wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Åboulevarden, Løkken

2013-11-18T10:26:01Z

87.63.18.38: Oprettede siden med 'Åboulevarden er et navn, som muligvis er opstået som en spøgefuldhed af folkeviddet. Området stod meget af tiden under vand og var temmelig mudret og svært fremkommelig...'

Åboulevarden er et navn, som muligvis er opstået som en spøgefuldhed af folkeviddet. Området stod meget af tiden under vand og var temmelig mudret og svært fremkommeligt.

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]
Kilde: Ole Vestergaard, VHM. Peter Ussing Olsen.

Kirkegade, Løkken

2013-11-08T10:07:07Z

87.63.18.38:

Kirkegade fik oprindelig navnet St. Peders Stræde efter Metodistkirken St. Peders Kirke; men kort tid efter navngivningen anmodede beboerne om, at få det ændret til Kirkegade. Årsagen var, at der i gaden boede en mand, der i daglig tale kaldtes Store-Per, hvoraf folkeviddet straks døbte gaden om til ”Stuerpiers Stræde”. Andraget blev straks imødekommet.

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Kilde/forfatter: Ole Vestergaard, VHM. Løkken Museum, Ladepladsen nr. 1, Gader i Løkken, s. 4.

Kirkegade, Løkken

2013-11-08T10:06:09Z

87.63.18.38: Oprettede siden med 'Kirkegade fik oprindelig navnet St. Peders Stræde efter Metodistkirken St. Peders Kirke; men kort tid efter navngivningen anmodede beboerne om, at få det ændret til Kirke...'

Kirkegade fik oprindelig navnet St. Peders Stræde efter Metodistkirken St. Peders Kirke; men kort tid efter navngivningen anmodede beboerne om, at få det ændret til Kirkegade. Årsagen var, at der i gaden boede en mand, der i daglig tale kaldtes Store-Per, hvoraf folkeviddet straks døbte gaden om til ”Stuerpiers Stræde”. Andraget blev straks imødekommet.

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Veje og gader]]

Kilde/forfatter: Ole Vestergaard, VHM. Løkken Museum, Ladepladsen nr. 1, Gader i Løkken, s. 4.

Hølken, Løkken

2013-10-24T08:18:48Z

87.63.18.38:

Hølken er ligesom Dybet og Slettingen en fiskeplads ud for Løkken.

Forfatter: Ole Vestergaard, VHM

Kilde: Vendsyssel Årbog 1925: Anders Skjødsholms artikel.

[[Kategori: Lokaliteter]]
[[Kategori: Gader og Veje]]

Hølken, Løkken

2013-10-24T08:17:50Z

87.63.18.38: Oprettede siden med 'Hølken er ligesom Dybet og Slettingen en fiskeplads ud for Løkken. Forfatter: Ole Vestergaard, VHM Kilde: Vendsyssel Årbog 1925: Anders Skjødsholms artikel.'

Hølken er ligesom Dybet og Slettingen en fiskeplads ud for Løkken.

Forfatter: Ole Vestergaard, VHM

Kilde: Vendsyssel Årbog 1925: Anders Skjødsholms artikel.

Houmannsvej, Løkken

2013-10-24T08:12:30Z

87.63.18.38:

Houmann var en solid fiskerslægt, der udvandrede til USA først i 1920´erne. De blev ved med at føle sig stærkt knyttet til Løkken og søgte tilbage dertil omtrent hvert andet år.

Forfatter: Ole Vestergaard, VHM.

Kilde: Løkken Museum: Gader og Veje i Løkken, s. 5.

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Houmannsvej, Løkken

2013-10-24T08:12:15Z

87.63.18.38: Oprettede siden med 'Houmann var en solid fiskerslægt, der udvandrede til USA først i 1920´erne. De blev ved med at føle sig stærkt knyttet til Løkken og søgte tilbage dertil omtrent hver...'

Houmann var en solid fiskerslægt, der udvandrede til USA først i 1920´erne. De blev ved med at føle sig stærkt knyttet til Løkken og søgte tilbage dertil omtrent hvert andet år.

Forfatter: Ole Vestergaard, VHM.
Kilde: Løkken Museum: Gader og Veje i Løkken, s. 5.

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Carl Jensens Vej, Løkken

2013-10-23T08:18:45Z

87.63.18.38: Oprettede siden med 'Carl Jensen var indehaver af "Vestkysten", der var et pensionat i 1930´erne eller 1940´erne. Forfatter: Ole Vestergaard, VHM. Kilde: Veje og Pladser i Løkken - Møde i...'

Carl Jensen var indehaver af "Vestkysten", der var et pensionat i 1930´erne eller 1940´erne.

Forfatter: Ole Vestergaard, VHM.

Kilde: Veje og Pladser i Løkken - Møde i Løkken Lokalhistoriske Arkiv 23/4-2013.

[[Kategori: Lokaliteter]]
[[Kategori: Gader og Veje]]

Asylvej, Løkken

2013-10-23T08:13:11Z

87.63.18.38:

Har navn efter et tidligere [http://da.wikipedia.org/wiki/Fattighus fattigasyl], der blev bygget der sidst i 1800-tallet.

Forfatter: Ole Vestergaard, VHM.

Kilde: Peter Ussing, Løkken, april 2013.

[[Kategori: Lokaliteter]]

[[Kategori: Gader og Veje]]

Asylvej, Løkken

2013-10-23T08:00:42Z

87.63.18.38: Oprettede siden med 'Har navn efter et tidligere fattigasyl, der blev bygget der sidst i 1800-tallet. Forfatter: Ole Vestergaard, VHM. Kilde: Peter Ussing, Løkken, april 2013. Kategori: L...'

Har navn efter et tidligere fattigasyl, der blev bygget der sidst i 1800-tallet.

Forfatter: Ole Vestergaard, VHM.

Kilde: Peter Ussing, Løkken, april 2013.

[[Kategori: Lokaliteter]]

[[Kategori: Gader og Veje]]

Vestergade, Hjørring

2013-10-22T08:10:45Z

87.63.18.38:

<big>Vestergade.</big>

*1801, ifølge folketælling: Westergade.
*1825, ifølge plan: Vestergade.
*1818-1827, ifølge brandforsikringsprotokoller: Westergade - omfattende nuværende Vestergade, Børsen samt (sandsynligvis) den bebyggelse der på dette tidspunkt opstod i nuværende Skolegade.
*1827-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Westergade - omfattende nuværende Vestergade, Børsen.
*1834, ifølge folketælling: Torvegaden - husstande, som brandforsikringsprotokoller 1818-37 og 1842-planen kan placeres i Vestergade, er i 1834-tællingen opført under Torvegaden.
*1842, ifølge plan: Vestregade - fra Torvet/Axel Torv i øst til Børsen i vest.
*1845, ifølge fortælling: Strømgadens Vestre Side - alle husstande i Strømgade, Vestergade, Børsen, Skolegade og Skolegyde er i tællingen opført under Strømgadens Vestre Side.

[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Gader og Veje]]

Vendia, Hjørring

2013-10-21T11:07:04Z

87.63.18.38:

[[Fil:Vendia.JPG|800px|thumbnail|standard|Bryggeriet Vendia kort efter opførelsen i 1883. Foto: HIstorisk Arkiv, Hjørring]]

Bryggeriet Vendias stifter og formand gennem 36 år var brænderiejer [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Thomas Peter Olesen]], der havde et brænderi i [[Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring|Nørregade 12]] (i dag Nørregade 30).

Beslutningen om at oprette bryggeriet blev truffet på et møde i Hjørring Bank den 22. april 1883, og aktiekapitalen på 140.000 kr. blev hurtigt tegnet, hvorefter man kunne afholde den stiftende generalforsamling på rådhuset i Hjørring. På generalforsamlingen valgte man bryggeriets første bestyrelse, som kom til at bestå af brænderiejer Ths. P. Olesen, konsul og købmand [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen]] og købmand Wilhelm Høgsted. Initiativgruppen fandt også en velegnet grund, beliggende øst for [[Hjørring Købstad|Hjørring]] (i dag Vendiavej nr. 9-21), som man købte af Hjørring byråd.
Rygterne om et kommende bryggeri havde allerede flere måneder tidligere været omtalt i avisen. Den 15. november 1882 kunne man således læse følgende i [[Vendsyssel Tidende]]:
”''Nyt bryggeri. Efter forlydende agtes der anlagt et større bryggeri her i byen. Forholdene synes særligt at måtte egne sig for et sådant anlæg. Forbruget af øl er nemlig i stærk stigning, og størstedelen navnlig af det bajerske øl, der hidtil er forbrugt her i byen og omegnen, har måttet tilsendes fra andre byer''”.
I starten havde Vendia en konkurrent i L. J. Lassens ”Hjørring Bryggeri”, der fremstillede både bajersk øl og hvidtøl. Lassen forsøgte at omdanne virksomheden til et aktieselskab, men det mislykkedes, og Vendia opkøbte bryggeriet og nedlagde det efterfølgende.

De første hvidtøl fra Vendia kom i handelen den 2. marts 1884. De blev solgt i tre kvaliteter til en pris af hhv. 6, 8 og 12 kroner pr. tønde og den 2. juli 1884 fulgte bajersk øl. Bryggeriet havde kapacitet til at fremstille 3000 tønder bajersk øl og 2000 tønder hvidtøl. I 1903 påbegyndtes endvidere produktion af mineralvand.
I 1953 fremstillede Vendia syv forskellige øl, Vendia Special Beer (Færdselsøl), Vendia Lagerøl, Jubilæumspilsneren, Let Pilsner, Maltøl, Frokostøl og Taffeløl. Dertil kom syv forskellige slags mineralvand: Valencia, Citronsquash, Pompus, Citronvand, Svensk Vand, Sportsvand og Apollinaris.
I 1964 indledte Vendias direktør A. P. Rohde forhandlinger med bryggeriet Ceres i Århus om et nærmere samarbejde for at sikre bryggeriet i fremtiden, og det endte med, at [http://da.wikipedia.org/wiki/Ceres_(bryggeri) Ceres] overtog aktiemajoriteten i Vendia den 1. oktober 1964.
Året efter gik Rohde på pension, og cand. pharm. Erik Lintner blev ansat som ny direktør. Bryggeriet blev under hans ledelse kraftigt moderniseret. Der blev blandt andet bygget nye lagerhaller, lagertanke, køleanlæg, kedelanlæg og samtlige maskiner i tapperiet blev udskiftet.
Bryggeriet blev moderniseret så sent som i 1980, men Ceres lukkede det i 1989 for at koncentrere driften på færre bryggerier. Bygningerne blev efterfølgende renoveret og omdannet til boliger.
I 2007 fik Hjørring igen et bryghus med navnet Vendia. Det er et microbryggeri, der ved brygningen anvender håndværksmæssige traditioner, der er baseret på den klassiske bryggeritradition.

Kilde: [http://www.vhm.dk/page.asp?objectid=1305&zcs=2 Hjørring Historie nr. 35, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum]

[[kategori: Erhverv]]
[[kategori: Fødevareindustri]]
[[kategori: Håndværk og Industri]]
[[kategori: Industrialiseringen]]

Svanelunden, Hjørring

2013-10-21T08:08:10Z

87.63.18.38:

Svanelunden blev anlagt på initiativ af købmand [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen H. Nielsen]] i 1878, på dét der dengang var nogle nøgne bakker syd for jernbanestationen. Arealet var ejet af Hjørring kommune, og beplantningsarbejdet blev udført som beskæftigelsesarbejde iværksat af kommunen, for at afhjælpe en stor arbejdsløshed 1877-78. Seks år senere købte kommunen også et sumpet engdrag syd for bakkerne. Her blev der udgravet en dam, som skulle bruges til skøjtebane.

Der blev fra starten udsat et svanepar i dammen, hvilket gav anledning til at anlægget herefter blev kaldt Svanelunden, et navn der blev officielt i 1888. Samme år blev det besluttet at udvide anlægget og at opføre en pavillon på stedet. Denne er siden ombygget stærkt. Også en musiktribune blev parken udstyret med, og stedet blev efterhånden ramme om mange forskelligartede arrangementer. 1927 blev der udgravet endnu en dam, igen udført som kommunalt beskæftigelsesarbejde.

