wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Hirtshals gamle rådhus

2015-03-17T11:25:34Z

62.107.230.120:

[[Fil:Hirtshals gamle Kommunekontor.JPG|300px|thumbnail|default|Hirtshals gamle Kommunekontor. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

Kommunekontoret i Hirtshals fra 1937 var Horne-Asdal sogneråds første formelle mødested. Før husets opførelse havde både Horne Højskole, Fattiggården i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var det afholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til kommunekontorets opførelse var det ikke kun sognerådet, der ønskede et fast kontor. På et borgermøde i Hirtshals d. 16/4-1936 fremkom samme ønske fra flere af byens borgere, idet de fandt det ydmygende at skulle gå gennem hotellets restaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter mødet kunne man læse følgende i Vendsyssel Tidende: ”Det er ofte Kvinder, der maa gaa denne Gang til Beskuelse for mange Mennesker – enten fordi Manden har Forfald eller han er paa Havet.”

D.13. april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor, og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, og som kunne erhverves for 7 kr. pr. m2. Af skødet på grunden fremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr.
Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøb af inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fra Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stod bygningen færdig, og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler.

År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle kommunekontor blev taget i brug, det var også året, hvor kommunen fik sin kæmner, Peter Melgaard Pedersen (1911- 1989). Han var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blev sognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne.
Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontor indrettet med tjenestebolig til kæmneren på førstesalen, og stueetagen bestod af et mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i den østlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke og et dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettet med arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer.
I kælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under besættelsen blev rummet benyttet som kommandocentral for det civile luftsvæsen, samt ekstralokale for politiet. Kommunekontoret havde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 16-18.

Med tiden voksede den offentlige administration, og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på Kystvejen.
I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet over kommunekontorets dør blev skiftet. Kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed Hirtshals Kommune i stedet for Horne-Asdal.
I 1965 vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85 m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen,skulle fjernes senest i november 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå, indtil det nye rådhus var indflytningsklart.

Kilde: Venderby, Lone: Hirtshals Rådhus (Fra egnens Fortid, 2012)
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Politik]]

Hirtshals Fyr

2015-03-17T11:00:08Z

62.107.230.120:

[[Fil:Hirtshals Fyr.JPG|300px|thumbnail|Hirtshals Fyr 1923 Fotograf Mathæus Rasmussen]]
Fyrtårnet blev opført i begyndelsen af 1860’erne, grundstenen lagt 28. juni 1861 og det blev tændt første gang den 1. januar 1863.
Tårnet var opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker, senere blev det kalket gråt, og siden 1960 har det været hvidt. Over indgangsdøren er daværende regent Frederik d. VIIs monogram.
Selve fyret er 35 m højt beliggende på toppen af Stenbjerg 27 m over havets overflade. Fyrets fokushøjde (= lyskeglens højde over havoverfladen) er 57 m. Lyskeglen kan ses 25 sømil ca. 46 km væk i klart vejr. Fyret var fra begyndelsen forsynet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer.

Under besættelsen blev de kostbare linser demonteret og gemt bort på en landejendom og opsat igen efter befrielsen.
Tager man de 144 trin op i fyrtårnet, har man en storslået udsigt over det omkringliggende fæstningsanlæg,10. batteri, bygget under 2. verdenskrig og over Hirtshals by og havn.

Fra begyndelsen i 1863 og frem til 1914 brugte man olie som energikilde, fra 1914 til 1939 petroleum til en glødenetsbrænder og fra 1939 en elektrisk glødelampe. Lampen i toppen er i dag på 400 watt. Linserne er håndslebne.
De første mange år var Hirtshals Fyr arbejdsplads for fyrmestre, assistenter og sirenepassere, som samtidig boede i de tilhørende boliger sammen med deres familier og et par tjenestefolk. Da der var langt til nærmeste skole,var der som regel også en lærerinde til at forestå undervisningen af børnene.
Siden 1973 er Hirtshals Fyr i lighed med landets øvrige fyr fuld automatisk. De gamle beboelser tjener i dag som kaffestue og udstillingslokaler for Støtteforeningen for Hirtshals Fyr.
Udover selve fyrtårnet med lys i havde man til at hjælpe skibstrafikken fra 1871 en signalstation med signalmast og kanon. Kanonen eksisterer endnu og kan ses foran fyrtårnet.

Signalstationen og masten er revet ned. Ved hjælp af et internationalt flagsystem kunne skibe og fyr kommunikere om issituation, sygdom m.v.
På signalstationen overvågede man i det hele taget al skibstrafikken.
I 1963 blev der rejst en radiomast, og sammen med 5 andre radiofyr i Danmark udsendtes hvert 6. minut et radiosignal på samme frekvens til nøjagtig fastlæggelse af, hvor det enkelte skib befandt sig. Radiomasten blev nedlagt i 1995.

Kilder:

Fra Egnens Fortid – Lokalhistorisk Årbog 2001. Knud Christensen; Blade af Hirtshals Fyrs historie s. 5-31

[http://www.fyrtaarne.dk/hirtshals.html Hirtshals Fyr 1862 til i dag] Støtteforeningen for Hirtshals Fyrs hjemmeside.
[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Ejendomme]]

Peter Melgaard Pedersen (1911-?)

2015-03-17T10:56:08Z

62.107.230.120:

{{infoboks personer|
Personnavn = Peter Melgaard Pedersen|
Født = 1911-1989|
Erhverv = Kæmner og Kommunaldirektør |
Død = |
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}

Peter Melgaard Pedersen blev i 1937 kæmner i Horne-Asdal Kommune. Melgaard Pedersen var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Da Tversted-Uggerby, Bindslev, Tornby-Vidstrup og Hirtshals Kommune (tidligere Horne-Asdal) i 1970 blev lagt sammen til Hirtshals Kommune, fortsatte Peter Melgaard Pedersen som kommunaldirektør.

Kilde: Venderby, Lone: Hirtshals Rådhus (Fra egnens fortid 2012)
[[kategori: Personer|Pedersen, Peter Melgaard]]
[[kategori: Offentlig ansatte|Pedersen, Peter Melgaard]]

Peter Melgaard Pedersen (1911-?)

2015-03-17T10:54:52Z

62.107.230.120:

{{infoboks personer|
Personnavn = Peter Melgaard Pedersen|
Født = 1911-1989|
Erhverv = Kæmner og Kommunaldirektør |
Død = |
Far = |
Mor = |
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}

Peter Melgaard Pedersen blev i 1937 kæmner i Horne-Asdal Kommune. Melgaard Pedersen var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Da Tversted-Uggerby, Bindslev, Tornby-Vidstrup og Hirtshals Kommune (tidligere Horne-Asdal)i 1970 blev lagt sammen til Hirtshals Kommune, fortsatte Peter Melgaard Pedersen som kommunaldirektør.

Kilde: Venderby, Lone: Hirtshals Rådhus (Fra egnens fortid 2012)
[[kategori: Personer|Pedersen, Peter Melgaard]]
[[kategori: Offentlig ansatte|Pedersen, Peter Melgaard]]