Svanelunden, Hjørring

2013-06-28T11:13:55Z

Arkiv:

Svanelunden, Hjørring

2013-06-28T11:11:46Z

Arkiv:

Svanelunden, Hjørring

2013-06-28T11:10:27Z

Arkiv: Oprettede siden med ' <big>Svanelunden blev anlagt på initiativ af købmand Jørgen H. Nielsen i 1878, på dét der dengang var nogle nøgne bakker syd for jernbanestationen. Arealet var ejet a...'

Hirtshals gl. station

2013-06-28T10:10:25Z

Arkiv:

<big>Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals fortæller sin helt egen historie. Den var placeret ud fra en samlet byplan for Hirtshals by fra 1922. Folk slog sig dog ikke ned hvor man i byplanen havde forestillet sig det, og stationen kom simpelthen til at ligge for langt udenfor byen. Der blev i første omgang sat en såkaldt banebus ind, med forskellige stoppesteder i byen, for at samle passagerer, der skulle med toget. Det var dog ikke holdbart i længden. Stationen blev derfor nedlagt allerede i 1928, og en ny midlertidig station blev oprettet ved havnen i nærheden af den eksisterende bebyggelse, og den ”gamle” station blev lavet til trinbræt. I 1939 blev den eksisterende havneadministrationsbygning fra 1920 ombygget til ny stationsbygning, til afløsning af den midlertidige. Den gamle stationsbygning i Hirtshals fortæller således ved sin blotte tilstedeværelse historien om en forfejlet planlægning i Hirtshals by.</big> <big></big>

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Samfund]]
[[kategori: Trafik og Transport]]

Hirtshals gl. station

2013-06-28T10:08:18Z

Arkiv: Oprettede siden med ' <big>Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals fortæller sin helt egen historie. Den var placeret ud fra en samlet byplan for Hirtshals by fra 1922. Folk slog s...'

Hjørringrevyen

2013-06-28T09:53:54Z

Arkiv:

<big>Hjørringrevyen var gennem en årrække et af Hjørrings helt store varemærker.

Der har været [[Teaterbazar|revy-forestillinger]] i Hjørring helt tilbage til 1800-tallet, men det var først i 1973, at revyen i sin nuværende form fik sin begyndelse. Startskuddet kom fra den tidligere revyskuespiller Harry Andersen, som tog initiativ til, at byen skulle have en stor professionel revy.

Tekstforfatteren Thøger Olesen var tovholder på denne første Hjørringrevy og det lykkedes ham at få blandt andre Eddie Skoller, Jesper Klein og Peter Schrøder med på de skrå brædder. Thøger Olesen var revydirektør indtil 1976, hvorefter Eddie Skoller overtog posten. I 1979 overtog Per Pallesen direktørposten og over de næste årtier udviklede Hjørring sig til en af frontløberne inden for revy-kunst.

I 1993, ved revyens 20-års jubilæum, begyndte det at gå ned ad bakke og efter revyen 2005 var det helt slut med Hjørring-revyer – i nogle år. Revyen blev nemlig genoplivet i 2011 og er igen en årlig tilbagevendende begivenhed i Hjørring.
</big><big></big>

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Kunst, Litteratur og Musik]]

The Crescent, Mårup

2013-06-28T09:51:19Z

Arkiv:

<big>Den engelske fregat The Crescent sejlede fra Yarmouth i England den 29. November 1808 mod Göteborg med forsyninger og mandskab til den engelske Østersøflåde, som lå i vinterhavn der. Foruden kapajnen, John Temple, og besætningen befandt der sig nogle få passagerer og to engelske lodser ombord.

Den 5. december, ved daggry fik man landkending af Norge. Kl. 13.00 målte man vanddybden til 25 favne(fod), kl. 14.00 til 18 fod og kl. 15.00 til 14 fod. Kort efter blev det meddelt, at man kunne se land. Lodserne om bord erklærede, at de vidste nøjagtig hvor skibet befandt sig, og at det kunne drive uden fare. Pludselig blev der loddet 8, 7, 6, og så 9 og 10 favne vand, men lodserne erklærede stadig at alt var i orden - The Crescent skulle blot holdes på samme kurs indtil daggry.

Om aftenen, omkring kl. 22, gik skibet alligevel på grund i slud og høj sø. Først prøvede man af få skibet af grunden ved hjælp af sejlene, men det mislykkedes. Så satte man alle bådene, undtagen den mindste, i vandet for at sejle ud med et anker og en trosse, så skibet kunne varpe sig fri af grunden, men det viste sig hurtigt at være umuligt på grund af strømstyrken.

Situationen om bord på The Crescent blev hvert øjeblik mere og mere alvorlig. Stormen tog til i styrke, og vinden blæste nu direkte på kysten og tvang skibet yderligere på grund. I et sidste forsøg på at redde skibet befalede kaptajn Temple, at man skulle lade bov-ankeret gå og lette skibet ved at kaste kanoner, krudt og kugler overbord. Det hjalp ikke. Nu begyndte vandet at komme, og proviant fra lasten blev kastet overbord.

Det viste sig hurtigt, at det var nytteløst at pumpe, og da ankertovet til sidst sprang, forsvandt det sidste håb om at redde skibet. Kl. 6.30 om morgenen den 6. december blev masterne kappet på kaptajn Temple’s ordre, og skibet lå nu som et hjælpeløst vrag. Bådene, som havde ligget fortøjet med folk om bord, havde sprængt fortøjningerne og folkene ombord styrede mod kysten. Én af bådene kæntrede, og besætningen druknede, men resten af bådene nåede sikkert i land.

Stormen vedblev at tage til i styrke, og ved daggry var folkene ombord på vraget fuldstændig udmattede efter 14 timers forsøg på at redde skibet.

Kl.13.00 blev alle kræfter sat ind på at bygge en tømmerflåde, som blev fremstillet af bomme og master.

Kl.14.00 blev tømmerflåden søsat, blandt andet bemandet med de syge. Alle blev udstyret med en kort line, for at de kunne binde sig til tømmerflåden. På vej mod kysten skyllede bølgerne over folkene ombord på flåden. Der var 21/2 mil til kysten. På flåden stod de i vand til langt op på livet, og hver bølge der skyllede over flåden tog en eller flere med sig. Nogle reddede sig dog ombord igen. 7 mand forsvandt på turen til land, og nogle omkom af kulde og udmattelse, men resten omkring halvdelen reddede sig i land i live.

En anden flåde blev påbegyndt ombord på The Crescent, men den blev aldrig fuldført. Dækket blev fyldt med vand, og man måtte redde sig så godt man nu kunne. Selv den lille jolle blev sat i den høje sø. Adskillige sprang overbord fra The Crescent for at komme med jollen, men dens besætning måtte med magt forhindre dette. Imod alle odds nåede jollen ind til land.

[[kategori:Kultur og Fritid|Crescent]]
[[kategori:Begivenheder|Crescent]]

</big><big></big>

The Crescent, Mårup

2013-06-28T09:49:20Z

Arkiv:

The Crescent, Mårup

2013-06-28T09:48:27Z

Arkiv:

<big>Den engelske fregat The Crescent sejlede fra Yarmouth i England den 29. November 1808 mod Göteborg med forsyninger og mandskab til den engelske Østersøflåde, som lå i vinterhavn der. Foruden kapajnen, John Temple, og besætningen befandt der sig nogle få passagerer og to engelske lodser ombord.

Den 5. december, ved daggry fik man landkending af Norge. Kl. 13.00 målte man vanddybden til 25 favne(fod), kl. 14.00 til 18 fod og kl. 15.00 til 14 fod. Kort efter blev det meddelt, at man kunne se land. Lodserne om bord erklærede, at de vidste nøjagtig hvor skibet befandt sig, og at det kunne drive uden fare. Pludselig blev der loddet 8, 7, 6, og så 9 og 10 favne vand, men lodserne erklærede stadig at alt var i orden - The Crescent skulle blot holdes på samme kurs indtil daggry.

Om aftenen, omkring kl. 22, gik skibet alligevel på grund i slud og høj sø. Først prøvede man af få skibet af grunden ved hjælp af sejlene, men det mislykkedes. Så satte man alle bådene, undtagen den mindste, i vandet for at sejle ud med et anker og en trosse, så skibet kunne varpe sig fri af grunden, men det viste sig hurtigt at være umuligt på grund af strømstyrken.

Situationen om bord på The Crescent blev hvert øjeblik mere og mere alvorlig. Stormen tog til i styrke, og vinden blæste nu direkte på kysten og tvang skibet yderligere på grund. I et sidste forsøg på at redde skibet befalede kaptajn Temple, at man skulle lade bov-ankeret gå og lette skibet ved at kaste kanoner, krudt og kugler overbord. Det hjalp ikke. Nu begyndte vandet at komme, og proviant fra lasten blev kastet overbord.

Det viste sig hurtigt, at det var nytteløst at pumpe, og da ankertovet til sidst sprang, forsvandt det sidste håb om at redde skibet. Kl. 6.30 om morgenen den 6. december blev masterne kappet på kaptajn Temple’s ordre, og skibet lå nu som et hjælpeløst vrag. Bådene, som havde ligget fortøjet med folk om bord, havde sprængt fortøjningerne og folkene ombord styrede mod kysten. Én af bådene kæntrede, og besætningen druknede, men resten af bådene nåede sikkert i land.

Stormen vedblev at tage til i styrke, og ved daggry var folkene ombord på vraget fuldstændig udmattede efter 14 timers forsøg på at redde skibet.

Kl.13.00 blev alle kræfter sat ind på at bygge en tømmerflåde, som blev fremstillet af bomme og master.

Kl.14.00 blev tømmerflåden søsat, blandt andet bemandet med de syge. Alle blev udstyret med en kort line, for at de kunne binde sig til tømmerflåden. På vej mod kysten skyllede bølgerne over folkene ombord på flåden. Der var 21/2 mil til kysten. På flåden stod de i vand til langt op på livet, og hver bølge der skyllede over flåden tog en eller flere med sig. Nogle reddede sig dog ombord igen. 7 mand forsvandt på turen til land, og nogle omkom af kulde og udmattelse, men resten omkring halvdelen reddede sig i land i live.

En anden flåde blev påbegyndt ombord på The Crescent, men den blev aldrig fuldført. Dækket blev fyldt med vand, og man måtte redde sig så godt man nu kunne. Selv den lille jolle blev sat i den høje sø. Adskillige sprang overbord fra The Crescent for at komme med jollen, men dens besætning måtte med magt forhindre dette. Imod alle odds nåede jollen ind til land.

[[kategori: Crescent|Kultur og Fritid]]
[[kategori: Crescent|Begivenheder]]

</big><big></big>

The Crescent, Mårup

2013-06-28T09:45:24Z

Arkiv:

<big>Den engelske fregat The Crescent sejlede fra Yarmouth i England den 29. November 1808 mod Göteborg med forsyninger og mandskab til den engelske Østersøflåde, som lå i vinterhavn der. Foruden kapajnen, John Temple, og besætningen befandt der sig nogle få passagerer og to engelske lodser ombord.

Den 5. december, ved daggry fik man landkending af Norge. Kl. 13.00 målte man vanddybden til 25 favne(fod), kl. 14.00 til 18 fod og kl. 15.00 til 14 fod. Kort efter blev det meddelt, at man kunne se land. Lodserne om bord erklærede, at de vidste nøjagtig hvor skibet befandt sig, og at det kunne drive uden fare. Pludselig blev der loddet 8, 7, 6, og så 9 og 10 favne vand, men lodserne erklærede stadig at alt var i orden - The Crescent skulle blot holdes på samme kurs indtil daggry.

Om aftenen, omkring kl. 22, gik skibet alligevel på grund i slud og høj sø. Først prøvede man af få skibet af grunden ved hjælp af sejlene, men det mislykkedes. Så satte man alle bådene, undtagen den mindste, i vandet for at sejle ud med et anker og en trosse, så skibet kunne varpe sig fri af grunden, men det viste sig hurtigt at være umuligt på grund af strømstyrken.

Situationen om bord på The Crescent blev hvert øjeblik mere og mere alvorlig. Stormen tog til i styrke, og vinden blæste nu direkte på kysten og tvang skibet yderligere på grund. I et sidste forsøg på at redde skibet befalede kaptajn Temple, at man skulle lade bov-ankeret gå og lette skibet ved at kaste kanoner, krudt og kugler overbord. Det hjalp ikke. Nu begyndte vandet at komme, og proviant fra lasten blev kastet overbord.

Det viste sig hurtigt, at det var nytteløst at pumpe, og da ankertovet til sidst sprang, forsvandt det sidste håb om at redde skibet. Kl. 6.30 om morgenen den 6. december blev masterne kappet på kaptajn Temple’s ordre, og skibet lå nu som et hjælpeløst vrag. Bådene, som havde ligget fortøjet med folk om bord, havde sprængt fortøjningerne og folkene ombord styrede mod kysten. Én af bådene kæntrede, og besætningen druknede, men resten af bådene nåede sikkert i land.

Stormen vedblev at tage til i styrke, og ved daggry var folkene ombord på vraget fuldstændig udmattede efter 14 timers forsøg på at redde skibet.

Kl.13.00 blev alle kræfter sat ind på at bygge en tømmerflåde, som blev fremstillet af bomme og master.

Kl.14.00 blev tømmerflåden søsat, blandt andet bemandet med de syge. Alle blev udstyret med en kort line, for at de kunne binde sig til tømmerflåden. På vej mod kysten skyllede bølgerne over folkene ombord på flåden. Der var 21/2 mil til kysten. På flåden stod de i vand til langt op på livet, og hver bølge der skyllede over flåden tog en eller flere med sig. Nogle reddede sig dog ombord igen. 7 mand forsvandt på turen til land, og nogle omkom af kulde og udmattelse, men resten omkring halvdelen reddede sig i land i live.

En anden flåde blev påbegyndt ombord på The Crescent, men den blev aldrig fuldført. Dækket blev fyldt med vand, og man måtte redde sig så godt man nu kunne. Selv den lille jolle blev sat i den høje sø. Adskillige sprang overbord fra The Crescent for at komme med jollen, men dens besætning måtte med magt forhindre dette. Imod alle odds nåede jollen ind til land.

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Begivenheder]]

</big><big></big>

Revolutionen i Hjørring 1954

2013-06-28T09:42:49Z

Arkiv:

<big> I 1954 blev der holdt storstilet byfest i Hjørring. Rebelske Hjørringborgere gjorde oprør mod ”Københavneriet”, og kaldte til kamp for oprettelse af Fristaden Vendsyssel. Oprøret blev til en munter folkefest af usædvanlige dimensioner, og gjorde betegnelsen af Hjørring som Danmarks kedeligste by til skamme.</big> <big></big>

{{#ev:youtube|WlDH21WrTo0|400|right|Revolutionen i Hjørring. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

[[kategori: Kultur og Fritid]]
[[kategori: Begivenheder]]

Det rullende hus, Hjørring

2013-06-28T09:40:26Z

Arkiv:

<big>
I maj 1958 blev ejendommen i Strømgade 18 flyttet ca. 12 meter tilbage for at give plads til en udvidelse af Strømgade.

Der blev støbt et fundament bag huset, og derefter blev bygningen rullet tilbage ved hjælp af donkrafte,jernbaneskinner og kraftige jernstænger, der fungerede som ruller.

Udover at huset blev rykket tilbage, blev bygningen også hævet to meter, så de to kælderforretninger kom op i gadeniveau.

''”Trods rulningen, kunne beboerne færdes i deres lejligheder på ganske normal vis, idet lejlighederne gennem løse ledninger under rulningen forsynedes med gas, vand, elektricitet og telefon forbindelser”

''

(Artikel i Vendsyssel Tidende 1958).

</big><big></big>

Kilde: App: Hjørring Historier

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Ejendomme]]

Det rullende hus, Hjørring

2013-06-28T09:39:44Z

Arkiv:

Hjørringrevyen

2013-06-28T09:32:13Z

Arkiv:

Teaterbazar, Hjørring

2013-06-28T09:31:43Z

Arkiv:

== Teaterbazar ==

Hjørrings [[Hjørringrevyen|revyhistorie]] har mange ansigter. Et af dem er teaterbazarerne, der blev afholdt på [[Vendelbohus, Hjørring| Hotel du Nord]] helt tilbage til midten af 1800-tallet. Teaterbazarerne havde til formål at samle penge ind til byens teater og undertiden også til andre velgørende formål.

I bazarens blæksprutte fra 1906 kan man eksempelvis læse følgende: ”Udi det Herrens aar 1905, Sankt Mathæi Dag, havde Hs. Maj. Kong Sophus den 1ste samlet alle sine Rigsraader for med dennem at raadslaa om, hvorlunde man bedst kunde raade Bod paa den svare Nød og Elende, By-en efterhaands var kommen i ved Mangelen paa et ordentligt Skuespilhus.” Længere fremme kan man læse svaret: ”Ved at afholde en saakaldet ”Bazar” – en saadan er et Slags Marked, hvor enfoldige og godtroende Mennesker snydes og bedrages for deres surt erhvervede Penge” Hver bazar havde sit eget tema og dette år var ingen undtagelse, idet Hotel du Nord blev omdannet til det gamle Ægypten.

I 1907 var det lykkedes [[Hjørring Håndværker- og Borgerforening]] at samle penge nok ind til åbningen af et nyt teater. Det var selvsagt ikke bazarerne alene, der drev værket, men overskuddet herfra udgjorde et bidrag.

Bazarerne fortsatte også efter indvielsen af den nye teaterbygning og i 1914 var Hjørring i japansk sindelag og teatret frem-stod som japansk gadeparti med løvhytter, thehuse og ikke mindst ”opvartning af skønne geishaer”. Prikken over i’et var revyforestillingen ”Den gule Fa’r”. Den officielle titel på japanerbazaren var ”Den opgaaende Sol” og i dette års blæk-sprutte kunne man læse, at: ”En Publikum’er i Teatret i Aftes mente at se en opgaaende Sol nede foran Scenen, men ved nærmere Undersøgelse viste det sig blot at være Pianisten, Dyrlæge Thomsens skallede Isse”.

Blandt de optrædende på teaterbazarerne var ”jødekvartetten” et tilbagevendende element, hvor medlemmer af Hjørring Håndværker- og Borgerforening optrådte i spøjse forklædninger. Kendingsmelodien var efter sigende ”Wir kommen jetz von Balla,” der blev fremført med dertilhørende instrumenter.

Kvartetten indtog de skrå brædder fra slutningen af 1800-tallet og frem til slutningen af trediverne. Dog blev medlemmerne udskiftet undervejs og der skal gennem tiden have eksisteret tre forskellige jødekvartetter. Af gruppens prominente folk kan nævnes bykongen [[Sophus Thomsen]], hotelejer [[H. Klasen]] og glarmester [[Gustav Spindler]].

Hjørringrevyen

2013-06-28T09:27:15Z

Arkiv: Oprettede siden med ' <big>Hjørringrevyen var gennem en årrække et af Hjørrings helt store varemærker. Der har været revy-forestillinger i Hjørring helt tilbage til 1800-tallet, men det...'

<big>Hjørringrevyen var gennem en årrække et af Hjørrings helt store varemærker.

Der har været revy-forestillinger i Hjørring helt tilbage til 1800-tallet, men det var først i 1973, at revyen i sin nuværende form fik sin begyndelse. Startskuddet kom fra den tidligere revyskuespiller Harry Andersen, som tog initiativ til, at byen skulle have en stor professionel revy.

Tekstforfatteren Thøger Olesen var tovholder på denne første Hjørringrevy og det lykkedes ham at få blandt andre Eddie Skoller, Jesper Klein og Peter Schrøder med på de skrå brædder. Thøger Olesen var revydirektør indtil 1976, hvorefter Eddie Skoller overtog posten. I 1979 overtog Per Pallesen direktørposten og over de næste årtier udviklede Hjørring sig til en af frontløberne inden for revy-kunst.

I 1993, ved revyens 20-års jubilæum, begyndte det at gå ned ad bakke og efter revyen 2005 var det helt slut med Hjørring-revyer – i nogle år. Revyen blev nemlig genoplivet i 2011 og er igen en årlig tilbagevendende begivenhed i Hjørring.
</big><big></big>

The Crescent, Mårup

2013-06-28T09:16:36Z

Arkiv: Oprettede siden med ' <big>Den engelske fregat The Crescent sejlede fra Yarmouth i England den 29. November 1808 mod Göteborg med forsyninger og mandskab til den engelske Østersøflåde, som l...'

Det rullende hus, Hjørring

2013-06-28T09:03:29Z

Arkiv: Arkiv flyttede siden Det rullende hus til Det rullende hus, Hjørring

Det rullende hus

2013-06-28T09:03:29Z

Arkiv: Arkiv flyttede siden Det rullende hus til Det rullende hus, Hjørring

#REDIRECT [[Det rullende hus, Hjørring]]

Revolutionen i Hjørring 1954

2013-06-28T08:54:15Z

Arkiv:

Revolutionen i Hjørring 1954

2013-06-28T08:36:34Z

Arkiv: Oprettede siden med ' <big> I 1954 blev der holdt storstilet byfest i Hjørring. Rebelske Hjørringborgere gjorde oprør mod ”Københavneriet”, og kaldte til kamp for oprettelse af Fristaden...'

2013-06-24T12:27:35Z

Arkiv: