wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Byrådsvalget i Hjørring i 1894

2025-07-25T09:59:59Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Byråd.JPG|300px|thumbnail|standard|Hjørring Byråd 1895. Efter at indenrigsministeriet havde afsagt sin dom, kunne Adolph Andersen indtage sin plads ved bordet i byrådssalen på det [[Hjørring gamle rådhus|gamle rådhus]] på Torvet. Fra venstre ses: Avlsbruger Jens Jensen, Købmand Adolph Andersen, Apoteker N. Th. Nielsen, Brænderiejer [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Th. P. Olesen]], Sagfører Henrik Schmidt, Snedkermester Laurits Haslund, Borgmester V. H. Thomsen, Direktør Mads Nielsen, Herredsfuldmægtig Møller, Sagfører Anders Jacobsen, Købmand Albert Gylling, Branddirektør B. G. Koch, Købmand Conrad Rasmussen. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

Indtil byrådsvalget i 1894, havde det konservative parti, Højre, siddet tungt på magten i [[Hjørring Byråd|Hjørring byråd]]. Men for første gang i Hjørrings historie fandtes der her i 1894 en reel opposition til partiet højre. Dette var en konsekvens af, at købmanden [[Adolph Andersen (1855-1922)|Adolph Andersen]] i 1891 havde stiftet [[Arbejdersamfundet, Hjørring|Arbejdersamfundet]], der var en forløber til [[Socialdemokratisk Forening, Hjørring|Socialdemokratisk Forening]] i Hjørring. Ved valget dannede Arbejdersamfundet en fælles liste med [[Hjørring Liberale Forening]] og til sammen fik de to partier en snæver sejr over kandidaterne på Højres liste.
Det, der gjorde det endelige udslag, var, at Adolph Andersen fik nogle enkelte stemmer mere end den garvede højrepolitiker [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen Høygaard Nielsen]].

Det opsigtsvækkende valgresultat førte til en klagesag fra 11 borgere, der mente, at oppositionens kandidater havde udøvet pres på visse vælgere på valgdagen samt at Adolph Andersens navn på nogle af stemmesedlerne ikke var skrevet korrekt, hvorfor man ikke kunne være sikre på, at stemmen retteligt tilhørte ham. Det siddende byråd skulle tage stilling til klagen og kun Branddirektør Koch gav Adolph Andersen medhold, da han var det eneste byrådsmedlem, der ikke tilhørte partiet Højre.<ref> https://app.transkribus.eu/share/bad3504733cdc7b0d7477750bd6c26a6 – Hjørring Byråds forhandlingsprotokol 1893 – 1901 side 24 </ref>. Adolph Andersen appelerede imidlertid afgørelsen og sagen endte helt i [http://da.wikipedia.org/wiki/Indenrigsministeriet indenrigsministeriet], der endte med at give Adolph Andersen medhold.

[[kategori: Begivenheder]]
[[kategori: Valg]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Byrådsvalget i Hjørring i 1894

2025-07-25T09:57:55Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Byråd.JPG|300px|thumbnail|standard|Hjørring Byråd 1895. Efter at indenrigsministeriet havde afsagt sin dom, kunne Adolph Andersen indtage sin plads ved bordet i byrådssalen på det [[Hjørring gamle rådhus|gamle rådhus]] på Torvet. Fra venstre ses: Avlsbruger Jens Jensen, Købmand Adolph Andersen, Apoteker N. Th. Nielsen, Brænderiejer [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Th. P. Olesen]], Sagfører Henrik Schmidt, Snedkermester Laurits Haslund, Borgmester V. H. Thomsen, Direktør Mads Nielsen, Herredsfuldmægtig Møller, Sagfører Anders Jacobsen, Købmand Albert Gylling, Branddirektør B. G. Koch, Købmand Conrad Rasmussen. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

Indtil byrådsvalget i 1894, havde det konservative parti, Højre, siddet tungt på magten i [[Hjørring Byråd|Hjørring byråd]]. Men for første gang i Hjørrings historie fandtes der her i 1894 en reel opposition til partiet højre. Dette var en konsekvens af, at købmanden [[Adolph Andersen (1855-1922)|Adolph Andersen]] i 1891 havde stiftet [[Arbejdersamfundet, Hjørring|Arbejdersamfundet]], der var en forløber til [[Socialdemokratisk Forening, Hjørring|Socialdemokratisk Forening]] i Hjørring. Ved valget dannede Arbejdersamfundet en fælles liste med [[Hjørring Liberale Forening]] og til sammen fik de to partier en snæver sejr over kandidaterne på Højres liste.
Det, der gjorde det endelige udslag, var, at Adolph Andersen fik nogle enkelte stemmer mere end den garvede højrepolitiker [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen Høygaard Nielsen]].

Det opsigtsvækkende valgresultat førte til en klagesag fra 11 borgere, der mente, at oppositionens kandidater havde udøvet pres på visse vælgere på valgdagen samt at Adolph Andersens navn på nogle af stemmesedlerne ikke var skrevet korrekt, hvorfor man ikke kunne være sikre på, at stemmen retteligt tilhørte ham. Det siddende byråd skulle tage stilling til klagen og kun Branddirektør Koch gav Adolph Andersen medhold, da han var det eneste byrådsmedlem, der ikke tilhørte partiet Højre.<ref> https://app.transkribus.org/en/sites/danske-kommunearkiver/search?term=adolph+andersen&f=1&mode=all_words&p=2&index=12 – Hjørring Byråds forhandlingsprotokol 1893 – 1901 side 24 </ref>. Adolph Andersen appelerede imidlertid afgørelsen og sagen endte helt i [http://da.wikipedia.org/wiki/Indenrigsministeriet indenrigsministeriet], der endte med at give Adolph Andersen medhold.

[[kategori: Begivenheder]]
[[kategori: Valg]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2025-05-12T08:50:41Z

Jesper Helbo:

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gravhøje og Mindesmærker]]

I 1909 blev de første 22 af mindestenene i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] opstillet over "Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel" efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 27 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|J. J. Lønborg Friis]].

[[Fil:Mindesten2.jpg|thumbnail|[[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]]]]

==[[Oprøret imod Kong Knud den Hellige]]==

<imagemap>
Image:Mindestenknuddenhellig.jpg|95px|thumbnail|right
default [[Oprøret imod Kong Knud den Hellige]]
</imagemap>

''1086''

''Under Anførsel af Sysselmændene''

''Thord Skore og Tolar Verpil''

''rejste Vendelboerne sig mod''

[http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige ''Knud den hellige'']
'', der vilde udrydde''

''Hedenskabet og paalægge Tiende''

== [[Slaget ved Husby Hole]] ==

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|95px|thumbnail|right

default [[Slaget ved Husby Hole]]

desc top-right
</imagemap>

''Husby Hole 3. maj 1441''

''Hertugen udaf Bayerland''

''Og saa hans brune Fole''

''De ligger begge i Veien omkast''

''Saa dybt i Huseby Hole''

== [[Slaget ved Sanct Jørgensbjerg]] ==

''Sanct Jørgensbjerg''
''8. juni 1441''

''Efter stode de Vendelboer''
''og de vilde ikke flye''

== [[Slaget ved Svenstrup 16. Oktober 1534]] ==

''Vendelboerne sejrede under''
''Anførsel af Skipper Clement''
''over Herremændene.''

== [[Skipper Clement Andersen ( ?- 1536)|Skipper Clement ( ? - 1536)]]==

==[[Peder Thomesen (? - 1560)]]==

==[[Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)]]==

==[[Laurids Scavenius (1589-1655)]]==

== [[Slaget ved Nørresundby Skanse 18. januar 1644]] ==

'' Vendelboerne søgte under''

''Anførsel af den djærve 84''

''aarige Lars Dyrskjot at''

''forhindre Svenskernes''

''Overgang over Limfjorden''

== [[Anders Bille (1600-1657)]] ==

== [[Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678]] ==

== [[Laurids Widsted (1614-1674)]] ==

== [[Peder Larsen Dyrskjøt (1630-1707)]] ==

== [[Hans Gram (1685-1748)]] ==

== [[Henrik Stampe 1713-1789]] ==

== [[Jacob Brønnum Scavenius (1749-1820)]] ==

== [[Thomas Pedersen Smed (1772-1850)]] ==

== [[Christian Henrik Nielsen (1809-1881)]] ==

== [[Andreas Peter Gaardboe (1825-1895)]] ==

== [[Thomas Riise Segelcke (1831-1902)]] ==

== [[11. Regiment|11te Regiment]] ==
<imagemap>
Image:Mindesten for 11. Regiment.jpg|95px|thumbnail|right
default [[11. Regiment]]
desc top-right
</imagemap>

''Isted''

''Oversø''

''Sankelmark.''

== [[Redningsvæsen]] ==
''redningsvæsen|Vendsyssels uforsagte Redningsmænd''

''Ingen er større end den''

''der vover sit liv for at''

''redde sine Medmennesker.''

== Konsul og Købmand [[Jørgen Høygaard (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen (1833-1912)]] ==

''Mangeaarig Formand for Hjørring og Omegns''

''Træplantningsforening fra 14/1 1871 til sin død''

''Leder af offentlige Lystanlæg''

== Tandlæge & Justitsråd [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|J. J. Lønborg Friis. (1852-1912)]] ==
''Stifter og leder af Vendsyssel''

''Historiske Museum,''

''medvirkende ved Anlæget af''

''St. Knuds Kilde.''

== [[Modstandsbevægelsen]] ==

''Til Minde''

''om''

''de Vendelboer, der gav deres Liv i''

''Kampen for Danmarks Frihed og''

''Ære i Besættelsesaarene''

''fra 9. april 1940 til 4. maj 1945''

''Frie maa vi være for at leve''

== [[Ernst Boe (1915 - 2002)]] ==

''Landinspektør, fredningspioner''

''og Skaber af''

''Hjørring Friluftsscene.''

== [[Kirstine_Lund_(1852-1948)|Kirstine Lund 1852-1948]]==

{{hisarkivhjørring}}

[[Kategori: Alle Artikler]]

Springvandspladsen, Hjørring

2025-02-04T10:15:55Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Springvandspladsen.JPG|300px|thumbnail|Fotograf: Kirstine Lund ca 1890]]

Indtil 1903, hvor der anlagdes et vandværk i Hjørring, måtte borgerne forsyne sig med vand fra Strømmen, et vandløb, der havde sit udspring i kildevæld ved foden af Sct. Olai kirkebakke. Vandet fra vældene blev fra 1827 opsamlet i et overdækket bassin, som lå omtrent hvor [[Baptistkirken, Hjørring|Baptistkirken]] nu ligger, og herfra ledt videre til andre vandposte rundt om i byen. En af disse vandposter lå på torvet ved [[Østergade, Hjørring|Østergade]]. Den bestod af en cirkelformet beholder, hvor det tilledte vand stod op i tynde stråler, idet det var under et vist tryk. Beholderen blev derfor kaldt et springvand, og torvet fik hurtigt navnet Springvandspladsen. Ved beholderen var der anbragt en hul træopstander, som gjorde det muligt for byens borgere at tappe vand. 1858 blev vandbeholderen omgivet med et smukt, grøn-malet støbejernsgitter.

Byen voksede, og der blev tilsluttet flere private brønde. Der flød derfor mindre vand til springvandsbeholderen. I perioder var den ligefrem tørlagt, og i 1894 blev den helt nedlagt. Pladsen beholdt dog sit navn, selvom den nu var uden springvand. Først i 1935 blev skaden gjort god igen, da fontænen med [[Drengen_og_Søløven|drengen og søløven]], som idag står på [[Torvet, Hjørring|Torvet]] foran [[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]], blev opstillet på det gamle springvands plads.
[[Fil:Springvand1.jpg|500px|thumbnail|left|Springvandspladsen 1935-1944]]

Til opstanderen ved springvandsposten var der lænket et offentligt drikkekrus. Men følgende skildring af springvandsposten omkr. 1870-80 lader ane, at det måske ikke var her hjørringenserne mest yndede at forsyne sig med rent drikkevand:

”''Vandfladen var som Regel dækket af et diskret Lag af pulveriseret Hestegødning, papirstumper og Smaapinde. Udenfor Rækværket befandtes en lille Vandpost med fastlænket Metalbæger, alt beregnet til tørstige Sjæles Husvalelse, men det var sjældent, nogen var tørstige i Hjørring, i alt Fald ikke efter Vand fra Springvands-posten''.”
Beskrivelsen af bassinet på Springvandspladsen stammer fra [[Carl Frederik Firring (1864-1946)|Carl Firrings]]
erindringer om sine barndoms- og ungdomsår i Hjørring 1864-1883.

Kilde: [https://vhm.dk/den-gode-historie/hjoerringhistorier/til-toerstige-sjaeles-husvalelse/ Hjørring historie nr. 6, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum]
[[Kategori: Lokaliteter]]
[[Kategori: Gader og Veje]]
[[Kategori:Hjørring Historier|S]]
[[Kategori: Alle Artikler|S]]

Revolutionen i Hjørring 1954

2024-09-30T09:12:09Z

Jesper Helbo:

I 1954 blev der holdt storstilet byfest i Hjørring. Rebelske Hjørringborgere gjorde oprør mod ”Københavneriet”, og kaldte til kamp for oprettelse af Fristaden Vendsyssel. Oprøret blev til en munter folkefest af usædvanlige dimensioner, og gjorde betegnelsen af Hjørring som Danmarks kedeligste by til skamme.
[[Fil:Revolutionsfest.jpg|300px|thumbnail|Revolutionen i Hjørring. Datering: 18-20/06 1954. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

[[Fil:DN26597.jpg|thumbnail|Redaktør Lars Larsen Ledet. Til højre for sværdet: Bankdirektør Tage Jacobsen Rigshøvdingen med sværdet under baldakin båret af pigegarden]]

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Andet Kultur og Fritid]]
[[kategori: Begivenheder]]
[[Kategori: Byfester]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Massebegravelsespladsen i Mosbjerg

2024-03-15T10:36:08Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Massegrav rigtig.jpg|300px|thumbnail|left|Ekstra Bladet d. 22. september 1978 ]][[Fil:Fredsdemonstration.jpg|200px|thumbnail|right|Fredsdemonstration foran Det gamle Rådhus i Hjørring, 1983. Fotograf: Carl Herman Hansen. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring [http://arkiv.dk/vis/3305648 B53558] ]]
[[Fil:Cf.jpg|200px|thumbnail|right|Udsnit af civilforsvarets pjece: ''Om at overleve'' fra 1983. Kilde: Beredskabets materiale, Hjørring Kommunearkiv ]]

Mange går i dag med en fornemmelse af, at verden bliver et mere og mere usikkert sted. Sådan var det også under [https://da.wikipedia.org/wiki/Den_kolde_krig Den kolde Krig]. Dengang var det dog ikke terrorisme og klimaforandringer, der optog sindene, men derimod frygten for en altødelæggende atomkrig mellem stormagterne USA og Sovjetunionen.
Den usikre globale situation medførte, at man ude i kommunerne skærpede beredskabet og forberedte sig på de værst tænkelige scenarier. Der blev bygget sikringsrum i stor stil, civilforsvaret blev opgraderet og man lavede oplysningskampagner om, hvorledes befolkningen skulle forholde sig under et nukleart angreb.

