkiv/docs/artikler_julekalenderen_2012 jul i Vendsyssel].
[[Fil:Grønkål.jpg|400px|thumbnail|Grønkålsjuletræ hos familien Friis, Hjørring, 1904. Fotograf [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]]. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen|Historisk Arkiv]] [https://www.arkiv.dk/vis/3158130 B24898] ]]
På Hjørring Alderdomshjem blev der 1. juledag serveret grønlangkål. Grønlangkålen er en gammel traditionel juleret, men hvad færre måske er klar over, blev grønlangkålen i den søde juletid ikke kun anvendt til at stille sulten. Det største af kålene blev i mange hjem pyntet op og brugt som juletræ. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at skifte kålen ud med et grantræ.

Nytårsaften på alderdomshjemmet var med en nutidig målestok temmelig spartansk, da selve nytårs-middagen kun bestod af en enkelt ret. Denne bestod af den klassiske kogte torsk, som stadig bliver spist i mange hjem nytårsaften. Nytårstorsken kan spores langt tilbage. I tiden før reformationen, var det nemlig skik, at adventstiden var en fasteperiode, hvor mager fisk var ideel. Efter en pause på nogle århundreder, hvor nytårsmaden ikke adskilte sig synderligt fra den øvrige julemad, fik nytårstorsken fra 1800-tallet en renæssance.

'''Kilder:'''
Hjørring Kommunearkiv: Hjørring Købstadskommune, Alderdomshjem og pensionsboliger [https://www.arkiv.dk/vis/3141547 Æ16341]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 18, december 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Socialvæsen]]

Hjørring Idrætsforening

2020-05-14T08:26:58Z

Lonevenderby:

1886 blev [[Hjørring Gymnastikforening]], den første gymnastikforening i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], dannet. Dette markerede starten på et moderne, organiseret sportsliv i byen. 1910 blev gymnastikforeningen og [[Hjørring Kricketklub]] lagt sammen og dannede Hjørring Idrætsforening (HI).

Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel historiske Museum]

[[Kategori: Kultur og Fritid|I]]
[[Kategori: Sport|I]]
[[Kategori: Foreninger|I]]
[[Kategori: Alle Artikler|I]]

Hjørringrevyen

2020-05-14T08:14:41Z

Lonevenderby:

[[Fil:Hjørringrevy1.JPG|300px|thumbnail|fra venstre: Jørn Budolfsen og Peter Schrøder]]

Hjørringrevyen var gennem en årrække et af Hjørrings helt store varemærker.

Der har været revy-forestillinger i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] helt tilbage til 1800-tallet (bl.a. [[Teaterbazar]] og [[Svanelundsrevyerne]]), men det var først i 1973, at revyen i sin nuværende form fik sin begyndelse. Startskuddet kom fra den tidligere revyskuespiller Harry Andersen, som tog initiativ til, at byen skulle have en stor professionel revy.

Tekstforfatteren Thøger Olesen var tovholder på denne første Hjørringrevy og det lykkedes ham at få blandt andre Eddie Skoller, Jesper Klein og Peter Schrøder med på de skrå brædder. Thøger Olesen var revydirektør indtil 1976, hvorefter Eddie Skoller overtog posten. I 1979 overtog Per Pallesen direktørposten og over de næste årtier udviklede Hjørring sig til en af frontløberne inden for revy-kunst.

I 1993, ved revyens 20-års jubilæum, begyndte det at gå ned ad bakke, og efter revyen 2005 var det helt slut med Hjørring-revyer – i nogle år. Revyen blev nemlig genoplivet i 2011 og er igen en årlig tilbagevendende begivenhed i Hjørring.

Kilder:

1. [https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørring historie nr. 32, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Kunst, Litteratur og Musik]]
[[kategori: Hjørring Historier]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring Sygehus

2020-05-14T08:12:54Z

Lonevenderby:

Det første sygehus i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] blev oprettet i 1822. Hertil købtes en toetagers bygning i Nørregade ([[Købmand Riis gård|Købmand Riis' Gård]]). 1832 blev det afløst af et nybygget sygehus i [[Skolegade, Hjørring|Skolegade]] (senere rektorbolig), nu musikskole. I 1891 var det nuværende sygehus på Aalborgvej klar til brug.

Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
[[kategori: Samfund]]
[[kategori: Sundhedsvæsen]]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring Stadion

2020-05-14T08:10:57Z

Lonevenderby:

[[Fil:Hjørring Stadion luftfoto.jpg|300px|thumbnail|right|Luftfoto over Hjørring Stadion 1949-1950. Foto Historisk Arkiv, Hjørring]]

[[Fil:Hjørring Stadion2014.JPG|510px|thumbnail|right|Hjørring Stadion umiddelbart før den gamle tilskuertribune blev revet ned i sommeren 2014. Fotograf: Peter Gravers Nielsen]]
Allerede i slutningen af 1880’erne havde Hjørring et rigt idrætsliv,
idet byen havde både en gymnastikforening og en [[Hjørring Kricketklub|kricketklub]], men først i 1930
fik byen et rigtigt stadion. Indtil da havde Markedspladsen på den nuværende
gymnasiegrund fungeret som sportsplads, hvilket blandt andet indebar, at sportsudøverne altid først måtte fjerne dyrenes efterladenskaber, før træningen kunne begynde. Hjørring Stadion blev anlagt gennem et
samarbejde mellem [[Hjørring Idrætsforening]] og [[Hjørring Kommune]]. Der blev lavet
en løbebane og en springbane til længde-, stang- og trespring samt plads til
diskoskast og kuglestød. Herudover anlagdes en bane til kricket og fodbold.
Kommunen byggede endvidere et hus med omklædning og bad.

I 1936 overtog kommunen stadion efter interne stridigheder mellem byens to idrætsforeninger,
[[Arbejdernes Idrætsforening]] og Hjørring Idrætsforening. Efter den tyske besættelse, hvor
bl.a. en omfattende materialemangel vanskeliggjorde vedligeholdelsen af de kommunale
anlæg, var stadionet i så sørgelig en forfatning, at der skulle ofres
betydelige beløb for at bringe det i brugbar stand. Der forelå dengang to muligheder: Enten at istandsætte det
eksisterende stadion eller at opføre en helt ny idrætspark, således at man
kunne få et nyt kombineret atletik- og fodboldstadion og integrere næsten alle
byens sportslige aktiviteter, inkl. tennis og svømning. Det blev dog af økonomiske
grunde besluttet at udbygge det eksisterende fodboldstadion, samt at opføre en tribune
til ca. 250 personer. På grund af materialesituationen måtte byggeriet
imidlertid stilles i bero, men efter en brand i stadionbygningen i 1948,
besluttede man at ansøge om materialebevilling til opførelse af tribune med
omklædningsrum. I 1949 gav byrådet tilladelse til at bygge en tilskuertribune og
nye omklædningsfaciliteter.

[[Fil:Plantegning stadion.jpg|510px|thumbnail|left|Plantegning over tilskuertribunen, som blev opført i 1949. Tegningsmateriale: Hjørring Kommunearkiv ]]

I 1960 forbedrede kommunen tilskuerforholdene på
stadion, så der bl.a. blev 350 siddepladser. Publikumsrekorden på 7.000
tilskuere blev sat i juni 1973 ved en fodboldkamp mellem Hjørring og
Frederikshavn i 3. division vest.

I 2011 var det nu 62 år gamle stadion efterhånden ved at være utidssvarende og Hjørring Byråd besluttede derfor, at der skulle opføres et nyt stadion. En trængt kommunekasse vanskeliggjorde dog projektet og planerne blev lagt på hylden. To år senere, i 2013 vedtog byrådet, at stadionet på skulle renoveres og i sommeren 2015 kunne det nye Femhøje Stadion med bl.a. to nye idrætshaller og en ny tribune med 600 siddepladser indvies. Stadionet, som ved dets opførelse kan bryste sig af at være Danmarks mest bæredygtige, blev opført i kraft af et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Hjørring VUC og HF og [[Hjørring Private Realskole|Hjørring private Realskole.]]

Historier fra fortid og nutid nr. 6, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]

Kilder:

[https://vhm.dk/wp-content/uploads/2019/08/VHMNyt-nr-32-WEB.pdf Støve, Christian: Hjørring Stadion - et tilbageblik. VHM-nyt september 2014]

Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum

[https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørring historie nr. 44, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 6, januar 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
{{Kommunearkiv}}
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Sport]]
[[kategori: Hjørring Historier]]
[[Kategori: Alle Artikler]][[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

Hjørring Stadion

2020-05-14T08:08:02Z

Lonevenderby:

[[Fil:Hjørring Stadion luftfoto.jpg|300px|thumbnail|right|Luftfoto over Hjørring Stadion 1949-1950. Foto Historisk Arkiv, Hjørring]]

[[Fil:Hjørring Stadion2014.JPG|510px|thumbnail|right|Hjørring Stadion umiddelbart før den gamle tilskuertribune blev revet ned i sommeren 2014. Fotograf: Peter Gravers Nielsen]]
Allerede i slutningen af 1880’erne havde Hjørring et rigt idrætsliv,
idet byen havde både en gymnastikforening og en [[Hjørring Kricketklub|kricketklub]], men først i 1930
fik byen et rigtigt stadion. Indtil da havde Markedspladsen på den nuværende
gymnasiegrund fungeret som sportsplads, hvilket blandt andet indebar, at sportsudøverne altid først måtte fjerne dyrenes efterladenskaber, før træningen kunne begynde. Hjørring Stadion blev anlagt gennem et
samarbejde mellem [[Hjørring Idrætsforening]] og [[Hjørring Kommune]]. Der blev lavet
en løbebane og en springbane til længde-, stang- og trespring samt plads til
diskoskast og kuglestød. Herudover anlagdes en bane til kricket og fodbold.
Kommunen byggede endvidere et hus med omklædning og bad.

I 1936 overtog kommunen stadion efter interne stridigheder mellem byens to idrætsforeninger,
[[Arbejdernes Idrætsforening]] og Hjørring Idrætsforening. Efter den tyske besættelse, hvor
bl.a. en omfattende materialemangel vanskeliggjorde vedligeholdelsen af de kommunale
anlæg, var stadionet i så sørgelig en forfatning, at der skulle ofres
betydelige beløb for at bringe det i brugbar stand. Der forelå dengang to muligheder: Enten at istandsætte det
eksisterende stadion eller at opføre en helt ny idrætspark, således at man
kunne få et nyt kombineret atletik- og fodboldstadion og integrere næsten alle
byens sportslige aktiviteter, inkl. tennis og svømning. Det blev dog af økonomiske
grunde besluttet at udbygge det eksisterende fodboldstadion, samt at opføre en tribune
til ca. 250 personer. På grund af materialesituationen måtte byggeriet
imidlertid stilles i bero, men efter en brand i stadionbygningen i 1948,
besluttede man at ansøge om materialebevilling til opførelse af tribune med
omklædningsrum. I 1949 gav byrådet tilladelse til at bygge en tilskuertribune og
nye omklædningsfaciliteter.

[[Fil:Plantegning stadion.jpg|510px|thumbnail|left|Plantegning over tilskuertribunen, som blev opført i 1949. Tegningsmateriale: Hjørring Kommunearkiv ]]

I 1960 forbedrede kommunen tilskuerforholdene på
stadion, så der bl.a. blev 350 siddepladser. Publikumsrekorden på 7.000
tilskuere blev sat i juni 1973 ved en fodboldkamp mellem Hjørring og
Frederikshavn i 3. division vest.

I 2011 var det nu 62 år gamle stadion efterhånden ved at være utidssvarende og Hjørring Byråd besluttede derfor, at der skulle opføres et nyt stadion. En trængt kommunekasse vanskeliggjorde dog projektet og planerne blev lagt på hylden. To år senere, i 2013 vedtog byrådet, at stadionet på skulle renoveres og i sommeren 2015 kunne det nye Femhøje Stadion med bl.a. to nye idrætshaller og en ny tribune med 600 siddepladser indvies. Stadionet, som ved dets opførelse kan bryste sig af at være Danmarks mest bæredygtige, blev opført i kraft af et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Hjørring VUC og HF og Hjørring private Realskole.

