wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Hæstrup Sogn, Børglum Herred

2015-09-02T15:27:22Z

62.107.104.233:

{{infoboks Sogn|
Sognenavn = Hæstrup Sogn|
Sogne Kommune = [[Vrejlev-Hæstrup, Sognekommune|Vrejlev-Hæstrup]]|
Kommune inden 2007 = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Kommune efter 2007 = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Herred = [[Børglum Herred, Vendsyssel|Børglum]]|
Amt inden 1970 = [[Hjørring Amt|Hjørring]]|
Amt 1970 - 2007 = [[Nordjyllands Amt|Nordjylland]]|
Region = [[Region Nordjylland|Nordjylland]]|
Udskrivningskreds = 1789-1793 3. jy. dist.

Børglum a. lægd 1

1794-1850 3. jy. dist.

Hjørring a. lægd 31,

1851-1861 5. u. dist.

Hjørring a. lægd 31,

1862- ,5 kreds 504 lægd|
Sessionssted = Hjørring|
Arkivalier = |
}}

{{infoboks Sognkirke|
Ejendommens Navn = [[Hæstrup Kirke]]|
Byggeår = 1487|
Sogn = |
Provsti = [[Hjørring Søndre Provsti|Hjørring Søndre]] |
Pastorat = [[Vrejlev - Hæstrup Pastorat|Vrejlev - Hæstrup]] |
Stift = [[Aalborg Stift|Aalborg]]|
Trosretning = |
Hjemmeside = [http://www.vrejlev-haestrup-sogne.dk/ Hæstrup Sogn]|
Kirkebog = [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17123316#163235,27419558]|
}}

Hæstrup sogn omgives af [[Vrejlev Sogn, Børglum Herred|Vrejlev]] og [[Rakkeby Sogn, Børglum Herred|Rakkeby]] sogne og [[Skt. Hans Sogn, Vennebjerg Herred|Skt. Hans]] og [[Skt. Olai Sogn, Vennebjerg Herred|Skt. Olai]] sogne i [[Vennebjerg Herred, Vendsyssel|Vennebjerg herred]]<ref>{{TrapDanmark1960}} side 316 - 318</ref>.

Hæstrup sogn var frem til kommunalreformen i 1973 en del af Vrejlev-Hæstrup sognekommune, herefter blev Hæstrup sogn lagt sammen med Hjørring Kommune, efter kommunalreformen i 2007 forsætte Hæstrup sogn med at være en del af Hjørring kommune.

== Stednavne i Hæstrup sogn ==

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Type
|-
| [[Hæstrup by|Hæstrup]] || Ejerlav
|-
| [[Hæstrup Hede]] || Bebyggelse
|-
|[[Hæstrup Mejeriby]] || Bebyggelse
|-
|[[Hæstrup Mølle by]] || bebyggelse
|-
|[[Pælen]] ||Bebyggelse
|}
<ref>http://www.stednavne.info/VisKort/Popupmap.aspx#</ref>

== Kilder ==
<references/>

[[Kategori:Lokaliteter|H]]
[[Kategori:Sogne og Herreder]]

Hæstrup Sogn, Børglum Herred

2015-09-02T15:27:10Z

62.107.104.233:

{{infoboks Sogn|
Sognenavn = Hæstrup Sogn|
Sogne Kommune = [[Vrejlev-Hæstrup, Sognekommune|Vrejlev-Hæstrup]]|
Kommune inden 2007 = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Kommune efter 2007 = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Herred = [[Børglum Herred, Vendsyssel|Børglum]]|
Amt inden 1970 = [[Hjørring Amt|Hjørring]]|
Amt 1970 - 2007 = [[Nordjyllands Amt|Nordjylland]]|
Region = [[Region Nordjylland|Nordjylland]]|
Udskrivningskreds = 1789-1793 3. jy. dist.

Børglum a. lægd 1

1794-1850 3. jy. dist.

Hjørring a. lægd 31,

1851-1861 5. u. dist.

