wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Sandkassen

2020-04-20T10:32:25Z

Helbo:

Sandbox eller sandkassen er tænkt som et sted hvor man kan øve sig i at skrive artikler.Så tanken er at man indsætter et stykke tekst, og forsøger sig frem med de forskellige funktioner. Det skal dog lige siges at sandkassen, her ikke er et godt sted at gemme artikler man arbejder på, da man ikke kan være sikker at andre ikke ændre dem eller sletter dem helt.

Sandkassen

2020-04-20T10:31:57Z

Helbo: Tømmer siden for indhold

Bruger:Arkiv

2015-09-24T07:02:26Z

Helbo: Tømmer siden

Bruger:AbelCrawford4

2015-09-21T11:31:22Z

Helbo: Tømmer siden

Hæstrup Sogn, Børglum Herred

2013-10-15T17:19:28Z

Helbo:

{{infoboks Sogn|
Sognenavn= Hæstrup Sogn|
Sogne Kommune = [[Vrejlev-Hæstrup, Sognekommune|Vrejlev-Hæstrup]]|
Primær Kommune = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Kommune efter 2007 = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Herred = [[Børglum Herred|Børglum]]|
Amt inden 1970 = [[Hjørring Amt|Hjørring]]|
Amt 1970 - 2007 = [[Nordjyllands Amt|Nordjylland]]|
Region = [[Region Nordjylland|Nordjylland]]|
Stift = |
Provsti= |
Pastorat = [[Vrejlev - Hæstrup Pastorat|Vrejlev - Hæstrup]]|
Kirke = [[Hæstrup Kirke]]|
}}
Hæstrup sogn omgives af [[Vrejlev Sogn|Vrejlev]] og [[Rakkeby Sogn|Rakkeby]] sogne og [[Skt. Hans Sogn|Skt. Hans]] og [[Skt. Olai Sogn|Skt. Olai]] sogne i [[Vennebjerg Herred|Vennebjerg herred]].

Hæstrup sogn var frem til kommunalreformen i 1973 en del af Vrejlev-Hæstrup sognekommune, herefter blev det en del af Hjørring Primærkommune og efter kommunalreformen i 2007 forsætte Hæstrup sogn med at være en del af Hjørring kommune.

{{Sogneopdeling Børglum Herred}}

Litteraturliste

{{TrapDanmark1960}} side 316-317

[[Kategori:Lokaliteter|H]]
[[Kategori:Sogne og Herreder]]

Hæstrup Sogn, Børglum Herred

2013-10-15T17:19:09Z

Helbo:

Fil:Oxfordkiks3.JPG

2013-08-09T11:18:28Z

Helbo: Oxford. Datering: marts 1984

Oxford.
Datering: marts 1984

Fil:Oxfordkiks2.JPG

2013-08-09T11:17:03Z

Helbo: Oxford, udstilling ca. 1960

Oxford, udstilling ca. 1960

Fil:OxfordKiks.JPG

2013-08-09T11:15:14Z

Helbo: Oxford. Manuel pakning af "Cream Crackers" i æsker på Oxford. I midten transportbåndet, der fører kiksene fra ovnen til pakkeriet. I baggrunden færdigpakkede varer til lager. 1 fra venstre: Lilly Bach Nielsen 2 fra venstre: Litty Henriksen 3...

Oxford. Manuel pakning af "Cream Crackers" i æsker på Oxford. I midten transportbåndet, der fører kiksene fra ovnen til pakkeriet. I baggrunden færdigpakkede varer til lager.
1 fra venstre: Lilly Bach Nielsen
2 fra venstre: Litty Henriksen
3 fra venstre: Birthe Vestergaard

Fotograf: Willy Kristensen
Datering: ca. 1954

Revolutionen i Hjørring 1954

2013-08-09T09:16:33Z

Helbo:

<big> I 1954 blev der holdt storstilet byfest i Hjørring. Rebelske Hjørringborgere gjorde oprør mod ”Københavneriet”, og kaldte til kamp for oprettelse af Fristaden Vendsyssel. Oprøret blev til en munter folkefest af usædvanlige dimensioner, og gjorde betegnelsen af Hjørring som Danmarks kedeligste by til skamme.</big> <big></big>
[[Fil:Revolutionsfest.jpg|300px|thumbnail|left|Revolutionen i Hjørring. Datering: 18-20/06 1954]]
{{#ev:youtube|WlDH21WrTo0|400|right|Revolutionen i Hjørring. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Andet Kultur og Fritid]]
[[kategori: Begivenheder]]
[[Kategori: Byfester]]

Fil:Revolutionsfest.jpg

2013-08-09T09:15:10Z

Helbo: Revolutionen i Hjørring. Datering: 18-20/06 1954

Revolutionen i Hjørring.
Datering: 18-20/06 1954

Fiskerbakken, Hjørring

2013-08-09T08:59:30Z

Helbo:

[[Fil:FiskebakkenHjørring.JPG|thumbnail|300px|Fiskebakken 7-9-11-13 Foto af Hugo Mathiasen]]
[[Fil:FiskebakkenHjørring2.JPG|300px|thumbnail|Fiskebakken 3 Foto af Hugo Mathiasen]]
Navnet Fiskerbakken nævnes første gang i folketællingen fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]] by 1834. Fiskerbakken var en del af det nord-sydgående, sammenhængende gadeforløb fra [[Sct.Olai Stræde, Hjørring|Sct.Olai Stræde]] i nord til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i syd, Fiskerbakken - [[Bassingade, Hjørring|Bassingade]] - [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

Al bebyggelse i området blev nedrevet i 1960'rne i forbindelse med en gennemgribende bysanering, og kvarteret omkring Fiskerbakken og Bassingade blev omdannet til parkeringsplads, [[Sct. Olai Plads, Hjørring|Sct. Olai Plads]]. De gamle gader, og gadenavne, Fiskerbakken og Bassingade har siden da ikke eksisteret i Hjørring.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonfiskeb.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori: lokaliteter]]
[[kategori: gader og Veje]]

Hjørring Gymnasium

2013-08-09T08:40:13Z

Helbo:

[[kategori:samfund]]
[[kategori:uddannelse]]
I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.

Amtet ville imidlertid ikke være medtil at finansiere skolens drift i begyndelsen. Derfor måtte kommunen stå for udgiften alene. Først fra 1875 støttede amtet realskolen økonomisk med 600 kroner om året.

Undervisningen på [[Hjørring Realskole]] begyndte den 2.september 1872. Der var 100 elever fordelt på 4 klasser og en forrebedelsesklasse. I begyndelsen havde skolen til huse i nogle midlertidige lokaler, men den 10. januar 1873 indviede man den nye skole i Skolegade 8 ved en højtidelighed. I takt med, at antallet af elever steg blev Museumsgade 1 inddraget. Efterfølgende flyttede skolen over på den anden side af gaden, Museumsgade 2, hvor Historisk Arkiv i dag har til huse. I begyndelsen af 1900’tallet kom den store bygning i Skolegade 6 til.

Den 2. september 1947 fyldte Hjørring Gymnasium 75 år. Rektor Brodersen holdt i dagens anledning tale, hvori han blandt andet beskæftigede sig med skolens pladsproblemer. Skolens højeste ønske var derfor opførelsen af et nyt gymnasium.

Der blev i 1950’erne udarbejdet to projekter angående en fremtidig skole. Den ene mulighed var opførelsen af en helt ny skole, men den anden gik ud på at at udvide den bestående skole i [[Skolegade, Hjørring]]. Man besluttede sig for at bygge nyt. I 1954 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. Der kom 119 forslag. Det blev arkitekterne Holst, Holst og E. Meyer, der fik opgaven. Byggeriet blev påbegyndt i foråret 1956. Indvielsen af det nye gymnasium på [[Skolevangen, Hjørring]] fandt sted onsdag den 22. april 1959. Prisen for den nye skole beløb sig til 5,6 millioner kr.

Også gymnasiebygningen på Skolevangen er blevet udvidet flere gange på grund af pladsproblemer. I 1973 overgik driften til Nordjyllands Amt, og i forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007 blev det en selvejende institution. Skolen har i dag flere end 800 elever.

Hjørring Gymnasium

2013-08-09T08:39:02Z

Helbo:

[[kategori:samfund]]
[[kategori:uddannelse]]

I forbindelse med det industrielle opsving opstod behovet for en mellemlang uddannelse, der gik ud over almueskolen. I den forbindelse besluttede byrådet i 1870 at oprette en realskole. Realskolen var finansieret både af kommune, amt og stat. På finanslovene for årene 1872-75 fremgik det, at skolen årligt fik et tilskud på 1200 rigsdaler mod, at kommune og amt gav et tilsvarende beløb. Samtidig forlangte ministeriet også indflydelse på ansættelse og afskedigelse af skolens personale.

Amtet ville imidlertid ikke være medtil at finansiere skolens drift i begyndelsen. Derfor måtte kommunen stå for udgiften alene. Først fra 1875 støttede amtet realskolen økonomisk med 600 kroner om året.

Undervisningen på [[Hjørring Realskole]] begyndte den 2.september 1872. Der var 100 elever fordelt på 4 klasser og en forrebedelsesklasse. I begyndelsen havde skolen til huse i nogle midlertidige lokaler, men den 10. januar 1873 indviede man den nye skole i Skolegade 8 ved en højtidelighed. I takt med, at antallet af elever steg blev Museumsgade 1 inddraget. Efterfølgende flyttede skolen over på den anden side af gaden, Museumsgade 2, hvor Historisk Arkiv i dag har til huse. I begyndelsen af 1900’tallet kom den store bygning i Skolegade 6 til.

Den 2. september 1947 fyldte Hjørring Gymnasium 75 år. Rektor Brodersen holdt i dagens anledning tale, hvori han blandt andet beskæftigede sig med skolens pladsproblemer. Skolens højeste ønske var derfor opførelsen af et nyt gymnasium.

Der blev i 1950’erne udarbejdet to projekter angående en fremtidig skole. Den ene mulighed var opførelsen af en helt ny skole, men den anden gik ud på at at udvide den bestående skole i [[Skolegade, Hjørring]]. Man besluttede sig for at bygge nyt. I 1954 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence. Der kom 119 forslag. Det blev arkitekterne Holst, Holst og E. Meyer, der fik opgaven. Byggeriet blev påbegyndt i foråret 1956. Indvielsen af det nye gymnasium på [[Skolevangen, Hjørring]] fandt sted onsdag den 22. april 1959. Prisen for den nye skole beløb sig til 5,6 millioner kr.

Også gymnasiebygningen på Skolevangen er blevet udvidet flere gange på grund af pladsproblemer. I 1973 overgik driften til Nordjyllands Amt, og i forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007 blev det en selvejende institution. Skolen har i dag flere end 800 elever.

Fil:KirstineLund1852-1948.JPG

2013-08-09T08:35:06Z

Helbo: Fotograf Kirstine Thomine Sørine Lund, Jernbanegade 24, Hjørring, med døtrene Petra, Agnes og Ella. Datering: ca. 1888

Fotograf Kirstine Thomine Sørine Lund, Jernbanegade 24, Hjørring,
med døtrene Petra, Agnes og Ella.

Datering: ca. 1888

Svanelundsrevyerne, Hjørring

2013-08-09T08:24:40Z

Helbo:

I en årrække blev der om sommeren afholdt revy-forestillinger i [[Pavillonen]] i [[Svanelunden]]. Svanelundsrevyernes storhedstid var 1920’erne, men allerede omkring århundredskiftet blev der spillet revy i [[Svanelunden]].
[[Fil:Svanelundsrevyen.jpg|200px|thumbnail|left|Winie Sisters. 1 fra venstre: Thyra Danielsen 2 fra venstre: Ellen Lundgren]]
I forestillingerne yndede man at gøre grin med byens spidser og prominente navne som [[Sophus Thomsen (1852-1937)|Sophus Thomsen]], Møller Lee og Holger Friis gik heller ikke fri. [[Sophus Thomsen (1852-1937)|Sophus Thomsen]], der blandt andet var formand for [[Hjørring Håndværker- og Borgerforening]] var i andre sammenhænge selv et kendt ansigt på de skrå brædder og allerede som barn debuterede hans datter, Ingeborg, på scenen i [[Svanelunden]]. Hun kunne blandt andet ses i forestillingen om de syv små dværge i 1920.

Ud over de mere spøjse indslag i revyerne var der også tra-dition for at bruge lejligheden til at hylde byen. Som for eksempel nummeret ”Hjørring Pris,” der blev fremført af Johannes Larsen i revyen 1924 og som indledtes med ordene: ” Hvor paa min Færden, jeg kommer i Verden, mindes jeg altid den ældgamle Stad. Mit hjerte det banker, Du har mine Tanker – Hjørring – Dit navn gør mig lyk’lig og glad.”

Initiativtageren til Hjørring revyen anno 1973, Harry Andersen, var selv en garvet revy-skuespiller, der havde haft kronede dage i forestillingerne i Svanelunden. Harry Andersens glansnummer var visen ”Gaa, Gaa, Gaa,” som han fremførte i 1923.

Den handlede om en Ford, der hele tiden gik i stå og indledtes med: ”Jeg en Dag af en Ven fik Visit, han en Bil havde købt på kredit, han praled’ med, at den ku’ løbe – som den var betalt. Vi skulde prøve den, jeg tog Plads – tænk, hvor galt, for det var dog det dummeste, jeg endnu har gjort, og hvert andet Øjeblik saa gik Kassen s’gu i Staa, Jeg la’ slet ikke Mærke til, det var en Ford, saa næste Gang saa vil jeg hel’re:,:Gaa.:,: Efter stjernestunderne på scenen fungerede Harry Andersen i en periode også som direktør for revyen i [[Svanelunden]].

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Kunst, Litteratur og Musik]]

Fil:Svanelundsrevyen.jpg

2013-08-09T08:22:52Z

Helbo: Sommerrevy, akrobatnummer med Winie Sisters. 1 fra venstre: Thyra Danielsen 2 fra venstre: Ellen Lundgren Fotograf: Franz Christensen, Hjørring Datering: 1931

Sommerrevy, akrobatnummer med Winie Sisters.
1 fra venstre: Thyra Danielsen
2 fra venstre: Ellen Lundgren

Fotograf: Franz Christensen, Hjørring
Datering: 1931

Svanelundsrevyerne, Hjørring

2013-08-09T08:18:27Z

Helbo:

I en årrække blev der om sommeren afholdt revy-forestillinger i [[Pavillonen]] i [[Svanelunden]]. Svanelundsrevyernes storhedstid var 1920’erne, men allerede omkring århundredskiftet blev der spillet revy i [[Svanelunden]].

I forestillingerne yndede man at gøre grin med byens spidser og prominente navne som [[Sophus Thomsen (1852-1937)|Sophus Thomsen]], Møller Lee og Holger Friis gik heller ikke fri. [[Sophus Thomsen (1852-1937)|Sophus Thomsen]], der blandt andet var formand for [[Hjørring Håndværker- og Borgerforening]] var i andre sammenhænge selv et kendt ansigt på de skrå brædder og allerede som barn debuterede hans datter, Ingeborg, på scenen i [[Svanelunden]]. Hun kunne blandt andet ses i forestillingen om de syv små dværge i 1920.

Ud over de mere spøjse indslag i revyerne var der også tra-dition for at bruge lejligheden til at hylde byen. Som for eksempel nummeret ”Hjørring Pris,” der blev fremført af Johannes Larsen i revyen 1924 og som indledtes med ordene: ” Hvor paa min Færden, jeg kommer i Verden, mindes jeg altid den ældgamle Stad. Mit hjerte det banker, Du har mine Tanker – Hjørring – Dit navn gør mig lyk’lig og glad.”

Initiativtageren til Hjørring revyen anno 1973, Harry Andersen, var selv en garvet revy-skuespiller, der havde haft kronede dage i forestillingerne i Svanelunden. Harry Andersens glansnummer var visen ”Gaa, Gaa, Gaa,” som han fremførte i 1923.

Den handlede om en Ford, der hele tiden gik i stå og indledtes med: ”Jeg en Dag af en Ven fik Visit, han en Bil havde købt på kredit, han praled’ med, at den ku’ løbe – som den var betalt. Vi skulde prøve den, jeg tog Plads – tænk, hvor galt, for det var dog det dummeste, jeg endnu har gjort, og hvert andet Øjeblik saa gik Kassen s’gu i Staa, Jeg la’ slet ikke Mærke til, det var en Ford, saa næste Gang saa vil jeg hel’re:,:Gaa.:,: Efter stjernestunderne på scenen fungerede Harry Andersen i en periode også som direktør for revyen i [[Svanelunden]].

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Kunst, Litteratur og Musik]]

Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2013-08-09T08:16:22Z

Helbo:

[[kategori:Natur]]
[[kategori:Skove, Parker og Plantager]]
[[Fil:Sct. KnudsKilde.JPG|thumb|350px|Sct. Knuds Kilde]]
Sct. Knuds Kilde er et 9,5 ha stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] vestlige del.

Parken blev anlagt i 1904 af Hjørring kommune, på det der dengang var byens fattigjord uden for selve byen. Anlæggelsen skete efter opfordring fra museumsmanden [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|Lønborg Friis]]. På stedet lå en hellig kilde,
oprindeligt indviet til Sct. Knud (Knud Hertug eller Knud den hellige).

Kilden havde fra middelalderen stor betydning som valfartssted, ikke blot for beboerne i Hjørring, men for en stor del af Vendsyssel. I middelalderen havde der også været et kapel på stedet, men dette gik sandsynligvis til grunde efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen_i_Danmark Reformationen].
Den hellige kilde blev besøgt indtil sidste halvdel af 1800-tallet, hvorefter søgningen begyndte at mindskes. I 1887 blev den tilkastet og herefter glemt. 1903 blev kilden oprenset igen, og traditionen med kildefest på stedet Sct. Hans aften blev genoplivet. Året efter blev området omkring kilden tilplantet med nåletræer, og en dam blev anlagt. Tre år senere fik parken yderligere to damme.

1909 blev Sct. Knuds Kilde til en historisk mindepark, idet der, igen på initiativ af Lønborg Friis, blev opstillet [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|22 granitmindesten]] over historiske begivenheder af betydning for Vendsyssel og over udvalgte vendelboer. Senere er yderligere tre sten blevet stillet op.
Ud over mindestenene er der i parken opstillet et bronzerelief af [http://da.wikipedia.org/wiki/Enrico_Dalgas Enrico Dalgas] udført af Lemmich.

I midten af 1930’erne påbegyndte man at udskifte nåletræerne med løvtræer, en proces der først var helt tilendebragt omkring 1970, hvor der også blev anlagt en stor legeplads i forbindelse med parkanlægget.

I 1943 blev den ene af de tre søer opfyldt. Midt gennem dette område løber nu det rene kildevand, og stedet er i dag et vådområde med et spændende dyre- og planteliv.

I 1943 blev der også anlagt et meget stort friluftsteater i parken. De første mange år blev det brugt flittigt, men interessen blev med tiden mindre, og fra sommeren 1968 blev scenen helt opgivet. I 1992 efter 24 år
som spøgelsesteater", blev teateret dog atter taget i brug, og er siden blevet anvendt med succes af "[[Hjørring Sommerspil]]" hver sommer.

Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2013-08-09T08:15:56Z

Helbo:

[[kategori:Natur]]
[[kategori:Skove, Parker og Plantager]]
[[Fil:Sct. KnudsKilde.JPG
|thumb|350px|Sct. Knuds Kilde]]
Sct. Knuds Kilde er et 9,5 ha stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] vestlige del.

Parken blev anlagt i 1904 af Hjørring kommune, på det der dengang var byens fattigjord uden for selve byen. Anlæggelsen skete efter opfordring fra museumsmanden [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|Lønborg Friis]]. På stedet lå en hellig kilde,
oprindeligt indviet til Sct. Knud (Knud Hertug eller Knud den hellige).

Kilden havde fra middelalderen stor betydning som valfartssted, ikke blot for beboerne i Hjørring, men for en stor del af Vendsyssel. I middelalderen havde der også været et kapel på stedet, men dette gik sandsynligvis til grunde efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen_i_Danmark Reformationen].
Den hellige kilde blev besøgt indtil sidste halvdel af 1800-tallet, hvorefter søgningen begyndte at mindskes. I 1887 blev den tilkastet og herefter glemt. 1903 blev kilden oprenset igen, og traditionen med kildefest på stedet Sct. Hans aften blev genoplivet. Året efter blev området omkring kilden tilplantet med nåletræer, og en dam blev anlagt. Tre år senere fik parken yderligere to damme.

1909 blev Sct. Knuds Kilde til en historisk mindepark, idet der, igen på initiativ af Lønborg Friis, blev opstillet [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|22 granitmindesten]] over historiske begivenheder af betydning for Vendsyssel og over udvalgte vendelboer. Senere er yderligere tre sten blevet stillet op.
Ud over mindestenene er der i parken opstillet et bronzerelief af [http://da.wikipedia.org/wiki/Enrico_Dalgas Enrico Dalgas] udført af Lemmich.

I midten af 1930’erne påbegyndte man at udskifte nåletræerne med løvtræer, en proces der først var helt tilendebragt omkring 1970, hvor der også blev anlagt en stor legeplads i forbindelse med parkanlægget.

I 1943 blev den ene af de tre søer opfyldt. Midt gennem dette område løber nu det rene kildevand, og stedet er i dag et vådområde med et spændende dyre- og planteliv.

I 1943 blev der også anlagt et meget stort friluftsteater i parken. De første mange år blev det brugt flittigt, men interessen blev med tiden mindre, og fra sommeren 1968 blev scenen helt opgivet. I 1992 efter 24 år
som spøgelsesteater", blev teateret dog atter taget i brug, og er siden blevet anvendt med succes af "[[Hjørring Sommerspil]]" hver sommer.

Fil:Sct. KnudsKilde.JPG

2013-08-09T08:15:23Z

Helbo: Sct. Knuds Kilde Fotograf: Politikens Telegramhal, tlf. 47 Hjørring, nr. 9395

Sct. Knuds Kilde
Fotograf: Politikens Telegramhal, tlf. 47 Hjørring, nr. 9395

Christiansgave, Hjørring

2013-08-09T08:10:00Z

Helbo:

[[Fil:Christiansgave2.JPG|300px|thumbnail|Christiansgave ca. 1905-1910 ]]
I 1821 anlagde staten en planteskole i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] på fattigjorden syd for byen.
1843 forærede [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_8. kong Christian VIII] arealet til byen, der som tak gav stedet navnet Christiansgave - i folkemunde blev stedet dog i mange år kaldt "Plantagen".

Området blev efterhånden til et smukt parkanlæg beplantet med blomster, træer og buske, ikke mindst takket være [[Nielsen, Jørgen Høygaard (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen]], som fra 1860erne var plantageinspektør på byrådets vegne. I årenes løb blev der også opstillet mindesmærker og et springvand i parken. Grundlovsdag 1866 blev der, på initiativ af [[Nielsen, Christian Høygaard (1809-1881)|Christian H. Nielsen]], opstillet en buste af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_7. Frederik VII], grundlovens giver. 1883 blev der rejst en buste af Christian H. Nielsen selv, og i 1920 blev der opstillet en billedstøtte af redaktør [[Vilhelm Carlsen (1850-1914)|Vilhelm Carlsen]].

I mange år blev der holdt grundlovsfester i Christiansgave. Overskuddet fra disse fester blev opsparet i Grundlovsfesternes Fond, og i 1904 havde man opsparet penge nok, 1000 kr, til anskaffelse af et springvand, der blev opstillet i parken. I dag (2003) står busterne af Frederik VII og Vilhelm Carlsen stadig på deres plads i Christiansgave, mens busten af Jørgen H. Nielsen er blevet opstillet et helt andet sted i byen, og springvandet helt er fjernet.

Kilde: [http://www.vhm.dk/page.asp?objectid=120&zcs=2 Hjørring historie nr. 16, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: Natur]]
[[kategori: Skove, Parker og Plantager]]
[[kategori: Lokaliteter]]

Christiansgave, Hjørring

2013-08-09T07:33:11Z

Helbo:

[[Fil:Christiansgave2.JPG|300px|thumbnail|Christiansgave ca. 1905-1910 ]]
I 1821 anlagde staten en planteskole i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] på fattigjorden syd for byen.
1843 forærede [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_8. kong Christian VIII] arealet til byen, der som tak gav stedet navnet Christiansgave - i folkemunde blev stedet dog i mange år kaldt "Plantagen".

Området blev efterhånden til et smukt parkanlæg beplantet med blomster, træer og buske, ikke mindst takket være [[Nielsen, Jørgen Høygaard (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen]], som fra 1860erne var plantageinspektør på byrådets vegne. I årenes løb blev der også opstillet mindesmærker og et springvand i parken. Grundlovsdag 1866 blev der, på initiativ af [[Nielsen, Christian Høygaard (1809-1881)|Christian H. Nielsen]], opstillet en buste af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_7. Frederik VII], grundlovens giver. 1883 blev der rejst en buste af Christian H. Nielsen selv, og i 1920 blev der opstillet en billedstøtte af redaktør [[Vilhelm Carlsen (1850-1914)|Vilhelm Carlsen]].

[[Fil:Christiansgave.JPG|200px|thumbnail|Christiansgave]]
I mange år blev der holdt grundlovsfester i Christiansgave. Overskuddet fra disse fester blev opsparet i Grundlovsfesternes Fond, og i 1904 havde man opsparet penge nok, 1000 kr, til anskaffelse af et springvand, der blev opstillet i parken. I dag (2003) står busterne af Frederik VII og Vilhelm Carlsen stadig på deres plads i Christiansgave, mens busten af Jørgen H. Nielsen er blevet opstillet et helt andet sted i byen, og springvandet helt er fjernet.

Kilde: [http://www.vhm.dk/page.asp?objectid=120&zcs=2 Hjørring historie nr. 16, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: Natur]]
[[kategori: Skove, Parker og Plantager]]
[[kategori: Lokaliteter]]

Christiansgave, Hjørring

2013-08-09T07:29:42Z

Helbo:

[[Fil:Christiansgave2.JPG|300px|thumbnail|Christiansgave ca. 1905-1910 ]]
I 1821 anlagde staten en planteskole i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] på fattigjorden syd for byen.
1843 forærede [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_8. kong Christian VIII] arealet til byen, der som tak gav stedet navnet Christiansgave - i folkemunde blev stedet dog i mange år kaldt "Plantagen".

Området blev efterhånden til et smukt parkanlæg beplantet med blomster, træer og buske, ikke mindst takket være [[Nielsen, Jørgen Høygaard (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen]], som fra 1860erne var plantageinspektør på byrådets vegne. I årenes løb blev der også opstillet mindesmærker og et springvand i parken. Grundlovsdag 1866 blev der, på initiativ af [[Nielsen, Christian Høygaard (1809-1881)|Christian H. Nielsen]], opstillet en buste af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_7. Frederik VII], grundlovens giver. 1883 blev der rejst en buste af Christian H. Nielsen selv, og i 1920 blev der opstillet en billedstøtte af redaktør [[Vilhelm Carlsen (1850-1914)|Vilhelm Carlsen]].

[[Fil:Christiansgave.JPG|300px|thumbnail|Christiansgave]]
I mange år blev der holdt grundlovsfester i Christiansgave. Overskuddet fra disse fester blev opsparet i Grundlovsfesternes Fond, og i 1904 havde man opsparet penge nok, 1000 kr, til anskaffelse af et springvand, der blev opstillet i parken. I dag (2003) står busterne af Frederik VII og Vilhelm Carlsen stadig på deres plads i Christiansgave, mens busten af Jørgen H. Nielsen er blevet opstillet et helt andet sted i byen, og springvandet helt er fjernet.

Kilde: [http://www.vhm.dk/page.asp?objectid=120&zcs=2 Hjørring historie nr. 16, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: Natur]]
[[kategori: Skove, Parker og Plantager]]
[[kategori: Lokaliteter]]

Fil:Christiansgave2.JPG

2013-08-09T07:25:13Z

Helbo:

Christiansgave. Springvandet i parkens sydvestlige del, set mod syd. I forgrunden kvinde(barnepige) og to børn.
1 fra venstre: Ingeborg Carlsen
2 fra venstre: Åse Carlsen
3 fra venstre: pigen Anna
Fotograf: Stenders Forlag, Eneret.

Fil:Christiansgave2.JPG

2013-08-09T07:23:30Z

Helbo: Christiansgave. Springvandet i parkens sydvestlige del, set mod syd. I forgrunden kvinde(barnepige) og to børn. 1 fra venstre: Ingeborg Carlsen 2 fra venstre: Åse Carlsen 3 fra venstre: pigen Anna

Christiansgave. Springvandet i parkens sydvestlige del, set mod syd. I forgrunden kvinde(barnepige) og to børn.
1 fra venstre: Ingeborg Carlsen
2 fra venstre: Åse Carlsen
3 fra venstre: pigen Anna

Hirtshals Fyr

2013-08-08T12:37:09Z

Helbo:

[[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]]
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.

Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.
[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Ejendomme]]

Kategori:Butikker

2013-08-08T10:25:06Z

Helbo:

{| cellspacing=3
|- valign="top"
|bgcolor="DDDDDC" style="border:3px solid #4E4848;padding:1em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;"|

Kategorien Butikker indeholder de artikler, der omhandler butikker enten en enkelt butik eller en hel kæde.

Tornby gamle Købmandsgård

2013-08-08T10:24:51Z

Helbo:

[[Fil:TornbyKøbmandsgårdude.JPG|300px|thumbnail|Tornby Købmandsgård 1975]]
Købmandsgårdens historie starter i 1827, hvor Mette Ovesdatter og Søren Jensen overtager gården.Søren var en dygtig handelsmand, som opkøbte grise og kreaturer, der blev slagtet og nedsaltet og senere solgt til nordmændene sammen med korn og smør. Af nordmændene købte han træ, støbegods og tjære. Han blev skudehandler fra Tornby strand, og fik bygget et eget skib til dette formål.

Mette og Søren var meget respekteret på egnen. De var redelige, gæstfrie og gavmilde overfor sognets fattige.I 1857 overtog sønnen Mads Chr. Sørensen gården. Det var skudehandelens og købmandsgårdens storhedstid. Mads var som sin far en reel handelsmand, som hellere gav for meget end for lidt for de opkøbte varer. Der kom flere skibe til, som sejlede til Norge, men også til England og Hamburg.
Sidst i 1800-tallet ophørte skudehandelen bl.a. på grund af havnene i Ålborg og Frederikshavn samt jernbaner og bedre veje.
[[Fil:Tornby Købmandsgårdinde.JPG|300px|thumbnail|Eva Christensen i Tornby gamle Købmandsgård, 1980. ]]
Efter Mads Chr. Sørensens død i 1906 blev købmandsgården afhændet til fremmede, og fra 1941 blev købmandsgården drevet af Eva og Poul Christensen. Der var ikke ændret væsentligt på det oprindelige inventar i butikken fra 1860.
Eva solgte købmandsgården i 1991. Hun var blevet enke nogle år forinden. Indtil da havde man kunnet købe spegesild direkte fra tønden, friskmalet kaffe, brun sæbe, børster, bismarcksklumper og engelsk lakrids.
Et halvt år efter lukningen gik 10 lokale foreninger og institutioner, samt en række enkeltpersoner sammen om at forsøge at bevare den gamle købmandsgård, og i 1992 oprettedes ”Den selvejende institution Tornby gamle Købmandsgaard”. Institutionen har bl.a. til formål at bevare den gamle købmandshandel, så kunder kan handle med gammeldags købmandsvarer og egns typiske produkter, samt informere om købmandsgårdens historie og om skudehandelens betydning for befolkningen.

[[Kategori:Erhverv|K]]
[[Kategori:Butikker|K]]

Tornby gamle Købmandsgård

2013-08-08T10:23:16Z

Helbo:

Fil:TornbyKøbmandsgårdude.JPG

2013-08-08T10:19:57Z

Helbo: Tornby gamle Købmandsgård, 1975

Tornby gamle Købmandsgård, 1975

Fil:Tornby Købmandsgårdinde.JPG

2013-08-08T10:18:01Z

Helbo: Eva Christensen i Tornby gamle Købmandsgård, 1980

Eva Christensen i Tornby gamle Købmandsgård, 1980

Tornby gamle Købmandsgård

2013-08-08T10:15:13Z

Helbo:

Købmandsgårdens historie starter i 1827, hvor Mette Ovesdatter og Søren Jensen overtager gården.Søren var en dygtig handelsmand, som opkøbte grise og kreaturer, der blev slagtet og nedsaltet og senere solgt til nordmændene sammen med korn og smør. Af nordmændene købte han træ, støbegods og tjære. Han blev skudehandler fra Tornby strand, og fik bygget et eget skib til dette formål.

Mette og Søren var meget respekteret på egnen. De var redelige, gæstfrie og gavmilde overfor sognets fattige.I 1857 overtog sønnen Mads Chr. Sørensen gården. Det var skudehandelens og købmandsgårdens storhedstid. Mads var som sin far en reel handelsmand, som hellere gav for meget end for lidt for de opkøbte varer. Der kom flere skibe til, som sejlede til Norge, men også til England og Hamburg.
Sidst i 1800-tallet ophørte skudehandelen bl.a. på grund af havnene i Ålborg og Frederikshavn samt jernbaner og bedre veje.
Efter Mads Chr. Sørensens død i 1906 blev købmandsgården afhændet til fremmede, og fra 1941 blev købmandsgården drevet af Eva og Poul Christensen. Der var ikke ændret væsentligt på det oprindelige inventar i butikken fra 1860.
Eva solgte købmandsgården i 1991. Hun var blevet enke nogle år forinden. Indtil da havde man kunnet købe spegesild direkte fra tønden, friskmalet kaffe, brun sæbe, børster, bismarcksklumper og engelsk lakrids.
Et halvt år efter lukningen gik 10 lokale foreninger og institutioner, samt en række enkeltpersoner sammen om at forsøge at bevare den gamle købmandsgård, og i 1992 oprettedes ”Den selvejende institution Tornby gamle Købmandsgaard”. Institutionen har bl.a. til formål at bevare den gamle købmandshandel, så kunder kan handle med gammeldags købmandsvarer og egns typiske produkter, samt informere om købmandsgårdens historie og om skudehandelens betydning for befolkningen.

Tornby gamle Købmandsgård

2013-08-08T10:15:05Z

Helbo: Oprettede siden med 'Købmandsgårdens historie starter i 1827, hvor Mette Ovesdatter og Søren Jensen overtager gården.Søren var en dygtig handelsmand, som opkøbte grise og kreaturer, der bl...'

Hirtshals Fyr

2013-08-08T10:08:06Z

Helbo:

[[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]]
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.
[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Ejendomme]]

Hirtshals Fyr

2013-08-08T10:07:40Z

Helbo:

[[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]]
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892 (Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.
[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Ejendomme]]

Hirtshals Fyr

2013-08-08T10:06:04Z

Helbo:

[[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]]
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892 (Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.

Fil:Hirtshals Fyr.JPG

2013-08-08T10:05:05Z

Helbo: Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen

Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:58:38Z

Helbo:

Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892 (Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:58:20Z

Helbo:

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:57:52Z

Helbo:

Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892 (Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals] Fyr 1862 til i dag. Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:56:54Z

Helbo:

Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892 (Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)

http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Fyr 1862 til i dag. Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:56:15Z

Helbo:

Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892 (Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)

http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.htmlHirtshals Fyr 1862 til i dag. Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:53:11Z

Helbo:

Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31
http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892 (Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)
http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.htmlHirtshals Fyr 1862 til i dag. Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:52:28Z

Helbo:

Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stensbjerg 22 m over havets overflade således at fyrets fokushøjde = lyskeglens højde over havoverfladen er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen for-synet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg 10. batteri bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.Til brug i tåget vejr blev fyranlægget i 1914 forsynet med sirenehus med 2 store kobberrør som sirener. De blev 1958 erstattet af et supertyfonanlæg som fungerede frem til 1997.
Fra starten i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energi-kilde, fra 1914 til 1947 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 1500 watt som af den første, faste linse forstærkes til 100.000 lys og af de roterende linser udenpå til 1 1/4 mil lys. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. Hvis der går en pære sidder der en ekstra som så omgående går i gang. De gamle beboelser tjener i dag som cafë og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken 1871-1955 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken. Alle forbipasserende skibe skulle give sig til kende med flagkoder og blev ført til protokols på signalstationen. Fra 1902 blev systemet afløst af telefonen.
I 1963 blev der rejst en radiomast og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31http://www.frederikshavn.dk/danmark/hirtshals-fyr-gdk594892(Hirtshals Fyr. Toppen af Danmark)http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.htmlHirtshals Fyr 1862 til i dag. Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.

Hirtshals Fyr

2013-08-08T09:51:24Z

Helbo: Oprettede siden med 'Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1860 og det blev tændt 1. gang den 1. januar 1863. Tårnet var opført i røde mursten bekl...'