Historier fra fortid og nutid nr. 6, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]

Kilder:

[https://vhm.dk/wp-content/uploads/2019/08/VHMNyt-nr-32-WEB.pdf Støve, Christian: Hjørring Stadion - et tilbageblik. VHM-nyt september 2014]

Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum

[https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørring historie nr. 44, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 6, januar 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
{{Kommunearkiv}}
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Sport]]
[[kategori: Hjørring Historier]]
[[Kategori: Alle Artikler]][[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

Hjørring Privatbaner

2020-05-14T08:06:43Z

Lonevenderby:

[[Fil:Banestrækningm. tog1926.jpg|thumbnail|Banestrækning med tog 1926]]

[[Hjørring Købstad|Hjørring]] Privatbaner blev oprettet i 1939 ved en sammenslutning af de fire baner:

Hjørring – [[Løkken |Løkken]] – [[Åbybro]]

Hjørring – [[Hørby]]

Hjørring – [[Hirtshals]]

[[Vodskov]] – [[Østervrå]]

De fire baner havde i forvejen driftsfællesskab med fælles administrations kontorer, direktør og værksteder med tilhørende personale. Hver bane førte indtil 1939 eget regnskab, og udgifterne til fællesdriften blev delt imellem de fireselskaber i forhold til deres størrelse, ligesom det rullende materiel i stor udstrækning blev benyttet i fællesskab.

Persontrafikken på Hjørring – Hørby og Vodskov – Østervrå var ret beskeden, men var nogenlunde jævnt fordelt både på de enkelte ugedage og på året og krævede ikke noget større reserveberedskab. Hjørring – Løkken – Åbybro havde i forhold til befolkningstætheden en ret god persontrafik i de første årtier, specielt til og fra [[Lønstrup]] og [[Løkken]] i ferietiden og på sommersøndage. Godstrafikken bestod som på de fleste privatbaner mest af byggematerialer, brændsel og landbrugsvarer.

Med den stadige nedgang i både person- og godstrafikken og det hastigt stigende prisniveau nedlagde man Vodskov – Østervrå banen i 1950 og Hjørring – Hørby i 1953. Benyttelsen af de to baner var efterhånden så beskeden, at en forsættelse af driften ikke retfærdiggjorde det store underskud. Hjørring – Løkken - Åbybro banen overlevede indtil 1963, hvor godstrafikken var faldet væsentligt, og passagertrafikken også var faldet. Tilbage er i dag kun Hirtshalsbanen, en kort, men betydningsfuld bane. Siden 2002 er Skagensbanen og Hjørring Privatbaner drevet af det fælles selskab Nordjyske Jernbaner.

[[kategori: Samfund]]
[[kategori: Trafik og Transport]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring gamle rådhus

2020-05-14T06:38:16Z

Lonevenderby:

[[Fil:Rådhu 1985.jpg|500px|thumbnail|right|Det gamle rådhus på Torvet i Hjørring. 1985. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

[[Fil:Rådhustilbygning.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus ca. 1969, med tilbygning i østgavlen og i baggrunden skimtes slangetårnet. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]
Fra 1600-tallet og frem til 1970 har [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] rådhus været placeret På [[Torvet, Hjørring|Torvet]]. Det første rådhus lå lidt syd for det nuværende og havde en temmelig faldefærdig karakter. I 1790 besluttede man at opføre et nyt rådhus på fundamentet af det gamle, som skulle fungere som både råd-, ting-, og [[Hjørring Arrest|arresthus]]. Byens brandsprøjte blev også opbevaret her. Dette nye hus var ikke noget pragtstykke og fangerne flygtede jævnligt fra arresten i kælderen. Efter at [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6. Frederik d. 6.] i både 1824 og 1828 i forbindelse med kongebesøg i byen havde kritiseret rådhusets tilstand, besluttede den daværende amtmand, [[Jens Andreas Gråh]], at opføre et nyt.[[Fil:Rådhusmedbrandstation1969.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus set fra syd. I forgrunden ses slangetårnet og den gamle brandstation. 1969. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

Byggeriet af det nuværende rådhus blev derefter igangsat, og på kongens fødselsdag d. 28. januar 1834 blev det indviet med middag, sang og bal i de nye lokaler. Dette blev langt fra den eneste fest på rådhuset, for ud over at være byens politiske centrum var huset også ramme om byens åndelige liv, og i rådhussalen blev der ofte afholdt store baller og amatørteater. [[Camillo Bruun (1818-1880)|Camillo Bruun]], stifteren af [[Hjørring Amtstidende]], der senere fik til huse i rådhusets kælder, beretter følgende om ballerne på rådhuset: ''Byens Barber trakterede Klaphornet med en Virtuositet, der gjorde, at de Dandsende altid maatte opstille sig i den Ende af Salen, der laae fjernest fra Orchesteret (…)Barberen blæste som om hans Hoved skulle sprænges (…) og Trommen slog løs, som om den arbeidede ved en Strandingsauction.''
Når der skulle afholdes teaterforestilling i rådhussalen, havde damerne omklædningsrum i rådhusets arkivrum, og i den forbindelse skulle de have brugt løs af arkivalierne til at lave papilotter til at sætte krøller i håret. Fra 1855 blev teaterforestillingerne flyttet fra rådhuset til teatersalen på [[Hotel Du Nord, Hjørring|Hotel du Nord]].
[[Fil:Rådhus1971.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus i Hjørring. Under renoveringsarbejdet i 1971, dukkede noget af muren fra den gamle fangekælder frem. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

En så bekostelig opgave som opførelsen af et rådhus krævede normalt kongens godkendelse, men Amtmand Gråh havde på egen hånd tilladt rådhusbyggeriet. Derudover havde amtmanden uddelt udgifterne til byggeriet, så Hjørring by betalte en del mindre end sædvanen. Da byggeriet i 1835 blev opdaget, skabte det stor opstandelse hos Danske Cancelli. Heldigvis endte sagen med, at rådhuset fik lov til at blive, men affæren udløste dog en næse til amtmanden. På det gamle rådhus hænger der et portræt af den omstridte Amtmand Gråh. Maleriet er malet af Chr. Købke og er Hjørring bys ejendom.
I 1886 opførtes et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]], og bygningen havde herefter funktion som rådhus og administration. Fra 1921 blev også by- og amtsrådsmøder afholdt i tinghuset og rådhuset, som nu kun blev benyttet til administration, gennemgik en større ombygning. I [[Vendsyssel Tidende]] d. 4. februar 1921 kan man læse borgmester A. Andreasens afskedsord til den gamle byrådssal: ''Efter den nylig vedtagne Beslutning angaaende Raadhuset, maa vi gaa ud fra, at dette er Hjørring Byråds sidste Møde i denne Sal. Byrådets Møder har nu været afholdt her siden 1836 eller i 85 år. Der er da noget vemodigt i at skulle forlade dette Rum, indenfor hvis fire Vægge saa overordentlig mange Beslutninger er blevet taget.'' Efterfølgende skulle det imidlertid vise sig, at dette alligevel ikke blev Hjørring Byråds sidste møde i den gamle bygning.

En overgang blev kælderlokalerne lejet ud, bl.a. til Hjørring Amtstidende, men efter socialreformen i 1933 blev lokalerne indrettet som socialkontor. I 1938 blev socialkontoret udvidet ind i en tilbygning til rådhusets østgavl. Da man omkring 1940 overvejede at ombygge eller nedrive rådhuset for at imødekomme et voksende pladsproblem, greb fredningsmyndighederne ind og totalfredede rådhuset som en smuk og karakteristisk bygning fra senempiretiden.
I takt med at den offentlige administration voksede, blev kommunens kontorer i tiden efter 2. Verdenskrig spredt til en række gamle ejendomme i bymidten, og behovet for en ny administrationsbygning blev mere og mere udtalt. Først i 1971 blev pladsproblemerne løst, da administrationen flyttede til [[Codanhus]]. I ca. samme tidsrum blev brandtårnet bag det gamle rådhus fjernet og tilbygningen i østgavlen blev revet ned. I 1976-1977 gennemgik bygningen en større restaurering og blev frem til 2014 igen anvendt til blandt andet byrådsmøder og borgerlige vielser.

Fra 2014 er bygningen overtaget af [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum].

Kilder:

1. [https://issuu.com/vhmarkiv/docs/01._hj_rring_gammel_r_dhus Historier fra Arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring gamle rådhus

2020-05-14T06:34:39Z

Lonevenderby:

[[Fil:Rådhu 1985.jpg|500px|thumbnail|left|Det gamle rådhus på Torvet i Hjørring. 1985. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

[[Fil:Rådhustilbygning.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus ca. 1969, med tilbygning i østgavlen og i baggrunden skimtes slangetårnet. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]
Fra 1600-tallet og frem til 1970 har [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] rådhus været placeret På [[Torvet, Hjørring|Torvet]]. Det første rådhus lå lidt syd for det nuværende og havde en temmelig faldefærdig karakter. I 1790 besluttede man at opføre et nyt rådhus på fundamentet af det gamle, som skulle fungere som både råd-, ting-, og [[Hjørring Arrest|arresthus]]. Byens brandsprøjte blev også opbevaret her. Dette nye hus var ikke noget pragtstykke og fangerne flygtede jævnligt fra arresten i kælderen. Efter at [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6. Frederik d. 6.] i både 1824 og 1828 i forbindelse med kongebesøg i byen havde kritiseret rådhusets tilstand, besluttede den daværende amtmand, [[Jens Andreas Gråh]], at opføre et nyt.[[Fil:Rådhusmedbrandstation1969.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus set fra syd. I forgrunden ses slangetårnet og den gamle brandstation. 1969. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

Byggeriet af det nuværende rådhus blev derefter igangsat, og på kongens fødselsdag d. 28. januar 1834 blev det indviet med middag, sang og bal i de nye lokaler. Dette blev langt fra den eneste fest på rådhuset, for ud over at være byens politiske centrum var huset også ramme om byens åndelige liv, og i rådhussalen blev der ofte afholdt store baller og amatørteater. [[Camillo Bruun (1818-1880)|Camillo Bruun]], stifteren af [[Hjørring Amtstidende]], der senere fik til huse i rådhusets kælder, beretter følgende om ballerne på rådhuset: ''Byens Barber trakterede Klaphornet med en Virtuositet, der gjorde, at de Dandsende altid maatte opstille sig i den Ende af Salen, der laae fjernest fra Orchesteret (…)Barberen blæste som om hans Hoved skulle sprænges (…) og Trommen slog løs, som om den arbeidede ved en Strandingsauction.''
Når der skulle afholdes teaterforestilling i rådhussalen, havde damerne omklædningsrum i rådhusets arkivrum, og i den forbindelse skulle de have brugt løs af arkivalierne til at lave papilotter til at sætte krøller i håret. Fra 1855 blev teaterforestillingerne flyttet fra rådhuset til teatersalen på [[Hotel Du Nord, Hjørring|Hotel du Nord]].
[[Fil:Rådhus1971.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus i Hjørring. Under renoveringsarbejdet i 1971, dukkede noget af muren fra den gamle fangekælder frem. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

En så bekostelig opgave som opførelsen af et rådhus krævede normalt kongens godkendelse, men Amtmand Gråh havde på egen hånd tilladt rådhusbyggeriet. Derudover havde amtmanden uddelt udgifterne til byggeriet, så Hjørring by betalte en del mindre end sædvanen. Da byggeriet i 1835 blev opdaget, skabte det stor opstandelse hos Danske Cancelli. Heldigvis endte sagen med, at rådhuset fik lov til at blive, men affæren udløste dog en næse til amtmanden. På det gamle rådhus hænger der et portræt af den omstridte Amtmand Gråh. Maleriet er malet af Chr. Købke og er Hjørring bys ejendom.
I 1886 opførtes et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]], og bygningen havde herefter funktion som rådhus og administration. Fra 1921 blev også by- og amtsrådsmøder afholdt i tinghuset og rådhuset, som nu kun blev benyttet til administration, gennemgik en større ombygning. I [[Vendsyssel Tidende]] d. 4. februar 1921 kan man læse borgmester A. Andreasens afskedsord til den gamle byrådssal: ''Efter den nylig vedtagne Beslutning angaaende Raadhuset, maa vi gaa ud fra, at dette er Hjørring Byråds sidste Møde i denne Sal. Byrådets Møder har nu været afholdt her siden 1836 eller i 85 år. Der er da noget vemodigt i at skulle forlade dette Rum, indenfor hvis fire Vægge saa overordentlig mange Beslutninger er blevet taget.'' Efterfølgende skulle det imidlertid vise sig, at dette alligevel ikke blev Hjørring Byråds sidste møde i den gamle bygning.

En overgang blev kælderlokalerne lejet ud, bl.a. til Hjørring Amtstidende, men efter socialreformen i 1933 blev lokalerne indrettet som socialkontor. I 1938 blev socialkontoret udvidet ind i en tilbygning til rådhusets østgavl. Da man omkring 1940 overvejede at ombygge eller nedrive rådhuset for at imødekomme et voksende pladsproblem, greb fredningsmyndighederne ind og totalfredede rådhuset som en smuk og karakteristisk bygning fra senempiretiden.
I takt med at den offentlige administration voksede, blev kommunens kontorer i tiden efter 2. Verdenskrig spredt til en række gamle ejendomme i bymidten, og behovet for en ny administrationsbygning blev mere og mere udtalt. Først i 1971 blev pladsproblemerne løst, da administrationen flyttede til [[Codanhus]]. I ca. samme tidsrum blev brandtårnet bag det gamle rådhus fjernet og tilbygningen i østgavlen blev revet ned. I 1976-1977 gennemgik bygningen en større restaurering og blev frem til 2014 igen anvendt til blandt andet byrådsmøder og borgerlige vielser.

Fra 2014 er bygningen overtaget af [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum].

Kilder:

1. [http://vhm.dk/archive/Vhm_Dansk/Billeder/Historisk%20Arkiv,%20billeder/Historier%20fra%20Historisk%20ARkiv/HFA%20-%20Hj%C3%B8rring%20gamle%20R%C3%A5dhus.compressed.pdf Historier fra Arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring gamle rådhus

2020-05-14T06:34:21Z

Lonevenderby:

[[Fil:Rådhu 1985.jpg|500px|thumbnail|left|Det gamle rådhus på Torvet i Hjørring. 1985. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

[[Fil:Rådhustilbygning.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus ca. 1969, med tilbygning i østgavlen og i baggrunden skimtes slangetårnet. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]
Fra 1600-tallet og frem til 1970 har [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] rådhus været placeret På [[Torvet, Hjørring|Torvet]]. Det første rådhus lå lidt syd for det nuværende og havde en temmelig faldefærdig karakter. I 1790 besluttede man at opføre et nyt rådhus på fundamentet af det gamle, som skulle fungere som både råd-, ting-, og [[Hjørring Arrest|arresthus]]. Byens brandsprøjte blev også opbevaret her. Dette nye hus var ikke noget pragtstykke og fangerne flygtede jævnligt fra arresten i kælderen. Efter at [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6. Frederik d. 6.] i både 1824 og 1828 i forbindelse med kongebesøg i byen havde kritiseret rådhusets tilstand, besluttede den daværende amtmand, [[Jens Andreas Gråh]], at opføre et nyt.[[Fil:Rådhusmedbrandstation1969.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus set fra syd. I forgrunden ses slangetårnet og den gamle brandstation. 1969. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

Byggeriet af det nuværende rådhus blev derefter igangsat, og på kongens fødselsdag d. 28. januar 1834 blev det indviet med middag, sang og bal i de nye lokaler. Dette blev langt fra den eneste fest på rådhuset, for ud over at være byens politiske centrum var huset også ramme om byens åndelige liv, og i rådhussalen blev der ofte afholdt store baller og amatørteater. [[Camillo Bruun (1818-1880)|Camillo Bruun]], stifteren af [[Hjørring Amtstidende]], der senere fik til huse i rådhusets kælder, beretter følgende om ballerne på rådhuset: ''Byens Barber trakterede Klaphornet med en Virtuositet, der gjorde, at de Dandsende altid maatte opstille sig i den Ende af Salen, der laae fjernest fra Orchesteret (…)Barberen blæste som om hans Hoved skulle sprænges (…) og Trommen slog løs, som om den arbeidede ved en Strandingsauction.''
Når der skulle afholdes teaterforestilling i rådhussalen, havde damerne omklædningsrum i rådhusets arkivrum, og i den forbindelse skulle de have brugt løs af arkivalierne til at lave papilotter til at sætte krøller i håret. Fra 1855 blev teaterforestillingerne flyttet fra rådhuset til teatersalen på [[Hotel Du Nord, Hjørring|Hotel du Nord]].
[[Fil:Rådhus1971.jpg|thumbnail|right|Det gamle rådhus i Hjørring. Under renoveringsarbejdet i 1971, dukkede noget af muren fra den gamle fangekælder frem. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

En så bekostelig opgave som opførelsen af et rådhus krævede normalt kongens godkendelse, men Amtmand Gråh havde på egen hånd tilladt rådhusbyggeriet. Derudover havde amtmanden uddelt udgifterne til byggeriet, så Hjørring by betalte en del mindre end sædvanen. Da byggeriet i 1835 blev opdaget, skabte det stor opstandelse hos Danske Cancelli. Heldigvis endte sagen med, at rådhuset fik lov til at blive, men affæren udløste dog en næse til amtmanden. På det gamle rådhus hænger der et portræt af den omstridte Amtmand Gråh. Maleriet er malet af Chr. Købke og er Hjørring bys ejendom.
I 1886 opførtes et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]], og bygningen havde herefter funktion som rådhus og administration. Fra 1921 blev også by- og amtsrådsmøder afholdt i tinghuset og rådhuset, som nu kun blev benyttet til administration, gennemgik en større ombygning. I [[Vendsyssel Tidende]] d. 4. februar 1921 kan man læse borgmester A. Andreasens afskedsord til den gamle byrådssal: ''Efter den nylig vedtagne Beslutning angaaende Raadhuset, maa vi gaa ud fra, at dette er Hjørring Byråds sidste Møde i denne Sal. Byrådets Møder har nu været afholdt her siden 1836 eller i 85 år. Der er da noget vemodigt i at skulle forlade dette Rum, indenfor hvis fire Vægge saa overordentlig mange Beslutninger er blevet taget.'' Efterfølgende skulle det imidlertid vise sig, at dette alligevel ikke blev Hjørring Byråds sidste møde i den gamle bygning.

En overgang blev kælderlokalerne lejet ud, bl.a. til Hjørring Amtstidende, men efter socialreformen i 1933 blev lokalerne indrettet som socialkontor. I 1938 blev socialkontoret udvidet ind i en tilbygning til rådhusets østgavl. Da man omkring 1940 overvejede at ombygge eller nedrive rådhuset for at imødekomme et voksende pladsproblem, greb fredningsmyndighederne ind og totalfredede rådhuset som en smuk og karakteristisk bygning fra senempiretiden.
I takt med at den offentlige administration voksede, blev kommunens kontorer i tiden efter 2. Verdenskrig spredt til en række gamle ejendomme i bymidten, og behovet for en ny administrationsbygning blev mere og mere udtalt. Først i 1971 blev pladsproblemerne løst, da administrationen flyttede til [[Codanhus]]. I ca. samme tidsrum blev brandtårnet bag det gamle rådhus fjernet og tilbygningen i østgavlen blev revet ned. I 1976-1977 gennemgik bygningen en større restaurering og blev frem til 2014 igen anvendt til blandt andet byrådsmøder og borgerlige vielser.

Fra 2014 er bygningen overtaget af [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum].

Kilder:

1. Historier fra Arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum

[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring Arrest

2020-05-13T11:46:46Z

Lonevenderby:

[[Fil:Billede fangekælder.JPG|450px|thumbnail|default|Hjørring gamle rådhus. Under et renoveringsarbejde i 1971 kom noget af muren fra den gamle fangekælder til syne. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

Indtil 1886 havde arresten til huse i [[Hjørring gamle rådhus|byens rådhus]] og i de første bygninger, der var af bindingsværk, sad fangerne i nogle kolde og fugtige arrester i en kampestensgarneret jordkælder. Sammenlignet med forholdene i andre arrester var tilværelsen i Hjørring arrest dog til at leve med. Enkelte arrester var placeret i stueplan og jordkælderen var høj, så en del af rummet var over jordens overflade. På denne måde havde fangerne adgang til dagslys gennem jerngitre eller trækhuller.

Sikkerheden i de første huse var ikke god og fangeflugter var et velkendt fænomen. Med opførelsen af et nyt rådhus i 1790 håbede man på,at det skulle blive lettere at holde på fangerne, men ikke desto mindre lykkedes det allerede i december 1791 for fire fanger at bryde låse og fodlænker op og tage flugten.

I Vendsysselske Aarbøger årgang 1917-18 kan man læse beretningen om tyven Lars Pedersens ophold i arresten, og hvorfor det var så let at flygte derfra: ”''Efter at han havde været arresteret 14 Dage à 3 Uger, havde Arrestforvareren – Stephan Madsen – i 10 Dage i Træk ladet hans Vindue staa aabent og havde givet ham Nøgler, saa han selv kunde spænde sine Lænker paa og af, ligesom han Timer i Træk havde ladet ham gaa rundt paa Gangen og i Tingstuen og ladet ham gaa ind til en kvindelig arrestant (...)Kun den yderste Dør holdt Arrestforvareren lukket; men den kunde let stødes op, ja, blæse op. Endelig havde Arrestforvareren købt en kniv for 14 Skilling til Lars Pedersen.''” Den mest kendte fange, der har været indsat i Hjørring arrest er sandsynligvis [[Thomas Thomassen Bisp (1780-1822)|Thomas Bisp.]]

[[Fil:Korrt 2.JPG|200px|thumbnail|left|Tegning af kælderetagen på Hjørring gamle rådhus med arrest og brandsprøjte. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]
I 1834 blev det nuværende [[Hjørring gamle rådhus|(gamle)rådhus]] på [[Torvet, Hjørring|Torvet]] opført, og kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byens brandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret på skrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne og børn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: "''Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af [[Vægterne i Hjørring|Vægterne]] skulde vise sig i Farvandet."'' Omkring 1873 blev volden fjernet igen.

Et ophold i arresten var ikke gratis, og ifølge arrestforvarer N. P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40 øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøj, kostede det 1 kr. På dette tidspunkt var arresterne efterhånden overfyldte og på grund af pladsmangel valgte man i 1886 at opføre et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]].

Kilde: Historier fra arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]

[[Kategori: Lokaliteter]]
[[Kategori: Ejendomme]]
[[Kategori: Politi og Brandvæsen]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring Arrest

2020-05-13T11:45:09Z

Lonevenderby:

[[Fil:Billede fangekælder.JPG|450px|thumbnail|default|Hjørring gamle rådhus. Under et renoveringsarbejde i 1971 kom noget af muren fra den gamle fangekælder til syne. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

Indtil 1886 havde arresten til huse i [[Hjørring gamle rådhus|byens rådhus]] og i de første bygninger, der var af bindingsværk, sad fangerne i nogle kolde og fugtige arrester i en kampestensgarneret jordkælder. Sammenlignet med forholdene i andre arrester var tilværelsen i Hjørring arrest dog til at leve med. Enkelte arrester var placeret i stueplan og jordkælderen var høj, så en del af rummet var over jordens overflade. På denne måde havde fangerne adgang til dagslys gennem jerngitre eller trækhuller.

Sikkerheden i de første huse var ikke god og fangeflugter var et velkendt fænomen. Med opførelsen af et nyt rådhus i 1790 håbede man på,at det skulle blive lettere at holde på fangerne, men ikke desto mindre lykkedes det allerede i december 1791 for fire fanger at bryde låse og fodlænker op og tage flugten.

I Vendsysselske Aarbøger årgang 1917-18 kan man læse beretningen om tyven Lars Pedersens ophold i arresten, og hvorfor det var så let at flygte derfra: ”''Efter at han havde været arresteret 14 Dage à 3 Uger, havde Arrestforvareren – Stephan Madsen – i 10 Dage i Træk ladet hans Vindue staa aabent og havde givet ham Nøgler, saa han selv kunde spænde sine Lænker paa og af, ligesom han Timer i Træk havde ladet ham gaa rundt paa Gangen og i Tingstuen og ladet ham gaa ind til en kvindelig arrestant (...)Kun den yderste Dør holdt Arrestforvareren lukket; men den kunde let stødes op, ja, blæse op. Endelig havde Arrestforvareren købt en kniv for 14 Skilling til Lars Pedersen.''” Den mest kendte fange, der har været indsat i Hjørring arrest er sandsynligvis [[Thomas Thomassen Bisp (1780-1822)|Thomas Bisp.]]

[[Fil:Korrt 2.JPG|200px|thumbnail|left|Tegning af kælderetagen på Hjørring gamle rådhus med arrest og brandsprøjte. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]
I 1834 blev det nuværende [[Hjørring gamle rådhus|(gamle)rådhus]] på [[Torvet, Hjørring|Torvet]] opført, og kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Byens brandsprøjte blev også opbevaret i kælderen. Det gamle rådhus er placeret på skrånende terræn og for at skabe mere harmoni i bygningens facade anlagde man oprindeligt en jordvold omkring bygningen, så terrænet fremstod vandret. Jordvolden skabte dog en del problemer. Den var årsag til fugt i arresterne og børn og unge gik rundt på volden og stak lækkerier ind til fangerne. Om drengestregerne fortæller typograf Carl Glotz: "''Jeg melder mig herved som en af dem, der ofte var med til at stikke en Skraa eller en oprullet Jødekage ind gennem Hullerne, naar vi først havde udsat Vagtposter, som kunde alarmere, hvis Politibetjenten eller en af [[Vægterne i Hjørring|Vægterne]] skulde vise sig i Farvandet."'' Omkring 1873 blev volden fjernet igen.

Et ophold i arresten var ikke gratis, og ifølge arrestforvarer N. P. Christensens fangeprotokol kostede forplejning i 1885 40 øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøj, kostede det 1 kr. På dette tidspunkt var arresterne efterhånden overfyldte og på grund af pladsmangel valgte man i 1886 at opføre et nyt ting- og arresthus i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]].

Kilde: Historier fra arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum

[[Kategori: Lokaliteter]]
[[Kategori: Ejendomme]]
[[Kategori: Politi og Brandvæsen]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hirtshals rådhus

2020-05-13T11:31:10Z

Lonevenderby:

[[Fil:P1010019.JPG|500px|thumbnail|right|Hirtshals rådhus d. 6. november 2015. Nu uden sidefløje. Fotograf Lone Venderby. Foto: Hjørring Kommunearkiv]]
I 1969 stod en af de største
strukturreformer i Danmarkshistorien for døren, hvilket indebar, at de gamle
sognekommuner [[Bindslev Sogn|Bindslev]], [[Horne Asdal Sogn|Hirtshals]], [[Tornby-Vidstrup Sogn|Tornby-Vidstrup]] og [[Tversted-uggerby Sogn|Tversted-uggerby]] skulle
sammenlægges til en stor kommune. Samme år besluttede Hirtshals Sogneråd at opføre et nyt rådhus i [[Hirtshals]] by, der skulle afløse [[Hirtshals gamle rådhus|det gamle]] fra 1937, der ligger på [[Vanggårdsgade, Hirtshals|Vanggårdsgade]] 1. Behovet for en ny
administrationsbygning var allerede kommet på dagsordenen i starten af 1960’erne
og så tidligt som i august 1962, forelå det første skitseforslag til et nyt
rådhus fra arkitekten Kjeld Dirckinck-Holmfeldt. Forslaget kom senere til at
udgøre første etape af i alt 3 etaper af rådhusbyggeriet. Arkitektens egen
beskrivelse af forslaget fra 1962 lyder således: "''Administrationsbygningen skal efter vor opfattelse gerne arkitektonisk fremtræde paa en saadan maade, at det adskiller sig fra et almindeligt kontorhus,uden derfor at virke søgt.(…) Huset tænkes arkitektonisk virkende snarere ved de enkelte bygningskroppes placering med brug af almene, maaske ret grove materialer, frem for dyre og specielle, saaledes at der skabes et særpræget brugshus, der kan taale slid af mange menneskers virke''." Ud over det oprindelige
forslag fra 1962, blev det vedtaget, at det nye rådhus også skulle indeholde en
fløj i vestsiden, hvor blandt andet [[Hirtshals bibliotek|biblioteket]] skulle have til huse. D. 13.
september 1971 kunne den nye administration og borgmester [[Jacob Olesen]] flytte
ind i det nye rådhus, der er designet efter dets beliggenhed i fiskerbyen
Hirtshals. Eksempelvis er den højt hævede byrådssal og tårnet af laminerede
træbjælker en klar pendant til mast og bro på et skib. Ud over
skibsmetaforen er et af bygningens særpræg, at der er lagt brosten i hallen ved
indgangspartiet. Idéen bag disse var både et praktisk hensyn, men også et
udtryk for, at arkitekten ønskede at give bygningen et udendørs præg, der
passede til atmosfæren i Hirtshals. I udformningen af bygningens første sal
blev der taget hensyn til andre ting end de rent administrative, blandt andet
fremgår det af et planforslag fra arkitekten, at der i forbindelse med
byrådssalens forrum skulle være et lille ekstra rum, hvor brudepar kunne pynte
sig i fred inden den store begivenhed.

I månederne efter rådhuset blev taget i brug, var interessen for huset stor, så
der blev arrangeret diverse rundvisninger og åbent-hus arrangementer, hvor mere
end 6000 nysgerrige fik set den spektakulære bygning. Såvel som i dag, blev der
dengang i 1970’erne holdt godt øje med, hvordan politikerne forvaltede
skatteborgernes penge og i Ny Tid d. 2. november 1971 kan man blandt andet
finde en dementering af rygterne om, at borgmesteren, Jacob Olesens, skrivebord
skulle have kostet 40.000 kr. Den reelle pris lå således på et sted mellem
600-700 kr. I februar 1971 blev
de første initiativer taget til rådhusets etape 2, der skulle omfatte husets
vestfløj, og i september 1972 stod bygningen klar til brug for teknisk forvaltning og
skoleforvaltningen, der flyttede ind på førstesalen og i stueetagen kunne
biblioteket flytte ind. D. 5. juni 1973 var en stor dag i Hirtshals, for nu skulle den endelige afslutning på
etape 1 og 2 fejres ved at borgmester Jacob Olesen officielt overdrog rådhuset
til kommunaldirektør [[Peter Melgaard Pedersen (1911-?)|Peter Melgaard Petersen]] og det øvrige
administrationspersonale. Byggeriet af etape 2 kostede kommunekassen 3.380.923
kr., hvormed den samlede pris for hele rådhusbyggeriet blev på 9.624.662 kr.

I starten af 1980’erne begyndte selv det nye rådhus at blive for trængt til det
voksende personale i administrationen og d. 15. december 1981 godkendte byrådet
et forslag om tilbygning til rådhuset.
Endnu engang var det arkitektfirmaet Dirckinck-Holmfeld og ingeniørfirmaet Birk og Boe, der skulle stå for byggeriet. Den nye tilbygning til rådhuset stod klar i februar 1983 og blev hjemsted for en del af biblioteket samt en række forvaltninger heriblandt pension, pladsanvisning og sundhed. Tilbygningen betød en udvidelse af rådhuset på knap 973 m2 og 305 m2 kælder. Den samlede udgift til byggeriet endte med at runde 9 millioner kr. [[Fil:Byrådssal.jpg|300px|thumbnail|left|Byrådssalen i Hirtshals rådhus. Her med fint besøg fra den portugisiske nationalforsamling i 1986. Fotograf: Ole Vestergaard. Foto: [http://arkiv.dk/vis/3771759 Hjørring Kommunearkiv B74047]]]
I den oprindelige plan for den nye administrationsbygning var et rigtigt rådhus-ur
medtænkt og naturligvis skulle det placeres på rådhusets tårn, men økonomiske
hensyn medførte, at uret endte med at blive sløjfet. I 1997, næsten 30 år
senere, var spørgsmålet om et tårnur påny på dagsordenen og denne gang blev
forslaget rent faktisk ført ud i livet med den begrundelse, at teknikken til at
lave urene var blevet væsentligt billigere siden 1970’erne. Så i 1998 fik rådhuset
endelig et rigtigt rådhus-ur. Fra kommunens side blev det indskærpet, at uret pga.
vejrliget i Hirtshals skulle indkapsles i en særlig vejrbestandig kasse. Under
en renovering 17 år senere i 2015 opdagede man, at uret var totalskadet og
måtte udskiftes; dog ikke som følge af vejrliget i Hirtshals, men pga.
svampeangreb.

Ved årsskiftet 2006/07 undergik det kommunale landskab i Danmark endnu en centralisering,
der indebar, at [[Hirtshals Kommune]], sammen med [[Løkken-Vrå Kommune|Løkken-Vrå]], [[Sindal Kommune|Sindal]] og [[Hjørring Kommune|Hjørring kommuner]] blev lagt sammen til én stor kommune. I den nye Hjørring Kommune valgte
man i første omgang, at bibeholde samtlige af de gamle rådhuse og på Hirtshals
rådhus flyttede teknisk forvaltning ind sammen med borgerservice og
selvfølgelig stadig biblioteket.
I efteråret 2011 vedtog Hjørring byråd imidlertid, at det af praktiske hensyn var
tid til at samle kommunens administration i et splinternyt rådhus i Hjørring og
i 2013 sagde personalet i teknisk forvaltning farvel til Hirtshals rådhus. I
2015 undergik rådhusets hovedbygning; den oprindelige etape 1, en omfattende
renovering og sidefløjene blev revet ned. I forbindelse med renoveringen blev
hovedbygningen erklæret bevaringsværdig og d. 15. juni 2015 blev den renoverede
bygning indviet og fungerer i dag som kulturhus med hjemsted for blandt andre
bibliotek og arkiv.

'''Kilder''':

Venderby, Lone: Hirtshals Rådhus

Fra egnens Fortid - Lokalhistorisk selskab for Hirtshals og omegn, 2012

'''Historier fra fortid og nutid nr. 11, januar 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
{{Kommunearkiv}}

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

Hirtshals Fyr

2020-05-13T11:24:47Z

Lonevenderby:

[[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]]
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1861 og det blev tændt første gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt, og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stenbjerg 27 m over havets overflade. Fyrets fokushøjde (= lyskeglens højde over havoverfladen) er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen forsynet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet, har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg, 10. batteri, bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.

{{#ev:youtube|KBzHxDxNpLI|400|right|Droneflyvning ved Hirtshals Fyr ([https://www.youtube.com/user/vhmdk/featured Fra vhm´s Youtube-kanal])}}

Fra begyndelsen i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energikilde, fra 1914 til 1939 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 400 watt. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole, var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. De gamle beboelser tjener i dag som kaffestue og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken fra 1871 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken.
I 1963 blev der rejst en radiomast, og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:
Kystfortællinger 01 - Hirtshals Fyr - skrevet af Morten Nielsen & Bjørn Løth
Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.
[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Ejendomme]]
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori:Kystfortællinger]]

Henning Kragh (1858-1930)

2020-05-13T11:11:03Z

Lonevenderby:

{{infoboks personer|
Billede = |
Uddannelse = |
Politiske hverv = |
Personnavn = Henning Krag|
Født = 1858|
Død = 1930|
Erhverv = Maskinfabrikant |
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}

Maskinfabrikant i Hjørring. Virksomheden blev ved Henning Kraghs død i 1930 overtaget af [http://da.wikipedia.org/wiki/Dronningborg_Maskinfabrik Dronningborg Maskinfabrik].

Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
[[kategori: personer|kragh, Henning]]
[[kategori: Erhvervsfolk|Kragh, Henning]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Foreningen til Folkesagens Fremme i Vendsyssel

2020-05-13T09:47:50Z

Lonevenderby:

Foreningen til Folkesagens Fremme i Vendsyssel blev stiftet i 1873 og var et slags aktieselskab af venstrefolk i Hjørring, som havde et behov for et samlingssted for landboerne, når de kom til byen. [[Forsamlingsbygningen, Østegade 9, Hjørring|Forsamlingsbygningen]] i [[Østergade, Hjørring|Østergade]] erhverver foreningen sig i 1873.

Kilde: Hjørring Historie nr. 21, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]
[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Carl Frederik Firring (1864-1946)

2020-05-13T09:44:15Z

Lonevenderby:

{{infoboks personer|
Billede = [[Fil:Firring.jpg| 150px]] |
Uddannelse = |
Politiske hverv = |
Personnavn = Carl Frederik Firring|
Født = 22. Februar 1864([[Poldene, Hjørring|Poldene]])|
Død = 1946|
Erhverv = Typograf og forfatter |
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}

Typograf og forfatter Carl Frederik Firring blev født den 22. Februar 1864 på [[Poldene, Hjørring|Poldene]], den senere [[Overgade, Hjørring|Overgade]], i [[Hjørring Købstad|Hjørring]]. Hans forældre var snedker Peter Lassen Firring og Maren Kirstine Nielsen.

I 1883 blev han udlært på [[Hjørring Amtstidende]], og rejste herefter til København, hvor han blev ansat som [http://da.wikipedia.org/wiki/Politiken Politikens] første typograf. Han blev på Politiken i 50 år, og boede i København til sin død i 1946.

I 1919 besluttede Carl Firring sig for at nedskrive sine erindringer, han var på dette tidspunkt 55 år gammel. Det blev til en beretning om hans barndom og ungdom i Hjørring i perioden 1864-1883, og om hans videre liv i Aalborg og København i perioden 1883 til 1922, hvor han afsluttede erindringsskrivningen.

* '''Carl F. Firring: ''Mine første tyve år - en arbejderdrengs liv i Hjørring 1864-1883'''''

Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori:Personer|Firring, Carl Frederik (1864-1946)]]
[[kategori:Forfattere|Firring, Carl Frederik (1864-1946)]]
[[Kategori: Alle Artikler|F]]

En kort, en lang, en kort - En lille historie om skoledagens længde

2020-05-13T09:40:46Z

Lonevenderby:

[[Fil:Lørslev forskole.jpg|300px|thumbnail|right|Sådan så klasseværelserne på Lørslev Forskole ud i 1940’erne; en tid hvor udenadslære stadig var udbredt i undervisningen og hvor folkeskolens formålsparagraf lød således: ''Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.'' Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring]] [http://www.arkiv.dk/vis/3154064 B20293] ]]
Hvor mange timer om dagen bør et barn gå i skole? Spørgsmålet er i øjeblikket et glohedt
emne, som også er kommet på den politiske dagsorden i [[Hjørring Kommune]]. D. 27. januar 2016 besluttede byrådet blandt andet, at skolerne kan konvertere en del af den understøttende undervisning til timer med to undervisere. Med denne beslutning er Hjørring Kommune blandt de første i landet, som planlægger at indføre en kortere skoledag for eleverne.

På [[Hjørring Kommunearkiv]] findes der skoleplaner, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet og frem til i dag, og vi har gransket gemmerne for at blive klogere på, hvordan skoledagen har udviklet sig gennem tiden. Skoledagens længde har historisk set varieret meget fra skole til skole, og i tiden før 1958 havde børnene på landet generelt set færre timer på skolebænken, end de havde i byerne. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at børnene på landet også skulle have tid til at hjælpe til på gårdene. Men også på landsbyskolerne imellem kunne der være store lokale forskelle. Af skoleplanerne fra 1899 fremgår det eksempelvis, at en 4. klasses elev i [[Lørslev]] havde 746 årlige undervisningstimer, hvorimod børnene i 4. klasse i [[Ugilt]] var helt oppe på 1143 timer.

I gennemgangen af skoleplanerne tegner der sig overordnet set det billede, at eleverne havde ganske mange timer på skolebænken i første halvdel af det 20. århundrede. Springer man frem til år 1949 havde eleverne på [[Sindal Skole]] fx følgende årlige timetal: 1. klasse 720 timer, 4. klasse 1000 timer og i 6. klasse havde eleverne hele 1120 timer.

20 år senere, i 1969, var det årlige timetal på Sindal skole steget til 741 timer i 1. klasse, 1170 i 4. klasse og 1326 i 8. klasse. Sindal skole havde i denne periode et noget højere undervisningstal, end skolen var forpligtet til, idet minimumskravene fra undervisningsministeriet blot var på henholdsvis 720, 720 og 960 for de nævnte årgange. Samme år, i 1969, blev det vedtaget, at eleverne fremover skulle holde fri om lørdagen. Hidtil havde eleverne gået i skole 6 dage om ugen. En konsekvens af lørdagsfriheden blev, at timetallet faldt og i 1972 havde elever i 1. klasse på Sindal skole 720 årlige undervisningstimer, 4. klasse havde 960 timer i og timetallet for 8.-10. klassetrin lå på 1200.
[[Fil:Skoledagen.jpg|500px|thumbnail|right|Sådan så mandagen ud for eleverne på Løkken Centralskole i skoleåret 1975/76. 1970’ernes folkeskole var præget af undervisningsvejledningen Den Blå betænkning, som blev udgivet i kølvandet på folkeskoleloven fra 1958. Heraf fremgik det blandt andet at: ''”Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.”'' Kilde Hjørring Kommunearkiv [http://www.arkiv.dk/vis/3316082 A4097] ]]

De næste årtier havde eleverne en ganske kort skoledag. I 1993 så det årlige undervisningstimetal på [[Astrup Skole]] eksempelvis således ud: 1. klassetrin havde 540 timer, 4.klasse 720, 6. klasse 1020 og 7. klasse havde 810 timer. I folkeskoleloven fra 1994 fremgik det desuden, at det ugentlige timetal i 8. og 9. klasse ikke måtte overskride 25.

På tærsklen til det ny årtusinde tilbragte eleverne på landsbyskolerne i den gamle Sindal Kommune lidt færre timer på skolebænken end deres kammerater i [[Sindal]]; lige som det var tilfældet i starten af 1900-tallet. De færre undervisningstimer på landsbyskolerne kan eventuelt hænge sammen med, at elevtallet her var lavere. Fra 1977 var det nemlig gængs procedure i [[Sindal Kommune]], at undervisningstiden skulle falde proportionalt med elevtallet i klasser med under 17 elever. I 1982 lå klassekvotienten i Sindal Kommune på 17,1, så der må have været temmelig mange klasser med et elevtal på mindre end 17.

I starten af det nye årtusinde var elevernes skoledag stadig temmelig kort, idet det planlagte undervisningstimetal på Sindal skole for 2003 ifølge kommunens indberetninger til [https://da.wikipedia.org/wiki/Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet] var følgende: 1. klasse 690, 4. klasse 802 samt 9.klasse 1104. Et årti og utallige diskussioner om danske elevers kundskaber senere,i 2013, vedtoges den omdiskuterede skolereform, der gav eleverne et årligt timetal på 1200 for 1.-3- klasse, 1320 for 4.-6. klasse og 1400 for 7.-9, og som Hjørring Kommune i skrivende stund arbejder på at afkorte en smule.

'''Kilder: '''
Hjørring Kommunearkiv: Skoleplan for Ugilt og Lørslev skoler [http://www.arkiv.dk/vis/3148656 A4019]
Hjørring Kommunearkiv: Sindal Kommune, Indberetninger vedr. skolevæsenet [http://www.arkiv.dk/vis/3145064 Æ17663]
Hjørring Kommunearkiv: Sindal kommune, Undervisningsplaner [http://www.arkiv.dk/vis/3145150 Æ17683]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 12, marts 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
{{Kommunearkiv}}

[[kategori: Uddannelse]]
[[kategori: Samfund]]
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

En kort, en lang, en kort - En lille historie om skoledagens længde

2020-05-13T09:39:17Z

Lonevenderby:

[[Fil:Lørslev forskole.jpg|300px|thumbnail|right|Sådan så klasseværelserne på Lørslev Forskole ud i 1940’erne; en tid hvor udenadslære stadig var udbredt i undervisningen og hvor folkeskolens formålsparagraf lød således: ''Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.'' Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring]] [http://www.arkiv.dk/vis/3154064 B20293] ]]
Hvor mange timer om dagen bør et barn gå i skole? Spørgsmålet er i øjeblikket et glohedt
emne, som også er kommet på den politiske dagsorden i [[Hjørring Kommune]]. D. 27. januar 2016 besluttede byrådet blandt andet, at skolerne kan konvertere en del af den understøttende undervisning til timer med to undervisere. Med denne beslutning er Hjørring Kommune blandt de første i landet, som planlægger at indføre en kortere skoledag for eleverne.

På [[Hjørring Kommunearkiv]] findes der skoleplaner, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet og frem til i dag, og vi har gransket gemmerne for at blive klogere på, hvordan skoledagen har udviklet sig gennem tiden. Skoledagens længde har historisk set varieret meget fra skole til skole, og i tiden før 1958 havde børnene på landet generelt set færre timer på skolebænken, end de havde i byerne. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at børnene på landet også skulle have tid til at hjælpe til på gårdene. Men også på landsbyskolerne imellem kunne der være store lokale forskelle. Af skoleplanerne fra 1899 fremgår det eksempelvis, at en 4. klasses elev i [[Lørslev]] havde 746 årlige undervisningstimer, hvorimod børnene i 4. klasse i [[Ugilt]] var helt oppe på 1143 timer.

I gennemgangen af skoleplanerne tegner der sig overordnet set det billede, at eleverne havde ganske mange timer på skolebænken i første halvdel af det 20. århundrede.Springer man frem til år 1949 havde eleverne på [[Sindal Skole]] fx følgende årlige timetal: 1. klasse 720 timer, 4. klasse 1000 timer og i 6. klasse havde eleverne hele 1120 timer.

20 år senere, i 1969, var det årlige timetal på Sindal skole steget til 741 timer i 1. klasse, 1170 i 4. klasse og 1326 i 8. klasse. Sindal skole havde i denne periode et noget højere undervisningstal, end skolen var forpligtet til, idet minimumskravene fra undervisningsministeriet blot var på henholdsvis 720, 720 og 960 for de nævnte årgange. Samme år, i 1969, blev det vedtaget, at eleverne fremover skulle holde fri om lørdagen. Hidtil havde eleverne gået i skole 6 dage om ugen. En konsekvens af lørdagsfriheden blev, at timetallet faldt og i 1972 havde elever i 1. klasse på Sindal skole 720 årlige undervisningstimer, 4. klasse havde 960 timer i og timetallet for 8.-10. klassetrin lå på 1200.
[[Fil:Skoledagen.jpg|500px|thumbnail|right|Sådan så mandagen ud for eleverne på Løkken Centralskole i skoleåret 1975/76. 1970’ernes folkeskole var præget af undervisningsvejledningen Den Blå betænkning, som blev udgivet i kølvandet på folkeskoleloven fra 1958. Heraf fremgik det blandt andet at: ''”Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.”'' Kilde Hjørring Kommunearkiv [http://www.arkiv.dk/vis/3316082 A4097] ]]

De næste årtier havde eleverne en ganske kort skoledag. I 1993 så det årlige undervisningstimetal på [[Astrup Skole]] eksempelvis således ud: 1. klassetrin havde 540 timer, 4.klasse 720, 6. klasse 1020 og 7. klasse havde 810 timer. I folkeskoleloven fra 1994 fremgik det desuden, at det ugentlige timetal i 8. og 9. klasse ikke måtte overskride 25.

På tærsklen til det ny årtusinde tilbragte eleverne på landsbyskolerne i den gamle Sindal Kommune lidt færre timer på skolebænken end deres kammerater i [[Sindal]]; lige som det var tilfældet i starten af 1900-tallet. De færre undervisningstimer på landsbyskolerne kan eventuelt hænge sammen med, at elevtallet her var lavere. Fra 1977 var det nemlig gængs procedure i [[Sindal Kommune]], at undervisningstiden skulle falde proportionalt med elevtallet i klasser med under 17 elever. I 1982 lå klassekvotienten i Sindal Kommune på 17,1, så der må have været temmelig mange klasser med et elevtal på mindre end 17.

I starten af det nye årtusinde var elevernes skoledag stadig temmelig kort, idet det planlagte undervisningstimetal på Sindal skole for 2003 ifølge kommunens indberetninger til [https://da.wikipedia.org/wiki/Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet] var følgende: 1. klasse 690, 4. klasse 802 samt 9.klasse 1104. Et årti og utallige diskussioner om danske elevers kundskaber senere,i 2013, vedtoges den omdiskuterede skolereform, der gav eleverne et årligt timetal på 1200 for 1.-3- klasse, 1320 for 4.-6. klasse og 1400 for 7.-9, og som Hjørring Kommune i skrivende stund arbejder på at afkorte en smule.

'''Kilder: '''
Hjørring Kommunearkiv: Skoleplan for Ugilt og Lørslev skoler [http://www.arkiv.dk/vis/3148656 A4019]
Hjørring Kommunearkiv: Sindal Kommune, Indberetninger vedr. skolevæsenet [http://www.arkiv.dk/vis/3145064 Æ17663]
Hjørring Kommunearkiv: Sindal kommune, Undervisningsplaner [http://www.arkiv.dk/vis/3145150 Æ17683]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 12, marts 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
{{Kommunearkiv}}

[[kategori: Uddannelse]]
[[kategori: Samfund]]
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

Den jydske Borger- og Bondeven

2020-05-13T09:27:30Z

Lonevenderby:

[[Fil:JydskeBorgerogBondeven.jpg|thumbnail|Forsiden af Hjørrings første avis.]]
[[Hjørring Købstad|Hjørrings]] første avis udkom i begyndelsen af 1842 og hed ”Den jydske Borger- og Bondeven”. Den blev udgivet af bogtrykker P. Konnerup, som i følge hans egne oplysninger i nr. 1 netop havde fået kongeligt privilegium til at anlægge et bogtrykkeri i Hjørring.

De første to numre blev trykt i København, og der var tydeligvis problemer med at få etableret trykkeriet, så først fra nr. 3, som udkom i slutningen af marts, bliver der tale om nogenlunde regelmæssig udgivelse hver uge. Der er ikke tale om en avis i moderne forstand, men ”Et Ugeblad af almeninteressant Indhold” som undertitlen lyder. Det dækker over artikler og småstykker af meget forskellig art, sakset andre steder fra. Fra begyndelsen loves der dog nyhedsstof, og ganske snart kom bladet til at indeholde annoncer, læserbreve og stof af lokale forfattere.

Bladet blev trykt på en bogtrykpresse, der er "Forfærdiget til P. Konnerup af I. H. Hüttemeier. Kjøbenhavn 1842. Nr. 20”. I bladets nr. 3 beskrives den som en ”ny Jernpresse” og det fremhæves, at trykkeriet har ”alle brugelige Sorter Skrifter, som er aldeles nye og af det nyeste Snit”. Bogtrykkeriet kom fra slutningen af oktober 1842 til at ligge i en ejendom på [[Børsen, Hjørring|Børsen]] ”omtrent midt i mellem Sønder- og Vester Bom”.

Avisen fik ikke nogen lang levetid, men dog længere end hidtil antaget. Man har ment, at der kun udkom 1. årgang, men faktisk findes på Historisk Arkiv en 2. årgang, der udkom med 35 numre fra marts til december 1843 – måske det eneste bevarede eksemplar overhovedet. Den normale antagelse har været, at Borger- og Bondevennen blev afløst af den nye avis [[Hjørring Amts Tidende]], der udkom flere gange ugentligt fra marts 1843, men de to aviser er altså udkommet samtidigt frem til december 1843.

[[kategori:Erhverv]]
[[kategori:Andre Erhverv]]
[[kategori:Samfund]]
[[kategori:Medier]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Byrådsvalget i Hjørring i 1894

2020-05-13T07:53:26Z

Lonevenderby:

[[Fil:Byråd.JPG|300px|thumbnail|standard|Hjørring Byråd 1895. Efter at indenrigsministeriet havde afsagt sin dom, kunne Adolph Andersen indtage sin plads ved bordet i byrådssalen på det [[Hjørring gamle rådhus|gamle rådhus]] på Torvet. Fra venstre ses: Avlsbruger Jens Jensen, Købmand Adolph Andersen, Apoteker N. Th. Nielsen, Brænderiejer [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Th. P. Olesen]], Sagfører Henrik Schmidt, Snedkermester Laurits Haslund, Borgmester V. H. Thomsen, Direktør Mads Nielsen, Herredsfuldmægtig Møller, Sagfører Anders Jacobsen, Købmand Albert Gylling, Branddirektør B. G. Koch, Købmand Conrad Rasmussen. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

Indtil byrådsvalget i 1894, havde det konservative parti, Højre, siddet tungt på magten i [[Hjørring Byråd|Hjørring byråd]]. Men for første gang i Hjørrings historie fandtes der her i 1894 en reel opposition til partiet højre. Dette var en konsekvens af, at købmanden [[Adolph Andersen (1855-1922)|Adolph Andersen]] i 1891 havde stiftet [[Arbejdersamfundet, Hjørring|Arbejdersamfundet]], der var en forløber til [[Socialdemokratisk Forening, Hjørring|Socialdemokratisk Forening]] i Hjørring. Ved valget dannede Arbejdersamfundet en fælles liste med [[Hjørring Liberale Forening]] og til sammen fik de to partier en snæver sejr over kandidaterne på Højres liste.
Det, der gjorde det endelige udslag, var, at Adolph Andersen fik nogle enkelte stemmer mere end den garvede højrepolitiker [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen Høygaard Nielsen]].

Det opsigtsvækkende valgresultat førte til en klagesag fra 11 borgere, der mente, at oppositionens kandidater havde udøvet pres på visse vælgere på valgdagen samt at Adolph Andersens navn på nogle af stemmesedlerne ikke var skrevet korrekt, hvorfor man ikke kunne være sikre på, at stemmen retteligt tilhørte ham. Det siddende byråd skulle tage stilling til klagen og kun Branddirektør Koch gav Adolph Andersen medhold, da han var det eneste byrådsmedlem, der ikke tilhørte partiet Højre. Adolph Andersen appelerede imidlertid afgørelsen og sagen endte helt i [http://da.wikipedia.org/wiki/Indenrigsministeriet indenrigsministeriet], der endte med at give Adolph Andersen medhold.

[[kategori: Begivenheder]]
[[kategori: Valg]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Bechs Klædefabrik, Hjørring

2020-05-13T07:39:24Z

Lonevenderby:

[[Fil:Becks2.JPG|300px|thumbnail|default|Bechs klædefabrik 1920. Fotograf Mathæus Rasmussen. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]
[[Fil:Becks1.JPG|300px|thumbnail|right|Maren Sonnesen i hasperiet på de forenede klædefabrikker. Ca. 1950-1955. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]
{{#ev:youtube|dl-LMXgNOwg|400|right|Bechs Klædefabrik. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}
Klædeindustri har gennem tiden spillet en stor rolle i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] p.g.a. byens placering midt i et landbrugsområde, hvor fåreavl var vidt udbredt. De fleste producerede derfor selv sine klæder, men helt tilbage fra 1700-tallet begyndte der at komme farverier, hvor bønderne kunne aflevere de hjemmelavede klæder, der så blev farvet. Med tiden udviklede disse sig til deciderede klædefabrikker, hvor bonden blot skulle aflevere ulden for så at få produceret sit tøj.

Becks klædefabrik startede også ud som et farveri. Det var S. P. Petersen, som 1845 opstartede et lille farveri i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] 6. 10 år senere i 1855 solgte han virksomheden til Poul Diderik Svendsen, der blandt andre ansatte [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]] i medarbejderstaben. Fra 1876 udvider Svendsen virksomheden til også at omfatte trykkeri, spinderi og senere også væveri og man får deciderede fabriksbygninger der blev opført bag ved det oprindelige farveri i Strømgade. Der var på daværende tidspunkt omkring 10 ansatte i virksomheden. Lokalet i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] blev lavet om til forretning og ud over at producere klæder af det uld, som bønderne indleverede startede man nu på sin egen produktion af klæder.

I 1891 dør ejeren Poul Svendsen og klædefabrikken bliver købt af Peter Dinesen Beck. 3 år efter i 1894 brænder fabrikslokalerne ned til grunden og Beck opfører helt nye moderne fabriksbygninger og indkøber dertilhørende maskiner. Fabrikken får nu hovedindgang fra [[Bryggergade, Hjørring|Bryggergade]]. I 1918 opkøber Mathæus Beck, der i mellemtiden har overtaget fabrikken, Sophus Thomsens klædefabrik og man skifter navn til ''de forenede klædefabrikker''. De nye maskiner og specielt det faktum, at man brugte dampkraft, gjorde virksomheden succesrig og i de følgende år kom man op på hele 80 ansatte.

I 1923 nedbrændte fabrikken i [[Østergade, Hjørring|Østergade]], der tidligere blev ejet af Sophus Thomsen og hele produktionen blev nu overflyttet til det oprindelige Becks klædefabrik, der blev udvidet med eksempelvis produktion af gardiner, sengelinned og ikke mindst den berømte Hjørring Tweed. Senere fik virksomheden også eget fjerrenseri. Perioden frem til anden verdenskrig må i det hele taget siges at være fabrikkens storhedstid og med perioder med over 100 ansatte var virksomheden den største i Hjørring.

Fra 1950 begyndte det at gå ned af bakke for klædefabrikken. Både som følge af stigende konkurrence fra udenlansk produceret tøj og som følge af uenigheder mellem brødrene Børge og Thomas Beck, der nu var ejere af virksomheden. I 1960 måtte forretningen i Strømgade således lukke og resten af virksomheden blev solgt til Hjørring Autohandel ved Peter Nørkjær, der indrogen del af bygningerne til bilforhandler.

Ved firmaets 125-års jubilæum i 1970 var man nede på 15 ansatte og i 1977 var tallet 5. I 1979 tog peter Nørkjær konsekvensen af denne udvikling, der i mange år kun var gået den forkerte vej og drejede nøglen om. Den ene af fabriksbygningerne er siden blevet revet ned og den anden er stadig en del af gadebilledet i Hjørring (anno 2013) da den siden 2003 har været hjemsted for byens [http://www.vkm.dk/ kunstmuseum].

Kilde: Vendsyssel Nu og Da 2003, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]

{{hisarkivhjørring}}

[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Håndværk og Industri]]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Erhverv]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Bagterps giftige vand

2020-05-12T13:24:15Z

Lonevenderby:

[[Fil:Bagterp.jpg|400px|thumbnail|right|Forsiden til en af de mange undersøgelsesrapporter, der blev udarbejdet i forbindelse med forureningssagen.]]
Et af Hjørring Kommunes vigtigste vartegn er den storslåede natur, der blandt andet byder på [[Rubjerg Knude|Rubjerg Knudes]] sand og [[Tolne Skov|Tolnes Skov]]. Klimavenlighed og bæredygtig udvikling er i det hele taget i højsædet i [[Hjørring Kommune]], der fx har en målsætning om, at alle nye kommunale bygninger skal være passivhuse.

Tanken om at naturen er noget, vi aktivt skal tage vare på, er imidlertid et forholdsvis nyt fænomen og i dag kæmper man stadig flere steder med fortidens synder fra en tid, hvor kemisk affald indimellem blot blev hældt i den nærmeste å eller gravet ned. I dag kan vi blandt andet få et indblik i tidligere tiders miljøsvineri gennem de mange miljøsager, der opbevares på Hjørring Kommunearkiv. En af arkivets mest omfattende sager handler om forurening af [[Hjørring Vandværk|Hjørring Vandværks]] boringer ved Bagterp.

I august 1995 blev der opdaget chlorerede opløsningsmidler i flere af Hjørring Vandværks boringer i [[Bagterp Plantage]], ved [[Halvorsmindevej]] og [[Bagterpskolen, Hjørring|Bagterpskole]]n, hvilket medførte, at disse boringer blev lukket øjeblikkeligt. I vandet var der bl.a. blevet fundet stoffet trichlorethylen, der kan være både kræftfremkaldende og forårsage genetiske skader. I en avisartikel d. 15. juli 1995 kunne Vicestadsingeniør Knud Mikkelsen dog berolige de berørte borgere med, at der på intet tidspunkt var løbet forurenet vand gennem hanerne. Før vandet blev sendt videre til de enkelte husstande blev vandet fra samtlige boringer nemlig blandet, således at koncentrationen af de skadelige stoffer blev langt under det tilladelige.

Arbejdet med at få lokaliseret, hvorfra de skadelige stoffer kom, skulle vise sig at blive en særdeles vanskelig proces. Man fandt temmelig hurtigt ud af, at de farlige stoffer sandsynligvis stammede fra Hærens Materielle Kommandos område, men en direkte forureningskilde kunne ikke påvises før november 1997. Her kunne en undersøgelse fastslå, at en del af forureningen stammede fra en bygning på kasernen, der i perioden 1980-1988 fungerede som affedtningsanlæg i forbindelse med et våbenværksted.

Et år senere var det stadig ikke muligt at påvise kilden til den øvrige forurening, og man antog, at der var tale om en gammel forurening, fra tiden før 1974. Årstallet 1974 er vigtigt, da Danmark dette år fik sin første miljølov. Stammede forureningen fra før den tid, kunne ejeren af grunden derfor ikke blive pålagt en bøde, da det dengang var fuldt lovligt at grave affald ned på egen grund.

Mens det kneb med at spore en direkte årsag til forureningen, skortede det ikke på teorier. Eksempelvis huserede der historier om kemikalier,der i 1960’erne blev dumpet i et hul i området og i [[Vendsyssel Tidende]] d. 27.juni 1998 efterlyses tidligere ansatte på [[Urania, Hjørring|renseriet Urania]]. Der var nemlig en mistanke om, at renseriet, som lå på Aalborgvej 60 i en periode fra 1940’erne indtil 1969, havde nedgravet dunke med rensevæske i området, hvilket som nævnt ikke var ulovligt dengang.

Den fulde forklaring på forureningens ophav, får vi nok aldrig, blot kan vi glædes over, at vi i dag tager bedre vare på drikkevandet og at 1960’erne lemfældige omgang med giftige kemikalier for længst er blevet historie.

'''Kilde''': [http://arkiv.dk/vis/3641742 Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Kommune 2007, Teknik og miljø, Jordforurening Æ25001]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 14, maj 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: natur]]
[[Kategori: Skove, Parker og Plantager]]
[[Kategori: Søer og Vandløb]]

Ernst Boe (1915 - 2002)

2020-05-12T13:20:08Z

Lonevenderby:

{{infoboks personer|
Billede = |
Uddannelse = |
Politiske hverv = |
Personnavn = Ernst Boe|
Født = 1915|
Død = 2002|
Erhverv = landinspektør|
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}
Ernst Boe blev født i København i 1915. Han var søn af Kgl. Operasanger Lars Boe.
Han blev uddannet ved Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole som landinspektør. Som 23-årig kom han til [[Hjørring Købstad|Hjørring]] i 1938, og tre år efter blev han kompagnon med landinspektør A. L. Birk og blev medejer af [[Birk & Boe I/S]]. Et firma han virkede i frem til 1978.

Det Ernst Boe huskes for, er han store engagement indenfor kulturlivet. Han var i flere år formand for Forsøgsscenen, i dag [[Amatørscenen Vendsyssel]], og i flere år var han formand for [[Hjørring Teater]].
I 1983 stod han bag oprettelsen af [[Vendsyssel Teater]], og var i 1993 med til at starte en støtteforening for teateret. Fra 1945 til 1980 var han medlem af [[Hjørring Kvartetten]]. Han var formand for [http://www.vhm.dk Vendsyssel historiske Museum] fra 1978-1990.

Ernst Boe var initiativtager til anlæggelsen af [[Hjørring Friluftsteater]] i 1944, [[Feriebyen Skallerup Klit]] i 1948, [[Svanelunden, Hjørring|Folkeparken]] under besættelsen, Skihopbakken i Hjørring ligeledes under besættelsen og endelig urnehaven på Hjørring Kirkegård.

I en årrække var Ernst Boe sekretariatsleder for Fredningsplanudvalget i Hjørring og Thisted amter. Hans indsats gjorde, at fredningsplanlægningen i landsdelen blev et forbillede for andre egne af landet. Derudover var han medstifter af Vendsyssel Vand- og pumpelaug.

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] til ære for Ernst Boe i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds kilde]] i Hjørring.

Forfatteren af bogen "Man kan da stadig opleve eventyr!"

[[kategori:Personer|Boe]]
[[kategori:Kunstnere og Kulturpersoner|Boe]]
[[Kategori: Alle Artikler|B]]

Arbejdernes Sygekasse

2020-05-12T12:53:26Z

Lonevenderby:

"Arbejdernes Sygekasse", [[Hjørring Købstad|Hjørring]], blev stiftet på et møde den 25. februar 1886. Initiativtagere var 4 snedkersvende, ansat hos snedkermester Haslund, M. Kr. Jensen, S. C. Nielsen, N. Stein, J. C. Petersen og farveriarbejder A. C. Poulsen, ansat hos farver [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]]. J. Chr. Petersen lavede en indbydelsesliste som de 5 på skift gik rundt med. Han bad også om støtte hos konsul [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen]], hvilket han fik. På det stiftende møde mødte 70 arbejdere og 4 arbejdsgivere op. Sidstnævnte var konsul Jørgen H. Nielsen, brænderiejer [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Ths. P. Olesen]], farver S. Thomsen og snedkermester Laurits Haslund. Et nedsat udvalg foreslog love for sygekassen, og disse blev vedtaget på et møde den 28. marts. På samme møde valgtes en bestyrelse bestående af et flertal på 5 arbejdere, spindemester P. D. Bech, snedkersvend J. C. Petersen, fyrbøder Christen Nielsen, brøndgraver L. Chr. Olsen, farveriarbejder Christian Frederiksen, samt arbejdsgiverne konsul Jørgen H. Nielsen og snedkermester Haslund. Formand blev J. C. Petersen. Revisorer blev brænderiejer Ths. P. Olesen og farver S. Thomsen. Kassen begyndte sin virksomhed 1. oktober 1886. Ved stiftelsen gav konsul Jørgen H. Nielsen og brænderiejer Ths. P. Olesen hver 50 kr. til kassen. December 1886 bevilgede byrådet 100 kr. og Sparekassen gav senere 30 kr. I 1899 var kommunens støtte steget til 500 kr., men fremtidig støtte betingedes af at sygekassen blev statsanerkendt. Det vedtoges at søge om denne 2. februar 1900. 1901 indmeldtes sygekassen i Centralforeningen af Sygekasser i Hjørring Amt. I 1917 oprettedes i samarbejde med [[Hjørring Købstads Sygekasse af 1899]] en sygeplejevirksomhed. 1924 købte sygekassen ejendommen Østergade 36. Dette blev sygekassens adresse indtil 1934, hvor Arbejdernes Sygekasse og Hjørring Købstads Sygekasse slog sig sammen under navnet [[Hjørring Sygekasse]]. Sygekassens kontor kom til at ligge på Hjørring Købstads Sygekasses adresse siden 1923, det daværende Nørregade 1 på [[Torvet, Hjørring|Torvet]]. Hjørring Sygekasse havde 1943 ca. 8000 medlemmer.

Kilder:

1. "Arbejdernes Sygekasse i Hjørring 1886 - 28. Marts - 1926" (Hjørring. Th. Mortensens Bogtrykkeri. 1926. Et lille skrift på 16 sider der blev udgivet i anledning af at sygekassen i 1926 kunne fejre 40 års fødselsdag.

2. Hjørring i Fortid og Nutid, Hjørring Købstads 700 Aars Jubilæum. Hjørring 1243 31. Marts 1943. Et Festskrift ved P. Horn. Ugivet af Hjørring Byraad. 1943. Siderne 168-71.

3. Folketælling 1925, Hjørring, Østergade, Lige numre.

4. Folketælling 1925, Hjørring, Nørregade.

[[kategori: Samfund]]
[[kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Arbejdernes Sygekasse

2020-05-12T12:51:20Z

Lonevenderby:

"Arbejdernes Sygekasse", Hjørring, blev stiftet på et møde den 25. februar 1886. Initiativtagere var 4 snedkersvende, ansat hos snedkermester Haslund, M. Kr. Jensen, S. C. Nielsen, N. Stein, J. C. Petersen og farveriarbejder A. C. Poulsen, ansat hos farver [[Sophus Thomsen (1852-1937), Hjørring|Sophus Thomsen]]. J. Chr. Petersen lavede en indbydelsesliste som de 5 på skift gik rundt med. Han bad også om støtte hos konsul [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen]], hvilket han fik. På det stiftende møde mødte 70 arbejdere og 4 arbejdsgivere op. Sidstnævnte var konsul Jørgen H. Nielsen, brænderiejer [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Ths. P. Olesen]], farver S. Thomsen og snedkermester Laurits Haslund. Et nedsat udvalg foreslog love for sygekassen, og disse blev vedtaget på et møde den 28. marts. På samme møde valgtes en bestyrelse bestående af et flertal på 5 arbejdere, spindemester P. D. Bech, snedkersvend J. C. Petersen, fyrbøder Christen Nielsen, brøndgraver L. Chr. Olsen, farveriarbejder Christian Frederiksen, samt arbejdsgiverne konsul Jørgen H. Nielsen og snedkermester Haslund. Formand blev J. C. Petersen. Revisorer blev brænderiejer Ths. P. Olesen og farver S. Thomsen. Kassen begyndte sin virksomhed 1. oktober 1886. Ved stiftelsen gav konsul Jørgen H. Nielsen og brænderiejer Ths. P. Olesen hver 50 kr. til kassen. December 1886 bevilgede byrådet 100 kr. og Sparekassen gav senere 30 kr. I 1899 var kommunens støtte steget til 500 kr., men fremtidig støtte betingedes af at sygekassen blev statsanerkendt. Det vedtoges at søge om denne 2. februar 1900. 1901 indmeldtes sygekassen i Centralforeningen af Sygekasser i Hjørring Amt. I 1917 oprettedes i samarbejde med [[Hjørring Købstads Sygekasse af 1899]] en sygeplejevirksomhed. 1924 købte sygekassen ejendommen Østergade 36. Dette blev sygekassens adresse indtil 1934, hvor Arbejdernes Sygekasse og Hjørring Købstads Sygekasse slog sig sammen under navnet [[Hjørring Sygekasse]]. Sygekassens kontor kom til at ligge på Hjørring Købstads Sygekasses adresse siden 1923, det daværende Nørregade 1 på Torvet. Hjørring Sygekasse havde 1943 ca. 8000 medlemmer.

Kilder:

1. "Arbejdernes Sygekasse i Hjørring 1886 - 28. Marts - 1926" (Hjørring. Th. Mortensens Bogtrykkeri. 1926. Et lille skrift på 16 sider der blev udgivet i anledning af at sygekassen i 1926 kunne fejre 40 års fødselsdag.

2. Hjørring i Fortid og Nutid, Hjørring Købstads 700 Aars Jubilæum. Hjørring 1243 31. Marts 1943. Et Festskrift ved P. Horn. Ugivet af Hjørring Byraad. 1943. Siderne 168-71.

3. Folketælling 1925, Hjørring, Østergade, Lige numre.

4. Folketælling 1925, Hjørring, Nørregade.

[[kategori: Samfund]]
[[kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T11:07:59Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3313097 B56633]]]
[[Fil:Epidemiafdeling.jpg|350px|thumb|Epidemiafdelingen på Hjørring Sygehus ca. 1921. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3308640 B80192].]]
Pest, kopper og kolera er blot nogle af de epidemiske sygdomme, der fra tid til anden har hærget gennem Europa og lagt hele samfund øde. Et vigtigt led i at komme disse og andre smitsomme sygdomme til livs, har været at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2020 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

[[Hjørring Købstad|Hjørrings]] første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme.

Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv] findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse.

En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin. I 1920 var dette ikke en mulighed, for først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom meningitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

'''Kilder:'''

[https://rhnordjylland.rn.dk/genveje/om-hospitalet/historisk-overblik/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Om-Regionshospital-Nordjylland/Om-sygehuset/sygehuset_i_hjoerring_s.ashx Møller, Hans Jørgen: Syghuset i Hjørring]

Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3141604 Æ16609]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:47:50Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3313097 B56633]]]
[[Fil:Epidemiafdeling.jpg|350px|thumb|Epidemiafdelingen på Hjørring Sygehus ca. 1921. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3308640 B80192].]]
Pest, kopper og kolera er blot nogle af de epidemiske sygdomme, der fra tid til anden har hærget gennem Europa og lagt hele samfund øde. Et vigtigt led i at komme disse og andre smitsomme sygdomme til livs, har været at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

[[Hjørring Købstad|Hjørrings]] første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme.

Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv] findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse.

En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin. I 1920 var dette ikke en mulighed, for først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom meningitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

'''Kilder:'''

[https://rhnordjylland.rn.dk/genveje/om-hospitalet/historisk-overblik/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Om-Regionshospital-Nordjylland/Om-sygehuset/sygehuset_i_hjoerring_s.ashx Møller, Hans Jørgen: Syghuset i Hjørring]

Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3141604 Æ16609]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:41:48Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3313097 B56633]]]
[[Fil:Epidemiafdeling.jpg|350px|thumb|Epidemiafdelingen på Hjørring Sygehus ca. 1921. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3308640 B80192].]]
Pest, kopper og kolera er blot nogle af de epidemiske sygdomme, der fra tid til anden har hærget gennem Europa og lagt hele samfund øde. Et vigtigt led i at komme disse og andre smitsomme sygdomme til livs, har været at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

[[Hjørring Købstad|Hjørrings]] første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv] findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom meningitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

'''Kilder:'''

[https://rhnordjylland.rn.dk/genveje/om-hospitalet/historisk-overblik/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Om-Regionshospital-Nordjylland/Om-sygehuset/sygehuset_i_hjoerring_s.ashx Møller, Hans Jørgen: Syghuset i Hjørring]

Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3141604 Æ16609]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:37:20Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3313097 B56633]]]
[[Fil:Epidemiafdeling.jpg|350px|thumb|Epidemiafdelingen på Hjørring Sygehus ca. 1921. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3308640 B80192].]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

[[Hjørring Købstad|Hjørrings]] første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv] findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom meningitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

'''Kilder:'''

[https://rhnordjylland.rn.dk/genveje/om-hospitalet/historisk-overblik/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Om-Regionshospital-Nordjylland/Om-sygehuset/sygehuset_i_hjoerring_s.ashx Møller, Hans Jørgen: Syghuset i Hjørring]

Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3141604 Æ16609]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:33:39Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: Historisk Arkiv [https://arkiv.dk/vis/3313097 B56633]]]
[[Fil:Epidemiafdeling.jpg|350px|thumb|Epidemiafdelingen på Hjørring Sygehus ca. 1921. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3308640 B80192].]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom meningitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

'''Kilder:'''

[https://rhnordjylland.rn.dk/genveje/om-hospitalet/historisk-overblik/-/media/Hospitaler/Regionshospital-Nordjylland/Om-Regionshospital-Nordjylland/Om-sygehuset/sygehuset_i_hjoerring_s.ashx Møller, Hans Jørgen: Syghuset i Hjørring]

Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/3141604 Æ16609]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:28:03Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: Historisk Arkiv B56633]]
[[Fil:Epidemiafdeling.jpg|350px|thumb|Epidemiafdelingen på Hjørring Sygehus ca. 1921. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3308640 B80192].]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom menigitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

Kilder:

Møller, Hans Jørgen Hjørring Syghus
Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv Æ16609

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:26:24Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: Historisk Arkiv B56633]]
[[Fil:Epidemiafdeling.jpg|thumb|Epidemiafdelingen på Hjørring Sygehus ca. 1921. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring B80192.]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom menigitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

Kilder:

Møller, Hans Jørgen Hjørring Syghus
Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv Æ16609

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Fil:Epidemiafdeling.jpg

2020-05-12T09:22:41Z

Lonevenderby: Epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1921

== Beskrivelse ==
Epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1921

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:19:43Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: Historisk Arkiv B56633]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation på epidemiafsnittet. Til gengæld er der tre tilfælde af noget, der blev betegnet som australsk syge og to med den farlige sygdom menigitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig, endte med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

Kilder:

Møller, Hans Jørgen Hjørring Syghus
Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv Æ16609

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:15:30Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: Historisk Arkiv B56633]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører, at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde af croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation. Til gengæld er der tre tilfælde af en australsk syge og to med menigitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig endte, med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

Kilder:

Møller, Hans Jørgen Hjørring Syghus
Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv Æ16609

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:14:25Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: Historisk Arkiv B56633]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste. I Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller, hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020, kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri man og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation. Til gengæld er der tre tilfælde af en australsk syge og to med menigitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig endte, med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

Kilder:

Møller, Hans Jørgen Hjørring Syghus
Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv Æ16609

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]

Epidemiafsnittet på Hjørring Sygehus anno 1920

2020-05-12T09:08:28Z

Lonevenderby:

[[Fil:Dn30483 (1).jpg|350px|thumb|right|Patienter og personale på epidemiafdelingen ved Hjørring Sygehus ca. 1920. Foto: Historisk Arkiv B56633]]
Pest, kopper og kolera hører til blandt historiens farligste epidemiske sygdomme og deres dødelige hærgen gjorde, at man begyndte at isolere de smittede fra det øvrige samfund. I middelalderens Danmark blev de spedalske eksempelvis isoleret på [https://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_J%C3%B8rgensg%C3%A5rd Sankt Jørgens gårdene]. Først i 1757 fik landet sit første egentlige hospital, nemlig [https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiks_Hospital Frederiks Hospital] i København. I 1800-tallet fik flere danske byer epidemisygehuse, hvor folk med epidemiske sygdomme kunne blive isoleret fra resten af samfundet, så de ikke videregav smitten. I Kina og andre asiatiske lande har man i 2019-2010 brugt samme praksis til bekæmpelsen af coronavirus, idet coronasmittede er blevet sat i isolation på hoteller i idrætshaller og lignende, så de ikke smittede deres nærmeste og i Danmark meddelte Sundhedsstyrelsen d. 12. maj 2020, at man fremover vil tilbyde isolationsfaciliteter på fx lukkede feriecentre til folk, hvis boligforhold gør det vanskeligt at isolere sig fra den øvrige husstand.

Hjørrings første epidemi-sygehus blev oprettet i 1822 og havde til huse i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i det nuværende [[Købmand Riis gård|Købmand Riis Gård]]. Allerede 10 år senere i 1832 flyttede sygehuset til [[Skolegade, Hjørring|Skolegade 6]], og i 1891 blev et nyt sygehus opført på [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|Sygehus Vendsyssels]] nuværende placering på Aalborgvej. I 1894 opførtes en særskilt epidemi-bygning til isolering af patienter med meget smitsomme sygdomme. Indlæggelsen på et epidemi-afsnit blev betalt af kommunekassen. På Hjørring Kommunearkiv findes en protokol over epidemiske sygdomme fra perioden 1919-1933. Vi formoder, at protokollen er ført for at holde styr på regningerne til de forskellige kommuner, der skulle betale for patienters indlæggelse på sygehusets epidemiafsnit. Protokollen fortæller hvilken kommune, der skulle betale for indlæggelsen, hvad regningen lød på og hvilken sygdom patienterne fejlede.
Mens Covid-19 overskygger alt i 2020 kommer her et lille tilbageblik på, hvilke epidemier, der ifølge protokollen hærgede i Hjørring for 100 år siden.

Sygdommen med helt klart flest tilfælde var den frygtede luftvejsygdom difteri. Protokollen afslører at ud af de 132 personer listet med en epidemisk sygdom var der hele 55 tilfælde af difteri. Difteri kan føre til luftvejsbesvær og havde dengang en dødelighed på op mod 32%. I dag vaccineres børn mod difteri man og det sidste tilfælde i Danmark går tilbage til 1998. I protokollen er desuden listet 6 tilfælde croup, der er en komplikation, der kan opstå som følge af difteri, hvor betændelsen i luftvejene danner belægninger, der tilstopper luftrøret. Senere i forløbet kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse. En anden sygdom, der fylder godt i protokollen er skarlagensfeber – også kaldet scarlatina. 47 tilfælde er der af Sygdommen, der stadig er udbredt i dag. Skarlagensfeber ses ofte hos små børn og giver feber og udslæt, men tidligere havde den en høj dødelighed. En af grundene til den høje dødelighed var manglen på behandlingsmuligheder. I dag behandles skarlagensfeber typisk med penicillin, men i 1920 var dette ikke en mulighed. Først i 1943 blev de første danske patienter behandlet med penicillin og sygdomme som skarlagensfeber, meningitis, lungebetændelse og difteri kunne nu i langt højere grad end tidligere kureres.

En anden sygdom, som er velrepræsenteret i protokollen med 24 tilfælde er den kløende hudsygdom fnat, der som skarlagensfeber stadig er udbredt i dag. Tilsyneladende er der i protokollen ikke et eneste tilfælde af [[Den spanske syge i Hjørring|den spanske syge]], der i 1918 lukkede skoler, dansesteder m.v. På trods af sygdommens smitsomhed, har man muligvis ikke anset den for værende ”farlig nok” til at den krævede isolation. Til gengæld er der tre tilfælde af en australsk syge og to med menigitis.

I 1927 fik sygehuset nyt epidemiafsnit i en nybygget pavillon. Dette skete blandt andet, efter at sygehuset i 1913 havde modtaget denne kritiske udtalelse fra sundhedsstyrelsen: ''".....fremgår det, at afdelingen ofte i længere tid er belagt udover det normerede maximumantal på 24 patienter. Under disse forhold er bygningens mangler i forskellige hensénde følelige og vanskeliggør en forsvarlig drift. Af manglerne må fremhæves, at der hverken findes forstue, lægeværelse, observationsafdeling eller udskrivningsbad, at der ikke er nogen særlig afdeling for modtagelse af patienter med tyfoid feber, akut børnelammelse o.lign., og at der kun er plads til én sygeplejerske. Udskylningsrummene er utilfredsstillende, korridoren lovlig smal, og der findes kun eet, yderst middelmådigt thekøkken for den hele afdeling, hvilket gør en gennemført isolation af patienter med forskellige sygdomme meget problematisk. Endelig kan det fremhæves at bygningen ikke er forsynet med varmt vand, og at varmetilførslen fra hovedbygningen efter sigende skal fungere på fyldestgørende måde. Herefter mener sundhedsstyrelsen at burde anbefale, at de pågældende mangler søges fjernede snarest"''. Pavillonen, der egentlig skulle have været midlertidig endte, med at fungere som epidemiafsnit indtil 1957, hvor den epidemiske afdeling blev nedlagt.

Kilder:

Møller, Hans Jørgen Hjørring Syghus
Protokol over epidemiske sygdomme 1919-1933, Hjørring Købstadskommune, Hjørring Kommunearkiv Æ16609

'''Historier fra fortid og nutid nr. 46, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Samfund]]