Hjørring a. lægd 31,

1862- ,5 kreds 504 lægd|
Sessionssted = Hjørring|
Arkivalier = |
}}

{{infoboks Sognkirke|
Ejendommens Navn = [[Hæstrup Kirke]]|
Byggeår = 1487|
Sogn = |
Provsti = [[Hjørring Søndre Provsti|Hjørring Søndre]] |
Pastorat = [[Vrejlev - Hæstrup Pastorat|Vrejlev - Hæstrup]] |
Stift = [[Aalborg Stift|Aalborg]]|
Trosretning = |
Hjemmeside = [http://www.vrejlev-haestrup-sogne.dk/ Hæstrup Sogn]|
Kirkebog = [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17123316#163235,27419558]|
}}

Hæstrup sogn omgives af [[Vrejlev Sogn, Børglum Herred|Vrejlev]] og [[Rakkeby Sogn, Børglum Herred|Rakkeby]] sogne og [[Skt. Hans Sogn, Vennebjerg Herred|Skt. Hans]] og [[Skt. Olai Sogn, Vennebjerg Herred|Skt. Olai]] sogne i [[Vennebjerg Herred, Vendsyssel|Vennebjerg herred]]<ref>{{TrapDanmark1960}} side 316 - 318</ref>.

Hæstrup sogn var frem til kommunalreformen i 1973 en del af Vrejlev-Hæstrup sognekommune, herefter blev Hæstrup sogn lagt sammen med Hjørring Kommune, efter kommunalreformen i 2007 forsætte Hæstrup sogn med at være en del af Hjørring kommune.

== Stednavne i Hæstrup sogn ==

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Type
|-
| [[Hæstrup by|Hæstrup]] || Ejerlav
|-
| [[Hæstrup Hede]] || Bebyggelse
|-
|[[Hæstrup Mejeriby]] || Bebyggelse
|-
|[[Hæstrup Mølle by]] || bebyggelse
|-
|[[Pælen]] ||Bebyggelse
|}
<ref>http://www.stednavne.info/VisKort/Popupmap.aspx#</ref>

[http://www.vhm.dk VHM]

== Kilder ==
<references/>

[[Kategori:Lokaliteter|H]]
[[Kategori:Sogne og Herreder]]

Hæstrup Sogn, Børglum Herred

2015-09-02T15:26:14Z

62.107.104.233:

{{infoboks Sogn|
Sognenavn = Hæstrup Sogn|
Sogne Kommune = [[Vrejlev-Hæstrup, Sognekommune|Vrejlev-Hæstrup]]|
Kommune inden 2007 = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Kommune efter 2007 = [[Hjørring Købstad|Hjørring]]|
Herred = [[Børglum Herred, Vendsyssel|Børglum]]|
Amt inden 1970 = [[Hjørring Amt|Hjørring]]|
Amt 1970 - 2007 = [[Nordjyllands Amt|Nordjylland]]|
Region = [[Region Nordjylland|Nordjylland]]|
Udskrivningskreds = 1789-1793 3. jy. dist.

Børglum a. lægd 1

1794-1850 3. jy. dist.

Hjørring a. lægd 31,

1851-1861 5. u. dist.

Hjørring a. lægd 31,

1862- ,5 kreds 504 lægd|
Sessionssted = Hjørring|
Arkivalier = |
}}

{{infoboks Sognkirke|
Ejendommens Navn = [[Hæstrup Kirke]]|
Byggeår = 1487|
Sogn = |
Provsti = [[Hjørring Søndre Provsti|Hjørring Søndre]] |
Pastorat = [[Vrejlev - Hæstrup Pastorat|Vrejlev - Hæstrup]] |
Stift = [[Aalborg Stift|Aalborg]]|
Trosretning = |
Hjemmeside = [http://www.vrejlev-haestrup-sogne.dk/ Hæstrup Sogn]|
Kirkebog = [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17123316#163235,27419558]|
}}

Hæstrup sogn omgives af [[Vrejlev Sogn, Børglum Herred|Vrejlev]] og [[Rakkeby Sogn, Børglum Herred|Rakkeby]] sogne og [[Skt. Hans Sogn, Vennebjerg Herred|Skt. Hans]] og [[Skt. Olai Sogn, Vennebjerg Herred|Skt. Olai]] sogne i [[Vennebjerg Herred, Vendsyssel|Vennebjerg herred]]<ref>{{TrapDanmark1960}} side 316 - 318</ref>.