Hvis katastrofen indtraf, skulle kommunerne ligeledes tage stilling til, hvor man skulle gøre af de mange lig, så de ikke lå og rådnede op i gaderne og bragte sygdomme og endnu flere døde med sig. På Hjørring Kommunearkiv findes flere sager, hvor embedslægeinstitutionen eksempelvis bad kommunerne om at udpege egnede steder til massebegravelsespladser og i den gamle Sindal Kommune, blev et område tæt på [[Mosbjerg Kirke]] i 1978 udpeget som potentiel massebegravelsesplads.
Placeringen af massebegravelsespladsen var på ingen måde tilfældig: Der skulle eksempelvis tages hensyn til grundvandets dybde og tilkørselsmulighederne. I Sindal Kommune kunne man sit kram og i embedslægens svar til kommunen fremgik det bl.a. at: ''"Jeg mindes ikke at have konstateret så fordelagtige forhold noget andet sted".''
Årsagerne til, at stedet ved Mosbjerg var noget nær ideelt, var , at det ud over at opfylde alle betingelser, var beskyttet af naturlig bevoksning og lå tæt på den eksisterende kirkegård.

Historien om massebegravelsespladsen i Mosbjerg vakte ikke kun genklang lokalt. Eksempelvis kunne Ekstra Bladet d. 22. september 1978 konstatere følgende : ''"Massegrave i tilfælde af atomkrig er i dag under planlægning i Sindal Kommune i Nordjylland. Den lokale borgmester, Jørgen Jensen, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at hans kommune er udset til at være Danmarkshistoriens største og mest makabre kirkegård."''
I dag kan vi prise os lykkelige over, at det aldrig blev nødvendigt at tage stedet i brug.
Om fremtiden kan vi kun spå, men mon ikke massebegravelsespladsen i Mosbjerg også fremover forbliver et skrækscenarie og et minde om en tid, hvor en kold krig mellem to stormagter pludselig kunne blive meget varm og ramme selv ganske almindelige borgere i Sindal.

'''Kilde''':Embedslægeinstitutionen, Sindal Kommune. Hjørring Kommunearkiv [http://arkiv.dk/vis/3147488 Æ17997], [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637594250910265716/Massebegravelsespladsen%20i%20Mosbjerg%20%C3%8617997.pdf sag vedr. massebegravelsesplads i Mosbjerg]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 13, april 2016, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Militær og Civilforsvar]]
[[Kategori: Samfund]]
[[kategori: Historiske Perioder og Temaer]]
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

Hirtshals i 1980'erne

2024-03-15T10:33:01Z

Jesper Helbo:

I 1980’erne var puddelhår og campinghabit sidste
skrig, de unge kørte på skateboard, lejede videofilm og dansede electric boogie, computere blev allemandseje, dankortet var nyt og spændende og Jane Fonda lærte os at lave work-outs. I Hirtshals slog [[Nordsømuseet]] i 1984 dørene op for første gang, der blev spist oceaner af kagebåde og [[Nørregade, Hirtshals|Nørregade]] blev omdannet til gågade. Skete der noget i Hirtshals, var den lokale fotograf og senere ejer af Hirtshals & Bindslev Avis, Ole Vestergaard, på pletten. Vestergaards billeder er i dag en del af [[Hjørring Kommunearkiv|Hjørring Kommunearkivs]] samlinger og en uvurderlig kilde til både skildringen af Hirtshals bys historie og som et tidsbillede på tidens trends i 1980’erne. Her kommer derfor et lille tilbageblik på Hirtshals i 1980’erne, set gennem Ole Vestergaards linse.

<gallery mode="slideshow">
>
Fil:1. Rundelen.jpg|Byens største og karakteristiske rundkørsel, [[Runddelen, Hirtshals|Runddelen]], var også stedet, hvor du købte dit tv i 1984.
Fil:1.Bambi.jpg|Osvald Christensen i sin butik, Bambi Legetøj, 1984.
Fil:4.Nørregade 1985.jpg|Nørregade 1985.
Fil:5.grønne plads.jpg|[[Den grønne Plads, Hirtshals|Den grønne Plads]] 1985. Først i 1993 fik pladsen sit nuværende udseende, der er skabt af kunstneren [[Dorte Dahlin]]
Fil:6.rådhus.jpg|[[Hirtshals rådhus|Hirtshals rådhus]] september 1985. Det spektakulære hus af arkitekt Kjeld Dirckinck-Holmfeldt er opført i 1971 og udbygget i 1983.
Fil:Roligans 1986..jpg|Små roligans med maskotten Bodil fra Jyske bank, juli 1986.
Fil:8.Guiness.jpg|1988 kom Slagter Winther i Guinness Rekordbog med verdens længste spegepølse. Fra venstre: Svend Åge Jensen kongelig vejer og måler, Ib Henriksen Hirtshals Politi, Viceborgmester Kurt Jensen og Slagtermester Poul Winther.
Fil:5.EDBanlæg.jpg|Grethe og Kaj Christensen i Metax, da forretningen i 1988 fik EDB-anlæg.
Fil:8.gågade nørregade 88.jpg|Nørregade 1988. Før Nørregade i 1989 blev omdannet til gågade, var der ind imellem gågade for en enkelt dag.
Fil:8. dronning og prins.jpg|I 1989 var der royalt besøg i Hirtshals til indvielsen af Danmarks første overdækkede flydedok. Her ses dronning og gemal foran det nyopførte Skaga Hotel
Fil:5.størup taler.jpg|I 1989 blev Hirtshals udnævnt til Årets by. Borgmester [[Knud Størup|Knud Størup]] talte ved nedlæggelsen af Den gyldne årets by flise i Nørregade d. 17. juni 1989.
Fil:2.frisør klipperen.jpg | Mogens og Birthe fra frisør Klipperen fremviste lækkert tøj og nyeste hårmode til modeugen i Hirtshals 1989.
Fil:9.Havn_1989.jpg|1989 vrimlede det med små lokale fiskekuttere. Byggeriet af [[Hirtshals Havn]] startede i 1919 og blev startskuddet til en af landets største fiskerihavne.
Fil:10.Tegnekonkurrence.jpg |Maria Vilford Jensen og Jens Morten Christensen vandt i 1989 en tegnekonkurrence i City Sko i Nørregade.
Fil:18.Butik Jens.jpg |Butik Jens, Nørregade 6 1989.
Fil:11.mindesmærke.jpg|1. december 1981 forliste redningsbåden RF-2 i forsøget på at redde tre fiskere i havsnød. Under redningsaktionen omkom de tre fiskere og hele besætningen på RF-2. 18. maj 1991 afsløredes mindesmærket over de omkomne.

</gallery>

'''Kilder:'''

En del af Ole Vestergaards fotografier fra Hirtshals & Bindslev Avis er tilgængelige på [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=ole+vestergaard&page=0&valgtearkiverids=482&billeder=true arkiv.dk].

'''Historier fra fortid og nutid nr. 34, juni 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Byggeri og Byplanlægning]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Hirtshals i 1980'erne

2024-03-15T10:31:13Z

Jesper Helbo:

I 1980’erne var puddelhår og campinghabit sidste
skrig, de unge kørte på skateboard, lejede videofilm og dansede electric boogie, computere blev allemandseje, dankortet var nyt og spændende og Jane Fonda lærte os at lave work-outs. I Hirtshals slog [[Nordsømuseet]] i 1984 dørene op for første gang, der blev spist oceaner af kagebåde og [[Nørregade, Hirtshals|Nørregade]] blev omdannet til gågade. Skete der noget i Hirtshals, var den lokale fotograf og senere ejer af Hirtshals & Bindslev Avis, Ole Vestergaard, på pletten. Vestergaards billeder er i dag en del af [[Hjørring Kommunearkiv|Hjørring Kommunearkivs]] samlinger og en uvurderlig kilde til både skildringen af Hirtshals bys historie og som et tidsbillede på tidens trends i 1980’erne. Her kommer derfor et lille tilbageblik på Hirtshals i 1980’erne, set gennem Ole Vestergaards linse.

<gallery mode="slideshow">
>
Fil:1. Rundelen.jpg|Byens største og karakteristiske rundkørsel, [[Runddelen, Hirtshals|Runddelen]], var også stedet, hvor du købte dit tv i 1984.
Fil:1.Bambi.jpg|Osvald Christensen i sin butik, Bambi Legetøj, 1984.
Fil:4.Nørregade 1985.jpg|Nørregade 1985.
Fil:5.grønne plads.jpg|[[Den grønne Plads, Hirtshals|Den grønne Plads]] 1985. Først i 1993 fik pladsen sit nuværende udseende, der er skabt af kunstneren [[Dorte Dahlin]]
Fil:6.rådhus.jpg|[[Hirtshals rådhus|Hirtshals rådhus]] september 1985. Det spektakulære hus af arkitekt Kjeld Dirckinck-Holmfeldt er opført i 1971 og udbygget i 1983.
Fil:Roligans 1986..jpg|Små roligans med maskotten Bodil fra Jyske bank, juli 1986.
Fil:8.Guiness.jpg|1988 kom Slagter Winther i Guinness Rekordbog med verdens længste spegepølse. Fra venstre: Svend Åge Jensen kongelig vejer og måler, Ib Henriksen Hirtshals Politi, Viceborgmester Kurt Jensen og Slagtermester Poul Winther.
Fil:5.EDBanlæg.jpg|Grethe og Kaj Christensen i Metax, da forretningen i 1988 fik EDB-anlæg.
Fil:8.gågade nørregade 88.jpg|Nørregade 1988. Før Nørregade i 1989 blev omdannet til gågade, var der ind imellem gågade for en enkelt dag.
Fil:8. dronning og prins.jpg|I 1989 var der royalt besøg i Hirtshals til indvielsen af Danmarks første overdækkede flydedok. Her ses dronning og gemal foran det nyopførte Skaga Hotel
Fil:5.størup taler.jpg|I 1989 blev Hirtshals udnævnt til Årets by. Borgmester [[Knud Størup|Knud Størup]] talte ved nedlæggelsen af Den gyldne årets by flise i Nørregade d. 17. juni 1989.
Fil:2.frisør klipperen.jpg | Mogens og Birthe fra frisør Klipperen fremviste lækkert tøj og nyeste hårmode til modeugen i Hirtshals 1989.
Fil:9.Havn_1989.jpg|1989 vrimlede det med små lokale fiskekuttere. Byggeriet af [[Hirtshals Havn]] startede i 1919 og blev startskuddet til en af landets største fiskerihavne.
Fil:10.Tegnekonkurrence.jpg |Maria Vilford Jensen og Jens Morten Christensen vandt i 1989 en tegnekonkurrence i City Sko i Nørregade.
Fil:18.Butik Jens.jpg |Butik Jens, Nørregade 6 1989.
Fil:11.mindesmærke.jpg|1. december 1981 forliste redningsbåden RF-2 i forsøget på at redde tre fiskere i havsnød. Under redningsaktionen omkom de tre fiskere og hele besætningen på RF-2. 18. maj 1991 afsløredes mindesmærket over de omkomne.

</gallery>

'''Kilder:'''

En del af Ole Vestergaards fotografier fra Hirtshals & Bindslev Avis er tilgængelige på [http://www.arkiv.dk arkiv.dk].

'''Historier fra fortid og nutid nr. 34, juni 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Byggeri og Byplanlægning]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Hjørring Kommunearkiv

2024-03-15T10:26:38Z

Jesper Helbo:

[https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv] blev oprettet i forbindelse med [[Kommunesammenlægningen i Hjørring 2007|kommunesammenlægningen ved årsskiftet 2006/07]]. Indtil da var de kommunale arkivaler placeret på rådhusene samt [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]]. Kommunearkivet har til formål at indsamle og bevare arkivalier fra [[Hjørring Kommune|Hjørring Kommunes]] forvaltninger og institutioner. Hjørring Kommunearkiv har arkivalier fra sognekommunernes oprettelse i 1842 og frem til i dag.

Hjørring Kommunearkiv ser sig selv, som den naturlige indgang til information og viden om det samfund, som myndighed, borgere, foreninger og erhvervsliv virker i. Arkivalierne indeholder ikke kun forvaltningshistorie, men indeholder også historien om borgernes, foreningernes og virksomhedernes liv og virke. De historier stiller Hjørring Kommunearkiv til rådighed for enhver, som ønsker at få viden, svar og forståelse for vores fælles fortid. Kommunearkivet laver også ind imellem selv undersøgelser i arkivalierne, som blandt andet formidles gennem serien ''[http://vendsysselwiki.dk/index.php/Kategori:Historier_fra_fortid_og_nutid Historier fra fortid og nutid]'' som publiceres her på wikivendsyssel.

Hjørring Kommunearkiv bevarer ikke kun støvede protokoller og papirer. I dag modtager arkivet kun digitale arkivalier fra Hjørring Kommunes forvaltninger og institutioner. Ligeledes digitaliserer Hjørring Kommunearkiv billeder, film og lyd for at sikre, at disse bevares for eftertiden. Arkivets materiale registreres i
[http://www.arkiv.dk arkiv.dk] og udvalgte skriftlige kilder er digitaliseret og kan tilgås via hjemmesiden [http://www.hjoerring.dk/kildepakker www.hjoerring.dk/kildepakker].

Hjørring Kommunearkiv kører på lokalt plan et tæt parløb med [[Vendsyssel Historiske Museum]] og Historisk Arkiv. På regionalt plan samarbejder Hjørring Kommunearkiv med en række kommunearkiver omkring indsamling, opbevaring og kvalitetssikring af digitale arkiver. På et nationalt plan samarbejder Hjørring Kommunearkiv med en lang række kommunale arkiver i det, der hedder ODA (Organisationen af Danske Arkiver) samt [https://www.sa.dk/ Rigsarkivet], som er den øverste myndighed på området.

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2024-03-09T12:52:18Z

Jesper Helbo:

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gravhøje og Mindesmærker]]

I 1909 blev de første 22 af mindestenene i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] opstillet over "Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel" efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 26 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|J. J. Lønborg Friis]].

[[Fil:Mindesten2.jpg|thumbnail|[[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]]]]

==[[Oprøret imod Kong Knud den Hellige]]==

<imagemap>
Image:Mindestenknuddenhellig.jpg|95px|thumbnail|right
default [[Oprøret imod Kong Knud den Hellige]]
</imagemap>

''1086''

''Under Anførsel af Sysselmændene''

''Thord Skore og Tolar Verpil''

''rejste Vendelboerne sig mod''

[http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige ''Knud den hellige'']
'', der vilde udrydde''

''Hedenskabet og paalægge Tiende''

== [[Slaget ved Husby Hole]] ==

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|95px|thumbnail|right

default [[Slaget ved Husby Hole]]

desc top-right
</imagemap>

''Husby Hole 3. maj 1441''

''Hertugen udaf Bayerland''

''Og saa hans brune Fole''

''De ligger begge i Veien omkast''

''Saa dybt i Huseby Hole''

== [[Slaget ved Sanct Jørgensbjerg]] ==

''Sanct Jørgensbjerg''
''8. juni 1441''

''Efter stode de Vendelboer''
''og de vilde ikke flye''

== [[Slaget ved Svenstrup 16. Oktober 1534]] ==

''Vendelboerne sejrede under''
''Anførsel af Skipper Clement''
''over Herremændene.''

== [[Skipper Clement Andersen ( ?- 1536)|Skipper Clement ( ? - 1536)]]==

==[[Peder Thomesen (? - 1560)]]==

==[[Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)]]==

==[[Laurids Scavenius (1589-1655)]]==

== [[Slaget ved Nørresundby Skanse 18. januar 1644]] ==

'' Vendelboerne søgte under''

''Anførsel af den djærve 84''

''aarige Lars Dyrskjot at''

''forhindre Svenskernes''

''Overgang over Limfjorden''

== [[Anders Bille (1600-1657)]] ==

== [[Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678]] ==

== [[Laurids Widsted (1614-1674)]] ==

== [[Peder Larsen Dyrskjøt (1630-1707)]] ==

== [[Hans Gram (1685-1748)]] ==

== [[Henrik Stampe 1713-1789]] ==

== [[Jacob Brønnum Scavenius (1749-1820)]] ==

== [[Thomas Pedersen Smed (1772-1850)]] ==

== [[Christian Henrik Nielsen (1809-1881)]] ==

== [[Andreas Peter Gaardboe (1825-1895)]] ==

== [[Thomas Riise Segelcke (1831-1902)]] ==

== [[11. Regiment|11te Regiment]] ==
<imagemap>
Image:Mindesten for 11. Regiment.jpg|95px|thumbnail|right
default [[11. Regiment]]
desc top-right
</imagemap>

''Isted''

''Oversø''

''Sankelmark.''

== [[Redningsvæsen]] ==
''redningsvæsen|Vendsyssels uforsagte Redningsmænd''

''Ingen er større end den''

''der vover sit liv for at''

''redde sine Medmennesker.''

== Konsul og Købmand [[Jørgen Høygaard (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen (1833-1912)]] ==

''Mangeaarig Formand for Hjørring og Omegns''

''Træplantningsforening fra 14/1 1871 til sin død''

''Leder af offentlige Lystanlæg''

== Tandlæge & Justitsråd [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|J. J. Lønborg Friis. (1852-1912)]] ==
''Stifter og leder af Vendsyssel''

''Historiske Museum,''

''medvirkende ved Anlæget af''

''St. Knuds Kilde.''

== [[Modstandsbevægelsen]] ==

''Til Minde''

''om''

''de Vendelboer, der gav deres Liv i''

''Kampen for Danmarks Frihed og''

''Ære i Besættelsesaarene''

''fra 9. april 1940 til 4. maj 1945''

''Frie maa vi være for at leve''

== [[Ernst Boe (1915 - 2002)]] ==

''Landinspektør, fredningspioner''

''og Skaber af''

''Hjørring Friluftsscene.''

== [[Kirstine_Lund_(1852-1948)|Kirstine Lund 1852-1948]]==

{{hisarkivhjørring}}

[[Kategori: Alle Artikler]]

Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2024-03-05T07:09:49Z

Jesper Helbo:

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gravhøje og Mindesmærker]]

I 1909 blev de første 22 af mindestenene i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] opstillet over "Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel" efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 26 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|J. J. Lønborg Friis]].

[[Fil:Mindesten2.jpg|thumbnail|[[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]]]]

==[[Oprøret imod Kong Knud den Hellige]]==

<imagemap>
Image:Mindestenknuddenhellig.jpg|95px|thumbnail|right
default [[Oprøret imod Kong Knud den Hellige]]
</imagemap>

''1086''

''Under Anførsel af Sysselmændene''

''Thord Skore og Tolar Verpil''

''rejste Vendelboerne sig mod''

[http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige ''Knud den hellige'']
'', der vilde udrydde''

''Hedenskabet og paalægge Tiende''

== [[Slaget ved Husby Hole]] ==

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|95px|thumbnail|right

default [[Slaget ved Husby Hole]]

desc top-right
</imagemap>

''Husby Hole 3. maj 1441''

''Hertugen udaf Bayerland''

''Og saa hans brune Fole''

''De ligger begge i Veien omkast''

''Saa dybt i Huseby Hole''

== [[Slaget ved Sanct Jørgensbjerg]] ==

''Sanct Jørgensbjerg''
''8. juni 1441''

''Efter stode de Vendelboer''
''og de vilde ikke flye''

== [[Slaget ved Svenstrup 16. Oktober 1534]] ==

''Vendelboerne sejrede under''
''Anførsel af Skipper Clement''
''over Herremændene.''

== [[Skipper Clement Andersen ( ?- 1536)|Skipper Clement ( ? - 1536)]]==

==[[Peder Thomesen (? - 1560)]]==

==[[Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)]]==

==[[Laurids Scavenius (1589-1655)]]==

== [[Slaget ved Nørresundby Skanse 18. januar 1644]] ==

'' Vendelboerne søgte under''

''Anførsel af den djærve 84''

''aarige Lars Dyrskjot at''

''forhindre Svenskernes''

''Overgang over Limfjorden''

== [[Anders Bille (1600-1657)]] ==

== [[Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678]] ==

== [[Laurids Widsted (1614-1674)]] ==

== [[Peder Larsen Dyrskjøt (1630-1707)]] ==

== [[Hans Gram (1685-1748)]] ==

== [[Henrik Stampe 1713-1789]] ==

== [[Jacob Brønnum Scavenius (1749-1820)]] ==

== [[Thomas Pedersen Smed (1772-1850)]] ==

== [[Christian Henrik Nielsen (1809-1881)]] ==

== [[Andreas Peter Gaardboe (1825-1895)]] ==

== [[Thomas Riise Segelcke (1831-1902)]] ==

== [[11. Regiment|11te Regiment]] ==
<imagemap>
Image:Mindesten for 11. Regiment.jpg|95px|thumbnail|right
default [[11. Regiment]]
desc top-right
</imagemap>

''Isted''

''Oversø''

''Sankelmark.''

== [[Redningsvæsen]] ==
''redningsvæsen|Vendsyssels uforsagte Redningsmænd''

''Ingen er større end den''

''der vover sit liv for at''

''redde sine Medmennesker.''

== Konsul og Købmand [[Jørgen Høygaard (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen (1833-1912)]] ==

''Mangeaarig Formand for Hjørring og Omegns''

''Træplantningsforening fra 14/1 1871 til sin død''

''Leder af offentlige Lystanlæg''

== Tandlæge & Justitsråd [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|J. J. Lønborg Friis. (1852-1912)]] ==
''Stifter og leder af Vendsyssel''

''Historiske Museum,''

''medvirkende ved Anlæget af''

''St. Knuds Kilde.''

== [[Modstandsbevægelsen]] ==

''Til Minde''

''om''

''de Vendelboer, der gav deres Liv i''

''Kampen for Danmarks Frihed og''

''Ære i Besættelsesaarene''

''fra 9. april 1940 til 4. maj 1945''

''Frie maa vi være for at leve''

== [[Ernst Boe (1915 - 2002)]] ==

''Landinspektør, fredningspioner''

''og Skaber af''

''Hjørring Friluftsscene.''

== [[afsløres fredag den 8/3 2024 ]] ==

{{hisarkivhjørring}}

[[Kategori: Alle Artikler]]

Skipper Clement Andersen ( ?- 1536)

2023-12-08T12:35:10Z

Jesper Helbo:

{{infoboks personer|
Personnavn = Clement Andersen|
Født = |
Død = 1536 Viborg|
Erhverv = Skipper |
Billede = |
Uddannelse = |
Politiske hverv = |
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}
Skipper Clement (Clement Andersen) var født i Vedsted i Åby Sogn.
På hans mors side var han i familie med [http://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf Kjærulf-slægten], som havde flere besiddelser i Vendsyssel.
Han var på et tidspunkt købmand i Aalborg, og havde flere besiddelser i både Aalborg og København.

Skipper Clement kom i tjeneste hos [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_II Christian II], og var bl.a. med på dennes togt til Norge i 1531-1532. Efter Christian II's tilfangetagelse i 1532 drev Skipper Clement kapervirksomhed i Vesterhavet og ved den norske kyst. Det var specielt hanseatiske skibe, som han opbragte. Han inddrev desuden skatter i kongens navn.

I 1533 ankom en nederlandsk flåde med grev [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Oldenburg Christoffer af Oldenborg] som leder. Skipper Clement sluttede sig til greven, og drog herefter til Aalborg, hvor han rejste bønder og borgere imod adelen.
Opstanden bredte sig til store dele af Jylland. Kun Østjylland forblev under adelens kontrol. På samme tid var hertug Christian, senere [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_III Christian III (1503-1559)], ved at slutte fred med lubeckerne. Christians feltherre Johan Rantzau (1492- 1565) kunne derfor drage mod Jylland for at slå oprøret ned.

Skipper Clement var nødt til at opgive sit hovedkvarter i Viborg, og trak sig tilbage til Aalborg. Rantzaus hær indtog byen, hvorved ca. 2000 borgere og bønder blev dræbt, og byen blev plyndret. Skipper Clement undslap i første omgang, men blev angivet af en bonde, og ført i lænker til Gottorp. I 1536 blev han dømt til døden på Viborg Landsting, og blev lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle].

[[Kategori:personer|Andersen Clement (?-1536)]]
[[Kategori:Andre personer|Andersen Clement (?-1536)]]
[[Kategori: Alle Artikler|A]]

Slaget ved Sanct Jørgensbjerg

2023-12-08T10:51:43Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Sanctjørgensbjerg.jpg|200px|thumbnail|right

default[[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring| Mindesten fra Sct. Knuds Kilde i Hjørring hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye]]

desc top-right
</imagemap>

Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.

Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer [https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441)] vundet [[slaget ved Husby Hole]]. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.

Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.

Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.

Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.

Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde i Hjørring]]. Hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye. Den sidste del af teksten referere til en [https://hanherred.dk/aagaard/folkevise/ folkevise om Slaget ved Sanct Jørgensbjerg].

{{hisarkivhjørring}}
[[kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Sanct]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Slaget ved Husby Hole

2023-12-08T10:11:36Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|200px|thumbnail|right

default [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring, med følgende tekst: Husby Hole 3. maj 1441 Hertugen udaf Bayerland og saa hans brune Fole De ligger begge i Veien omkast Saa dyby i Huseby Huole]]
desc top-right
</imagemap>

Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverige og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer [https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow (?- 1441)], som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Slaget ved Husby Hole i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Husby Hole]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Slaget ved Sanct Jørgensbjerg

2023-12-08T10:10:16Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Sanctjørgensbjerg.jpg|200px|thumbnail|right

default[[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring| Mindesten fra Sct. Knuds Kilde i Hjørring hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye]]

desc top-right
</imagemap>

Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.

Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer [https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441)] vundet [[slaget ved Husby Hole]]. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.

Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.

Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.

Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.

Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde i Hjørring]].

{{hisarkivhjørring}}
[[kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Sanct]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Slaget ved Sanct Jørgensbjerg

2023-12-08T10:03:25Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Sanctjørgensbjerg.jpg|200px|thumbnail|right

default[[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring| Mindesten fra Sct. Knuds Kilde i Hjørring hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye]]

desc top-right
</imagemap>

Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.

Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441) vundet [[slaget ved Husby Hole]]. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.

Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.

Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.

Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.

Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde i Hjørring]].

{{hisarkivhjørring}}
[[kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Sanct]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Slaget ved Sanct Jørgensbjerg

2023-12-08T10:01:55Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Sanctjørgensbjerg.jpg|200px|thumbnail|right

default[[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring| Mindesten fra Sct. Knuds Kilde i Hjørring hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye]]

desc top-right
</imagemap>

Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.

Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer [https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441) vundet [[slaget ved Husby Hole]]. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.

Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.

Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.

Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.

Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde i Hjørring]].

{{hisarkivhjørring}}
[[kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Sanct]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Slaget ved Sanct Jørgensbjerg

2023-12-08T10:01:45Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Sanctjørgensbjerg.jpg|200px|thumbnail|right

default[[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring| Mindesten fra Sct. Knuds Kilde i Hjørring hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye]]

desc top-right
</imagemap>

Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.

Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer [https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441)] vundet [[slaget ved Husby Hole]]. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.

Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.

Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.

Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.

Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde i Hjørring]].

{{hisarkivhjørring}}
[[kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Sanct]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Slaget ved Sanct Jørgensbjerg

2023-12-08T10:01:34Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Sanctjørgensbjerg.jpg|200px|thumbnail|right

default[[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring| Mindesten fra Sct. Knuds Kilde i Hjørring hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye]]

desc top-right
</imagemap>

Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.

Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer [[https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441)]] vundet [[slaget ved Husby Hole]]. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.

Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.

Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.

Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.

Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde i Hjørring]].

{{hisarkivhjørring}}
[[kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Sanct]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Slaget ved Sanct Jørgensbjerg

2023-12-08T10:01:14Z

Jesper Helbo:

<imagemap>
Image:Sanctjørgensbjerg.jpg|200px|thumbnail|right

default[[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring| Mindesten fra Sct. Knuds Kilde i Hjørring hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye]]

desc top-right
</imagemap>

Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.

Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer [[[https://runeberg.org/dbl/14/0064.html Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441)]]] vundet [[slaget ved Husby Hole]]. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.

Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.

Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.

Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle] i Aalborg.

Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde i Hjørring]].

{{hisarkivhjørring}}
[[kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Sanct]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Sophus Thomsen (1852-1937)

2023-11-27T10:54:46Z

Jesper Helbo:

{{infoboks personer|
Personnavn = Sophus Thomsen|
Billede = |
Uddannelse = |
Politiske hverv = |
Født = 1852 (Store Heddinge)|
Død = 1937|
Erhverv = Fabrikant|
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}
Peter Christian Sophus Thomsen stammede oprindeligt fra Store Heddinge på Sjælland. Han kom til Hjørring i 1872. Han var uddannet farversvend, og arbejdede frem til 1879 på [[P.D. Svendsens Dampvæveri, Hjørring|P.D. Svendsens Dampvæveri]] der lå i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

1880 åbnede han sit eget farveri i Østergade 13. Udover farveri udvidede han med spinderi og væveri, og han fik en betydelig klædefabrikation i gang. 1896 opførte han desuden et aktieselskabsdrevet bomuldvæveri ved [[Parallelvej, Hjørring|Parallelvej]], denne virksomhed blev dog nedlagt igen efter en brand i 1910.

I 1918 blev klædefabrikken i Østergade opkøbt af [[Bechs Klædefabrik, Hjørring| Bechs Klædefabrik]], og indgik herefter i virksomheden [[De Forenede Klædefabrikker, Hjørring|De forenede Klædefabrikker]].

Sophus Thomsen var byrådsmedlem for partiet Højre, forløberen for det Konservative Folkeparti, i perioderne 1885-1894 og 1897-1913. Han var desuden konservativ landstingsmand 1918-1920.

Sophus Thomsen var en yderst aktiv person, både erhvervsmæssigt, politisk og i forenings sammenhæng. Han var med til at stifte [[Hjørring Sygekasse|Arbejdernes Sygekasse]] (1886), han gjorde et stort arbejde for opførelse af en pavillon i [[Svanelunden]] (1888).

Han var med til at oprette byens første elværk (1896), og senere vandværk og gasværk (1903).

Han var en af hovedkræfterne for opførelse af et nyt teater i byen (1907), og han var den drivende kraft ved privatbanernes anlæggelse (1913), ligesom han deltog meget aktivt i arbejdet for anlæggelse af en havn i Hirtshals.

Han skaffede Centralbiblioteket en ny, flot bygning i Brinck Seidelinsgade (1927), og hele sit liv var han meget aktiv i Håndværkerforeningen, i mange år formand.

Det er ikke så sært, at han i folkemunde blev kaldt Kong Sophus!

I 1908 blev Sophus Thomsen ved kongeligt reskript udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Kilder:

1. [https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørring historie nr. 37, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori: personer|Thomsen, Sophus]]
[[Kategori: Erhvervsfolk|T]]
[[Kategori:Politikere|T]]
[[kategori: Hjørring Historier]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Hjørring Fattiggård

2022-09-13T08:42:56Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Spisereglement 1910.JPG|550px|thumbnail|right|Uddrag af spisereglement fra Hjørring Fattiggård 1910. ]]
Indtil gennemførelsen af [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/ Steinckes socialreform] i 1933 var det almindeligt at samle et områdes fattige, gamle, forældreløse børn og andre,der ikke kunne forsørge sig selv på fattiggårde. Fattiggårdene havde deres storhedstid fra midten af 1800-tallet. Alle, der modtog fattighjælp, mistede også en række borgerlige rettigheder fx retten over deres ejendele, valgretten samt retten til at indgå ægteskab. Livet på fattiggården var således indrettet efter at det skulle være så uattraktivt som muligt at være på offentlig forsørgelse.