I 1898 blev der opstillet et bronzerelief af Enrico Dalgas udført af Andreas Poulsen og i 1916 en buste af parkens grundlægger Jørgen H. Nielsen, udført af Just Nielsen Sondrup.

Da Hjørring station blev udvidet i perioden 1939-1942 blev Svanelunden beskåret en del mod nord. Til gengæld indlemmede Hjørring kommune i 1945 et større areal øst for Svanelunden i byens grønne områder. Der var blevet gravet tørv på stedet under besættelsen. Området blev tidligere kaldt Palleskær enge, men fik nu navnet Folkeparken. Senere blev der opstillet en mindre tribune og anlagt en lille soppedam, som i dag bruges som skøjtebane om vinteren, idet Svanedammen, den oprindelige skøjtebane, kun yderst sjældent er sikker.

[[kategori:Natur ]]
[[kategori:Skove, parker og plantager ]]

{{#ev:youtube|KNgq4wNkVCo|400|right|Svanestalden i Christiansgave, Hjørring. (Fra vhm´s Youtube-kanal)}}

Nørregade, Hjørring

2013-10-18T08:21:51Z

87.63.18.38:

[[Fil:NørregadeHjørring.JPG|300px|thumbnail|right|C. Nørgaard Træhandel og Hjørring Aktie Damp- Brænderi Nørregade Hjørring]]

Nørregade er Hjørrings ældste gade, der med torve og pladser strækker den sig gennem hele ”[[Hjørring Købstad|Gammel Hjørring]]”, og udgør med sine fine gamle huse og købmandsgårde det centrale i byens gamle kvarter. Det ældste hus i Nørregade i dag [[Købmand Riis gård]] er fra slutningen af 1700-tallet. Men gaden er langt ældre end de ældste af dens huse. Allerede i den tidlige middelalder var der en tæt bebyggelse på stedet. Det var især velhavende købmænd og håndværkere, der slog sig ned her. Gaden kaldtes for Adelgade, senere blot [[Algade, Hjørring|Algade]], og var byens vigtigste gade. Først i løbet af 1800-tallet kom navnet Nørregade til.

Ved gadens sydende opstod torvet, hvortil bønderne kom fra oplandet med deres varer, og hvor byens købmænd og håndværkere udstillede deres. Torvet udgjorde oprindeligt Hjørrings grænse mod syd, men byen begyndte tidligt at vokse denne vej med Nygade, i dag den sydlige del af Nørregade. Nordenden af Nørregade udgjorde derimod helt indtil slutningen af 1800-tallet byens grænse mod nord. Da der i 1672, som følge af en ny afgift på fødevarer, blev opsat bomme ved alle byens hovedadgangsveje, blev Nørrebom derfor anbragt på [[Nørretorv, Hjørring|Nørretorv]].
[[Fil:Nørregadehjørring2.JPG|300px|thumbnail|Nørregade Hjørring]]

At Nørregade og Torvet i mange år udgjorde byens absolutte centrum, fremgår af nogle af de bygninger der blev opført her. Byens rådhus lå således i næsten 400 år på Torvet. Det først kendte rådhus, et lille bindingsværkshus med tegltag, blev opført her allerede omkring år 1600. 1790 blev der bygget et nyt rådhus af rødmalet bindingsværk. Det blev i 1834 afløst af den bygning, vi i dag kender som ”[[Hjørring gamle rådhus|det gamle rådhus]]”, og som fungerede som byens rådhus indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor [[Codanhus, Hjørring|Codanhus]] blev taget i brug.

Ud over rådhuset og forretninger fik byens teater også i 1855 hjemme i Nørregade. Da blev der opført et rum beregnet til teater i et eksisterende gæstgiveri. Senere i 1907 opførte Borger- og Haandværkerforeningen en helt ny teaterbygning på samme sted, nemlig [[Vendelbohus, Hjørring|”Hotel du Nord”]]. En smuk bygning tegnet af arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Sylvius_Knutzen Sylvius Knutzen]. Bygningen brændte delvist i 1957, og året efter blev den nuværende teater-/forsamlingsbygning [[Vendelbohus, Hjørring|Vendelbohus]] opført.

Erhvervsmæssigt set var Nørregade domineret af købmandsgårde og brændevinsbrænderier. Der var to store brænderier i Nørregade. Det ene, ”[[Aktiebrænderiet, Hjørring|Aktiebrænderiet]]”, lå på vestsiden af gaden (nuv. Nørregade 27). Det andet, [[Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring|Ths. P. Olesens brænderi]], lå på gadens østside (nuv. Nørregade 30). Brænderierne blev opkøbt og nedlagt af ”[http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Spritfabrikker De danske Spritfabrikker]” i 1905 og 1918.

Også de mange forretninger var et karakteristisk træk ved Nørregade til langt op i 1900-tallet. Men Hjørrings kraftige vækst fra midten af 1800-tallet medførte, at byens egentlige forretningskvarter forskød sig mod øst, så [[Østergade, Hjørring|Østergade]] efterhånden blev byens handels- og hovedgade.

Der er en række billeder fra Nørregade på facebooksiden Historisk Arkiv Hjørring, de kan findes [https://www.facebook.com/media/set/?set=a.540505122626672.126353.147814108562444&type=3 her].

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Nørre Harritslev skole

2013-10-18T08:12:42Z

87.63.18.38:

[[Fil:Nørre Harritslev skole ca 1910.jpg|600px|thumbnail|right|Tidligere Nørre Harritslev skole ca. 1910, Lønstrupvej 616.]]

[[Fil:Nørre Harritslev skole 1940erne.jpg|600px|thumbnail|right|Nørre Harritslev skole 1940erne]]

I Vennebjerg sogn lå Vennebjerg skole og Nørre Harritslev skole.

Nørre Harritslev skole har haft forskellige fysiske placeringer:

1854 til 1881 mellem Lønstrupvej 639 og Lønstrupvej 655, der hvor Stensgårdsvej møder Lønstrupvej.

1881 til 1902 på adressen Lønstrupvej 616.

1902 til 1960 på adressen Lønstrupvej 561.

== Elev fotografier: ==

Indsamlingen af skolefotografier og navne på eleverne, er et projekt der startede da Skallerup skole i 2011 skulle fejre 50 års jubilæum.
Jonna Holme og Jan Rasmussen samlede skole og konfirmand fotografier sammen til jubilæet, og mange har hjulpet til. Efter jubilæet kunne vi ikke stoppe og er fortsat
med at samle. Har du yderligere fotografier eller oplysninger hører vi gerne fra dig. jonnaholme@gmail.com eller jebrasmussen@gmail.com

Lønstrup lokalhistoriske arkiv har en mappe med elevfotografierne som du kan låne hjem.

=== Nørre Harritslev skole 1942 ===
[[Fil:Nørre Harritslev skole 1942.jpg|800px|thumbnail|left|
'''Forreste række fra venstre.'''
'''1.''' Anker Lykkegaard, Sønder Haugaardsvej
'''2.''' Aage Jørgensen, Vilum Jørgensen, Toftegaard, bror til nr. 16
'''3.''' Johannes Henriksen, Østerhedegaard
'''4.''' Erik Larsen, søn af fisker Laurits, lige sydøst for Vennebjerg
'''5.''' Richard Moltsen, Nørre Haugaard
'''6.''' Jørgen Brødholt, Gammel Lønstrupvej, bror til nr. 22
'''7.''' Hans Christian Sørensen, Rosvang, bror til nr. 9

'''Midterste række fra venstre.'''
'''8.''' Ingrid Christiansen, Rosvangsvej 85
'''9.''' Henny Sørensen, Rosvang
'''10.''' Alice Nielsen, Søndermøllevej, Bakkegaarden, Astrid og Niels
'''11.''' Kirsten Kristensen, vest for skolen på Lønstrupvej
'''12.''' Anne Lykke Christensen, Stensgårdsvej 10
'''13.''' Else Moltsen, Løkkensvej 440, søster til nr. 25, Karen og Albert
'''14.''' Signe Steffensen, Stensgårdsvej 15, far Søren Steffensen
'''15.''' Nora Høngaard, Søndermøllevej 85, Signe og Mads Høngård
'''16.''' Inga Jørgensen, Vilum Jørgensen, Toftegård, søster til nr. 2
'''17.''' Elin Nielsen, Nørre Harritslevvej 42
'''18.''' Kurt Larsen, søn af fisker Laurits, sydøst for Vennebjerg bror til nr. 4

'''Bageste række fra venstre.'''
'''19.''' Thorkild Larsen, Stensgårdsvej 13, Julies hus, bror til nr. 23
'''20.''' Niels Anker Henriksen, Østerhedegaard, storebror til Johannes nr. 3
'''21.''' Tage Larsen, søn af fisker Laurits, lige sydøst for Vennebjerg, bror n.4
'''22.''' Arne Brødholt, Gammel Lønstrupvej, bror til nr. 6
'''23.''' Verner Larsen, Stensgårdsvej 13, Julies hus, br. til nr. 19, Julia & Jens
'''24.''' Leon Pedersen, Teglværket, Rosvangsvej 3
'''25.''' Gunnar Moltsen, Løkkensvej 440, bror til nr. 13
'''26.''' Aksel Nielsen, Søndermøllevej 44, Bakkegaarden
'''27.''' Inge Andersen, lærerbarn
'''28.''' Lis Andersen, lærerkone
'''29.''' Lærer Jens Andersen]]

=== Nørre Harritslev skole 1944 ===
[[Fil:Nørre Harritslev skole 1944.jpg|800px|thumbnail|left|
'''Forreste række fra venstre.'''
'''1.''' Jens Reiner Lykkegaard, Sønder Haugaardsvej, bror til nr. 27
'''2.''' Gunnar Kristensen, vest for skolen, bror til nr. 8
'''3.''' Jens Jørgen Jensen, købmanden ved teglværket, Musse og Arne
'''4.''' Kaj Nielsen, Gl. Lønstrupvej, kaldet ”fiskekaj” som voksen
'''5.''' Børge Jørgensen, Villum Jørgensen, Toftegaard
'''6.'''

'''Anden række forfra fra venstre.'''
'''7.''' Ella Moltsen, Løkkensvej 440, søster til nr. 11
'''8.''' Kirsten Kristensen, vest for skolen
'''9.''' Nora Høngaard, Søndermøllevej 85
'''10.''' Henny Sørensen g.Stadel, Rosvang, Nørre Harritslev
'''11.''' Else Moltsen, Løkkensvej 440, søster til nr. 7
'''12.''' Alice Nielsen, Bakkegården, Søndermøllevej 44
'''13.''' Signe Steffensen, Stensgårdsvej 15
'''14.''' Inga Jørgensen, Vilum Jørgensen, Toftegaard

'''Tredje række forfra fra venstre.'''
'''15.''' Lis Andersen, lærerkone
'''16.''' Inge Andersen, lærerbarn
'''17.''' Kurt Larsen, søn af fisker Laurits
'''18.''' Aage Jørgensen, Vilum Jørgensen, Toftegaard
'''19.''' Erik Larsen, søn af fisker Laurits, lige sydøst for Vennebjerg
'''20.''' Johannes Henriksen, Øster Hedegaard
'''21.''' Hans Christian Sørensen, Rosvang, bror til nr. 10
'''22.''' Finn Christensen, Nørre Haugaard, Margit og Henry
'''23.''' Jørgen Brødholt,

'''Bageste række fra venstre.'''
'''24.''' Lærer Andersen
'''25.''' Anne Lykke, Stensgårdsvej 10, murer Chr. Peter
'''26.''' Thorkild Larsen, Julie Larsen, Stensgårdsvej 13
'''27.''' Anker Lykkegaard, Sønder Haugaardsvej
'''28.''' Aksel Nielsen, Bakkegaarden, Søndermøllevej 44
'''29.''' Poul Erik Nielsen, Løkkensvej 501,aftægtshus hos Svend Abrahamsen
'''30.''' Kai Sten, ejendom mellem Stensgård og Nørregaard, ”Solhøj”
'''31.''' Verner Larsen, Jens og Julie Larsen, Stensgårdsvej 13]]

=== Nørre Harritslev skole 1946 ===
[[Fil:Nørre Harritslev skole 1946.jpg|800px|thumbnail|left|
'''Forreste række fra venstre.'''
'''1.''' Bent Kruse Jensen, hus overfor Teglværksbolig, Marie og Frits
'''2.''' Henning
'''3.''' Børge Jørgensen, Toftegaard
'''4.''' Bent Larsen
'''5.''' Kaj Nielsen, Gl. Lønstrupvej
'''6.''' Gunnar
'''7.''' Hans Chr. Sørensen, nr. 20 søster
'''8.''' Minna Nielsen
'''9.''' Lis Kruse Jensen, søster til nr. 1
'''10.''' Inga Kristensen, søster til nr. 17

'''Anden række forfra fra venstre.'''
'''11.''' Edel Larsen, fisker Laurits datter
'''12.''' Ella Moltsen
'''13.''' Birthe Graven, Søndermøllevej
'''14.''' Inge Nielsen
'''15.''' Inga Jørgensen, Toftegaard
'''16.''' Ingrid Christiansen, Rosvangsvej, fader Axel, senere Sdr. Harritslev
'''17.''' Kirsten Kristensen, vest for skolen
'''18.''' Edith Poulsen, Sigurd Poulsen, Rosvangsvej
'''19.''' Jytte Poulsen, Sigurd Poulsen, Rosvangsvej
'''20.''' Grete Sørensen, Rosvang, nr. 7 broder
'''21.''' Inge Olesen, vognmand Niels Olesen, Vennebjerg
'''22.''' Inge Andersen, lærerbarn

'''Tredje række forfra fra venstre.'''
'''23.''' Lærer Andersen
'''24.''' Erik Larsen, fiske Laurits
'''25.''' Thorkild Larsen, Stensgårdsvej 13, bror nr. 4
'''26.''' Anker Lykkegård, Sønder Havgårdsvej
'''27.''' Niels Erik Nielsen, Gl. Lønstrupvej
'''28.''' Henny Sørensen, Rosvang
'''29.''' Alice Nielsen, Bakkegaarden, Søndermøllevej
'''30.''' Signe Steffensen, Stensgårdsvej
'''31.''' Nora Høngård, Søndermøllevej 85
'''32.''' Lis Andersen, Lærerkone
'''33.''' Per Andersen, Lærerbarn

'''Bageste række fra venstre.'''
'''34.''' Gunner Kristensen, enebarn af Møller Kristensen
'''35.''' Gunnar Kristensen, bror til nr. 10 og nr. 17
'''36.''' Aage Jørgensen, Toftegaard
'''37.''' Hans Chr. Sørensen, Rosvang
'''38.''' Johannes Henriksen, Østerhedegaard
'''39.''' Hans Jørgen Jensen, Købmanden i Nørre Harritslev
'''40.''' Jens Regner Lykkegård, Sønder Havgårdsvej 4
'''41.''' Kurt Larsen, fiskeLaurits søn
'''42.''' Finn Christensen, Haugaard]]

=== Nørre Harritslev skole 1948 ===
[[Fil:Nørre Harritslev 1948.jpg|800px|thumbnail|left|Nørre Harritslev skole 1948.]]

'''Forreste række fra venstre.'''
1. Rita Nielsen, Gammel Lønstrupvej 18, Nørre Harritslev
2. Inger Olesen, vognmand Niels Olesen, Vennebjerg
3. Lis Abrahamsen, Stine og Svend, Løkkensvej 501
4. Inger Larsen, Julie Larsen, Stensgårdsvej 13, Nørre Harritslev
5. Grethe Sørensen, Rosvang, Nørre Harritslev, søster nr. 29
6. Lis Kruse, Marie og Frits Kruse Jensen, Nørre Harritslev søster til 37
7. Minna Nielsen, Nørre Harritslev, søskende nr. 1+24+28
8. Inger Moltsen, Albert Moltsen, Løkkensvej 440, søster til nr. 18
9. Inge Andersen Lærebarn

'''Anden række forfra fra venstre.'''
10. Per Andersen, Lærerbarn
11. Åse Andersen , Lærerbarn
12. Inga Christensen, Nr. Harritslev, vest for skolen, søskende nr. 15+31
13. Bodil Andreasen, Vejensgaard, Løkkensvej
14. Inga Jørgensen, Vilum Jørgensen, Toftegaard, Nørre Harritslev
15. Kirsten Christensen, vest for skolen, Nørre Harritslev
16. Else Christensen, Fynboen piger
17. Karen Christensen, Fynboen piger
18. Ella Moltsen, Albert Moltsen, Løkkensvej 440, søster nr. 8
19. Edith Poulsen, Sigurd Poulsen, Rosvangsvej 70, Nørre Harritslev
20. Jytte Poulsen, Sigurd Poulsen, Rosvangsvej 70, Nørre Harritslev
21. Edel Larsen, fisker Laurits, lige sydøst for Vennebjerg, bror nr. 32

'''Tredje række forfra fra venstre.'''
22. Lærer Andersen
23. Villy Christensen, (Fynbo)
24. Kaj Nielsen ”Fiskekaj”, Gammel Lønstrupvej 18, søsk.1+7+28
25. Bjarne Andersen,
26. Finn Christensen, Nørre Havgaard, Nørre Harritslev
27. Anker Lykkegaard, Sønder Havgårdsvej 4, Nørre Harritslev
28. Nils Erik Nielsen ”ekke”, Nørre Harritslev, søskende 1+7+24
29. Hans Christian Sørensen, Rosvang, Nørre Harritslev
30. Jens Regner Lykkegård, Sønder Havgårdsvej 4, bror til nr. 24
31. Gunnar Christensen, vest for skolen, Nørre Harritslev, søsk. 12+15
32. Kurt Larsen, fisker Laurits, lige sydøst for Vennebjerg, søster nr. 21

'''Bageste række fra venstre.'''
33. Helge Poulsen, Sigurd Poulsen, Rosvangsvej 70, Nørre Harritslev
34. Karl Gunnar Christensen, Gl. Lønstrupvej 20, Nørre Harritslev
35. Verner Vittrup Nielsen, vest for skolen, Nørre Harritslev
36. Kristian Rimmen Pedersen, Søndermøllevej 136, Nørre Harritslev
37. Bent Kruse Jensen, Nørre Harritslev
38. Knud Poulsen,
39. Henning Christensen, Statsaksel, Nørre Harritslev,
40. Poul Sørensen, Aksel Sørensen, Sdr. Harritslev
41. Børge Jørgensen, Villum Jørgensen, Toftegaard,Nørre Harritslev
42. Gunnar Sørensen, Nørre Harritslev
43. Bent Larsen, Julie Larsen, Stensgårdsvej 13, Nørre Harritslev

Forældre til nr. 36 Valborg og Karl Pedersen fik senere købmandsbutikken i Nørre Harritslev.

[[kategori:Samfund]]
[[kategori:Uddannelse]]

Hjørring Kirkegård

2013-10-03T09:11:37Z

87.63.18.38:

Hjørring Kirkegård er på godt 7 hektar og har ca. 10.000 kistegravpladser og 3.000 urnegravpladser.
Indtil 1821 lå Hjørring Kirkegård rundt om [[Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring|Sct. Catharinæ Kirke]]. Allerede i 1805 var der imidlertid blevet vedtaget en lov som forbød gravsteder inde i byer, og da kirkegården efterhånden også var blevet for lille og ingen udvidelsesmuligheder havde, blev den nedlagt i 1821.

En ny kirkegård for [[Hjørring Købstad]] blev derfor anlagt nord for [[Sct. Hans Kirke, Hjørring|Sct. Hans Kirke]], dvs. uden for købstadens jorde og dermed i overensstemmelse med loven fra 1805. Den blev indviet 12/8 1821. Også denne kirkegård blev hurtigt for lille, og der var i mange år planer om en ny. Det blev dog først til noget i 1869, hvor
en ny kirkegård blev anlagt på en grund vest for [[Kirkegårdsvej, Hjørring|Kirkegårdsvej]].

Denne, ”Hjørring ny kirkegård” eller ”Vestre kirkegård” blev senere udvidet flere gange mod vest, bl.a. i 1887-1895 og 1902. Kirkegården nord for Sct. Hans Kirke blev herefter kaldt ”Østre kirkegård” eller ”Den gamle kirkegård”. I 1887 blev der opført et kapel på den nye kirkegård og i 1893 blev der opført et [[Epidemilighuset, Hjørring|epidemilighus]] i nærheden af kapellet. Epidemilighuset er senere blevet nedrevet. Også kapellet blev efterhånden for lille, og i 1934 blev der bygget et nyt kapel i nærheden, efter tegning af Hjørringarkitekten
[[Jens Jakobsen (1887-1968)|Jens Jakobsen]]. I forbindelse med opførelsen af kapellet dukkede tolv jernaldergrave op på stedet hvoraf de otte
er bevaret og kan ses i dag.

I 1951 blev der opført et krematorium i forbindelse med kapellet.
Dette er senere blevet udvidet, og i skrivende stund (september 2012) er kapellet genstand for en omfattende restaurering. Det gamle kapel blev i slutningen af 1930’erne omdannet til Columbarium (urnehal) og der blev anlagt en urnehave i kirkegårdens nordøstlige del, begge dele efter initiativ af Ligbrændingsforeningen. I takt med at flere og flere valgte kremation frem for begravelse fik kirkegården i 1959 en selvstændig urnegravplads, ”[[Urnehaven på Hjørring Kirkegård|Urne-lunden]]”. Den er anlagt som terrasser omkring en lille dam i den vestlige ende af kirkegården. I 1963 blev der indviet en mindelund for frihedskampens ofre foran kapellet. Her findes ni mindesten efter lokale modstandsfolk.

Kilde: [http://www.vhm.dk/archive/Vhm_Dansk/Dokumenter%20og%20filer/Dokumenter%20-%20Arkiv/Hjørring%20Historier/40_a5_web.pdf Hjørring Historie nr. 40, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum]

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Kirker og Klostre]]

Historisk Arkiv, Hjørring, Vendelboarkivet

2013-10-02T08:09:48Z

87.63.18.38:

Vendelboarkivet blev i 1994 overdraget til [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]] i Hjørring og består af ca. 115.000 kartotekskort med oplysninger om personer født i Vendsyssel før 1925, da folkeregistrerne blev indført.

Oplysningerne er gennem en lang årrække samlet af nu afdøde, tidligere postmester i [[Hirtshals]] [[Tage Marcmann Sørensen (1914-2000)|Tage Marcmann Sørensen]] og blev i 1994 overdraget til [http://www.vhm.dk/page.asp?sideid=167&zcs=2 Historisk Arkiv].

Kriteriet for at komme med er som nævnt, at personerne skal være født i Vendsyssel, uanset om de har virket i landsdelen eller ej. Kartotekskortene findes i flere eksemplarer og er opdelt efter følgende kriterier:

Mændene er alfabetiserede efter efternavn, herefter efter fødselsår, kvinderne efter fornavn og herefter fødselsår. For kvindernes vedkommende findes også en opdeling efter slægtsnavn, som ikke ender på sen. Derudover findes alle kortene opdelt efter fødesogn og herunder kronologisk efter fødselsår.

Oplysningerne om personerne har T. M. Sørensen fundet mange steder. Især har han gennemgået forskellige aviser for nekrologer, dødsannoncer m.v. Derudover har han også gennemgået mange opslagsværker, de såkaldte "Stater".

Både før og efter 1930 udkom der "Stater" inden for mange fag. "Stater" bestod af en kort beskrivelse af de enkelte fag og deres udøvere. For eksempel er Dansk mejeristat et 4-binds værk med en beskrivelse af mejerier og af personalet på mejerierne, Dansk skolestat en beskrivelse af skoler og lærere o.s.v.

I 2009 blev Vendelboarkivet digitaliseret, og man kan nu søge i kortene på hjemmesiden her: http://www.vendelboarkivet.dk/

Kilde: [http://www.vhm.dk www.vhm.dk]

[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen

2013-10-02T08:05:48Z

87.63.18.38:

[[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]] har en meget stor samling af billeder bestående af ca. 25.000 positiver og 250.000 negativer, hovedsageligt glasplader.

Positiverne er registrerede og kan ses ved besøg på Historisk Arkiv. Negativerne stammer i altovervejende grad fra forskellige erhvervsfotografer i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], som har efterladt deres store samlinger af negativer, ligesom vi for fleres vedkommende også har deres protokoller.

Negativer er ordnede efter fotografernes kronologiske protokoller, der er indgang til billedsamlingen. Er man således i besiddelse af et billede med angivelse af fotograf og nr. er der mulighed for i protokollerne at se, hvem der har bestilt billedet hvornår.

==== Større fotografarkiver i Historisk Arkiv ====

'''1) Jensen og Brandt-samlingen (Hjørring) 1867-1899'''
Indehavere:
1863-1886 Andreas Jensen,
1886-1897 [[Cai Ditlev Hegermann Brandt|Cai D. Brandt]],
1897-1899 A. Fischer, 1899-
efter 1910 Maria Hedegaard.

Bevaret materiale:
Negativer ca. 1874-79, 1885-99, ca. 18.000.
Protokoller 1867-1899.

'''2) Kirstine Lund-samlingen (Hjørring) 1882-1969. (1882-84 i Løkken)'''

Indehavere:
1882-1910 [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]], 1910-1935
Helga Andersen, 1935-1969
Ida Madsen og Asta Jarlund.

Bevaret materiale:
Negativer 1882-1969, ca. 125.000.
Protokoller 1882-1969.

'''3) Frantz Christensen-samlingen (Hjørring) 1906-1977'''

Indehavere:
1906-1942 Frantz Christensen,
1942- ca. 1949 Olga Christensen (hustru til F.C.),
Ca. 1949-1977 Aase Frantz Christensen (datter af F.C. og O.C.).

Bevaret materiale:
Negativer 1906-1977, ca. 75.000.
Protokoller 1906-1977.

'''4) Mathæus Rasmussen (Hjørring) 1913-1965'''

Bevaret materiale:
Negativer 1913-1965 (kun få bevaret, ca. 1000).
Protokoller 1913-1965.

'''5) N. Chr. Mikkelsen (rejsefotograf, bosat flere steder i Hjørrings omegn) ca. 1900-ca. 1945.'''
Bevaret materiale:
Negativer ca. 1900-, ca. 500 bevaret.
Protokoller 1911-1919.

'''6) Poly Foto (Hjørring) 1957-1967'''

Bevaret materiale:
Negativer 1957-1967, ca. 12.000.
Protokoller 1957-1967.

Ud over ovenstående er bevaret enkelte plader fra fotograf F. Hollesen (ingen protokoller) samt en række mindre samlinger fra pressefotografer (1960erne og 1970erne) og amatørfotografer (fra ca. 1900 - ca. 1940).

Kilde: [http://www.vhm.dk www.vhm.dk]

[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen

2013-10-02T08:05:15Z

87.63.18.38:

[[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]] har en meget stor samling af billeder bestående af ca. 25.000 positiver og 250.000 negativer, hovedsageligt glasplader.

Positiverne er registrerede og kan ses ved besøg på Historisk Arkiv. Negativerne stammer i altovervejende grad fra forskellige erhvervsfotografer i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], som har efterladt deres store samlinger af negativer, ligesom vi for fleres vedkommende også har deres protokoller.

Negativer er ordnede efter fotografernes kronologiske protokoller, der er indgang til billedsamlingen. Er man således i besiddelse af et billede med angivelse af fotograf og nr. er der mulighed for i protokollerne at se, hvem der har bestilt billedet hvornår.

==== Større fotografarkiver i Historisk Arkiv ====

'''1) Jensen og Brandt-samlingen (Hjørring) 1867-1899'''
Indehavere:
1863-1886 Andreas Jensen,
1886-1897 [[Cai Ditlev Hegermann Brandt|Cai D. Brandt]],
1897-1899 A. Fischer, 1899-
efter 1910 Maria Hedegaard.

Bevaret materiale:
Negativer ca. 1874-79, 1885-99, ca. 18.000.
Protokoller 1867-1899.

'''2) Kirstine Lund-samlingen (Hjørring) 1882-1969. (1882-84 i Løkken)'''

Indehavere:
1882-1910 [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]], 1910-1935
Helga Andersen, 1935-1969
Ida Madsen og Asta Jarlund.

Bevaret materiale:
Negativer 1882-1969, ca. 125.000.
Protokoller 1882-1969.

'''3) Frantz Christensen-samlingen (Hjørring) 1906-1977'''

Indehavere:
1906-1942 Frantz Christensen,
1942- ca. 1949 Olga Christensen (hustru til F.C.),
Ca. 1949-1977 Aase Frantz Christensen (datter af F.C. og O.C.).

Bevaret materiale:
Negativer 1906-1977, ca. 75.000.
Protokoller 1906-1977

'''4) Mathæus Rasmussen (Hjørring) 1913-1965'''

Bevaret materiale:
Negativer 1913-1965 (kun få bevaret, ca. 1000).
Protokoller 1913-1965.

'''5) N. Chr. Mikkelsen (rejsefotograf, bosat flere steder i Hjørrings omegn) ca. 1900-ca. 1945.'''
Bevaret materiale:
Negativer ca. 1900-, ca. 500 bevaret.
Protokoller 1911-1919.

'''6) Poly Foto (Hjørring) 1957-1967'''

Bevaret materiale:
Negativer 1957-1967, ca. 12.000.
Protokoller 1957-1967.

Ud over ovenstående er bevaret enkelte plader fra fotograf F. Hollesen (ingen protokoller) samt en række mindre samlinger fra pressefotografer (1960erne og 1970erne) og amatørfotografer (fra ca. 1900 - ca. 1940).

Kilde: [http://www.vhm.dk www.vhm.dk]

[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen

2013-10-02T08:03:32Z

87.63.18.38:

[[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]] har en meget stor samling af billeder bestående af ca. 25.000 positiver og 250.000 negativer, hovedsageligt glasplader.

Positiverne er registrerede og kan ses ved besøg på Historisk Arkiv. Negativerne stammer i altovervejende grad fra forskellige erhvervsfotografer i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], som har efterladt deres store samlinger af negativer, ligesom vi for fleres vedkommende også har deres protokoller.

Negativer er ordnede efter fotografernes kronologiske protokoller, der er indgang til billedsamlingen. Er man således i besiddelse af et billede med angivelse af fotograf og nr. er der mulighed for i protokollerne at se, hvem der har bestilt billedet hvornår.

==== Større fotografarkiver i Historisk Arkiv ====

'''1) Jensen og Brandt-samlingen (Hjørring) 1867-1899'''
Indehavere:
1863-1886 Andreas Jensen,
1886-1897 [[Cai Ditlev Hegermann Brandt|Cai D. Brandt]],
1897-1899 A. Fischer, 1899-
efter 1910 Maria Hedegaard

Bevaret materiale:
Negativer ca. 1874-79, 1885-99, ca. 18.000.
Protokoller 1867-1899

'''2) Kirstine Lund-samlingen (Hjørring) 1882-1969. (1882-84 i Løkken)'''

Indehavere:
1882-1910 [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]], 1910-1935
Helga Andersen, 1935-1969
Ida Madsen og Asta Jarlund

Bevaret materiale:
Negativer 1882-1969, ca. 125.000.
Protokoller 1882-1969

'''3) Frantz Christensen-samlingen (Hjørring) 1906-1977'''

Indehavere:
1906-1942 Frantz Christensen,
1942- ca. 1949 Olga Christensen (hustru til F.C.),
Ca. 1949-1977 Aase Frantz Christensen (datter af F.C. og O.C.)

Bevaret materiale:
Negativer 1906-1977, ca. 75.000.
Protokoller 1906-1977

'''4) Mathæus Rasmussen (Hjørring) 1913-1965'''

Bevaret materiale:
Negativer 1913-1965 (kun få bevaret, ca. 1000).
Protokoller 1913-1965

'''5) N. Chr. Mikkelsen (rejsefotograf, bosat flere steder i Hjørrings omegn) ca. 1900-ca. 1945.'''
Bevaret materiale:
Negativer ca. 1900-, ca. 500 bevaret.
Protokoller 1911-1919

'''6) Poly Foto (Hjørring) 1957-1967'''

Bevaret materiale:
Negativer 1957-1967, ca. 12.000.
Protokoller 1957-1967

Ud over ovenstående er bevaret enkelte plader fra fotograf F. Hollesen (ingen protokoller) samt en række mindre samlinger fra pressefotografer (1960erne og 1970erne) og amatørfotografer (fra ca. 1900 - ca. 1940).

Kilde: [http://www.vhm.dk www.vhm.dk]

[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Historisk Arkiv, Hjørring, Fotosamlingen

2013-10-02T08:02:56Z

87.63.18.38:

[[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]] har en meget stor samling af billeder bestående af ca. 25.000 positiver og 250.000 negativer, hovedsageligt glasplader.

Positiverne er registrerede og kan ses ved besøg på Historisk Arkiv. Negativerne stammer i altovervejende grad fra forskellige erhvervsfotografer i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], som har efterladt deres store samlinger af negativer, ligesom vi for fleres vedkommende også har deres protokoller.

Negativer er ordnede efter fotografernes kronologiske protokoller, der er indgang til billedsamlingen. Er man således i besiddelse af et billede med angivelse af fotograf og nr. er der mulighed for i protokollerne at se, hvem der har bestilt billedet hvornår.

==== Større fotografarkiver i Historisk Arkiv ====

'''1) Jensen og Brandt-samlingen (Hjørring) 1867-1899'''
Indehavere:
1863-1886 Andreas Jensen,
1886-1897 [[Cai Ditlev Hegermann Brandt|Cai D. Brandt]],
1897-1899 A. Fischer 1899-
efter 1910 Maria Hedegaard

Bevaret materiale:
Negativer ca. 1874-79, 1885-99, ca. 18.000.
Protokoller 1867-1899

'''2) Kirstine Lund-samlingen (Hjørring) 1882-1969. (1882-84 i Løkken)'''

Indehavere:
1882-1910 [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]], 1910-1935
Helga Andersen, 1935-1969
Ida Madsen og Asta Jarlund

Bevaret materiale:
Negativer 1882-1969, ca. 125.000.
Protokoller 1882-1969

'''3) Frantz Christensen-samlingen (Hjørring) 1906-1977'''

Indehavere:
1906-1942 Frantz Christensen,
1942- ca. 1949 Olga Christensen (hustru til F.C.),
Ca. 1949-1977 Aase Frantz Christensen (datter af F.C. og O.C.)

Bevaret materiale:
Negativer 1906-1977, ca. 75.000.
Protokoller 1906-1977

'''4) Mathæus Rasmussen (Hjørring) 1913-1965'''

Bevaret materiale:
Negativer 1913-1965 (kun få bevaret, ca. 1000).
Protokoller 1913-1965

'''5) N. Chr. Mikkelsen (rejsefotograf, bosat flere steder i Hjørrings omegn) ca. 1900-ca. 1945.'''
Bevaret materiale:
Negativer ca. 1900-, ca. 500 bevaret.
Protokoller 1911-1919

'''6) Poly Foto (Hjørring) 1957-1967'''

Bevaret materiale:
Negativer 1957-1967, ca. 12.000.
Protokoller 1957-1967

Ud over ovenstående er bevaret enkelte plader fra fotograf F. Hollesen (ingen protokoller) samt en række mindre samlinger fra pressefotografer (1960erne og 1970erne) og amatørfotografer (fra ca. 1900 - ca. 1940).

Kilde: [http://www.vhm.dk www.vhm.dk]

[[Kategori: Kultur og Fritid]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Fiskerbakken, Hjørring

2013-09-25T11:23:03Z

87.63.18.38:

[[Fil:FiskebakkenHjørring.JPG|thumbnail|300px|Fiskebakken 7-9-11-13 Foto af Hugo Mathiasen]]
[[Fil:FiskebakkenHjørring2.JPG|300px|thumbnail|Fiskebakken 3 Foto af Hugo Mathiasen]]

Fiskerbakken eller Fiskebakken, der er usikkerhed om hvilke af de to navne, der er det rigtige, nævnes første gang i folketællingen fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]] by 1834. Fiskerbakken var en del af det nord-sydgående, sammenhængende gadeforløb fra [[Sct. Olai Stræde, Hjørring|Sct. Olai Stræde]] i nord til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i syd, Fiskerbakken - [[Bassingade, Hjørring|Bassingade]] - [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

Oprindeligt Forløb: En del af det nord-sydgående, sammenhængende gadeforløb fra [[Sct. Olai Stræde, Hjørring|Sct. Olai Stræde]] i nord til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i syd, Fiskerbakken - [[Bassingade, Hjørring|Bassingade]] - [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

Al bebyggelse i området blev nedrevet i 1960'erne i forbindelse med en gennemgribende bysanering, og kvarteret omkring Fiskerbakken og Bassingade blev omdannet til parkeringsplads, [[Sct. Olai Plads, Hjørring|Sct. Olai Plads]]. De gamle gader, og gadenavne, Fiskerbakken og Bassingade har siden da ikke eksisteret i Hjørring.

*1825, ifølge plan: Stedet er afsat på planen, men ikke nævnt ved noget navn.

*1818-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Fiskerbakken - fra Sct. Olai Kirkestræde mod syd, kort efter drejende mod øst og videre, fra afdrejningen, mod syd til Strømgade. Fiskerbakken omfattede altså på dette tidspunkt også den del af strækningen som senere kom til at hedde Bassingade.

*1834, ifølge folketælling: Fiskerbakken også omfattende Sct. Olai Kirke Stræde samt den senere Bassingade. Disse husstande er i andre kilder opført under Sct. Olai Kirke Stræde eller under Bassingade. Er i 1834 folketællingen opført under Fiskerbakken.

* 1842, ifølge plan: Fiskebakken - fra Sct. Olai Stræde mod syd til Bassingaden og herfra mod øst.

*1845, ifølge folketælling: Fiskerbakken.

*1930, ifølge gadenavneudvalget: Fiskebakken - sidevej mod øst fra Bassingade som nu fortsatte mod nord til Sct. Olai Stræde.

*1960´erne: Kvartererne omkring Fiskebakken og Bassingade blev nedrevet, og en parkeringsplads (Sct. Olai Plads) blev anlagt på stedet. De gamle gader, og gadenavne, Fiskebakken og Bassingade har siden dette tidspunkt ikke eksisteret i Hjørring.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonfiskeb.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori: lokaliteter]]
[[kategori: gader og Veje]]

Fiskerbakken, Hjørring

2013-09-25T11:21:26Z

87.63.18.38:

[[Fil:FiskebakkenHjørring.JPG|thumbnail|300px|Fiskebakken 7-9-11-13 Foto af Hugo Mathiasen]]
[[Fil:FiskebakkenHjørring2.JPG|300px|thumbnail|Fiskebakken 3 Foto af Hugo Mathiasen]]

Fiskerbakken eller Fiskebakken, der er usikkerhed om hvilke af de to navne, der er det rigtige, nævnes første gang i folketællingen fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]] by 1834. Fiskerbakken var en del af det nord-sydgående, sammenhængende gadeforløb fra [[Sct. Olai Stræde, Hjørring|Sct.Olai Stræde]] i nord til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i syd, Fiskerbakken - [[Bassingade, Hjørring|Bassingade]] - [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

Oprindeligt Forløb: En del af det nord-sydgående, sammenhængende gadeforløb fra [[Sct. Olai Stræde, Hjørring|Sct. Olai Stræde]] i nord til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i syd, Fiskerbakken - [[Bassingade, Hjørring|Bassingade]] - [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

Al bebyggelse i området blev nedrevet i 1960'erne i forbindelse med en gennemgribende bysanering, og kvarteret omkring Fiskerbakken og Bassingade blev omdannet til parkeringsplads, [[Sct. Olai Plads, Hjørring|Sct. Olai Plads]]. De gamle gader, og gadenavne, Fiskerbakken og Bassingade har siden da ikke eksisteret i Hjørring.

*1825, ifølge plan: Stedet er afsat på planen, men ikke nævnt ved noget navn.

*1818-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Fiskerbakken - fra Sct. Olai Kirkestræde mod syd, kort efter drejende mod øst og videre, fra afdrejningen, mod syd til Strømgade. Fiskerbakken omfattede altså på dette tidspunkt også den del af strækningen som senere kom til at hedde Bassingade.

*1834, ifølge folketælling: Fiskerbakken også omfattende Sct. Olai Kirke Stræde samt den senere Bassingade. Disse husstande er i andre kilder opført under Sct. Olai Kirke Stræde eller under Bassingade. Er i 1834 folketællingen opført under Fiskerbakken.

* 1842, ifølge plan: Fiskebakken - fra Sct. Olai Stræde mod syd til Bassingaden og herfra mod øst.

*1845, ifølge folketælling: Fiskerbakken.

*1930, ifølge gadenavneudvalget: Fiskebakken - sidevej mod øst fra Bassingade som nu fortsatte mod nord til Sct. Olai Stræde.

*1960´erne: Kvartererne omkring Fiskebakken og Bassingade blev nedrevet, og en parkeringsplads (Sct. Olai Plads) blev anlagt på stedet. De gamle gader, og gadenavne, Fiskebakken og Bassingade har siden dette tidspunkt ikke eksisteret i Hjørring.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonfiskeb.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]

[[kategori: lokaliteter]]
[[kategori: gader og Veje]]

Ernst Boe (1915 - 2002)

2013-09-25T11:16:41Z

87.63.18.38:

Ernst Boe blev født i København i 1915. Han var søn af Kgl. Operasanger Lars Boe.
Han blev uddannet ved Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole som landinspektør. Som 23-årig kom han til Hjørring i 1938, og tre år efter blev han kompagnon med landinspektør A. L. Birk og blev medejer af [[Birk & Boe I/S]]. Et firma han virkede i frem til 1978.

Det Ernst Boe huskes for, er han store engagement indenfor kulturlivet. Han var i flere år formand for Forsøgsscenen, i dag [[Amatørscenen Vendsyssel]], og i flere år var han formand for [[Hjørring Teater]].
I 1983 stod han bag oprettelsen af [[Vendsyssel Teater]], og var i 1993 med til at starte en støtteforening for teateret. Fra 1945 til 1980 var han medlem af [[Hjørring Kvartetten]]. Han var formand for [[Vendsyssel historiske Museum]] fra 1978-1990.

Ernst Boe var initiativtager til anlæggelsen af [[Hjørring Friluftsteater]] i 1944, [[Feriebyen Skallerup Klit]] i 1948, [[Svanelunden, Hjørring|Folkeparken]] under besættelsen, Skihopbakken i Hjørring ligeledes under besættelsen og endelig urnehaven på Hjørring Kirkegård.

I en årrække var Ernst Boe sekretariatsleder for Fredningsplanudvalget i Hjørring og Thisted amter. Hans indsats gjorde, at fredningsplanlægningen i landsdelen blev et forbillede for andre egne af landet. Derudover var han medstifter af Vendsyssel Vand- og pumpelaug.

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] til ære for Ernst Boe i [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds kilde]] i Hjørring.

[[kategori:Personer|Boe]]
[[kategori:Kunstnere og Kulturpersoner|Boe]]

Enghavevej, Hjørring

2013-09-25T11:12:45Z

87.63.18.38:

'''Enghavevej'''

Eksisterede i 1929 - bestilling af gadeskilte.

[[kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Gader og Veje]]

Die gute Erwartung

2013-09-25T11:10:14Z

87.63.18.38:

[[Kategori: Begivenheder]] [[Kategori: Skibsforlis]]

== '''Strandingen af "Die gute Erwartung" ved Nørlev Strand 1790''' ==

'''Den store tyverisag fra Nørlev Strand 1790'''

Hvad der havde været almindeligt blandt danske kystbeboere i generationer, fik pludselig alvorlige konsekvenser for 80 mænd, da de blev afsløret i at stjæle fra et forlist skib.

I århundreder havde det været almindeligt, at folk langs kysterne tog det, der skyllede op på stranden – og plyndrede skibsvrag. Man regnede det ikke for ”rigtigt” tyveri. Men ikke desto mindre var det forbudt ved lov at stjæle fra strandede skibe.

Den 20. oktober 1790 strandede skibet Die gute Erwartung på Nørlev Strand, syd for Hirtshals. Skibet var på vej til London med hvede fra Stettin i Preussen.

'''Bjergning og plyndring'''

Umiddelbart efter strandingen, iværksatte man en bjergning af lasten. Bjergningen varede i fire dage og undervejs blev man opmærksom på spor af tyveri fra skibet. I løbet af to-tre nætter kunne man konstatere, at der forsvandt en del sække med hvede.

Skibets kaptajn og områdets øverste myndighed, herredsfogeden fra Hjørring, blev enige om at lade fire karle patruljere langs stranden om natten mellem den 24. og 25. oktober. De skulle holde øje med både, der kom i nærheden af vraget.

Allerede kl. ti om aftenen opdagede karlene tre både, der lagde til ved vraget. Yderligere fire karle blev tilkaldt og i løbet af natten tog de omkring 40 personer på fersk gerning i at stjæle fra skibet. Alle blev påbudt at aflevere hveden ved en vagtpost på stranden.

De otte karle aflagde rapport ved et politiforhør den 12., 13. og 14. november og resultatet af forhøret blev sendt til stiftsbefalingsmanden i Aalborg, der gjorde kancelliet opmærksom på sagen.

'''Kagstrygning og tugthusarbejde på livstid'''

Den 11. februar 1791 nedsættes en kommission, der skal undersøge og dømme tyveriet. Kommissionen får bemyndigelse til at indkalde alle, der enten måtte kunne oplyse noget om sagen eller var direkte involveret i tyveriet.

I første omgang indkaldes 18 mænd til forhør den 15. marts 1791 kl. 10 om formiddagen. De bliver alle udsat for 13 standardspørgsmål, fx om de var bekendte med strandingen og, hvor de havde været natten mellem den 24. og 25. oktober.

Forhøret viser, at det største tyveri skete natten til den 25. oktober, hvor tyvene blev overrasket af de otte ryttere. Desuden ses det, at indbyggerne i Tornby er først på færde idet nogle af dem er ved vraget allerede et par dage efter forliset. Rygtet om strandingen breder sig fra Tornby ud over sognet og videre til Horne og Asdal.

Efterhånden som den ene angiver den anden, bliver i alt 134 mænd fra Tornby, Horne og Asdal sogne anklaget for tyveri. Den 4. juli 1794 – næsten fire år efter retssagens begyndelse – falder kommissionens dom. De såkaldte hovedforbrydere, 69 mænd i alt, idømmes kagstrygning og fæstningsarbejde på livstid, og en række medskyldige idømmes to måneders tugthus. Desuden bliver mange idømt bødestraffe for toldsvig. Ca. 50 mænd frikendes.

'''Sagen kommer for Højesteret'''

I december 1794 kommer sagen for Højesteret, der iværksætter sin egen undersøgelse i april 1795. Først i januar år 1800 foreligger kammeradvokatens (anklageren) indlæg, og i juni 1800 kommer forsvareren med sit indlæg. I mellemtiden, mens sagen har verseret, har ingen afsonet deres straffe.

Forsvareren gør især opmærksom på, at det vil få fatale følger for lokalsamfundet, hvis over 80 mænd og forsørgere fra de tre sogne fængsles på livstid. Forsvareren understreger også at »gammel indgroet Fordom, tildels Vane, har været en Bevæggrund for de Tiltalte,« og at de »enfoldige, uoplyste Kystbeboere« ikke har handlet i ond tro. Desuden gøres opmærksom på, at det meste af den stjålne hvede var våd og delvis fordærvet.

Den 24. oktober 1800 – ti år efter forliset – falder Højesterets dom. De 69 hovedmistænkte får nedsat deres straffe til 2 års tugthusarbejde i Viborg og bøderne for toldsvig bortfalder. En række hælere bliver idømt 1 års tugthus og nogle enkelte, der ikke havde været direkte involveret i tyveriet og hæleriet, idømmes 2 måneders tugthusarbejde. I alt 78 mænd bliver dømt.

'''Afsoning – 11 år efter forbrydelsen'''

Noget tyder på, at der har været kræfter i sving for at få en kongelig benådning. Dette er i så fald ikke lykkedes, men i hvert fald går der yderligere 1½ år, før de første dømte kommer til at afsone i Viborg Tugthus. 11½ år efter sagen tager sin begyndelse, den 1. maj 1802, påbegynder det første hold dømte deres afsoning. I alt 20 mænd fra Tornby og Horne.

Det første hold får lov at afsone hele straffen, mens de senere hold bliver benådet før straftidens udløb. Andet hold bestod ligeledes af 20 personer, som indsattes 20. juni 1804. Det tredje og sidste hold bestod af 16 mænd, de indsattes 20. juni 1806.

Yderligere 22 mænd har enten afsonet et andet sted, eller er måske døde inden afsoningen kunne finde sted. Nogle kan også have unddraget sig straf ved at flygte.

Kilder:
Kenneth Konrad Knudsens blok http://geneablog.kilokilokilo.dk/2006/den-store-skibsplyndring-pa-n%C3%B8rlev-strand-i-1790/
Vendsysselske Årbøger 1926

Danmarksgade, Hjørring

2013-09-25T10:44:26Z

87.63.18.38:

[[Fil:Danmarksgade2.JPG|300px|thumbnail|Danmarksgade Ca. 1905-20]]
Oprindeligt navn, [[Kolsmissegade, Hjørring|Kolsmissegade]].

Oprindeligt Forløb: Gade(gyde) som førte mod nord fra [[Østergade, Hjørring|Østergade]] til [[Poldene, Hjørring|Poldende]] (nuværende [[Overgade, Hjørring|Overgade]]) som lå øst for gyden.

Nuværende forløb fra Østergade i syd til [[Vendelbogade, Hjørring]] i nord.

Gaden blev især bebygget i løbet af 1880erne og 1890erne.

*1825, ifølge plan: Gyden er indtegnet på kortet med bebyggelse, men har ikke noget navn.

*1818-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade - Bebyggelsen på stedet er opført med Østergade som adresse.

*1834, ifølge folketælling: Østergade - Husstandene på stedet er opført med Østergade som adresse.

*1842, ifølge plan: Kolsmissegade, Hjørring - Gyden er indtegnet på kortet, og nævnt ved navn.

*1845, ifølge folketælling: Østergade.

*1923, ifølge gadenavneudvalget: Danmarksgade - Man overvejede i gadenavneudvalget at give gaden dens oprindelige navn, Kolsmissegade, tilbage, men det blev ikke til andet end overvejelser.

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Skipper Clement Andersen ( ?- 1536)

2013-09-25T10:42:18Z

87.63.18.38:

Skipper Clement (Clement Andersen) var født i Vedsted i Åby Sogn.
På hans mors side var han i familie med [http://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf Kjærulf-slægten], som havde flere besiddelser i Vendsyssel.
Han var på et tidspunkt købmand i Aalborg, og havde flere besiddelser i både Aalborg og København.

Skipper Clement kom i tjeneste hos [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_II Christian II], og var bl.a. med på dennes togt til Norge i 1531-1532. Efter Christian II's tilfangetagelse i 1532 drev Skipper Clement kapervirksomhed i Vesterhavet og ved den norske kyst. Det var specielt hanseatiske skibe, som han opbragte. Han inddrev desuden skatter i kongens navn.

I 1533 ankom en nederlandsk flåde med grev [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Oldenburg Christoffer af Oldenborg] som leder. Skipper Clement sluttede sig til greven, og drog herefter til Aalborg, hvor han rejste bønder og borgere imod adelen.
Opstanden bredte sig til store dele af Jylland. Kun Østjylland forblev under adelens kontrol. På samme tid var hertug Christian, senere [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_III Christian III (1503-1559)], ved at slutte fred med lubeckerne. Christians feltherre Johan Rantzau (1492- 1565) kunne derfor drage mod Jylland for at slå oprøret ned.

Skipper Clement var nødt til at opgive sit hovedkvarter i Viborg, og trak sig tilbage til Aalborg. Rantzaus hær indtog byen, hvorved ca. 2000 borgere og bønder blev dræbt, og byen blev plyndret. Skipper Clement undslap i første omgang, men blev angivet af en bonde, og ført i lænker til Gottorp. I 1536 blev han dømt til døden på Viborg Landsting, og blev lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle].

[[Kategori:personer|Andersen Clement (?-1536)]]
[[Kategori:Andre personer|Andersen Clement (?-1536)]]

Skipper Clement Andersen ( ?- 1536)

2013-09-25T10:41:35Z

87.63.18.38:

Skipper Clement (Clement Andersen) var født i Vedsted i Åby Sogn.
På hans mors side var han i familie med [http://da.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A6rulf Kjærulf-slægten], som havde flere besiddelser i Vendsyssel.
Han var på et tidspunkt købmand i Aalborg, og havde flere besiddelser i både Aalborg og København.

Skipper Clement kom i tjeneste hos [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_II Christian II], og var bl.a. med på dennes togt til Norge i 1531-1532. Efter Christian II's tilfangetagelse i 1532 drev Skipper Clement kapervirksomhed i Vesterhavet og ved den norske kyst. Det var specielt hanseatiske skibe, som han opbragte. Han inddrev desuden skatter i kongensnavn.

I 1533 ankom en nederlandsk flåde med grev [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Oldenburg Christoffer af Oldenborg] som leder. Skipper Clement sluttede sig til greven, og drog herefter til Aalborg, hvor han rejste bønder og borgere imod adelen.
Opstanden bredte sig til store dele af Jylland. Kun Østjylland forblev under adelens kontrol. På samme tid var hertug Christian, senere [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_III Christian III (1503-1559)], ved at slutte fred med lubeckerne. Christians feltherre Johan Rantzau (1492- 1565) kunne derfor drage mod Jylland for at slå oprøret ned.

Skipper Clement var nødt til at opgive sit hovedkvarter i Viborg, og trak sig tilbage til Aalborg. Rantzaus hær indtog byen, hvorved ca. 2000 borgere og bønder blev dræbt, og byen blev plyndret. Skipper Clement undslap i første omgang, men blev angivet af en bonde, og ført i lænker til Gottorp. I 1536 blev han dømt til døden på Viborg Landsting, og blev lagt på [http://da.wikipedia.org/wiki/Hjul_og_stejle hjul og stejle].

[[Kategori:personer|Andersen Clement (?-1536)]]
[[Kategori:Andre personer|Andersen Clement (?-1536)]]

Christian Henrik Nielsen (1809-1881)

2013-09-25T10:33:56Z

87.63.18.38:

{{infoboks personer|
Personnavn = Christian Henrik Nielsen|
Født = 1834|
Død = 1881|
Børn = [[Jørgen Høygaard Nielsen (1834 - 1912)|Jørgen Høygaard Nielsen]]|
Far = [[Christen Chr. Nielsen (1780-1836)]]|
Mor = Ane Marie Henriksdatter (1785-1830) |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Bopæl = [[Østergade 4, Hjørring|Østergade 4]]|
}}
Christian Henrik Nielsen blev født i Hjørring. Hans far var købmand og godsejer [[Christen Chr. Nielsen (1780-1836)]] og moderen var Ane Marie Henriksdatter (1785-1830).
Han var i lære i Aalborg i perioden 1828-1829. Herefter var han ridende handelsrejsende i en kortere periode. I 1831 overtog han svigerfaderen Jørgen Pedersen Høygaards forretning i Hjørring.

Den byggede han op til at være en betydelig virksomhed centreret omkring skudehandelen i Lønstrup. Den svigtende skudehandel medførte dog i 1842, at forretningen gik fallit. Men Christian H. Nielsen lod sig ikke sådan slå ud.

I 1845 startede han en tobaksfabrik i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], og han var med i et utal forenings- og selskabsdannelser på denne tid: [[Hjørring Sparekasse]] i 1844, [[Hjørring Diskontobank]] 1855, [[Dampskibs-selskabet Vendsyssel 1858]], [[Landbohøjskolen i Smidstrup]] 1855, [[Brandforsikringen for Landboerne]] 1861, [[Forsikringsforeningen for Heste og Kvæg]] 1862 og meget mere. Han var også en af drivkræfterne bag anlæggelsen af vej- og jernbaner.

Han var desuden en ivrig forkæmper for anlæggelsen af en [[Hirtshals havn|havn]] i Hirtshals. I 1853 blev han valgt til folketinget. Da han var helstatsmand, var det naturligt for ham at slutte sig til de [http://da.wikipedia.org/wiki/De_Nationalliberale nationalliberale]. Han nedlagde dog sit folketingsmandat i 1854. I 1865 blev han [http://da.wikipedia.org/wiki/Ridder_af_Dannebrog Ridder af Dannebrog].

I 1909 blev der rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Christian Henrik Nielsen i [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Personer|Nielsen]]
[[Kategori:Erhvervsfolk|Nielsen]]
[[kategori:Politikere|Nielsen]]

Carl Henrik Knuth Becker (1891-1974)

2013-09-24T11:23:19Z

87.63.18.38:

Forfatteren Carl Henrik Knuth Becker blev født i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] den 21. januar 1891 i [[Søndergade, Hjørring|Søndergade]] 9. Da han havde afsluttet sin skolegang blev han elev ved landvæsnet på [[Asdal Hovedgård]].

I 1916 debuterede han med en digtsamling og i 1932 udkom hans første roman i en serie. Den hed ”Det daglige brød” og handler hovedsageligt om en person, der hedder Kaj Götsche. Romanen er en selvbiografisk udviklingsroman, der følger Kajs liv.

Knuth Becker har om sit ufuldendte værk om Kaj Götsche sagtfølgende:

…”I mine prosabøger har jeg smurt side op og side ned og heri bl.a. brugt en til Dels digterisk Figur, Kaj, som er mig og ikke mig, men altid har jeg brugt ham i Relation til andre Mennesker.

Et af de temaer der går igen i Knuth Beckers roman om Kai Götsche er troen på at ordet "Gud" betegner noget værdifuldt for mennesket. Ved at følge det spor kan man som læser opnå en betydelig viden om Knuth Beckers personer, men også noget om Knuth Becker selv.

I romanen inviteres familien Götsche til spisning hos nabofamilien Madam Rasmussen. Det viser sig under middagen, at hun er en ivrig agitator for Indre Mission. Götsches hustru Sofie mener, at det vil gavne deres lille butik, hvis familien sluttede sig til Indre Mission, men Götsche mener ikke, at man skal give sig ud for noget, man ikke er og drive spot med det hellige, selv om gudsfrygt er en god ting. Romanen rummer mange flere eksempler på forholdet mellem Gud og mennesket.

Knuth Becker tilbragte næsten hele sit liv i Vendsyssel. Den 31. december 1944 meddelte Knuth Becker til folkeregistret i Hjørring, at han ville bosætte sig på herregården Waar mellem Aggersund og Nibe(købt i 1934), men han fastholdt sin kærlighed til Vendsyssel.

I bogen ”Ferie i Hverdagen” skriver han følgende om Vendsyssel:

”Jeg oplever en Stump af Vendsyssel hver Morn, naar jeg gaar ud og gir Hønsene; i et langt Kig mod Nord ud over Fjord engenes Flader med Fjorden blaanende bagved rejser Han herreds Skrænter sig ude i Horisonten som smaa grønne Bjerge med skorstens rygende Huse og Gaarde paa Ryggen og gir os en lunende Fornemmelse af, at egentlig sidder vi jo lige paa Maatten ind til Vendsyssel.”

Årsagen til at Knuth Becker valgte at forlade Hjørring skyldtes, at han var blevet overfaldet af nazisterne for at have udtalt til Vendsyssel Tidende, at ”der var vel mange mennesker i byen og at vi længtes efter at blive os selv igen”.

I 1961 modtog Knuth Becker Det Danske Akademis store hæderspris på 50.000 kr. ved en festlighed på Charlottenborg for sit store selvbiografiske romanværk om Kai Götsche. På dette tidspunkt i 1961 var det sidste bind i romanen endnu ikke udkommet. Nogle brudstykker fra den planlagte fortsættelse blev udgivet som Gyldendals julebog i 1961. Det lykkedes imidlertid ikke for Knuth Becker at fuldføre værket. Det er ikke klart om det håndskrevne manuskript ”Søborg” skulle have indgået i den afsluttende roman.

Værket om Kai Götsche består af følgende dele. Udgivelsesåret står i parentes.

Det daglige Brød (1932) 1. bind.

Verden venter (1934) 2. bind.

Uroligt Forår (1938-39) 3. bind.

Når Toget kører (1944) 4. bind.

Marianne (1956) 5. bind.

Knuth Becker døde den 30. oktober 1974 på herregården Waar. Han er begravet i et hjørne af haven ved [[Vendsyssel Historiske Museum]].

[[kategori:Personer|B]]
[[kategori:Forfattere|B]]

Carl Henrik Knuth Becker (1891-1974)

2013-09-24T11:21:31Z

87.63.18.38:

Forfatteren Carl Henrik Knuth Becker blev født i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] den 21. januar 1891 i [[Søndergade, Hjørring|Søndergade]] 9. Da han havde afsluttet sin skolegang blev han elev ved landvæsnet på [[Asdal Hovedgård]].

I 1916 debuterede han med en digtsamling og i 1932 udkom hans første roman i en serie. Den hed ”Det daglige brød” og handler hovedsageligt om en person, der hedder Kaj Götsche. Romanen er en selvbiografisk udviklingsroman, der følger Kajs liv.

Knuth Becker har om sit ufuldendte værk om Kaj Götsche sagtfølgende:

…”I mine prosabøger har jeg smurt side op og side ned og heri bl.a. brugt en til Dels digterisk Figur, Kaj, som er mig og ikke mig, men altid har jeg brugt ham i Relation til andre Mennesker.

Et af de temaer der går igen i Knuth Beckers roman om Kai Götsche er troen på at ordet "Gud" betegner noget værdifuldt for mennesket. Ved at følge det spor kan man som læser opnå en betydelig viden om Knuth Beckers personer, men også noget om Knuth Becker selv.

I romanen inviteres familien Götsche til spisning hos nabofamilien Madam Rasmussen. Det viser sig under middagen, at hun er en ivrig agitator for Indre Mission. Götsches hustru Sofie mener, at det vil gavne deres lille butik, hvis familien sluttede sig til Indre Mission, men Götsche mener ikke, at man skal give sig ud for noget, man ikke er og drive spot med det hellige, selv om gudsfrygt er en god ting. Romanen rummer mange flere eksempler på forholdet mellem Gud og mennesket.

Knuth Becker tilbragte næsten hele sit liv i Vendsyssel. Den 31. december 1944 meddelte Knuth Becker til folkeregistret i Hjørring, at han ville bosætte sig på herregården Waar mellem Aggersund og Nibe(købt i 1934), men han fastholdt sin kærlighed til Vendsyssel.

I bogen ”Ferie i Hverdagen” skriver han følgende om Vendsyssel:

”Jeg oplever en Stump af Vendsyssel hver Morn, naar jeg gaar ud og gir Hønsene; i et langt Kig mod Nord ud over Fjord engenes Flader med Fjorden blaanende bagved rejser Han herreds Skrænter sig ude i Horisonten som smaa grønne Bjerge med skorstens rygende Huse og Gaarde paa Ryggen og gir os en lunende Fornemmelse af, at egentlig sidder vi jo lige paa Maatten ind til Vendsyssel.”

Årsagen til at Knuth Becker valgte at forlade Hjørring skyldtes, at han var blevet overfaldet af nazisterne for at have udtalt til Vendsyssel Tidende, at ”der var vel mange mennesker i byen og at vi længtes efter at blive os selv igen”.

I 1961 modtog Knuth Becker Det Danske Akademis store hæderspris på 50.000 kr. ved en festlighed på Charlottenborg for sit store selvbiografiske romanværk om Kai Götsche. På dette tidspunkt i 1961 var det sidste bind i romanen endnu ikke udkommet. Nogle brudstykker fra den planlagte fortsættelse blev udgivet som Gyldendals julebog i 1961. Det lykkedes imidlertid ikke for Knuth Becker at fuldføre værket. Det er ikke klart om det håndskrevne manuskript ”Søborg” skulle have indgået i den afsluttende roman.

Værket om Kai Götsche består af følgende dele. Udgivelsesåret står i parentes.

Det daglige Brød (1932) 1. bind.

Verden venter (1934) 2. bind.

Uroligt Forår (1938-39) 3. bind.

Når Toget kører (1944) 2. bind.

Marianne (1956) 1. bind.

Knuth Becker døde den 30. oktober 1974 på herregården Waar. Han er begravet i et hjørne af haven ved [[Vendsyssel Historiske Museum]].

[[kategori:Personer|B]]
[[kategori:Forfattere|B]]

Børsen, Hjørring

2013-09-24T11:14:32Z

87.63.18.38:

[[Fil:BørsenHjørring.JPG|300px|thumbnail|Børsen 12 Datering 1917 Fotograf: Hugo Mathiasen]]
Navnet Børsen
kommer sandsynligvis af Bøssen, en betegnelse der stammer fra stedets funktion som toldsted. Byens vestre bom lå på dette sted.

*1801, ifølge folketælling: Tilsyneladende ingen bebyggelse på stedet.
*1825, ifølge plan: Stedet, med nogle få huse, er indtegnet på kortet, men ingen navn er nævnt.
*1818-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Westergade - bebyggelsen på stedet er opført med Westergade som adresse.
*1834, ifølge folketælling: Torvegaden - husstandende på stedet er opført med Torvegaden som adresse.
*1842, ifølge plan: Børsen - stedet er indtegnet på kortet med en del bebyggelse (østre side), og navnet Børsen er påført.
*1845, ifølge folketælling: Strømgadens Vestre Side - alle husstande i Strømgade, Vestergade, Børsen, Skolegade og Skolegyde er i tællingen opført under Strømgadens Vestre Side.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonboersen.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Børsen, Hjørring

2013-09-24T11:14:13Z

87.63.18.38:

[[Fil:BørsenHjørring.JPG|300px|thumbnail|Børsen 12 Datering 1917 Fotograf: Hugo Mathiasen]]
Navnet Børsen
kommer sandsynligvis af Bøssen, en betegnelse der stammer fra stedets funktion som toldsted. Byens vestre bom lå på dette sted.

*1801, ifølge folketælling: Tilsyneladende ingen bebyggelse på stedet.
*1825, ifølge plan: Stedet, med nogle få huse, er indtegnet på kortet, men ingen navn er nævnt.
*1818-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Westergade - bebyggelsen på stedet er opført med Westergade som adresse.
*1834, ifølge folketælling: Torvegaden - husstandende på stedet er opført med Torvegaden som adresse.
*1842, ifølgeplan: Børsen - stedet er indtegnet på kortet med en del bebyggelse (østre side),og navnet Børsen er påført.
*1845, ifølge folketælling: Strømgadens Vestre Side - alle husstande i Strømgade, Vestergade, Børsen, Skolegade og Skolegyde er i tællingen opført under Strømgadens Vestre Side.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonboersen.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring

2013-09-24T11:12:19Z

87.63.18.38:

Brænderigården, Nørregade 30, består af et forhus i 1½ plan og to store sidehuse i 2½ etage med gavlene vendt mod Nørregade, samt et baghus i gården. Bygningsanlægget blev opført af brændevinsbrænder Niels Olesen - forhuset i 1854 og de to sidehuse samt baghuset i løbet af de følgende 3 år. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i forhusets ydre.
Niels Olesen var brændevinsbrænder, og det sydlige sidehus blev fra starten indrettet til brændevinsbrænderi. Det nordlige sidehus rummede bl.a. vognhus, hestestald og pakrum, og forhuset har med al sandsynlighed været anvendt til beboelse for Niels Olesen og hans familie.
Brændevinsbrænding var i første halvdel af 1800-tallet en af Hjørrings vigtigste industrier. I århundredets sidste halvdel var der tre store brænderier tilbage. De to af dem lå i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]]. Det ene, Jens Nielsens Brænderi, senere [[Aktiebrænderiet, Hjørring|Aktiebrænderiet]], på gadens vestside og det andet, [[Niels Olesens Brænderi, Hjørring|Niels Olesens Brænderi]], skråt overfor, på gadens østside.
Niels Olesens brænderi var blevet grundlagt mange år forinden, men i 1854 overtog han brænderiet, hvorefter han nedrev den eksisterende bindingsværksbygning, og byggede det anlæg vi i dag kender som Brænderigården. I 1867 blev [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Thomas P. Olesen]] ejer af brænderiet, som på dette tidspunkt var en af byens største virksomheder. 1883 stiftede Thomas P. Olesen bryggeriet [[Vendia, Hjørring|Vendia]].
Under den [http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig 1. Verdenskrig] blev en stor del af spritfabrikationen samlet under ”[http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Spritfabrikker De danske Spritfabrikker]”, og i 1918 blev begge brænderierne i Nørregade, som nu var de sidste brænderier i Hjørring, opkøbt af spritfabrikkerne, og blev straks herefter nedlagt.
Brænderigården har siden rummet beboelse i såvel forhus, sidehuse og baghus samt butikker i sidehusenes gavle mod Nørregade.

Kilde: [http://www.vhm.dk/page.asp?objectid=1297&zcs=2 Hjørring Historie nr. 27, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum]
[[Kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]

Bryggergade, Hjørring

2013-09-24T11:09:38Z

87.63.18.38:

Bryggergade nævnes første gang på en plan over Hjørring fra 1842 under navnet Markgyden. Der er på dette tidspunkt kun indtegnet én husstand på stedet. 1852 blev der anlagt et stort ølbryggeri i gaden, der herefter kom til at hedde Bryggergade.

Oprindeligt forløb fra Østergade i syd til Klokagervej i nord.
Nuværende forløb fra Østergade i syd til Vendelbogade i nord.

1842, ifølge plan: Markgyden - gaden, med én husstand, er indtegnet på kortet, og nævnt ved navn.

1845, ifølge folketælling: Østergade - den husstand (evt. flere) som findes i gaden er opført med Østergade som adresse.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonbrygg.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Bryggergade, Hjørring

2013-09-24T11:08:30Z

87.63.18.38:

Bryggergade nævnes første gang på en plan over Hjørring fra 1842 under navnet Markgyden, der er på dette tidspunkt kun indtegnet én husstand på stedet. 1852 blev der anlagt et stort ølbryggeri i gaden, der herefter kom til at hedde Bryggergade.

Oprindeligt forløb fra Østergade i syd til Klokagervej i nord.
Nuværende forløb fra Østergade i syd til Vendelbogade i nord.

1842, ifølge plan: Markgyden - gaden, med én husstand, er indtegnet på kortet, og nævntved navn.

1845, ifølge folketælling: Østergade - den husstand (evt. flere) som findes i gaden er opført med Østergade som adresse.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonbrygg.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Camillo Bruun (1818-1880)

2013-09-24T11:06:23Z

87.63.18.38:

[[Fil:Camillo.JPG|thumbnail|default|Camillo Bruun]]

Camillo Bruun, redaktør, bogtrykker, forfatter, Hjørring (1818-1880).

Camillo Bruun var typograf fra København og kom til
Hjørring som 26-årig, da han i 1844 overtog [[Hjørring Amts-tidende]]. Bladet havde
til huse i [[Skolegyden, Hjørring|Skolegyden]], hvor Camillo Bruun 1856 opførte en ny bygning på det
nordøstlige hjørne - den bygning der i dag har adressen Museumsgade 6. Han var
ikke blot en dygtig redaktør. Han deltog aktivt i byens kulturliv, især som
forfatter og lejlighedsdigter, men bl.a. også som både skuespiller og
instruktør, når der hver vinter opførtes dilettantskuespil i byen.

I 1868 forlod Camillo Bruun Hjørring og rejste tilbage til
København for her at hellige sig skriveriet. Han skrev bl.a. en del ting fra
Vendsyssel, som var med til at gøre landsdelen kendt i resten af landet. Han
slog dog aldrig rigtigt igennem som forfatter.

Kilde: [http://www.vhm.dk/page.asp?objectid=106&zcs=2 Hjørring historie nr. 2, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: personer|Bruun, Camillo (1818-1880)]]
[[kategori: Kunstnere og Kulturpersoner|Bruun, Camillo]]

Bistrupvej, Hjørring

2013-09-24T11:03:36Z

87.63.18.38:

Bistrupvej
Forløb: Vej fra [[Frilandsvej, Hjørring|Frilandsvej]] mod syd gennem [[Bidstruplund, Hjørring|Bidstruplund]].

1924, jvf. gadenavneudvalget: Fik officielt navn i 1924.

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Bispensgade, Hjørring

2013-09-24T11:03:13Z

87.63.18.38:

Bispensgade.

*Oprindeligt en del af [[Ålborgvej, Hjørring|Ålborgvejen]], Aalborg Landevej.

*Formentlig navngivet ud fra ejerlavet Bistrup (=Biskopstorp) eller ved afsmitning fra Bispensgade, Aalborg.

*Navngivet efter byrådsbeslutning i 1913, hvor stykket fra Østergade og helt ud til den daværende kommunegrænse ændrede navn. En fonografoptagelse fra dette punkt på byrådsmødet findes på Historisk Arkiv, hvoraf det fremgår, at et stærkt argument for ændringen var, at Aalborgvej havde en dårlig klang p.g.a. byens ry, så når man skiftede til et nyt navn, ville man kunne få mere i skat fra beboerne på gaden!

*eksisterede i 1929 jævnfør bestilling af gadeskilte

Se [[Ålborgvej, Hjørring|Ålborgvej]].

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Bassingade, Hjørring

2013-09-24T11:01:23Z

87.63.18.38:

Navnet Basssingade vidner om, at der engang på dette sted fandtes et bassin som forsynede byens borgere med vand. Indtil 1903, hvor der anlagdes et vandværk i Hjørring, måtte borgerne nemlig forsyne sig med vand fra Strømmen, et vandløb, der havde sit udspring i kildevæld ved foden af Sct. Olai kirkebakke.
Vandet fra vældet blev fra 1827 opsamlet i et overdækket bassin, som lå omtrent hvor [[Baptistkirken, Hjørring|Baptistkirken]] nu ligger, og herfra ledt videre til andre vandposte rundt om i byen.

Navnet Bassingade nævnes første gang i kilderne på et kort over Hjørring by fra 1842. Bassingade var en del af det nordsydgående, sammenhængende gadeforløb fra [[Sct.Olai Stræde, Hjørring|Sct.Olai Stræde]] i nord til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i syd, [[Fiskerbakken, Hjørring|Fiskerbakken]] - Bassingade - [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

1818-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Fiskerbakken - Husstande på stedet er (tilsyneladende) opført under Fiskerbakken.
1834, ifølge folketælling: Fiskerbakken - Husstande på stedet er opført under Fisker - bakken.
1842, ifølge plan: Bassingade er indtegnet på planen og nævnt ved navn, gående fra Fiskerbakken i nord, fra stedet hvor den drejede mod øst, til Strømgaden i syd, på stedet hvor Stokbrogade udmunder.
1845, ifølge folketællingt: Bassingade - samme
1930, ifølge gadenavneudvalget: Bassingade - nu også omfattende den del af Fiskerbakken som gik mod syd fra Sct. Olai Stræde.

Al bebyggelse i området blev nedrevet i 1960'rne i forbindelse med en gennemgribende bysanering, og kvarteret omkring Fiskerbakken og Bassingade blev omdannet til parkeringsplads, [[Sct. Olai Plads, Hjørring|Sct. Olai Plads]]. De gamle gader, og gadenavne, Fiskerbakken og Bassingade har siden da ikke eksisteret i Hjørring.

Kilde: [http://vhm.ziteman.com/archive/leksikon/hjleksikonbassingg.htm Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum]
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Gader og Veje]]

Bag Østergade, Hjørring

2013-09-23T11:23:40Z

87.63.18.38:

Bag Østergade.

Eksisterede i 1929, bestilling af gadeskilte

[[kategori:lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Axeltorvet, Hjørring

2013-09-23T11:22:53Z

87.63.18.38:

Axeltorvet

1801, ifølge folketælling : Axeltorvet opført som adresse.

1825, ifølge plan: Stedet er indtegnet, men ingen navn.

1818-1837 ifølge brandforsikringsprotokoller: Axeltorvet er opført som adresse.

1834, ifølge folketælling: [[Torvegaden, Hjørring|Torvegaden]] - Axeltorv er ikke nævnt i folketællingen.
Husstande som, v.h.a. b.p. 1818-1837 og 1842-planen, kan placeres på Axeltorv er i 1834-tællingen opført med adressen Torvegaden.

1842, ifølgeplan: Axeltorv er markeret og nævnt ved navn.

1845, ifølge folketælling: Torvet - Axeltorv er ikke nævnt. Husstande som kan placeres på Axeltorv er opført under adressen Torvet. Se også [[Torvet, Hjørring|Torvet]]

[[kategori:lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Arbejdersamfundet, Hjørring

2013-09-23T11:21:37Z

87.63.18.38:

Købmanden [[Adolph Andersen (1855-1922)|Adolph Andersen]] stiftede i 1891 Arbejdersamfundet, der var en forløber for [[Socialdemokratisk Forening, Hjørring|Socialdemokratisk Forening]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]]. Ved [[byrådsvalget i Hjørring i 1894]] dannede Arbejdersamfundet og [[Hjørring Liberale Forening]] en fælles liste, og det lykkedes dem i fællesskab at få stemt 5 nye kandidater ind i Hjørring Byråd.
[[kategori: Foreninger]]
[[kategori: Politik]]

Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678

2013-09-23T11:20:35Z

87.63.18.38:

Anders Matthiesen Hjøring blev født i [[Hjørring Købstad]]. Han blev gift to gange, først med Sidsel Jonsdatter (d. 1652) og senere med Sidsel Pedersdatter (d. 1694).
Han drog til København, hvor han blev student i 1634. I 1637 blev han præst ved Helligånds Hospitalet eller Vartov, som lå udenfor Østerport, og børnehuset i København.

Hospitalet var brugt af byens fattiglemmer. Da Vartov i november måned 1658 blev ødelagt af de svenske belejrere, søgte Anders Matthiesen Hjøring tilflugt indenfor Københavns mure med sine fattiglemmer. Da hospitalet ikke længere kunne brødføde de fattige, gjorde Anders M. Hjøring en stor indsats for at skaffe dem føde.

Det han blev mest kendt for, var hans samtidige skildringer af specielt Københavns belejring. Disse blev en vigtig kilde for historikere. Senere udgav han et vigtigt kildeskrift om stænderforsamlingen i 1660.
Han har desuden skrevet en lang række religiøse værker, som præges af hans strenge lutherske tro.

Anders Matthiesen Hjøring døde i København den 23. december 1678.

[[kategori:personer |Matthiesen Anders Hjøring 1609-1678]]
[[kategori:præster |Matthiesen Anders Hjøring 1609-1678]]

Anders Bille (1600-1657)

2013-09-23T11:18:17Z

87.63.18.38:

Anders Bille blev født på [[Rønnovsholm Vrejlev Sogn|Rønnovsholm]] i [[Vrejlev sogn]]. I en ung alder drog han i fremmed krigstjeneste i 1618. Han deltog i [http://da.wikipedia.org/wiki/30_%C3%A5rs_krigen 30 års krigen] under forskellige feltherrer.

Omkring 1627 var han steget i graderne, og var blevet ritmester. Han fik i 1631 Rugård Len, og senere i perioden 1634-1642 var han lensmand på [http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98sel Øsel]. Han blev udnævnt til rigsmarsk i 1642. Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.

Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Torstenson-krigen Torstenson-krigen] 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.

Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer. l hvert fald faldt han i unåde hos [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_IV Christian IV], der overvejede at udelukke ham fra rigsrådet. Anders Bille blev i denne periode kendt for en række betænkninger vedrørende militærvæsnets fremtid. Bl.a. var han i 1650 medlem af udvalget for en ny forsvarsordning.

Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657. Her ledede han personligt forsvaret af [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksodde Frederiksodde], hvor han blev dødeligt såret. Under stor æresbevisning fra svensk side, blev hans lig overdraget til familien på Fyn, og han blev begravet i Odense.

[[Kategori:Personer |Bille]]
[[kategori:Godsejere |Bille]]

Åstrupvej, Hjørring

2013-09-06T08:25:46Z

87.63.18.38: Fjerner version 2890 af 87.63.18.38 (diskussion)

<big>Åstrupvej.</big>

Oprindeligt forløb:Mod vest fra det sted hvor den oprindelige [[Bagterpvej, Hjørring|Bagterpvej]] drejede mod syd mod Halvorsminde,hvor nuværende Bagterpvej udgår fra Åstrupvej. Den østlige del af nuværende Åstrupvej udgjorde således oprindeligt en del af Bagterpvejen.

Nuværende forløb: Fra [[Banergraven, Hjørring|Banergraven]]/[[Vestbanegade, Hjørring|Vestbanegade]] i nord-øst til [[Løkkensvej, Hjørring|Løkkensvejen]] syd for Gjurup.

Bebyggelse: Især 1906-1920, 1940-1950 (den østlige ende af vejen, d.v.s. fra Banegraven/Vestbanegade til vest for hvor nuværende Bagterpvej udgår fra Åstrupvej).

[[Kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Åstrupvej, Hjørring

2013-09-06T08:25:00Z

87.63.18.38:

<big>Åstrupvej.</big>

Oprindeligt forløb: Mod vest fra det sted hvor den oprindelige [[Bagterpvej, Hjørring|Bagterpvej]] drejede mod syd mod Halvorsminde,hvor nuværende Bagterpvej udgår fra Åstrupvej. Den østlige del af nuværende Åstrupvej udgjorde således oprindeligt en del af Bagterpvejen.

Nuværende forløb: Fra [[Banergraven, Hjørring|Banergraven]]/[[Vestbanegade, Hjørring|Vestbanegade]] i nord-øst til [[Løkkensvej, Hjørring|Løkkensvejen]] syd for Gjurup.

Bebyggelse: Især 1906-1920, 1940-1950 (den østlige ende af vejen, d.v.s. fra Banegraven/Vestbanegade til vest for hvor nuværende Bagterpvej udgår fra Åstrupvej).

[[Kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Andreas Peter Gaardboe (1825-1895)

2013-09-06T07:35:25Z

87.63.18.38:

Andreas Peter Madsen Gaardboe var født i Skagen. Hans far var Mads Jensen (1798-1875) og moderen var Karen Margrete Jakobsen.

Andreas Peter Gaardboe kom som barn ikke i skole, men alligevel lykkedes det ham ved selvstudium at lære at læse og skrive. Han opbyggede igennem livet en betydelig bogsamling, som afspejlede hans store interesse for lokal topografi og kulturhistorie. Han lavede desuden en række fortegnelser over folkeminder fra egnen.

Han overtog faderens gård i 1855, som han drev videre indtil 1880, hvorefter han solgte den og bosatte sig i [[Hedensted]] i [[Råbjerg sogn]].

l 1856 kom han ind i sognerådet, og var dets formand i næsten 20 år. Herefter var han sognefoged i 16 år. Han var desuden opsynsmand på redningsstationen i [[Ålbæk]].

Da [[Det jyske historisk-topografiske Selskab]] blev dannet i 1866 blev Gaardboe medarbejder ved dets tidsskrift, Jyske samlinger, og udgav en lang række artikler, som senere blev udgivet i bogen. "Fortidsminder fra Vendsyssel", 1893.
Han skrev ligeledes en lang række historisk-topografiske artikler til aviserne.

l 1866 kom han i forbindelse med Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring. For dem foretog han en række undersøgelser og fredninger af fortidsminder rundt om i Vendsyssel. Han var med til at stifte en læseforening i Råbjerg i 1868. Han var desuden medstifter af [[Vendsyssel historiske Museum]] i 1889.

I [[Sct. Knuds Kilde Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring er der rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] til ære for Andreas Peter Gaardboe.

[[Kategori:Personer|Gaardboe]]
[[Kategori:Landmænd|Gaardboe]]
[[Kategori:Kunstnere og Kulturpersoner|Gaardboe]]
[[Kategori:Politikere|Gaardboe]]