Hæstrup sogn var frem til kommunalreformen i 1973 en del af Vrejlev-Hæstrup sognekommune, herefter blev Hæstrup sogn lagt sammen med Hjørring Kommune, efter kommunalreformen i 2007 forsætte Hæstrup sogn med at være en del af Hjørring kommune.

== Stednavne i Hæstrup sogn ==

{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Type
|-
| [[Hæstrup by|Hæstrup]] || Ejerlav
|-
| [[Hæstrup Hede]] || Bebyggelse
|-
|[[Hæstrup Mejeriby]] || Bebyggelse
|-
|[[Hæstrup Mølle by]] || bebyggelse
|-
|[[Pælen]] ||Bebyggelse
|}
<ref>http://www.stednavne.info/VisKort/Popupmap.aspx#</ref>

test

== Kilder ==
<references/>

[[Kategori:Lokaliteter|H]]
[[Kategori:Sogne og Herreder]]

M/F Skagerak

2015-06-11T19:28:40Z

62.107.104.233:

[[Fil:MF Skagerak.jpg|thumbnail|Redningsvesten drev i land på stranden i Lønstrup efter forliset, og er udstillet på Lønstrup Redningsstation. Fotograferet af Svend Erik Møller Jensen]]
31 skibe fra 5 nationer, fly fra 3 og helikoptere fra 2 deltog aktivt i redningsaktionen, da M/F Skagerak med 144 ombord sank den 7. september 1966. Færgen var leveret til Kristiansands Dampskibsselskab fra Aalborg Værft i juni 1965 for at sejle mellem Kristiansand og [[Hirtshals]].

Det var altså en ny færge, hvis agterporte blev slået ind af en kæmpe brodsø. Ved søforhøret efter forliset kom det frem, at færgen kun på den første sejlads fra værftet havde brugt alle 9 låseanordninger, som skulle låse agterportene. Normalt var der 3 i brug, og på den sidste sejladskun 2, da den ene var gået i stykker. Denne oplysning var overraskende for de fleste, men besætningen var af den overbevisning, at det p.g.a. bølgens størrelse ikke ville have haftnogen betydning, hvor mange låseanordninger, der havde været benyttet.

Da M/F Skageraks nødsignal kl. 11.21 blev opfanget af [[Skagen Radio]] gik det helt store redningsapparati gang. Alle 5 danske redningshelikoptere blev sendt af sted, der blev sendt 2 fra Torslanda Flygplats ved Göteborg, og der blev sendt amfibiefly fra Danmark, Norge og Vesttyskland. Redningsbåden fra Thyborøn, fiskekuttere fra Hirtshals og mange skibe i nærheden af havariet sejlede mod M/F Skagerak for at hjælpe. Lokalt blev [[Falck-Zonen]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] alarmeret, og stationen kontaktede straks politiet og [[Hjørring Sygehus|Hjørring Centralsygehus]]. Sygehuset lavede hurtigt en plan over liggende patienter, der kunne udskrives med det samme for på den måde, at give ledig sengeplads. Den lokale landbetjent i [[Skallerup]] fik sammen med et par kolleger fra Hirtshals ryddet den lille [[Lønstrup flyveplads|flyveplads]] i [[Lønstrup]], som af kaptajnen på helikopteren fra Aalborg var blevet udpeget til landingsplads. De afspærrede også flyvepladsen, og senere blev andre betjente placeret på ruten mellem flyvepladsen og Centralsygehuset, så alle ambulancer kunne komme igennem hurtigst muligt.

M/F Skagerak tog med det samme så meget vand ind, at skibet begyndte at krænge. Vandet trængte ned i maskinrummet, maskinerne satte ud og skibet kunne ikke manøvrere. Kaptajnen beordrede hurtigt passagererne på dækket, hvor alle blev hjulpet i redningsveste. Da kaptajnen så de første skibe på vej gav han ordre til, at passagererne skulle forlade skibet. Der stod flere togvogne på bildækket, og kaptajnen vidste, at hvis de væltede ville færgen kæntre. De første til at forlade skibet skulle være kvinder og børn, derefter mændene. De første kom i redningsbåde, og derefter sprang passagerne i vandet og kravlede i redningsflåderne.