Ifølge P. Horns ”Hjørring i Fortid og Nutid 1243-1943” lå der i 1800-tallet nogle forskellige fattighuse i Hjørring, men fra midten af 1800-tallet samlede man de fattige på Hjørring Fattiggård i det hus, der i dag har adressen [[Overgade, Hjørring|Overgade]] 7. [[Hjørring Kommunearkiv|På Hjørring Kommunearkiv]] findes en række arkivalier, som kan fortælle om livet på fattiggården. Eksempelvis inventarlister, tegningsmateriale, lister over hvem der boede på gården samt forskellige reglementer. Sammenlignet med fattiggårdene i landsognene, var forholdene på Hjørring Fattiggård ganske udmærkede. Soverummene var mellem 11 og 19m² og husede typisk kun 1-2 beboere ad gangen. Grunden hertil var, at fattiggården sjældent var fuldt belagt. Om vinteren når flere landstrygere fik brug for tag over hovedet og en smule læ for kulden og blæsten, var der dog til tider indlagt mange fattiglemmer på Hjørring Fattiggård. I en fortegnelse over indlagte på Hjørring Fattiggård i perioden 1909-1911 varierer antallet af fattiglemmer mellem 5 og 18 indlagte med flest beboere i den kolde december måned. Dagligdagen på fattiggården var præget af faste regler. I reglementet fra 1910 kan man fx læse, at det var forbudt for lemmerne at lægge sig i deres seng i smudsige klæder. Faktisk var det kun tilladt lemmerne at opholde sig i deres senge i en time midt på dagen. I stort set resten af deres vågne timer skulle de ifølge reglementet arbejde, med mindre de var syge eller svagelige p.g.a. alderdom. I fattiggårdens reglementet fra 1917 fremgår det, hvilke arbejdsopgaver, der skulle udføres på fattiggården: ”''De Arbejder, der udføres på Fattiggaarden, ere: Opplukning af Krølhaar, do af Værk, Pilning af Fjer, Sammenbinding af Ildtændere, Slaaning af Skærver, Savning og Hugning af Brænde og Optændingstræ samt lignende Arbejder''.”

I den korte fritid, fattiglemmerne havde, var der sat voldsomme indskrænkninger i deres personlige frihed. De havde således kun udgangstilladelse på søn- og helligdage og kun i den tidsperiode, som opsynsmanden fandt passende. Hvis beboerne på fattiggården ikke fulgte reglementet, fandtes der forskellige straffe og sanktioner. Fx medførte beruselse også forskellige straffe og reglementet fra 1910 vidner om, at tidens branderter kunne være heftige: ”''Er den Berusede ustyrlig, kan Opsynsmanden indsætte ham i Fattiggaardens Arrest''”.

I 1909 diskuterede Hjørring byråd muligheden for at ombygge fattiggården. Et flertal i byrådet ønskede at bruge 5000 kr. på at udvide og ombygge fattiggården, således at den blandt andet fik eget wc. I [[Hjørring Amtstidende|Hjørring Amtstidendes]] gengivelse af diskussionen fremgår det, at forslaget mødte en del modstand. Uviljen mod ombygningen byggede på to argumenter: 1) At [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ alderdomsunderstøttelsesloven] indenfor den nærmeste fremtid ville medføre, at færre og færre endte på fattiggården. 2) En antagelse om, at beboerne ikke fortjente eller behøvede et wc: ”''Naar de gamle faar en god Forplejning og Lys og Varme, tror jeg, det er nok. De hverken kender eller ønsker de moderne Bekvemmeligheder (…) Alle er enige om, at det skal gøres bedre for de gamle, men jeg er ikke klar over, om det er nødvendigt at gaa saa vidt som hr. Poulsen. Der maa blive mindre og mindre Brug for Fattiggaarden, og denne vil da væsentlig blive indskrænket til at huse dem, som ikke vil andet''.” Som følge af blandt andet en udvidelse af [[Hjørring Alderdomshjem]] i 1921, blev Hjørring fattiggård i 1923 omdannet til arbejdsanstalt og fra 1939 fungerede den som [[Plejestiftelsen, Hjørring |plejestiftelse]] for kronisk syge.

'''*'''Se Hjørring Kommunearkivets skannende kildemateriale om [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker/kildepakker-vedr-fattiggaarde| Hjørring Fattiggård]

'''*'''Se tegningsmateriale over fattiggården i Hjørring Kommunes
[https://public.filarkiv.dk/Document/Open/51/byggesag/DEA474D2ED0842339ADD728565DD89AC?searchSource=0#pagemode=thumbs&view=fitV digitale byggesagsarkiv]

'''Kilder:'''
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Fattiggård [https://www.arkiv.dk/vis/3139964 A4046]
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Købstadskommune, socialvæsen [https://www.arkiv.dk/vis/3141516 Æ16310]

Venderby, Lone: Gammel og fattig i Hjørring i: Vendsyssel Nu og Da 2017-2018.

'''Historier fra fortid og nutid nr. 30, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Socialvæsen]]

Hjørring Fattiggård

2022-09-13T08:42:07Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Spisereglement 1910.JPG|550px|thumbnail|right|Uddrag af spisereglement fra Hjørring Fattiggård 1910. ]]
Indtil gennemførelsen af [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/ Steinckes socialreform] i 1933 var det almindeligt at samle et områdes fattige, gamle, forældreløse børn og andre,der ikke kunne forsørge sig selv på fattiggårde. Fattiggårdene havde deres storhedstid fra midten af 1800-tallet. Alle, der modtog fattighjælp, mistede også en række borgerlige rettigheder fx retten over deres ejendele, valgretten samt retten til at indgå ægteskab. Livet på fattiggården var således indrettet efter at det skulle være så uattraktivt som muligt at være på offentlig forsørgelse.

Ifølge P. Horns ”Hjørring i Fortid og Nutid 1243-1943” lå der i 1800-tallet nogle forskellige fattighuse i Hjørring, men fra midten af 1800-tallet samlede man de fattige på Hjørring Fattiggård i det hus, der i dag har adressen [[Overgade, Hjørring|Overgade]] 7. [[Hjørring Kommunearkiv|På Hjørring Kommunearkiv]] findes en række arkivalier, som kan fortælle om livet på fattiggården. Eksempelvis inventarlister, tegningsmateriale, lister over hvem der boede på gården samt forskellige reglementer. Sammenlignet med fattiggårdene i landsognene, var forholdene på Hjørring Fattiggård ganske udmærkede. Soverummene var mellem 11 og 19m² og husede typisk kun 1-2 beboere ad gangen. Grunden hertil var, at fattiggården sjældent var fuldt belagt. Om vinteren når flere landstrygere fik brug for tag over hovedet og en smule læ for kulden og blæsten, var der dog til tider indlagt mange fattiglemmer på Hjørring Fattiggård. I en fortegnelse over indlagte på Hjørring Fattiggård i perioden 1909-1911 varierer antallet af fattiglemmer mellem 5 og 18 indlagte med flest beboere i den kolde december måned. Dagligdagen på fattiggården var præget af faste regler. I reglementet fra 1910 kan man fx læse, at det var forbudt for lemmerne at lægge sig i deres seng i smudsige klæder. Faktisk var det kun tilladt lemmerne at opholde sig i deres senge i en time midt på dagen. I stort set resten af deres vågne timer skulle de ifølge reglementet arbejde, med mindre de var syge eller svagelige p.g.a. alderdom. I fattiggårdens reglementet fra 1917 fremgår det, hvilke arbejdsopgaver, der skulle udføres på fattiggården: ”''De Arbejder, der udføres på Fattiggaarden, ere: Opplukning af Krølhaar, do af Værk, Pilning af Fjer, Sammenbinding af Ildtændere, Slaaning af Skærver, Savning og Hugning af Brænde og Optændingstræ samt lignende Arbejder''.”

I den korte fritid, fattiglemmerne havde, var der sat voldsomme indskrænkninger i deres personlige frihed. De havde således kun udgangstilladelse på søn- og helligdage og kun i den tidsperiode, som opsynsmanden fandt passende. Hvis beboerne på fattiggården ikke fulgte reglementet, fandtes der forskellige straffe og sanktioner. Fx medførte beruselse også forskellige straffe og reglementet fra 1910 vidner om, at tidens branderter kunne være heftige: ”''Er den Berusede ustyrlig, kan Opsynsmanden indsætte ham i Fattiggaardens Arrest''”.

I 1909 diskuterede Hjørring byråd muligheden for at ombygge fattiggården. Et flertal i byrådet ønskede at bruge 5000 kr. på at udvide og ombygge fattiggården, således at den blandt andet fik eget wc. I [[Hjørring Amtstidende|Hjørring Amtstidendes]] gengivelse af diskussionen fremgår det, at forslaget mødte en del modstand. Uviljen mod ombygningen byggede på to argumenter: 1) At [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ alderdomsunderstøttelsesloven] indenfor den nærmeste fremtid ville medføre, at færre og færre endte på fattiggården. 2) En antagelse om, at beboerne ikke fortjente eller behøvede et wc: ”''Naar de gamle faar en god Forplejning og Lys og Varme, tror jeg, det er nok. De hverken kender eller ønsker de moderne Bekvemmeligheder (…) Alle er enige om, at det skal gøres bedre for de gamle, men jeg er ikke klar over, om det er nødvendigt at gaa saa vidt som hr. Poulsen. Der maa blive mindre og mindre Brug for Fattiggaarden, og denne vil da væsentlig blive indskrænket til at huse dem, som ikke vil andet''.” Som følge af blandt andet en udvidelse af [[Hjørring Alderdomshjem]] i 1921, blev Hjørring fattiggård i 1923 omdannet til arbejdsanstalt og fra 1939 fungerede den som [[Plejestiftelsen, Hjørring |plejestiftelse]] for kronisk syge.

'''*'''Se Hjørring Kommunearkivets skannende kildemateriale om Hjørring fattiggård på [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker/kildepakker-vedr-fattiggaarde| Hjørring Fattiggård]

'''*'''Se tegningsmateriale over fattiggården i Hjørring Kommunes
[https://public.filarkiv.dk/Document/Open/51/byggesag/DEA474D2ED0842339ADD728565DD89AC?searchSource=0#pagemode=thumbs&view=fitV digitale byggesagsarkiv]

'''Kilder:'''
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Fattiggård [https://www.arkiv.dk/vis/3139964 A4046]
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Købstadskommune, socialvæsen [https://www.arkiv.dk/vis/3141516 Æ16310]

Venderby, Lone: Gammel og fattig i Hjørring i: Vendsyssel Nu og Da 2017-2018.

'''Historier fra fortid og nutid nr. 30, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Socialvæsen]]

Hjørring Fattiggård

2022-09-13T08:39:27Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Spisereglement 1910.JPG|550px|thumbnail|right|Uddrag af spisereglement fra Hjørring Fattiggård 1910. ]]
Indtil gennemførelsen af [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/ Steinckes socialreform] i 1933 var det almindeligt at samle et områdes fattige, gamle, forældreløse børn og andre,der ikke kunne forsørge sig selv på fattiggårde. Fattiggårdene havde deres storhedstid fra midten af 1800-tallet. Alle, der modtog fattighjælp, mistede også en række borgerlige rettigheder fx retten over deres ejendele, valgretten samt retten til at indgå ægteskab. Livet på fattiggården var således indrettet efter at det skulle være så uattraktivt som muligt at være på offentlig forsørgelse.

Ifølge P. Horns ”Hjørring i Fortid og Nutid 1243-1943” lå der i 1800-tallet nogle forskellige fattighuse i Hjørring, men fra midten af 1800-tallet samlede man de fattige på Hjørring Fattiggård i det hus, der i dag har adressen [[Overgade, Hjørring|Overgade]] 7. [[Hjørring Kommunearkiv|På Hjørring Kommunearkiv]] findes en række arkivalier, som kan fortælle om livet på fattiggården. Eksempelvis inventarlister, tegningsmateriale, lister over hvem der boede på gården samt forskellige reglementer. Sammenlignet med fattiggårdene i landsognene, var forholdene på Hjørring Fattiggård ganske udmærkede. Soverummene var mellem 11 og 19m² og husede typisk kun 1-2 beboere ad gangen. Grunden hertil var, at fattiggården sjældent var fuldt belagt. Om vinteren når flere landstrygere fik brug for tag over hovedet og en smule læ for kulden og blæsten, var der dog til tider indlagt mange fattiglemmer på Hjørring Fattiggård. I en fortegnelse over indlagte på Hjørring Fattiggård i perioden 1909-1911 varierer antallet af fattiglemmer mellem 5 og 18 indlagte med flest beboere i den kolde december måned. Dagligdagen på fattiggården var præget af faste regler. I reglementet fra 1910 kan man fx læse, at det var forbudt for lemmerne at lægge sig i deres seng i smudsige klæder. Faktisk var det kun tilladt lemmerne at opholde sig i deres senge i en time midt på dagen. I stort set resten af deres vågne timer skulle de ifølge reglementet arbejde, med mindre de var syge eller svagelige p.g.a. alderdom. I fattiggårdens reglementet fra 1917 fremgår det, hvilke arbejdsopgaver, der skulle udføres på fattiggården: ”''De Arbejder, der udføres på Fattiggaarden, ere: Opplukning af Krølhaar, do af Værk, Pilning af Fjer, Sammenbinding af Ildtændere, Slaaning af Skærver, Savning og Hugning af Brænde og Optændingstræ samt lignende Arbejder''.”

I den korte fritid, fattiglemmerne havde, var der sat voldsomme indskrænkninger i deres personlige frihed. De havde således kun udgangstilladelse på søn- og helligdage og kun i den tidsperiode, som opsynsmanden fandt passende. Hvis beboerne på fattiggården ikke fulgte reglementet, fandtes der forskellige straffe og sanktioner. Fx medførte beruselse også forskellige straffe og reglementet fra 1910 vidner om, at tidens branderter kunne være heftige: ”''Er den Berusede ustyrlig, kan Opsynsmanden indsætte ham i Fattiggaardens Arrest''”.

I 1909 diskuterede Hjørring byråd muligheden for at ombygge fattiggården. Et flertal i byrådet ønskede at bruge 5000 kr. på at udvide og ombygge fattiggården, således at den blandt andet fik eget wc. I [[Hjørring Amtstidende|Hjørring Amtstidendes]] gengivelse af diskussionen fremgår det, at forslaget mødte en del modstand. Uviljen mod ombygningen byggede på to argumenter: 1) At [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ alderdomsunderstøttelsesloven] indenfor den nærmeste fremtid ville medføre, at færre og færre endte på fattiggården. 2) En antagelse om, at beboerne ikke fortjente eller behøvede et wc: ”''Naar de gamle faar en god Forplejning og Lys og Varme, tror jeg, det er nok. De hverken kender eller ønsker de moderne Bekvemmeligheder (…) Alle er enige om, at det skal gøres bedre for de gamle, men jeg er ikke klar over, om det er nødvendigt at gaa saa vidt som hr. Poulsen. Der maa blive mindre og mindre Brug for Fattiggaarden, og denne vil da væsentlig blive indskrænket til at huse dem, som ikke vil andet''.” Som følge af blandt andet en udvidelse af [[Hjørring Alderdomshjem]] i 1921, blev Hjørring fattiggård i 1923 omdannet til arbejdsanstalt og fra 1939 fungerede den som [[Plejestiftelsen, Hjørring |plejestiftelse]] for kronisk syge.

'''*'''Se et udvalg af kommunearkivets kildemateriale om fattigvæsenet på [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker/kildepakker-vedr-fattiggaarde]

'''*'''Se tegningsmateriale over fattiggården i Hjørring Kommunes
[https://public.filarkiv.dk/Document/Open/51/byggesag/DEA474D2ED0842339ADD728565DD89AC?searchSource=0#pagemode=thumbs&view=fitV digitale byggesagsarkiv]

'''Kilder:'''
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Fattiggård [https://www.arkiv.dk/vis/3139964 A4046]
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Købstadskommune, socialvæsen [https://www.arkiv.dk/vis/3141516 Æ16310]

Venderby, Lone: Gammel og fattig i Hjørring i: Vendsyssel Nu og Da 2017-2018.

'''Historier fra fortid og nutid nr. 30, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Socialvæsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-18T06:32:02Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af skoleindberetningen for 1944 fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

Af indberetningen fra 1945 kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989660686739/Erstatningssag%20Hj%C3%B8rring%20private%20Realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989669437472/Tyveri%20af%20kunstige%20t%C3%A6nder.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.<ref>https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker-til-undervisningsbrug/besaettelsestiden-herunder-augustopgoeret-1943</ref>

'''Kilder:'''
<references/>
https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-18T06:29:00Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989660686739/Erstatningssag%20Hj%C3%B8rring%20private%20Realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989669437472/Tyveri%20af%20kunstige%20t%C3%A6nder.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.<ref>https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker-til-undervisningsbrug/besaettelsestiden-herunder-augustopgoeret-1943</ref>

'''Kilder:'''
<references/>
https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-18T06:27:15Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989660686739/Erstatningssag%20Hj%C3%B8rring%20private%20Realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989669437472/Tyveri%20af%20kunstige%20t%C3%A6nder.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.

'''Kilder:'''
<references/>
https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-18T06:23:24Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989660686739/Erstatningssag%20Hj%C3%B8rring%20private%20Realskole.pdf erstatningssag] [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag]] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.

'''Kilder:'''
<references/>
https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-18T06:22:09Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag]] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.

https://kommunearkiv.hjoerring.dk/Media/637577989660686739/Erstatningssag%20Hj%C3%B8rring%20private%20Realskole.pdf

'''Kilder:'''
<references/>
https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-18T06:20:34Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en[[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag]] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.

'''Kilder:'''
<references/>
https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-18T06:19:02Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.

https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker-til-undervisningsbrug

'''Kilder:'''
<references/>
[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-14T08:37:42Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her.

'''Kilder:'''
<references/>
[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-14T08:35:55Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Private Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her. Det er derfor nærliggende at antage, at det har været ungarske Soldater der har forøvet Tyveriet.'' Vi ved således, at Østre skole i 1945 også husede et antal [https://da.wikipedia.org/wiki/De_ungarske_soldater_i_Danmark ungarske soldater.]

'''Kilder:'''
<references/>
[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-14T08:35:21Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på den daværende Hjørring Realskole, beliggende Brinck Seidelinsgade. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her. Det er derfor nærliggende at antage, at det har været ungarske Soldater der har forøvet Tyveriet.'' Vi ved således, at Østre skole i 1945 også husede et antal [https://da.wikipedia.org/wiki/De_ungarske_soldater_i_Danmark ungarske soldater.]

'''Kilder:'''
<references/>
[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-14T07:21:24Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.<ref>Geværer fundet i sandkasse https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb</ref>

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 var indkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på Østre Skole. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her. Det er derfor nærliggende at antage, at det har været ungarske Soldater der har forøvet Tyveriet.'' Vi ved således, at Østre skole i 1945 også husede et antal [https://da.wikipedia.org/wiki/De_ungarske_soldater_i_Danmark ungarske soldater.]

'''Kilder:'''

[https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb Nordjyske]

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-14T07:17:12Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolens bygninger, som dengang husede Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 varindkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på Østre Skole. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her. Det er derfor nærliggende at antage, at det har været ungarske Soldater der har forøvet Tyveriet.'' Vi ved således, at Østre skole i 1945 også husede et antal [https://da.wikipedia.org/wiki/De_ungarske_soldater_i_Danmark ungarske soldater.]

'''Kilder:'''

[https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb Nordjyske]

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt

2022-07-14T07:09:03Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Soldaterafrejse.jpg|350px|thumb|Tyske soldaters afrejse fra Østre Skole i Hjørring umiddelbart efter Befrielsen 4. maj 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3144860 B27798]]]
[[Fil:Vråskole.jpg|350px|thumb|right|Som dokumentet her viser, var det ikke kun i Hjørring, at værnemagten var til stede på skolerne. Kilde: Hjørring Kommunearkiv.]]
[[Fil:Ungarer.jpg|350px|thumb|Ungarske soldater foran Den private realskole på Amtmandstoften i Hjørring 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3318797 B44075].]]
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved [[Hjørring Private Realskole]]. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart, at det var tyske geværer fra besættelsestiden. Realskolen, som dengang havde navnet Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]], da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.

Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4084/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1944.pdf skoleindberetningen for 1944] fremgår blandt andet følgende: ''Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa [[Vestre Skole, Hjørring|Vestre Skole]] har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.''

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4085/skoleindberetning-for-hjoerring-koebstad-1945.pdf Af indberetningen fra 1945] kan man læse, at: ''1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden.'' I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole.

Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning. Dette arbejde er dokumenteret i en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4031/erstatningssag-hjoerring-private-realskole.pdf erstatningssag] fra [[Besættelsestiden - Kontoret for særlige anliggender|Kontoret for særlige anliggender]], hvor det oplyses, at der i perioden 26. marts - 15. maj 1945 varindkvarteret 110 menige soldater og 20 underofficerer på Østre Skole. Under rengøringen af skolen fandt man blandt andet et sæt kunstige tænder. Dette ved vi, da der i arkivets samlinger findes en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4014/sag-vedroerende-tyveri-af-kunstige-taender-i-hjoerring-1945.pdf skrivelse, der beskriver et tyveri af en montre med kunstige tænder]. I skrivelsen kan vi blandt andet læse følgende: ''Først nogen Tid efter Tyskernes Kapitulation blev Sagen opklaret, idet Resterne af de fuldstændig ødelagte Tandsæt blev fundet under Oprydningen i den private Realskole her. Det er derfor nærliggende at antage, at det har været ungarske Soldater der har forøvet Tyveriet.'' Vi ved således, at Østre skole i 1945 også husede et antal [https://da.wikipedia.org/wiki/De_ungarske_soldater_i_Danmark ungarske soldater.]

'''Kilder:'''

[https://nordjyske.dk/nyheder/gevaerer-fundet-i-sandkasse/f8da5760-b887-471b-98f9-e3a954051cfb Nordjyske]

[https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/besaettelsestiden/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 45, maj 2020, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]]
[[kategori:Besættelsen]]

Drengen og Søløven

2022-04-28T05:51:51Z

Jesper Helbo:

Drengen og Søløven lavet af Axel Poulsen (1887 – 1972).
Placeret på [[Springvandspladsen, Hjørring |Springvandspladsen]] 1935 til 1992, herefter på [[Torvet, Hjørring|Torvet]].
Skænket af Christian Alfred Lauritsen og Kirstine Lauritsen.
[[Fil:Springvand1.jpg|500px|thumbnail|Springvandspladsen 1935-1944]]

==Historien bag Springvandet==

Den 25. januar 1935 behandlede Hjørring Byråd en henvendelse fra en Kirstine Lauritsen, der efter ønske fra hendes afdøde mand Christian Alfred Lauritsen, ønskede at skænke Hjørring et springvand til at sætte på Springvandspladsen, således pladsen igen kunne leve op til sit navn.<ref> https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 926 – 928 </ref>.

Det tidligere springvand på Springvandspladsen var blevet nedlagt i 1894, siden 1925 havde man gennem en Springvandsfond forsøgt at samle penge ind til et nyt. Det var Hjørring Turistforening, der havde stået for indsamlingen, det var også Hjørring Turistforening, der planlagde fejringen af Springvandets indvielse den 6. juli 1935. Det nye springvand skulle indvies med en stor folkefest med festfyrværkeri, tombola, forskellige boder, og Elverpigedans. Hjørring Byråd gav ekstraordinært tilladelse til at Svanelunden kunne afspærres fra kl. 18 – 24, så folkefesten kunne afholdes der.<ref>https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 961 – 962</ref> Udover folkefesten i Svanelunden blev springvandets indvielse også markeret på selve Springvandspladsen med musik og overdragelsestaler af blandt andre Hjørrings borgmester Otto Heerfordt, og Sven Lauritsen, Kirstine og Christian Alfred Lauritsens søn.

==Indvielsen==

Ifølge Vendsyssel Tidendes dækning af indvielsen, så var indvielsen på Springvandspladsen og den efterfølgende folkefest meget vellykket. I Vendsyssel Tidende fra den 6. juli 1935 på selve dagen for indvielsen kan man under overskriften ” En Smuk lille Højtidelighed” læse at en tusindtallig menneskemængde omkring kl. 11 samlede sig på Springvandspladsen for at hører de planlagte taler, samtidig vajede der flag fra næsten hvert eneste hus og solen skinnede.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6. juli 1935 – side 2</ref>
Den 8. juli kunne man i Vendsyssel Tidende læse, at der havde været 3-4000 til folkefesten i Svanelunden, og at den havde været en succes blandt andet med orkestermusik, korsang og elverpigedansen, hvor unge damer i lette gevanter dansede, var ifølge artiklen aftenens højdepunkt.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 8. juli 1935 – side 6</ref>

[[Fil:DrengenogSøløvenspringvandspladsen.jpg|thumb|Drengen og Søløven placeret ved Føtex på Springvandspladsen. Ukendt fotograf]]

==Modernisering af Springvandspladsen==

I slutningen af 1960érne og begyndelsen af 1970érne skete der en omfattende forandring af Springvandspladsen, hvor vejene skulle tilpasses den stigende mængde trafik, derudover blev [[Hotel Skandinavien]] erstattet med [[Codanhus]] og [[Føtex, Hjørring|Føtex]], der åbnede i november 1970<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 11.november 1970 – side 8</ref>. Forandringerne medførte at der blev lavet en nyordning af springvandspladsen.<ref>Æ15403 - https://arkiv.dk/vis/3141438 - C23 001 - Springvandspladsen </ref>

Disse forandringer fik betydning for springvandet, i forbindelse med arbejdet blev springvandet taget ned i april 1967 og opmagasineret.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6.april – 1967 – side 8</ref> I første omgang kom springvandet tilbage til Springvandspladsen, da Hjørring byråd den 10. juni 1971 vedtog at genetablere det. <ref>Hjørring byråd forhandlingsprotokol 10. juni 1971 – blad nr. 209 </ref> Men der havde været snak om, at finde en ny placering til springvandet, blandet andet fra Kunstforeningen for Hjørring og Omegn, der ikke mente at Springvandet passede sammen med det nye og moderne Codanhus og Føtex og at det i stedet kunne placeres i forbindelse med rådhuset. <ref>Æ16136 - Drengen og Søløven – 5 – P-pladsen ved Codanhus samt brev fra kunstfore. Vedr springvand 1971</ref>

I forbindelse med en senere forandring af Springvandspladsen først i 1990érne, blev det efter noget debat besluttet af flytte springvandet op på Torvet. Flytningen skete ikke uden modstand, der var blandt andet en underskriftindsamling imod placeringen på Torvet, men i 1992 blev flytningen gennemført og siden har springvandet stået på torvet ved det gl. rådhus. <ref>Æ14372 - https://arkiv.dk/vis/3305148 – Torvet Flytning af springvand fra Springvandspladsen til Torvet </ref>
[[Fil:DrengenogSøløven2022.jpg|thumb|Drengen og Søløven på Torvet - fotograf Jesper Helbo ]]

==Hærværk==
I januar 1981 blev springvandet udsat for hærværk, da nogen løftede statuen af Drengen og Søløven af dens sokkel og væltede den.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 15. januar 1981 – side 1</ref>

==Drengen og ? ==
En af de helt store diskussioner omkring springvandet, er om det er en delfin eller en søløve, der står sammen med drengen. Når man ser springvandet eller billeder af det, kan det være vanskeligt at se, hvordan denne tvivl er opstået. Men en søgning på www.arkiv.dk eller i nordjyskes avisarkiv viser flere henvisninger til både søløve og delfin. I 1982 undersøgte Vendsyssel Tidende under overskriften ”Delfinen er en Søløve” sagen, og konstaterede at dyret er en søløve, de kunne desværre ikke finde frem til, hvordan tvivlen var opstået.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 05. december 1982 – side 13</ref>

==Kilder==
<references/>
'''Historier fra fortid og nutid nr. 48, April 2022, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Statuer og Skulpturer]]

Fil:DrengenogSøløven2022.jpg

2022-04-28T05:47:53Z

Jesper Helbo: Drengen og Søløven på Torvet i Hjørring foran det gamle Rådhus

== Beskrivelse ==
Drengen og Søløven på Torvet i Hjørring foran det gamle Rådhus

Redningshuset i Løkken

2022-04-25T13:12:23Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Løkkenredningshus.jpg|500px|thumbnail|Billedet er taget i 1991. Fotograf: ukendt. Foto: Hjørring Kommunearkiv, [http://arkiv.dk/vis/3139107 Løkken-Vrå Kommune, kommunens ejendomme og udstykninger, Ndr. Strandvej]]]

Historien om redningshuset i Løkken starter i 1852, hvor det danske [[redningsvæsen]] blev oprettet. Sammen med [[Skagen, Købstad|Skagen]], Kandestederne og Sønder Lyngvig var [[Løkken]] blandt de første til at få en redningsstation. Det første redningshus i Løkken lå på [[Sdr. Strandvej, Løkken|Sdr. Strandvej]] og gav ly til områdets redningsbåd. Båden var en simpel robåd, men gennem årene nåede dens modige besætning, der først og fremmest bestod af lokale fiskere, at redde adskillige mennesker fra at lide druknedøden i Vesterhavets ubarmhjertige bølger.

Det nuværende redningshus i klitten på [[Ndr. Strandvej]] er opført i 1936, men baggrunden for dets opførelse skal findes 7 år tidligere. D. 9. juni 1929 forliste redningsbåden, der normalt kom strandede og andre nødstedte tilundsætning på havet. Båden kæntrede i en storm på vej mod en fiskerbåd i nød og tre af de 12 redningsfolk mistede livet på den skæbnesvangre dag. Efter ulykkenblev det besluttet at anskaffe en motorredningsbåd, som indtil 1936 blev opbevaret i et skur i klitten, så den tunge båd hurtigt kunne komme i vandet,når der var brug for den. Roredningsbåden som ind imellem stadig blev benyttet,forblev på sin gamle plads på Sdr. Strandvej.
[[Fil:Løkkenredningshus2.jpg|thumbnail|left|Billedet er sandsynligvis fra et byggesyn i 1976 og viser, hvilken tilstand det tilsandede redningshus var i, da kommunen overtog den. Fotograf: ukendt. Foto: Hjørring Kommunearkiv, [http://arkiv.dk/vis/3139107 Løkken-Vrå Kommune, kommunens ejendomme og udstykninger, Ndr. Strandvej].]]

Det røde murstenshus med redningsvæsenets vartegn, de korslagte dannebrogsflag, på porten, var indtil 1975 hjemsted for motorredningsbåden MRB18, som nu blev flyttet til Thorup, og Løkken redningsstation blev nedlagt. Farvandsdirektoratet indledte herefter forhandlinger med [[Løkken-Vrå Kommune]] om en eventuel overdragelseaf redningshuset. På dette tidspunkt var huset i miserabel stand p.g.a. tilsanding,og forhandlingerne endte med, at kommunen i 1978 vederlagsfrit kunne overtage bygningenunder forudsætning af, at de selv stod for frigravning og istandsættelse. En række deklarationer skulle desuden overholdes. Bygningen måtte blandt andet kun anvendes til offentlige formål og køberen var forpligtet til at overmale flagdekorationen, således at den var helt dækket. Sidstnævnte fik man dog dispensation for i 1979, hvor farvandsdirektoratet gav tilladelse til, at dannebrogsflagene kunne forblive på husets port.

I årene herefter blev den gamle redningsstation indrettet med offentlige toiletter og iskiosk og [[Løkken Museumsforening]] fik tilladelse til at benytte noget af bygningen som udstillingslokaler. [[Løkken Sportsdykkerklub]] fik hjemme i et lokale på husets loft.
[[Fil:Løkkenredningshus3.jpg|thumbnail|Billedet er sandsynligvis ligeledes fra byggesynet i 1976]]
I 1988 blev iskiosken flyttet ud på stranden og dykkerklubben fik nu også til huse i underetagen. Museumsforeningen havde i mange år ønsket at opsætte en gammel redningsbåd i huset. Blandt andet havde man planer om at udstillemotorredningsbåden MRB18, når den blev udrangeret. Planerne om at udstille MRB18 blev dog aldrig realiseret; til gengæld fik museet råderet over hele redningshuset i 1992. Anledningen var, at museet havde erhvervet kystfiskerbåden Bent II, der nu blev hovedattraktionen i museets nye kystfiskeri udstilling.

Kampen mod sandet, der i 1978 næsten nåede at ødelægge Løkken redningshus var langtfra ovre. Problemerne med tilsanding fortsatte de næste årtier, samtidig med at havet åd mere og mere af kysten, og under stormen Egons hærgen d. 10. januar 2015 kom havet helt tæt på og forårsagede så store skader på den gamle redningsstation, at husets fremtid i skrivende stund stadig er uvis.

Kilde:
'''Historier fra fortid og nutid nr. 1, januar 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Tilbageblik på Hirtshals by anno 1919

2022-04-25T13:06:08Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Hirtshals1918.jpg|400px|thumbnail|left|Kort over Hirtshals by som den så ud i 1919. På kortet ses også de eksproprierede områder samt planlagte gadeforløb. Kilde: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17318174#216021,40842587 Rigsarkivet: Plan til en by ved Hirtshals]]][[Fil:B27158.jpg|400px|thumbnail|right|Rejsegilde ved Kaptajn Pedersens hus på hjørnet af Jyllandsgade og Vanggårdsgade i Hirtshals 1919, Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3152215 B27158]]]
[[Fil:B30488.jpg|400px|thumbnail|right|Afholdshotellet i Nørregade i Hirtshals 1919. I 1919 var afholdsbevægelsen stadig på sit højeste, hvorefter den i 1920’erne og 1930’erne efterhånden begyndte at miste pusten. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3151526 B30488]]]
[[Fil:B30028.jpg|400px|thumbnail|right|Hjørringvej i Hirtshals 1928. I forbindelse med havnebyggeriet fik byen indlagt strøm, hvilket elmasterne på billedet er et tydeligt vidne om. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Hirstorisk Arkiv Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3151533 B30028]]]

Året er 1919. Mens Europa slikker sine sår efter 1.Verdenskrig og det store spørgsmål i Danmark er, hvor grænsen til Tyskland skal trækkes, sker der helt andre ting nordpå. I Vendsyssels nordvestligste hjørne ligger det lille forblæste fiskerleje [[Hirtshals]], også kaldet Lilleheden. Her bliver bygget en havn og en storstilet byplan bliver udarbejdet. [[Fylder Hirtshals 100 eller 140 år?|2019 fejrer Hirtshals by 100 års jubilæum]] og i den anledning kommer her et lille tilbageblik på, hvordan byen så ud i 1919.

Byen havde i løbet af 1800-tallet og specielt siden 1880, hvor den første læmole blev anlagt, oplevet en eksplosiv vækst. Fra at huse nogle få familier, der boede omkring den gamle strandfogedgård, Lilleheden, til i 1919 at være en by med ca. 800 indbyggere. Byen bestod primært af to store veje - [[Hornevejen]] og [[Hjørringvej|Hjørringvejen]] - og langs disse boede mennesker, der primært levede af fiskeri. Blandt indbyggerne fandt du dog også håndværksmestre, en bager og et par købmænd. Den gamle strandfogedgård fungerede i 1919 som gæstgivergård og Købmand. J.P. Nielsen skriver følgende om gæstgivergården: ”''I butikken var der foran langs den lange disk strøet hvidt strandsand på gulvet, som bestod af store stenfliser hjembragt fra Norge, og de traditionelle spyttebakker stod hist og her på gulvet til rigelig afbenyttelse. Mod væggen stod der en række tønder med sæbe, salt, spegesild og islandsk lammekød''.” Ud over kroen, der stadig findes idag (2019) under navnet [[Hotel Hirtshals]], havde byen blandt andet skole, kirke samt et redningshus. Redningsbåden, som byen fik i 1890, betød, at fiskernes barske liv på havet var blevet mere sikkert, men langt fra ufarligt. At leve under fiskersamfundets barske kår, hvor havet både tog og gav, krævede en særlig mentalitet, som stadig præger byen 100 år senere i 2019.

Skelsættende for år 1919 er, at det store havnebyggeri i Hirtshals blev påbegyndt. I marts 1917 vedtog Rigsdagen, at der skulle bygges en [[Hirtshals Havn|havn i Hirtshals]] og at et område på 322 ha omkring havnen skulle eksproprieres. Dette skete dels for at undgå spekulation med jorden, men også for at staten selv kunne få nytte af den stigning i ejendomsværdierne, som ville følge af havnens tilblivelse og den by, som man forudså, ville vokse op omkring havnen. Beboerne i Hirtshals var ikke just tilfredse med eksproprieringen, da de nu blev til lejere og ikke ejere af deres ejendom. Nu hvor jorden omkring havnen var ejet af staten, så de statslige embedsmænd en mulighed for at styre, hvorledes byen skulle udvikle sig. I 1919 nedsatte Ministeriet for offentlige Arbejder en kommission, som skulle komme med et forslag til en byplan for Hirtshals. Efter afholdelse af en konkurrence blev Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussens ”''[https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17318174#216021,40842541 Plan til en By ved Hirtshals]''” udråbt som vinderforslag. Byplanen blev dog aldrig realiseret, men erstattet af en mængde senere planer, og i årtierne efter 1919 udviklede den hastigt voksende Hirtshals by sig blandt andet efter, hvor de billigste grunde kunne erhverves. Og dette var i området udenfor statens arealer.

De mange nye arbejdspladser, der blev skabt under havnebyggeriet, medførte ikke kun, at byen voksede. Nogle af fiskerne, som tidligere havde risikeret liv og lemmer på havet, fik nu i en periode mulighed for at skifte fiskeriet ud med et job som havnebygger. 17. maj 1919 blev reglen om en 8 timers arbejdsdag indført i Danmark. Om havnebyggerne kun arbejdede 8 timer om dagen, ved vi ikke, men i 1919 fik [[Tømrernes Fagforening]] en afdeling i Hirtshals, som kunne varetage arbejdernes interesser. Generelt var starten af det 20. århundrede en periode, hvor danskerne arbejdede mindre og fik mere fritid. I Hirtshals blev den nye fritid blandt andet brugt på stranden. Hirtshals’ dejlige sandstrand var allerede i 1919 et yndet udflugtsmål for fx folk fra Hjørring. Først i 1925 åbnede jernbanestrækningen mellem Hjørring og Hirtshals, så når folk fra Hjørring skulle til stranden i Hirtshals, foregik transporten primært med hestevogn. Den 18 km lange tur tog ca. 3 timer. Udvalget for Statens arealer ved Hirtshals skriver følgende i 1922: ”''Tværsted Vejen er endnu kun en gruset Skovvej, men den vil sikkert med Tiden blive af turistmæssig Betydning''”. I de 100 år, der er gået siden 1919, er Hirtshals som forudset blevet et yndet turistmål og det lille fiskerleje er vokset til en by med ca. 6000 indbyggere og en af Danmarks største fiskerihavne.

'''Kilder:'''

[https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv], Hirtshals Kommune F252 ''Byplaner Hirtshals''

[https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv], Hirtshals Kommune, F250 ''Betænkning vedrørende de af udvalget angående administration af statens arealer ved Hirtshals og Hanstholm fremsendte forslag til byplanmæssige dispositioner i Hirtshals fra 1950.''

Rigsarkivet, [https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17318174#216021,40842541 Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussen: ''Plan til en By ved Hirtshals'']

Fibiger, Susanne: ''Eksproprieringen af Hirtshals 1917'', Fra egnens fortid 2017.

Nielsen, J.P: ''Historien om Hirtshals inden kommunesammenlægningen i året 1970'', 1976.

'''Historier fra fortid og nutid nr. 32, februar 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Byggeri og Byplanlægning]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Salget af De vestindiske øer 1917

2022-04-25T13:04:16Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Vestindien1.jpg|300px|thumbnail|right|Protokol fra vrensted-Thise Sognekommune om afhændelsen af de "Vestindiske Øer". Hjørring Kommunearkiv [https://www.arkiv.dk/vis/4279764 A4103] ]]
[[Fil:Vestindien2.jpg|300px|thumbnail|right|Uddrag af valgprotokol for Lendum Sogn, der omhandler folkeafstemningen om salget af de vestindiske øer. Hjørring Kommunearkiv [https://www.arkiv.dk/vis/3146167 A4014]]]
31. marts 2017 er det præcis 100 år siden, at Danmark solgte de tre danske kolonier på de vestindiske øer Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt Jan til USA for 25 mio. dollars. Hermed sluttede et over 200 år langt og mørkt kapitel af Danmarkshistorien, der blandt andet handlede om slaveri og udbytning af lokalbefolkningen på de tre øer. Beslutningen om at sælge øerne blev taget efter en folkeafstemning d. 14. december 1916, hvor 64,5 % stemte for salget af De vestindiske øer. Folkeafstemningen var den første af sin slags, samtidig med at det var den første landsdækkende afstemning, hvori kvinder og tyende kunne deltage.

På [[Hjørring Kommunearkiv]] har vi gransket valgprotokollerne,for at finde ud af, hvorledes folk ude i sognene stemte, og det har vist sig, at der var temmelig store variationer i valgresultaterne i de forskellige sogne. I Lendum ville et lille flertal gerne beholde øerne, idet 40 stemte Ja og 42 stemte Nej, hvorimod der i [[Vrensted-Thise Sognekommune]] var et klart flertal, der ønskede øerne afhændet. Her stemte 104 ja til salget og blot 24 stemte nej. Salget af De vestindiske øer var mest af alt et udslag af, at øerne ikke længere var en god forretning for Danmark. Slaveriet var ophørt i 1848, men lokalbefolkningen, der bestod af kreolere og efterkommere af afrikanere, som var blevet importeret af de vestlige plantageejerne, blev i forbindelse med salget ikke adspurgt om, hvorvidt de ønskede at være en del af Danmark eller USA. Således havde borgere i Sindal, Hirtshals og Hjørring mere indflydelse på øernes fremtidige skæbne end de mennesker, der rent faktisk boede der. Samtidig kan det tyde på, at salget ikke var noget, der optog almindelige borgere ude i sognene særlig meget, idet valgdeltagelsen var på blot 37 %.

Selvom økonomiske hensyn var hovedårsagen til salget af De vestindiske øer, var spørgsmålet om lokalbefolkningens ønsker og behov dog ikke helt fraværende i debatten. Emil Bach fra [[Skibsby]] skrev d. 12. december således i et indlæg i [[Vendsyssel Tidende]]: ” ''Og vil man spørge, hvorledes der ses på Negrene i Amerika, og hvilken Stilling de faar Lov at indtage, da maa Svaret ubetinget lyde:”At Negrene er forhadte af alle hvide, og at de ikke bliver regnet som første eller anden, men for tredie Klasses Folk” (…) derfor stemmer vi mod Salg af vore Medmennesker, enten det er sorte eller hvide''”. Landstingsmedlem [https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Berthelsen Jørgen Bertelsen] der hørte til fortalerne for salget, mente ikke, at Danmark magtede opgaven med at få øerne på fode igen, hvorfor et salg ville være det mest barmhjertige valg. I samme avis udtalte Bertelsen blandt andet: ”''Erfaringen i de forløbne 14 Aar viser, at de Løfter, der dengang blev givet om Ophjælpning af Øerne, er blevne opfyldt saaledes, at vi nu maa sende Militær derover for at holde Orden, og at Befolkningen derovre enten dør ud eller rejser bort. Ja at Øerne under dansk Styre gaar deres Undergang i Møde.''” Heroverfor stod fx folketingsmand [[Jens Sørensen Vanggaard (1875-1945)|Jens Sørensen Vanggaard]] fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]], der mente, at vi skyldte lokalbefolkningen at hjælpe til med at løfte dem ud af den økonomiske og sociale krise, som de befandt sig i.På et møde på Bechs Hotel i Frederikshavn d. 13. december 1916 skulle Vanggaard ifølge Vendsyssel Tidende have udtalt følgende: ”''Lad det danske Flag vaje og lad os råde Bod paa vor Skam''”. Blandt argumenterne for at beholde øerne var ligeledes idéen om, at jo større det danske territorium var, des bedre var det for landet uanset omstændighederne og at det ville være en national beskæmmelse at sælge ”''et stykke Danmark''”.

'''Historier fra fortid og nutid nr. 22, marts 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Begivenheder]]
[[Kategori: Valg]]
[[Kategori: Politik]]

Lidt om gas (og gås) ved Hjørring Gas- og Vandforsynings 75-års jubilæum

2022-04-25T12:57:40Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Lidt om gas.JPG|550px|thumbnail|left|Lidt om gas forfattet i anledning af gas- og vandforsyningen i Hjørrings 75-års jubilæum. ]]
I 1903 blev hverdagen i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] lettere for rigtig mange mennesker, idet byen fik både [[Hjørring gasværk|gas-]] og [[Hjørring Vandværk|vandværk]]. Efterhånden som gas og vand blev lagt ind i folks huse, blev mange af dagligdagens sure pligter såsom madlavning og tøjvask meget lettere. Et andet sted, hvor man mærkede de nye teknologiers indtog, var [[Gadebelysning i Hjørring|gadebelysningen]], da petroleumslamperne allerede 1903 blev erstattet af gasgadelys. På [[Hjørring Kommunearkiv]] findes et rigt kildemateriale om forsyningsværker. Blandt andet denne julesang vi alle kender, men som her er kommet i en ny forklædning. Sangen er forfattet i anledning af gas- og vandforsyningen i Hjørrings 75-års jubilæum i 1978. Allerede 10 år før jubilæet - i 1968 – var den sidste julegås blevet tilberedt med energi fra Hjørring Gasværk, da byen nu blev forsynet med gas fra Danmarks hidtil længste gasledning, der var blevet anlagt fra Aalborg til Hjørring. I 1953 ved gasværkets 50-års jubilæum blev det også fejret med en sang, hvori kullet - som indtil 1968 blev anvendt til at udvinde gassen fra - bliver beskrevet som intet mindre end ''Industriens diamanter''. Sangen er således et fint vidnesbyrd på samfundets syn på fossile energikilder, dengang vi ikke vidste noget om deres påvirkning på klimaet. I dag bliver julemaden i Hjørring tilberedt fra mange forskellige energikilder, hvoraf flere og flere bliver vedvarende såsom sol, vand, vind og biogas.

På [http://www.kommunearkiv.hjoerring.dk kommunearkivets hjemmeside] kan du selv gå på opdagelse i en del af [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/se-kilder/lokale-kilder-om-forsyningsvaesnet/lokale-kilder-om-gas/ kildematerialet om forsyningsvæsenet]. Fx diverse jubilæumskrifter og [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/media/31871/sange-om-vand-og-gas.pdf Gassangen fra 1953].

'''Kilder:'''
Hjørring Kommunearkiv, Gas - Vand - Forbrænding - Fjernvarme Forsyningsafdelingen Teknisk forvaltning, Hjørring storkommune [https://www.arkiv.dk/vis/3141444 Æ15409]

[[Fil:Hjørring Gasværk 1920.jpg|450px|thumbnail|right|Hjørring Gasværk ca. 1920. Gasværkets bygninger lå på Gasværksbakken i Hjørring indtil 1989. I dag ligger [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/oplev-historien-med-virtual-reality/virtuel-rundsvisning-paa-svanelundsbakken/ Ældrecenter Svanelundsbakken], Hjørring på gasværkets gamle grund. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://www.arkiv.dk/vis/3153568 B42812].]]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 31, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Råstofudvinding]]

Fylder Hirtshals 100 eller 140 år?

2022-04-25T12:24:02Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Landingsmole ved Hirtshals1877 Detaljer .jpg|600px|thumbnail|right|[https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv] har en omfattende samling af kort og tegninger, hvoraf nogle kan ses på arkiv.dk. Blandt tegningerne er der denne fine skitse over landingsmolen fra 1877. Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/5287084 K1112]. ]]
[[Fil:Dn07370 copy.jpg|600px|thumbnail|right|Hirtshals set fra byens nye landingsmole ca. år 1900. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3152211 B30097].]]
I 2019 fejrer [[Hirtshals |Hirtshals]] 100 års byjubilæum. [[Tilbageblik på Hirtshals by anno 1919|Byens fødselsår er blevet fastslået til 1919]], da dette var året, hvor byggeriet af [[Hirtshals Havn]] blev påbegyndt. Over de næste 100 år blev Hirtshals Havn et af nordens store knudepunkter for oversøisk transport og fiskeri. 2019 er imidlertid ikke første gang, man i Hirtshals fejrer byens 100-års fødselsdag. I 1979 udgav Lokalhistorisk selskab for Hirtshals Kommune årbogen ''Lilleheden 1979 – Hirtshals 100års jubilæum''. Baggrunden for jubilæet i 1979 var, at der i 1879 blev bygget en landingsmole i området mellem [[Hirtshals Fyr]] og Emmersbækkens udløb. Molens etablering blev startskuddet til byen Hirtshals, der ved havnebyggeriet i 1919 allerede husede 800 beboere.

Landingsmolen var resultatet af et halvt århundredes arbejde for bygningen af en havn ved Hirtshals. Da en havn kostede omtrent ti gange så meget at etablere som en mole, endte det lokale havneudvalg i 1878 med at vælge en beskeden tilgang og søgte staten om 33.000 kr. til etableringen af en landingsmole. De 33.000 kr. blev bevilliget, de lokale grundejere gav kvit og frit deres jord til ladeplads og vejanlæg, og de sørgede for levering af sand, grus og sten til byggeriet. September 1879 startede byggeriet og i maj 1880 blev det afsluttet med en stor fest på kroen i Lilleheden.

Samtidig med at molen lettede fiskernes adgang til det yderst fiskerige hav ud for Hirtshals, betød den også, at der nu var et tilflugtssted for fiskerbåde og deres besætninger under stormvejr. I forordet til jubilæumsårbogen fra 1879 kan man læse følgende om etableringen af landingsmolen: ”''Nu kunne der leve erhvervsfiskere, som ikke havde behov for mere jord end en byggegrund. Der kunne eksistere mange mennesker på stedet. Det var begyndelsen til, at Lilleheden fra at være det nordvestre hjørne af [[Horne Sogn|Horne sogn]] blev til byen Hirtshals. Hirtshals blev født, da det første molestykke blev bygget, og derfor kan der fejres 100 års jubilæum i 1979-80''.”

I 2005 afholdtes endnu et jubilæum i Hirtshals, der dette år stod i kulturens tegn. Hirtshals var nemlig blevet udnævnt til kulturkommune i Nordjyllands Amt og kalenderen var spækket med arrangementer, indvielser og gæster. Denne gang fejrede byen Hirtshals Havns 75-års jubilæum, på baggrund af, at havnen i 1930 var færdigbygget. Hvad den korrekte dato på dåbsattesterne for Hirtshals Havn og by skal være, vil artiklen her lade stå hen i det uvisse. Men én ting kan vi trods alt udlede af 1979, 2005 og 2019: I Hirtshals viger man ikke for en anledning til at jubilere.

{| cellpadding="0"

|bgcolor="FF FA FA" style="border:2px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"|

<small>
Til molens indvielsesfest blev der forfattet en lille sang. To af versene i sangene lød ifølge årbogen fra 1979 som følger:

De vendelboers gamle land

Har haft et dårligt rygte.

Det næppe føde kan en mandag selv rotter for det flygte

Det ligger nord for lov og ret

Var landsmænds dom, og sikkert det

Var tarveligt at gæste- var tarveligt at gæste

De gamle sten fra smeltet bræ

Vi som en arm vil lægge

I havet ud at byde læ

For dansk og fremmed snekke,

at hæve guld fra havets skød

til Danmarks held, til fiskers brød,

til lykke for dem begge .

|-
|

'''Kilder:'''

Årbog 1979 Lokalhistorisk selskab for Hirtshals Kommune: Lilleheden 1979 – Hirtshals 100års jubilæum

Hjørring Kommunearkiv, Hirtshals kulturkommune 2005, F7487

Hjørring Kommunearkiv, Kort og tegninger [https://arkiv.dk/vis/5287034 K1110], [https://arkiv.dk/vis/5287062 K1111] og [https://arkiv.dk/vis/5287084 K1112]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 35, september 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Fredningen af diget i Christiansgave, Hjørring

2022-04-25T12:21:46Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Christiansgave dige.jpg|400px|thumbnail|[[Christiansgade, Hjørring|Christiansgade]] (Bagterpvej) ca. 1910. Til venstre ses Christiansgaves vestdige. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv], Hjørring [https://arkiv.dk/vis/3149847 B27806]]
D. 8. maj
1917 blev Danmarks første naturfredningslov vedtaget. En lov som skulle vise sig at blive særdeles afgørende for lystanlægget [[Christiansgave, Hjørring|Christiansgave]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]]. I november 1917 vedtog Hjørring Byråd nemlig: ”''At det langs lystanlægget Christiansgaves Vestsides løbende bevoksede Dige, der afgiver Læ mod Vest, skulle fjernes''”. Beslutningen mødte dog protester fra flere steder. Blandt andet arkitekt J. Jakobsen var fortørnet over beslutningen og bragte sagen for Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds. Borgmester Barfoed og det øvrige byråd mente at finde hjemmel til at fjerne diget i den nye fredningslov, idet loven fastslog, at: ”''Kun Omraader, som paa Grund af deres Skønhed og Ejendommelighed har væsentlig Betydning for Almenheden, og Omraader, Planter og Dyr, samt geologiske Dannelser, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af væsentlig Interesse, kunde bevares fredede ved Nævnets Mellemkomst.''” Fredningsnævnet mente imidlertid, at diget lige præcis faldt ind under lovens bestemmelser for en fredning. Blandt argumenterne for en fredning var, at diget beskyttede mod vind og vejr og at en fjernelse af diget ville få uheldige konsekvenser for anlægget: ”''Den herlige Spadseresti indenfor Diget vil blive kold og uhyggelig; de nedfaldne Blade vil blive fejet bort af Vinden, og herved vil Regnorme og andet Dyreliv i Jorden forsvinde, saaledes at Mulddannelser, der er af saa stor Betydning for al Trævækst’s Trivsel, vil ophøre.''” Derfor vedtog Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds d. 12. december 1917, at diget skulle fredes. Sagen endte imidlertid helt hos Overfredningsnævnet, der var øverste myndighed på området. D.22. februar 1918 stadfæstede Overfredningsrådet kendelsen, og diget i Christiansgave var officielt fredet. I kendelsen fremgik det, at diget skulle være 370 meter i længden, 4 meter i foden og 1 meter i højden.

Fredningen af diget i Christiansgave var i øvrigt en af de første sager, der blev afgjort efter naturfredningsloven fra 1917. Fredningen af [https://da.wikipedia.org/wiki/Ejer_Bavneh%C3%B8j Ejer Bavnehøj], der regnes som den første af sin art, blev stadfæstet blot 8 dage før diget i Christiansgave; nemlig d. 14. februar 1918.

Kilder: Hjørring Kommunearkiv, [https://arkiv.dk/vis/3318242 Æ14489] samt [https://arkiv.dk/vis/3157980 Æ15062]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 23, maj 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Begivenheder]]
[[Kategori: Skove, Parker og Plantager]]
[[Kategori: Natur]]

EDB-højskolen i Hjørring

2022-04-25T12:19:51Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Edb-højskolen1.jpg|200px|left|thumbnail|Reklamefolder fra EDB-højskolen fra 1986. Historisk Arkiv Hjørring M300280]]
1980’erne var årtiet, hvor computeren blev fast inventar i de fleste hjem og et uundværligt arbejdsredskab for rigtig mange erhvervsgrupper. I dag har computerne revolutioneret vores hverdag på så mange måder, at de fleste næsten ikke synes, de kan leve uden den. Men i computernes første spæde år, var der ikke mange, der vidste, hvordan man skulle bruge den nye teknologiske landvinding. Dette var grobunden for, at adjunkt Otto Dan Houmann Jensen, der blandt andet stod for undervisningen i EDB på [[Hjørring Gymnasium]], i 1983 igangsatte et projekt, der skulle give [[Hjørring Kommune]] sin egen EDB-højskole.
[[Fil:Edb-højskole 2.jpg|500px|thumbnail|Edb-højskolen var hovedårsagen til, at Hjørring i 1992 blev beskrevet som EDB-by nr. 1 i Månedsmagasinet
Erhverv Jylland.]]Allerede i 1970’erne blev det muligt at uddanne sig som EDB-assistent og datanom, men nu skulle der udbydes forskellige kurser så også helt almindelige mennesker kunne lære at bruge EDB. Specielt indenfor undervisningsområdet var det nødvendigt med efteruddannelse.

Kort tid efter at projektet var søsat, stod det klart, at EDB-højskolen i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] ville blive realiseret, idet både amtet, regeringen samt EF’s regionalfond, der støttede projekter i egnsudviklingsområder, var villige til at støtte det nye uddannelsescenter. I ansøgningen til amtet står der blandt andet: ''Med baggrund i den overordentlige betydning, EDB vil få for erhvervsliv og den offentlige sektor, er det tvingende nødvendigt snarest muligt både lokalt, regionalt og på landsplan at grunduddanne og omskole unge og voksne inden for alle grene af samfundet, så de optimalt kan udnytte de muligheder, EDB-teknologien fører med sig.''

I september 1985 slog EDB-højskolen dørene op for de første kursister, der startede på kurset ''Mikrodatamaten som værktøj''. I skolens første leveår foregik undervisningen i en pavillon ved Hjørring Gymnasium. 1987 flyttede højskolen til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] 2 i Hjørring og fra slutningen af 1980’erne fik højskolen eget kursuscenter på Egholmvej 20 i Hjørring. Højskolens elever var stort set alle: Fra private virksomheder og undervisere til arbejdsløse, der skulle rekvalificeres til erhvervslivet. EDB-højskolen blev hurtigt så stor en succes, at Hjørring i Månedsmagasinet Erhverv Jylland i 1992 beskrives som Danmarks EDB-by nr. 1.

Successen varede dog ikke evigt. I 2004 måtte EDB-højskolen dreje nøglen om. En af årsagerne, til at historien fik denne udgang, var, at arbejdsformidlingen havde fået en politik om, at ledige nu i højere grad skulle sendes i aktivering end tilbydes en efteruddannelse, hvilket medførte markant færre kursister til den før så attraktive EDB-højskole.

'''Kilder:'''

[https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv]: [https://www.arkiv.dk/vis/3155453 Æ15018] og [https://www.arkiv.dk/vis/3145563 Æ17756]

[http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring]: [https://www.arkiv.dk/vis/3160854 M300110]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 24, oktober 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Uddannelse]]

Legestuer med lir

2022-04-25T10:02:10Z

Jesper Helbo:

[[Fil:Bindslev.jpg|400px|thumbnail|right|Uddrag af Bindslev Sogneråds forhandlingsprotokol d. 10. januar 1843. Kilde: [[Hjørring Kommunearkiv]]]]
{{#ev:youtube|PAhdue_kDsc|400|right|Trille julekage - julelege (Fra Nationalmuseet DKs [https://www.youtube.com/channel/UCZKCPut9Chv_Py_fqBYaz8A Youtube-kanal)]}}
På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet i Bindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige for både sædelighed og moralitet. I mødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning:

”''Da det var Medlemmerne bekjendt, at det gik meget i Svang at holde Legestuer heri Sognet besluttede Man desangaaende at tilskrive Sognefogden, for at faae Grænser sat for dette Misbrug, som ved Overdrivelse virker i høi Grad skadeligt paa Sædelighed og Moralitet''”.

Ved første øjekast virker det besynderligt, at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men i midten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestue over noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdt legestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognets unge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt i juletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene, der fandt sted til festerne, tålte for det meste ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der havde frække undertoner, som fx ''at trille julekage'' hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagere æltede dejen. Specielt præsterne brød sig ikke om julelegene, da der var tradition for, at ungdommen gjorde grin med de kirkelige handlinger ved fx at imitere den lokale præst og udføre eksempelvis "falske vielsesritualer".

Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse. Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelege levede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og den dag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet i Bindslev formåede at få standset de umoralske legestuer, melder historien ikke noget om, men det kan tyde på, at legene enten ophørte, eller at sognerådet accepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år, nævnes legestuerne ikke.

'''Kilder:'''

Hjørring Kommunearkiv: Bindslev Sognekommune, [https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=2f73222a2ce94a239ef52f07259bef47&fromArkibas=true Sognerådets protokol 1843]

https://videnskab.dk/kultur-samfund/julelege-var-en-synd

'''Historier fra fortid og nutid nr. 26, december 2017, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Begivenheder]]

Drengen og Søløven

2022-04-21T09:22:02Z

Jesper Helbo:

Drengen og Søløven lavet af Axel Poulsen (1887 – 1972).
Placeret på [[Springvandspladsen, Hjørring |Springvandspladsen]] 1935 til 1992, herefter på [[Torvet, Hjørring|Torvet]].
Skænket af Christian Alfred Lauritsen og Kirstine Lauritsen.
[[Fil:Springvand1.jpg|500px|thumbnail|Springvandspladsen 1935-1944]]

==Historien bag Springvandet==

Den 25. januar 1935 behandlede Hjørring Byråd en henvendelse fra en Kirstine Lauritsen, der efter ønske fra hendes afdøde mand Christian Alfred Lauritsen, ønskede at skænke Hjørring et springvand til at sætte på Springvandspladsen, således pladsen igen kunne leve op til sit navn.<ref> https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 926 – 928 </ref>.

Det tidligere springvand på Springvandspladsen var blevet nedlagt i 1894, siden 1925 havde man gennem en Springvandsfond forsøgt at samle penge ind til et nyt. Det var Hjørring Turistforening, der havde stået for indsamlingen, det var også Hjørring Turistforening, der planlagde fejringen af Springvandets indvielse den 6. juli 1935. Det nye springvand skulle indvies med en stor folkefest med festfyrværkeri, tombola, forskellige boder, og Elverpigedans. Hjørring Byråd gav ekstraordinært tilladelse til at Svanelunden kunne afspærres fra kl. 18 – 24, så folkefesten kunne afholdes der.<ref>https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 961 – 962</ref> Udover folkefesten i Svanelunden blev springvandets indvielse også markeret på selve Springvandspladsen med musik og overdragelsestaler af blandt andre Hjørrings borgmester Otto Heerfordt, og Sven Lauritsen, Kirstine og Christian Alfred Lauritsens søn.

==Indvielsen==

Ifølge Vendsyssel Tidendes dækning af indvielsen, så var indvielsen på Springvandspladsen og den efterfølgende folkefest meget vellykket. I Vendsyssel Tidende fra den 6. juli 1935 på selve dagen for indvielsen kan man under overskriften ” En Smuk lille Højtidelighed” læse at en tusindtallig menneskemængde omkring kl. 11 samlede sig på Springvandspladsen for at hører de planlagte taler, samtidig vajede der flag fra næsten hvert eneste hus og solen skinnede.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6. juli 1935 – side 2</ref>
Den 8. juli kunne man i Vendsyssel Tidende læse, at der havde været 3-4000 til folkefesten i Svanelunden, og at den havde været en succes blandt andet med orkestermusik, korsang og elverpigedansen, hvor unge damer i lette gevanter dansede, var ifølge artiklen aftenens højdepunkt.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 8. juli 1935 – side 6</ref>

==Modernisering af Springvandspladsen==
[[Fil:DrengenogSøløvenspringvandspladsen.jpg|thumb|Drengen og Søløven placeret ved Føtex på Springvandspladsen. Ukendt fotograf]]
I slutningen af 1960érne og begyndelsen af 1970érne skete der en omfattende forandring af Springvandspladsen, hvor vejene skulle tilpasses den stigende mængde trafik, derudover blev [[Hotel Skandinavien]] erstattet med [[Codanhus]] og [[Føtex, Hjørring|Føtex]], der åbnede i november 1970<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 11.november 1970 – side 8</ref>. Forandringerne medførte at der blev lavet en nyordning af springvandspladsen.<ref>Æ15403 - https://arkiv.dk/vis/3141438 - C23 001 - Springvandspladsen </ref>

Disse forandringer fik betydning for springvandet, i forbindelse med arbejdet blev springvandet taget ned i april 1967 og opmagasineret.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6.april – 1967 – side 8</ref> I første omgang kom springvandet tilbage til Springvandspladsen, da Hjørring byråd den 10. juni 1971 vedtog at genetablere det. <ref>Hjørring byråd forhandlingsprotokol 10. juni 1971 – blad nr. 209 </ref> Men der havde været snak om, at finde en ny placering til springvandet, blandet andet fra Kunstforeningen for Hjørring og Omegn, der ikke mente at Springvandet passede sammen med det nye og moderne Codanhus og Føtex og at det i stedet kunne placeres i forbindelse med rådhuset. <ref>Æ16136 - Drengen og Søløven – 5 – P-pladsen ved Codanhus samt brev fra kunstfore. Vedr springvand 1971</ref>

I forbindelse med en senere forandring af Springvandspladsen først i 1990érne, blev det efter noget debat besluttet af flytte springvandet op på Torvet. Flytningen skete ikke uden modstand, der var blandt andet en underskriftindsamling imod placeringen på Torvet, men i 1992 blev flytningen gennemført og siden har springvandet stået på torvet ved det gl. rådhus. <ref>Æ14372 - https://arkiv.dk/vis/3305148 – Torvet Flytning af springvand fra Springvandspladsen til Torvet </ref>

==Hærværk==
I januar 1981 blev springvandet udsat for hærværk, da nogen løftede statuen af Drengen og Søløven af dens sokkel og væltede den.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 15. januar 1981 – side 1</ref>

==Drengen og ? ==
En af de helt store diskussioner omkring springvandet, er om det er en delfin eller en søløve, der står sammen med drengen. Når man ser springvandet eller billeder af det, kan det være vanskeligt at se, hvordan denne tvivl er opstået. Men en søgning på www.arkiv.dk eller i nordjyskes avisarkiv viser flere henvisninger til både søløve og delfin. I 1982 undersøgte Vendsyssel Tidende under overskriften ”Delfinen er en Søløve” sagen, og konstaterede at dyret er en søløve, de kunne desværre ikke finde frem til, hvordan tvivlen var opstået.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 05. december 1982 – side 13</ref>

==Kilder==
<references/>
'''Historier fra fortid og nutid nr. 48, April 2022, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Statuer og Skulpturer]]

Drengen og Søløven

2022-04-21T09:21:35Z

Jesper Helbo:

Drengen og Søløven lavet af Axel Poulsen (1887 – 1972).
Placeret på [[Springvandspladsen, Hjørring |Springvandspladsen]] 1935 til 1992, herefter på [[Torvet, Hjørring|Torvet]].
Skænket af Christian Alfred Lauritsen og Kirstine Lauritsen.
[[Fil:Springvand1.jpg|500px|thumbnail|Springvandspladsen 1935-1944]]

==Historien bag Springvandet==

Den 25. januar 1935 behandlede Hjørring Byråd en henvendelse fra en Kirstine Lauritsen, der efter ønske fra hendes afdøde mand Christian Alfred Lauritsen, ønskede at skænke Hjørring et springvand til at sætte på Springvandspladsen, således pladsen igen kunne leve op til sit navn.<ref> https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 926 – 928 </ref>.

Det tidligere springvand på Springvandspladsen var blevet nedlagt i 1894, siden 1925 havde man gennem en Springvandsfond forsøgt at samle penge ind til et nyt. Det var Hjørring Turistforening, der havde stået for indsamlingen, det var også Hjørring Turistforening, der planlagde fejringen af Springvandets indvielse den 6. juli 1935. Det nye springvand skulle indvies med en stor folkefest med festfyrværkeri, tombola, forskellige boder, og Elverpigedans. Hjørring Byråd gav ekstraordinært tilladelse til at Svanelunden kunne afspærres fra kl. 18 – 24, så folkefesten kunne afholdes der.<ref>https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 961 – 962</ref> Udover folkefesten i Svanelunden blev springvandets indvielse også markeret på selve Springvandspladsen med musik og overdragelsestaler af blandt andre Hjørrings borgmester Otto Heerfordt, og Sven Lauritsen, Kirstine og Christian Alfred Lauritsens søn.

==Indvielsen==

Ifølge Vendsyssel Tidendes dækning af indvielsen, så var indvielsen på Springvandspladsen og den efterfølgende folkefest meget vellykket. I Vendsyssel Tidende fra den 6. juli 1935 på selve dagen for indvielsen kan man under overskriften ” En Smuk lille Højtidelighed” læse at en tusindtallig menneskemængde omkring kl. 11 samlede sig på Springvandspladsen for at hører de planlagte taler, samtidig vajede der flag fra næsten hvert eneste hus og solen skinnede.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6. juli 1935 – side 2</ref>
Den 8. juli kunne man i Vendsyssel Tidende læse, at der havde været 3-4000 til folkefesten i Svanelunden, og at den havde været en succes blandt andet med orkestermusik, korsang og elverpigedansen, hvor unge damer i lette gevanter dansede, var ifølge artiklen aftenens højdepunkt.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 8. juli 1935 – side 6</ref>

==Modernisering af Springvandspladsen==
[[Fil:DrengenogSøløvenspringvandspladsen.jpg|thumb|Drengen og Søløven placeret ved Føtex på Springvandspladsen. Ukendt fotograf]]
I slutningen af 1960érne og begyndelsen af 1970érne skete der en omfattende forandring af Springvandspladsen, hvor vejene skulle tilpasses den stigende mængde trafik, derudover blev [[Hotel Skandinavien]] erstattet med [[Codanhus]] og [[Føtex, Hjørring|Føtex]], der åbnede i november 1970<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 11.november 1970 – side 8</ref>. Forandringerne medførte at der blev lavet en nyordning af springvandspladsen.<ref>Æ15403 - https://arkiv.dk/vis/3141438 - C23 001 - Springvandspladsen </ref>

Disse forandringer fik betydning for springvandet, i forbindelse med arbejdet blev springvandet taget ned i april 1967 og opmagasineret.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6.april – 1967 – side 8</ref> I første omgang kom springvandet tilbage til Springvandspladsen, da Hjørring byråd den 10. juni 1971 vedtog at genetablere det. <ref>Hjørring byråd forhandlingsprotokol 10. juni 1971 – blad nr. 209 </ref> Men der havde været snak om, at finde en ny placering til springvandet, blandet andet fra Kunstforeningen for Hjørring og Omegn, der ikke mente at Springvandet passede sammen med det nye og moderne Codanhus og Føtex og at det i stedet kunne placeres i forbindelse med rådhuset. <ref>Æ16136 - Drengen og Søløven – 5 – P-pladsen ved Codanhus samt brev fra kunstfore. Vedr springvand 1971</ref>

I forbindelse med en senere forandring af Springvandspladsen først i 1990érne, blev det efter noget debat besluttet af flytte springvandet op på Torvet. Flytningen skete ikke uden modstand, der var blandt andet en underskriftindsamling imod placeringen på Torvet, men i 1992 blev flytningen gennemført og siden har springvandet stået på torvet ved det gl. rådhus. <ref>Æ14372 - https://arkiv.dk/vis/3305148 – Torvet Flytning af springvand fra Springvandspladsen til Torvet </ref>

==Hærværk==
I januar 1981 blev springvandet udsat for hærværk, da nogen løftede statuen af Drengen og Søløven af dens sokkel og væltede den.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 15. januar 1981 – side 1</ref>

==Drengen og ? ==
En af de helt store diskussioner omkring springvandet, er om det er en delfin eller en søløve, der står sammen med drengen. Når man ser springvandet eller billeder af det, kan det være vanskeligt at se, hvordan denne tvivl er opstået. Men en søgning på www.arkiv.dk eller i nordjyskes avisarkiv viser flere henvisninger til både søløve og delfin. I 1982 undersøgte Vendsyssel Tidende under overskriften ”Delfinen er en Søløve” sagen, og konstaterede at dyret er en søløve, de kunne desværre ikke finde frem til, hvordan tvivlen var opstået.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 05. december 1982 – side 13</ref>

==Kilder==
<references/>
'''Historier fra fortid og nutid nr. 48, Januar 2021, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Statuer og Skulpturer]]

Drengen og Søløven

2022-04-19T13:40:43Z

Jesper Helbo: /* Hærværk */

Drengen og Søløven lavet af Axel Poulsen (1887 – 1972).
Placeret på [[Springvandspladsen, Hjørring |Springvandspladsen]] 1935 til 1992, herefter på [[Torvet, Hjørring|Torvet]].
Skænket af Christian Alfred Lauritsen og Kirstine Lauritsen.
[[Fil:Springvand1.jpg|500px|thumbnail|Springvandspladsen 1935-1944]]

==Historien bag Springvandet==

Den 25. januar 1935 behandlede Hjørring Byråd en henvendelse fra en Kirstine Lauritsen, der efter ønske fra hendes afdøde mand Christian Alfred Lauritsen, ønskede at skænke Hjørring et springvand til at sætte på Springvandspladsen, således pladsen igen kunne leve op til sit navn.<ref> https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 926 – 928 </ref>.

Det tidligere springvand på Springvandspladsen var blevet nedlagt i 1894, siden 1925 havde man gennem en Springvandsfond forsøgt at samle penge ind til et nyt. Det var Hjørring Turistforening, der havde stået for indsamlingen, det var også Hjørring Turistforening, der planlagde fejringen af Springvandets indvielse den 6. juli 1935. Det nye springvand skulle indvies med en stor folkefest med festfyrværkeri, tombola, forskellige boder, og Elverpigedans. Hjørring Byråd gav ekstraordinært tilladelse til at Svanelunden kunne afspærres fra kl. 18 – 24, så folkefesten kunne afholdes der.<ref>https://www.retrodigitalisering.dk/wp-content/uploads/Hj%C3%B8rring-K%C3%B8bstad-1921-1935.pdf – Hjørring Byrådsforhandlings protokol 1921 – 1935 side 961 – 962</ref> Udover folkefesten i Svanelunden blev springvandets indvielse også markeret på selve Springvandspladsen med musik og overdragelsestaler af blandt andre Hjørrings borgmester Otto Heerfordt, og Sven Lauritsen, Kirstine og Christian Alfred Lauritsens søn.

==Indvielsen==

Ifølge Vendsyssel Tidendes dækning af indvielsen, så var indvielsen på Springvandspladsen og den efterfølgende folkefest meget vellykket. I Vendsyssel Tidende fra den 6. juli 1935 på selve dagen for indvielsen kan man under overskriften ” En Smuk lille Højtidelighed” læse at en tusindtallig menneskemængde omkring kl. 11 samlede sig på Springvandspladsen for at hører de planlagte taler, samtidig vajede der flag fra næsten hvert eneste hus og solen skinnede.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6. juli 1935 – side 2</ref>
Den 8. juli kunne man i Vendsyssel Tidende læse, at der havde været 3-4000 til folkefesten i Svanelunden, og at den havde været en succes blandt andet med orkestermusik, korsang og elverpigedansen, hvor unge damer i lette gevanter dansede, var ifølge artiklen aftenens højdepunkt.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 8. juli 1935 – side 6</ref>

==Modernisering af Springvandspladsen==
[[Fil:DrengenogSøløvenspringvandspladsen.jpg|thumb|Drengen og Søløven placeret ved Føtex på Springvandspladsen. Ukendt fotograf]]
I slutningen af 1960érne og begyndelsen af 1970érne skete der en omfattende forandring af Springvandspladsen, hvor vejene skulle tilpasses den stigende mængde trafik, derudover blev [[Hotel Skandinavien]] erstattet med [[Codanhus]] og [[Føtex, Hjørring|Føtex]], der åbnede i november 1970<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 11.november 1970 – side 8</ref>. Forandringerne medførte at der blev lavet en nyordning af springvandspladsen.<ref>Æ15403 - https://arkiv.dk/vis/3141438 - C23 001 - Springvandspladsen </ref>

Disse forandringer fik betydning for springvandet, i forbindelse med arbejdet blev springvandet taget ned i april 1967 og opmagasineret.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 6.april – 1967 – side 8</ref> I første omgang kom springvandet tilbage til Springvandspladsen, da Hjørring byråd den 10. juni 1971 vedtog at genetablere det. <ref>Hjørring byråd forhandlingsprotokol 10. juni 1971 – blad nr. 209 </ref> Men der havde været snak om, at finde en ny placering til springvandet, blandet andet fra Kunstforeningen for Hjørring og Omegn, der ikke mente at Springvandet passede sammen med det nye og moderne Codanhus og Føtex og at det i stedet kunne placeres i forbindelse med rådhuset. <ref>Æ16136 - Drengen og Søløven – 5 – P-pladsen ved Codanhus samt brev fra kunstfore. Vedr springvand 1971</ref>

I forbindelse med en senere forandring af Springvandspladsen først i 1990érne, blev det efter noget debat besluttet af flytte springvandet op på Torvet. Flytningen skete ikke uden modstand, der var blandt andet en underskriftindsamling imod placeringen på Torvet, men i 1992 blev flytningen gennemført og siden har springvandet stået på torvet ved det gl. rådhus. <ref>Æ14372 - https://arkiv.dk/vis/3305148 – Torvet Flytning af springvand fra Springvandspladsen til Torvet </ref>

==Hærværk==
I januar 1981 blev springvandet udsat for hærværk, da nogen løftede statuen af Drengen og Søløven af dens sokkel og væltede den.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 15. januar 1981 – side 1</ref>

==Drengen og ? ==
En af de helt store diskussioner omkring springvandet, er om det er en delfin eller en søløve, der står sammen med drengen. Når man ser springvandet eller billeder af det, kan det være vanskeligt at se, hvordan denne tvivl er opstået. Men en søgning på www.arkiv.dk eller i nordjyskes avisarkiv viser flere henvisninger til både søløve og delfin. I 1982 undersøgte Vendsyssel Tidende under overskriften ”Delfinen er en Søløve” sagen, og konstaterede at dyret er en søløve, de kunne desværre ikke finde frem til, hvordan tvivlen var opstået.<ref>Vendsyssel Tidende – Hjørring – 05. december 1982 – side 13</ref>

==Kilder==
<references/>
'''Historier fra fortid og nutid nr. 47, Januar 2021, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

{{Kommunearkiv}}
[[Kategori:Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori:Statuer og Skulpturer]]