https://vendsysselwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=LoneVwikivendsyssel - Brugerbidrag [da]2026-10-23T02:02:12ZBrugerbidragMediaWiki 1.33.1https://vendsysselwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Marie_Christensen_(1860-1935)&diff=42732Kirsten Marie Christensen (1860-1935)2021-03-05T09:27:48Z<p>LoneV: </p>
<hr />
<div>{{infoboks personer|<br />
Personnavn = Kirsten Marie Christensen |<br />
Billede = [[Fil:KirstenMarieChristensen.jpg|200px|thumbnail|Foto: Det Kongelige Bibliotek]]|<br />
Født = 1860|<br />
Død =1935 |<br />
Uddannelse = Lærerindeeksamen fra Kvindeseminariet <br />
<br />
i Horsens i 1882|<br />
Erhverv=<br />
<br />
Lærerinde i Nordby 1883-88, <br />
<br />
Lyngså 1888-1902, <br />
<br />
Bagterp 1902-1925.|<br />
<br />
Politiske hverv= <br />
<br />
Medlem af værgerådet for Sct. Hans <br />
<br />
Sct.Olai sogn 1905-1922<br />
<br />
Medlem af Hjælpekassen for Sct. Hans <br />
<br />
Sct. Olai sogn 1908-1918<br />
<br />
Medlem af Landstinget 1918-1932 <br />
<br />
Medlem af Skolekommissionen af 1919<br />
<br />
Medlem af Overværgerådet 1922-1935 |<br />
Far = Mads Christian Christensen (1827-1904) |<br />
Mor = Karen Jensen (1833-1879)<br />
| Ægtefælle1 = | Ægtefælle2 = | Ægtefælle3 = | Børn = | Bopæl = | }}<br />
<br />
I 1915 fik både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme<br />
og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.<br />
<br />
Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]] en af de 9 kvinder,<br />
for hvem det lykkedes at blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Landstinget Landstinget]. Marie Christensen, som var født i Paabøl i<br />
1860, flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På<br />
dette tidspunkt var politisk aktive kvinder noget af et særsyn, men Marie<br />
Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af<br />
værgerådet i [[Sct. Hans - Sct. Olai Sogn|Sct. Hans – Sct. Olai Sogn]] og i 1908 fik hun også plads i sognets<br />
hjælpekasse. En af årsagerne til, at man hurtigt accepterede hende trods det, at<br />
hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre<br />
politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og<br />
undervisningsminister.<br />
<br />
<br />
Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme<br />
og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct.<br />
Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til<br />
sognerådsvalget i 1913, hvor hun dog ikke blev valgt. Hun var desuden aktiv indenfor<br />
[[Dansk Kvindesamfund, Hjørring|Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden<br />
1910-1917.<br />
[[Fil:Marie Christensen.jpg|250px|thumbnail|left|Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse udvælge de endelige landstingsmedlemmer. ]]<br />
<br />
I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for<br />
arbejdet i Rigsdagen, hvilket for mange var en ”''svimlende Sum''” og til spørgsmålet om, hvorvidt der også ville komme<br />
en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i Rigsdagen, men også ville<br />
komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” ''Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det''.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt, at<br />
kvindernes første opgave var: ”''At bane Vejen for dem, der kommer efter os'' (…)''Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''''” <br />
<br />
Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932 og hun gjorde sig først og fremmest bemærket indenfor områder,<br />
der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre<br />
læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver.<br />
<br />
'''Kilder:'''<br />
Hjørring Kommunearkiv: [http://arkiv.dk/vis/3141476 Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918]. <br />
<br />
Hjørring Kommunearkiv: [http://arkiv.dk/vis/3139946 Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950]<br />
<br />
Andersen, Nina: Kvinder paa Tinge i: Kvinden i Danmark, 1942<br />
<br />
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/612/origin/170/query/marie%20christensen/ Dansk kvindebiografisk leksikon]<br />
<br />
<br />
'''Historier fra fortid og nutid nr. 5, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]''' <br />
<br />
{{Kommunearkiv}}<br />
[[Kategori: Personer|Christensen, Kirsten Marie]]<br />
[[Kategori: Politikere|Christensen, Kirsten Marie]]<br />
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid|C]]<br />
[[Kategori: Alle Artikler|C]]</div>LoneV