Helikopteren fra Aalborg var den første, der ankom til stedet, og som gik i gang med at bjergede nødstedte. Piloten, K.V. Willumsen, blev som den først ankomne automatisk leder af redningsaktionen. Da han så M/F Skagerak med en slagside på omkring 45 grader omgivet af gummiflåder og redningsbåde bad han med det samme om al den hjælp, der kunne skaffes.

Det blæste for meget til, at helikopterne kunne hejse personer op fra selve færgen. Nogle blev reddet fra både eller flåder, og de skulle selv sørge for at komme i sikkerhedsselen. Andre lå i vandet, og her blev der sendt en redder ned fra helikopterne for at sikre, at selen kom rigtigt på. Så blev begge hejst op sammen. 69 personer kom i land med helikopterne. En 35-årig nordmand var død ved ankomsten til Hjørring Centralsygehus.

Det første skib, der tog nødstedte om bord, var det sovjetiske Joseph Greifenberger. Da skibetstelegrafist hørte nødsignalet var det ca. 26 km. fra M/F Skagerak. Første opgave var en redningsbåd primært med kvinder og børn. Det tog ca. 2 timer at redde de 26 personer, som befandt sig i båden. Næste redning gik noget hurtigere, da en redningsflåde blev hejst ombordmed 13 personer i. Da Joseph Greifenberger stak for dybt til at gå ind i både Hirtshals og [[Skagen]] blev de 39 reddede sejlet til [[Frederikshavn]]. M/S Korea fra Østasiatisk Kompagni reddede 6 personer fra en redningsbåd. Disse kom til Middlesbrough i England, hvor skibet var på vej til. Det lille sælfanger – og køleskib M/S Polarhav var et af omkring 50 skibe, der reagerede på nødopkaldet. Dette skib var så lille, at de reddede blev hevet direkte ombordfra enten gummiflåde eller redningsbåd. Først blev der reddet 5 personer fra en redningsbåd. Derefter begyndte skibet at undersøge alle redningsflåder, og fandt efter 5 tomme en med 8 personer. Den sidste flåde, som sælfangeren mødte indeholdt 17 personer. De 30 reddede kom til Kristiansand.

Der deltog yderligere en del skibe i redningsarbejdet: 13 fiskekuttere fra Hirtshals, en britiskminestryger, 12 vesttyske orlogsskibe og et dansk inspektionsskib. Orlogsskibene gennemsejlede i formation hele området, for at sikre sig, at der ikke var flere nødstedte. Et norsk skib forsøgte forgæves at få trosser over til M/F Skagerak i forsøget på at undgå, at færgen strandede. Fiskekutterne kontrollerede flere af redningsflåderne, og nogle af dem tilbragte natten sammen med inspektionsskibet for at markere overfor den øvrige skibsfart,at her lå et vrag.

Kl. 11.00 blev agterportene slået ind, kl. 13.50 landede den første helikopter i Lønstrup og kl. 14.10 ankom de første til sygehuset. Kl. 20.10 overværede mange øjenvidner på kysten i Lønstrup, at skibet sank.

Da evakueringen startede, havde kaptajnen givet ordre til, at kvinder og børn først skulle i bådene. Dette betød, at familier blev splittede – nogle familier oplevede, at forældrene kom i land hver sit sted og børnene et helt tredie. En australsk familie blev genforenet i Kastrup Lufthavn, børnene var kommet til Frederikshavn, forældrene til Lønstrup og Kristiansand.

Et af redningsaktionens helt store problemer var, at rederiet ikke havde overblik over, hvor mange der var med færgen. Små børn, som ikke skulle betale, blev ikke registrerede og ofte havde besætningen gæster med på turen. De var heller ikke talt nogen steder. Dette forlis fik flere konsekvenser – blandt andet kom der nogle krav om konstruktions ændringer af bilfærger,og der kom også et krav om registrering af alle, der kom om bord.

Det retslige efterspil sluttede i oktober 1967 med en bøde på 2000 kr. til kaptajnen for at have sejlet under ugunstige vejrforhold, og 1000 kr. i bøde til vagthavende styrmand for ikke at have kontrolleret låseanordningerne på agterporten. Begge officerer og rederi udtrykte skuffelse over bøderne. At rederiet faktisk mente det, kom til udtryk, da M/F Skageraks efterfølger, M/F Christian IV, begyndte at sejle på ruten, for det var med kaptajn Anstein Dvergnes som skipper. Umiddelbart efter forliset blev der talt om, at færgen skulle bjærges, men dette skete aldrig, og M/F Skagerak ligger omkring 9 km ud for Lønstrup Strand.

Kilde: Kystfortællinger nr. 6 skrevet af Svend Erik Møller Jensen
[[kategori:Begivenheder|M/F Skagerak|S]]
[[kategori:Skibsforlis|M/F Skagerak|S]]
[[kategori:Kystfortællinger|M/F Skagerak|S]]

M/F Skagerak

2015-06-11T19:28:27Z

62.107.104.233:

[[Fil:MF Skagerak.jpg|thumbnail|Redningsvesten drev i land på stranden i Lønstrup efter forliset, og er udstillet på Lønstrup Redningsstation. Fotograferet af Svend Erik Møller Jensen]]
31 skibe fra 5 nationer, fly fra 3 og helikoptere fra 2 deltog aktivt i redningsaktionen, da M/F Skagerak med 144 ombord sank den 7. september 1966. Færgen var leveret til Kristiansands Dampskibsselskab fra Aalborg Værft i juni 1965 for at sejle mellem Kristiansand og [[Hirtshals]].

Det var altså en ny færge, hvis [[agterporte]] blev slået ind af en kæmpe brodsø. Ved søforhøret efter forliset kom det frem, at færgen kun på den første sejlads fra værftet havde brugt alle 9 låseanordninger, som skulle låse agterportene. Normalt var der 3 i brug, og på den sidste sejladskun 2, da den ene var gået i stykker. Denne oplysning var overraskende for de fleste, men besætningen var af den overbevisning, at det p.g.a. bølgens størrelse ikke ville have haftnogen betydning, hvor mange låseanordninger, der havde været benyttet.

Da M/F Skageraks nødsignal kl. 11.21 blev opfanget af [[Skagen Radio]] gik det helt store redningsapparati gang. Alle 5 danske redningshelikoptere blev sendt af sted, der blev sendt 2 fra Torslanda Flygplats ved Göteborg, og der blev sendt amfibiefly fra Danmark, Norge og Vesttyskland. Redningsbåden fra Thyborøn, fiskekuttere fra Hirtshals og mange skibe i nærheden af havariet sejlede mod M/F Skagerak for at hjælpe. Lokalt blev [[Falck-Zonen]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] alarmeret, og stationen kontaktede straks politiet og [[Hjørring Sygehus|Hjørring Centralsygehus]]. Sygehuset lavede hurtigt en plan over liggende patienter, der kunne udskrives med det samme for på den måde, at give ledig sengeplads. Den lokale landbetjent i [[Skallerup]] fik sammen med et par kolleger fra Hirtshals ryddet den lille [[Lønstrup flyveplads|flyveplads]] i [[Lønstrup]], som af kaptajnen på helikopteren fra Aalborg var blevet udpeget til landingsplads. De afspærrede også flyvepladsen, og senere blev andre betjente placeret på ruten mellem flyvepladsen og Centralsygehuset, så alle ambulancer kunne komme igennem hurtigst muligt.

M/F Skagerak tog med det samme så meget vand ind, at skibet begyndte at krænge. Vandet trængte ned i maskinrummet, maskinerne satte ud og skibet kunne ikke manøvrere. Kaptajnen beordrede hurtigt passagererne på dækket, hvor alle blev hjulpet i redningsveste. Da kaptajnen så de første skibe på vej gav han ordre til, at passagererne skulle forlade skibet. Der stod flere togvogne på bildækket, og kaptajnen vidste, at hvis de væltede ville færgen kæntre. De første til at forlade skibet skulle være kvinder og børn, derefter mændene. De første kom i redningsbåde, og derefter sprang passagerne i vandet og kravlede i redningsflåderne.

Helikopteren fra Aalborg var den første, der ankom til stedet, og som gik i gang med at bjergede nødstedte. Piloten, K.V. Willumsen, blev som den først ankomne automatisk leder af redningsaktionen. Da han så M/F Skagerak med en slagside på omkring 45 grader omgivet af gummiflåder og redningsbåde bad han med det samme om al den hjælp, der kunne skaffes.

Det blæste for meget til, at helikopterne kunne hejse personer op fra selve færgen. Nogle blev reddet fra både eller flåder, og de skulle selv sørge for at komme i sikkerhedsselen. Andre lå i vandet, og her blev der sendt en redder ned fra helikopterne for at sikre, at selen kom rigtigt på. Så blev begge hejst op sammen. 69 personer kom i land med helikopterne. En 35-årig nordmand var død ved ankomsten til Hjørring Centralsygehus.

Det første skib, der tog nødstedte om bord, var det sovjetiske Joseph Greifenberger. Da skibetstelegrafist hørte nødsignalet var det ca. 26 km. fra M/F Skagerak. Første opgave var en redningsbåd primært med kvinder og børn. Det tog ca. 2 timer at redde de 26 personer, som befandt sig i båden. Næste redning gik noget hurtigere, da en redningsflåde blev hejst ombordmed 13 personer i. Da Joseph Greifenberger stak for dybt til at gå ind i både Hirtshals og [[Skagen]] blev de 39 reddede sejlet til [[Frederikshavn]]. M/S Korea fra Østasiatisk Kompagni reddede 6 personer fra en redningsbåd. Disse kom til Middlesbrough i England, hvor skibet var på vej til. Det lille sælfanger – og køleskib M/S Polarhav var et af omkring 50 skibe, der reagerede på nødopkaldet. Dette skib var så lille, at de reddede blev hevet direkte ombordfra enten gummiflåde eller redningsbåd. Først blev der reddet 5 personer fra en redningsbåd. Derefter begyndte skibet at undersøge alle redningsflåder, og fandt efter 5 tomme en med 8 personer. Den sidste flåde, som sælfangeren mødte indeholdt 17 personer. De 30 reddede kom til Kristiansand.

Der deltog yderligere en del skibe i redningsarbejdet: 13 fiskekuttere fra Hirtshals, en britiskminestryger, 12 vesttyske orlogsskibe og et dansk inspektionsskib. Orlogsskibene gennemsejlede i formation hele området, for at sikre sig, at der ikke var flere nødstedte. Et norsk skib forsøgte forgæves at få trosser over til M/F Skagerak i forsøget på at undgå, at færgen strandede. Fiskekutterne kontrollerede flere af redningsflåderne, og nogle af dem tilbragte natten sammen med inspektionsskibet for at markere overfor den øvrige skibsfart,at her lå et vrag.

Kl. 11.00 blev agterportene slået ind, kl. 13.50 landede den første helikopter i Lønstrup og kl. 14.10 ankom de første til sygehuset. Kl. 20.10 overværede mange øjenvidner på kysten i Lønstrup, at skibet sank.

Da evakueringen startede, havde kaptajnen givet ordre til, at kvinder og børn først skulle i bådene. Dette betød, at familier blev splittede – nogle familier oplevede, at forældrene kom i land hver sit sted og børnene et helt tredie. En australsk familie blev genforenet i Kastrup Lufthavn, børnene var kommet til Frederikshavn, forældrene til Lønstrup og Kristiansand.

Et af redningsaktionens helt store problemer var, at rederiet ikke havde overblik over, hvor mange der var med færgen. Små børn, som ikke skulle betale, blev ikke registrerede og ofte havde besætningen gæster med på turen. De var heller ikke talt nogen steder. Dette forlis fik flere konsekvenser – blandt andet kom der nogle krav om konstruktions ændringer af bilfærger,og der kom også et krav om registrering af alle, der kom om bord.

Det retslige efterspil sluttede i oktober 1967 med en bøde på 2000 kr. til kaptajnen for at have sejlet under ugunstige vejrforhold, og 1000 kr. i bøde til vagthavende styrmand for ikke at have kontrolleret låseanordningerne på agterporten. Begge officerer og rederi udtrykte skuffelse over bøderne. At rederiet faktisk mente det, kom til udtryk, da M/F Skageraks efterfølger, M/F Christian IV, begyndte at sejle på ruten, for det var med kaptajn Anstein Dvergnes som skipper. Umiddelbart efter forliset blev der talt om, at færgen skulle bjærges, men dette skete aldrig, og M/F Skagerak ligger omkring 9 km ud for Lønstrup Strand.

Kilde: Kystfortællinger nr. 6 skrevet af Svend Erik Møller Jensen
[[kategori:Begivenheder|M/F Skagerak|S]]
[[kategori:Skibsforlis|M/F Skagerak|S]]
[[kategori:Kystfortællinger|M/F Skagerak|S]]

Ålborgvej, Hjørring

2013-09-04T16:13:18Z

62.107.104.233:

Opr. Aalborgvejen, Aalborg Landevej.
Forløb: Oprindeligt: Vej mod syd fra Hjørring. Udgik fra Østergade. Skiftede 1913 ved byrådsbeslutning navn på det nordligste stykke fra Østergade til sogneskellet til Sct. Olai sogn (Sankt Hans-Sct. Olai Kommune).
Nuværende: Vej mod syd fra Hjørring. Fra Bispensgade i nord (ved Ringvejens udmunding) til vest for Poulstrup i syd, hvor vejen skifter navn til Hjørringvej.

*1825, ifølge plan: Vei fra Aalborg - Vejen er indtegnet på kortet uden bebyggelse, og benævnt Vei fra Aalborg.
*1907, ifølge f.o.b.: Aalborg Landevej - Vej mod syd fra Østergade.

[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Gader og Veje]]

Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)

2013-07-01T15:52:45Z

62.107.104.233:

Oluf Chrysostomus var født i Hjørring. Han var en af datidens mest anerkendte humanister. Det kan med en vis rimelighed antages, at han fik sin uddannelse i udlandet. Han opnåede derved et stort kendskab til den humanistiske litteratur.

Han fungerede som læremester ved Københavns Universitet i 1527. En tid hvor han kom i åbenlys konflikt med den katolske kirke, idet han var med til at graduere mænd, som brød med den katolske kirke. Det blev heller ikke bedre af, at han offentligt vedkendte sig at tilhøre den bibel- humanistiske reformretning.

Han var en af de bærende kræfter i landets overgang til den lutherske tro i perioden 1530-1537. Han blev i samme periode først professor i retorik ved universitetet og senere i teologi. Han var ligeledes præst ved Vor Frue Kirke.

I 1548 blev han udnævnt til bisp over Vendsyssel Stift, og slog sig ned i Hjørring i den nye embedsbolig. I hans tid som bisp arbejdede han ihærdigt for at indføre den lutherske lære og tro i Vendsyssel. Han oprettede desuden latinskoler i Hjørring og Thisted og muligvis også i Sæby og Skagen.

I slutningen af sin embedsperiode flyttede han til Aalborg, hvor han udbyggede og forbedrede byens skolevæsen.

[[kategori:Personer|Chrysostomus Oluf]]
[[kategori:Præster|Chrysostomus Oluf]]

Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2013-06-29T07:40:36Z

62.107.104.233:

I 1909 blev de første 22 af mindestenene i Sct. Knuds Kilde opstillet over "Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel" efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 26 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder [[J.J. Lønborg Friis (1852-1912)|J.J. Lønborg Friis]].

Mindestenene markere følgende begivenheder og mindes følgende vendelboer.

== Sten ==

'''1086

Under Anførsel af Sysselmændene

Thord Skore og Tolar Verpil

rejste Vendelboerne sig mod

[http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Hellige Knud den hellige]
, der vilde udrydde

Hedenskabet og paalægge Tiende'''

I 1086 udstedte Kong Knud, senere den Hellige (?- 1086) en befaling om, at hvert leding skulle stille med et krigsskib i den vestlige del af Limfjorden.
Kong Knud ønskede at generobre England og derved genoprette et stærkt kongedynasti.
Men mange valgte ikke at møde op, og hvad værre var, at kongen heller ikke var der. Knud opholdt sig i Slesvig givetvis, fordi rigets sydlige grænse var truet.Da høsten nærmere sig, valgte mange af de fremmødte, at drage hjem.
Da Knud opdagede, hvad der var hændt, krævede han ledingsbøder fra de udeblevne. Samtid pustede hans bror Oluf, der selv havde ambitioner om at overtage magten, yderligere til utilfredsheden. Resultatet blev, at der udbrød oprør i Vendsyssel, som herefter bredte sig til resten af Jylland.

Underledelse af Thord Skore og Tolar Verpil forfulgte oprørshæren kongen ned gennem Jylland. Kongen flygtede til Slesvig og videre til Fyn, hvor han blev indhentet i Odense. Han blev dræbt samme med sin bror Benedict og 17 livvagter i [http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Albani_Kirke_(vikingetid) Skt. Albani Kirke].

== Sten ==

'''Husby Hole 3. maj 1441

Hertugen udaf Bayerland

Og saa hans brune Fole

De ligger begge i Veien omkast

Saa dyby i Huseby Huole'''
Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

I 1436 var Erik af Pommern (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverig og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte Christoffer af Bayern (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow ( ?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten Gyldenstjerne.

Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2013-06-29T07:32:12Z

62.107.104.233:

Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring

2013-06-28T15:02:08Z

62.107.104.233: Oprettede siden med ' I 1909 blev de første 22 af mindestenene i Sct. Knuds Kilde opstillet over "Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel" efterfølgende er der kommet fle...'

Fiskerbakken, Hjørring

2013-06-25T20:34:02Z

62.107.104.233:

Navnet Fiskerbakken nævnes første gang i folketællingen fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]] by 1834. Fiskerbakken var en del af det nord-sydgående, sammenhængende gadeforløb fra [[Sct.Olai Stræde, Hjørring|Sct.Olai Stræde]] i nord til [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i syd, Fiskerbakken - [[Bassingade, Hjørring|Bassingade]] - [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]].

Al bebyggelse i området blev nedrevet i 1960'rne i forbindelse med en gennemgribende bysanering, og kvarteret omkring Fiskerbakken og Bassingade blev omdannet til parkeringsplads, [[Sct. Olai Plads, Hjørring|Sct. Olai Plads]]. De gamle gader, og gadenavne, Fiskerbakken og Bassingade har siden da ikke eksisteret i Hjørring.

[[kategori: lokaliteter]]
[[kategori: gader og Veje]]

Blåsigvej, Hjørring

2013-06-25T20:33:04Z

62.107.104.233:

I 1907 gik Blåsigvej, ifølge en bivejsfortegnelse fra dette år, "Fra Brænderiejer [[Thomas Peter Olesen|Ths. P. Olesens]] Havehjørne [omtrent hvor [[Smutten, Hjørring|Smutten]] i dag udmunder i [[Nørrebro, Hjørring|Nørrebro]] i østlig Retning til [[Tørholmsvej, Hjørring|Tørholmsvej]]". 1924 blev den del af den oprindelige [[Klokagervej, Hjørring|Klokagervej]] som gik fra [[Skagensvej, Hjørring|Skagensvej]] (Nørretorv) til Blåsigvej (d.v.s. nuv. Smutten) lagt til Blaasigvej, hvorefter denne nu gik hele vejen igennem fra Skagensvej i vest til Tørholmsvej i øst. 1961 blev den del af gaden der gik fra Skagensvej (nuv. Nørretorv) til nuv. Nørrebro gjort til selvstændig gade, og fik navnet "Smutten". Blåsigvej havde herefter sit nuværende forløb, fra Nørrebro/Hans Chr. Høyrupsvej i vest til Tørholmsvej i øst.

[[kategori: lokaliteter]]
[[kategori: gader og Veje]]

Blåsigvej, Hjørring

2013-06-25T20:32:20Z

62.107.104.233:

Blåsigvej, Hjørring

2013-06-25T20:32:16Z

62.107.104.233: