wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Hirtshals gamle rådhus

2015-11-23T13:13:52Z

212.10.160.161:

[[Fil:Hirtshals gamle rådhus.JPG|400px|thumbnail|Hirtshals gamle Kommunekontor.Det gamle kommunekontor på
hjørnet af N. C. Jensensgade og Vangårdsgade
fotograferet i 1967 af Kaj Sørensen. Læg mærke til, at navneskiltet nu lyder
Hirtshals Kommune og ikke Horne Asdal Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]]

[[Fil:IMG.jpg|400px|thumbnail|right|Peter Melgaard Pedersen der sammen med sognerådet her, var de første til at tage rådhuset i brug. Siddende fra venstre: Peter Beck, Søren Olesen, Otto Larsen, Peter Jepsen, Ingeniør Jensen, Hjalmar Petersen, Niels Larsen, Peter Melgaard Pedersen, martin Tophøj. Stående fra venstre: Niels Olesen, Ole Andreasen, Søren Sørensen. Foto: Hjørring Kommunearkiv [http://arkiv.dk/vis/3679857 B73615]]]
Kommunekontoret i Hirtshals fra 1937 var Horne-Asdal sogneråds første formelle mødested. Før husets opførelse havde både [[Horne Højskole]], Fattiggården i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var det afholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til kommunekontorets opførelse var det ikke kun sognerådet, der ønskede et fast kontor. På et borgermøde i Hirtshals d. 16/4-1936 fremkom samme ønske fra flere af byens borgere, idet de fandt det ydmygende at skulle gå gennem hotellets restaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter mødet kunne man læse følgende i Vendsyssel Tidende: ”''Det er ofte Kvinder, der maa gaa denne Gang til Beskuelse for mange Mennesker – enten fordi Manden har Forfald eller han er paa Havet''.”

D.13. april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor, og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, og som kunne erhverves for 7 kr. pr. m2. Af skødet på grunden fremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr.
Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøb af inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fra Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stod bygningen færdig, og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler.

År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle kommunekontor blev taget i brug, det var også året, hvor kommunen fik sin kæmner, [[Peter Melgaard Pedersen (1911-?)|Peter Melgaard Pedersen]] (1911- 1989). Han var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blev sognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne.
Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontor indrettet med tjenestebolig på førstesalen, og stueetagen bestod af et mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i den østlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke og et dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettet med arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer.
I kælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under besættelsen blev rummet benyttet som kommandocentral for det civile luftvæsen, samt ekstralokale for politiet. Kommunekontoret havde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 16-18.

Med tiden voksede den offentlige administration, og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på Kystvejen.
I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet over kommunekontorets dør blev skiftet. Kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed Hirtshals Kommune i stedet for Horne-Asdal.
I 1965 vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85 m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen,skulle fjernes senest i november 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå, indtil det nye rådhus var indflytningsklart.

Kilder:
Venderby, Lone: Hirtshals Rådhus

Fra egnens Fortid - Lokalhistorisk selskab for Hirtshals og omegn, 2012

'''Historier fra fortid og nutid nr. 9, november 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
{{Kommunearkiv}}
[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]

Hirtshals gamle rådhus

2015-09-21T12:35:41Z

212.10.160.161:

[[Fil:Hirtshals gamle rådhus.JPG|500px|thumbnail|Hirtshals gamle Kommunekontor.Det gamle kommunekontor på
hjørnet af N. C. Jensensgade og Vangårdsgade
fotograferet i 1967 af Kaj Sørensen. Læg mærke til, at navneskiltet nu lyder
Hirtshals Kommune og ikke Horne Asdal Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]]

Kommunekontoret i Hirtshals fra 1937 var Horne-Asdal sogneråds første formelle mødested. Før husets opførelse havde både Horne Højskole, Fattiggården i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var det afholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til kommunekontorets opførelse var det ikke kun sognerådet, der ønskede et fast kontor. På et borgermøde i Hirtshals d. 16/4-1936 fremkom samme ønske fra flere af byens borgere, idet de fandt det ydmygende at skulle gå gennem hotellets restaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter mødet kunne man læse følgende i Vendsyssel Tidende: ”''Det er ofte Kvinder, der maa gaa denne Gang til Beskuelse for mange Mennesker – enten fordi Manden har Forfald eller han er paa Havet''.”

D.13. april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor, og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, og som kunne erhverves for 7 kr. pr. m2. Af skødet på grunden fremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr.
Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøb af inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fra Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stod bygningen færdig, og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler.

År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle kommunekontor blev taget i brug, det var også året, hvor kommunen fik sin kæmner, Peter Melgaard Pedersen (1911- 1989). Han var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blev sognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne.
Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontor indrettet med tjenestebolig på førstesalen, og stueetagen bestod af et mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i den østlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke og et dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettet med arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer.
I kælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under besættelsen blev rummet benyttet som kommandocentral for det civile luftvæsen, samt ekstralokale for politiet. Kommunekontoret havde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 16-18.

Med tiden voksede den offentlige administration, og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på Kystvejen.
I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet over kommunekontorets dør blev skiftet. Kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed Hirtshals Kommune i stedet for Horne-Asdal.
I 1965 vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85 m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen,skulle fjernes senest i november 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå, indtil det nye rådhus var indflytningsklart.

Kilde: Venderby, Lone: Hirtshals Rådhus (Fra egnens Fortid, 2012)

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Ejendomme]]
[[kategori: Politik]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Sønderlev

2014-09-06T09:22:33Z

212.10.160.161:

'''<big>Opbygning af side om Sønderlev, huse, værksteder og forretninger.</big>'''

2014 Matrikelnumre over huse i Sønderlev. berør et nummer og få yderligere oplysninger, klik og se artikel om dette hus. Endnu få huse, prøv 55c og 45b og 47d og 42g og 42f og 43b.

<imagemap> Image:Reduseret_2970_matrikler2_sønderlev.jpg|1500px|thumbnail|center|2014 Matrikelnumre over huse i Sønderlev. Berør et nummer og få yderligere oplysninger, klik og se artikel om dette hus.
circle 1275 925 35 [[Skallerupvej 463|Tidligere jernbanestation, Skallerupvej 463]]
circle 800 950 20 [[Skallerupvej 490|Tidligere Frysehus, Skallerupvej 490]]
circle 1105 960 20 [[Skallerup Brugsforening efter 1908.|Den første Brugs, Skallerupvej 471]]
circle 1487 790 20 [[Skallerupvej 448|Skrædderens hus, Skallerupvej 448]]
circle 1452 779 30 [[Skallerupvej 450|Viener Bageri, Skallerupvej 450]]
circle 840 1020 45 [[Skallerupvej 483|CykelAlfred, Skallerupvej 483]]
</imagemap>

Slaget ved Husby Hole

2014-09-01T06:07:01Z

212.10.160.161:

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|200px|thumbnail|right

default [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring, med følgende tekst: Husby Hole 3. maj 1441 Hertugen udaf Bayerland og saa hans brune Fole De ligger begge i Veien omkast Saa dyby i Huseby Huole]]
desc top-right
</imagemap>

Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverige og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow (?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Slaget ved Husby Hole i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Husby Hole]]

Slaget ved Husby Hole

2014-09-01T06:06:29Z

212.10.160.161:

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|200px|thumbnail|right

default [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring, med følgende tekst: Husby Hole 3. maj 1441 Hertugen udaf Bayerland og saa hans brune Fole De ligger begge i Veien omkast Saa dyby i Huseby Huole]]
desc top-right
</imagemap>
Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

[http://www.vhm.dk Titel på henvisning]

I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverige og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow (?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Slaget ved Husby Hole i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Husby Hole]]

Slaget ved Husby Hole

2014-09-01T06:06:09Z

212.10.160.161:

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|200px|thumbnail|right

default [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring, med følgende tekst: Husby Hole 3. maj 1441 Hertugen udaf Bayerland og saa hans brune Fole De ligger begge i Veien omkast Saa dyby i Huseby Huole]]
desc top-right
</imagemap>
Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

[vhm.dk]

I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverige og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow (?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Slaget ved Husby Hole i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Husby Hole]]

Slaget ved Husby Hole

2014-09-01T06:05:21Z

212.10.160.161:

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|200px|thumbnail|right

default [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring, med følgende tekst: Husby Hole 3. maj 1441 Hertugen udaf Bayerland og saa hans brune Fole De ligger begge i Veien omkast Saa dyby i Huseby Huole]]

[http://www.vhm.dk Titel på henvisning]

desc top-right
</imagemap>
Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverige og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow (?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Slaget ved Husby Hole i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Husby Hole]]

Slaget ved Husby Hole

2014-09-01T06:04:35Z

212.10.160.161:

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|200px|thumbnail|right

default [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring, med følgende tekst: Husby Hole 3. maj 1441 Hertugen udaf Bayerland og saa hans brune Fole De ligger begge i Veien omkast Saa dyby i Huseby Huole]]

[[http://vhm.dk/]]

desc top-right
</imagemap>
Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverige og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow (?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Slaget ved Husby Hole i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Husby Hole]]

Slaget ved Husby Hole

2014-09-01T06:04:04Z

212.10.160.161:

<imagemap>
Image:Husby Hole.jpg|200px|thumbnail|right

default [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring, med følgende tekst: Husby Hole 3. maj 1441 Hertugen udaf Bayerland og saa hans brune Fole De ligger begge i Veien omkast Saa dyby i Huseby Huole]]

[http://vhm.dk/]

desc top-right
</imagemap>
Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.

I 1436 var [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverige og Norge.
I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte [http://da.wikipedia.org/wiki/Christoffer_af_Bayern Christoffer af Bayern] (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.

På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow (?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.

I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten [http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenstierne Gyldenstjerne].

Der er rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten]] for Slaget ved Husby Hole i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sct. Knuds Kilde]] i Hjørring.

[[Kategori:Begivenheder]]
[[kategori:Slag|Husby Hole]]

Bispensgade, Hjørring

2013-08-23T14:13:54Z

212.10.160.161:

Bispensgade.

Oprindeligt en del af [[Ålborgvej, Hjørring|Ålborgvejen]], Aalborg Landevej.

Formentlig navngivet ud fra ejerlavet Bistrup (=Biskopstorp) eller ved afsmitning fra Bispensgade, Aalborg.

Navngivet efter byrådsbeslutning i 1913, hvor stykket fra Østergade og helt ud til den daværende kommunegrænse ændrede navn. En fonografoptagelse fra dette punkt på byrådsmødet findes på Historisk Arkiv, hvoraf det fremgår, at et stærkt argument for ændringen var, at Aalborgvej havde en dårlig klang pga. byens ry, så når man skiftede til et nyt navn ville man kunne få mere i skat fra beboerne på gaden!

eksisterede i 1929 jævnfør bestilling af gadeskilte

Se [[Ålborgvej, Hjørring|Ålborgvej]].

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Bispensgade, Hjørring

2013-08-23T14:13:21Z

212.10.160.161:

Bispensgade.

Oprindeligt en del af [[Ålborgvej, Hjørring|Ålborgvejen]], Aalborg Landevej.

Formentlig navngivet ud fra ejerlavet Bistrup (=Biskopstorp) eller ved afsmitning fra Bispensgade, Aalborg.

Navngivet efter byrådsbeslutning i 1913, hvor stykket fra Østergade og helt ud til den daværende kommunegrænse ændrede navn. En fonofrafoptagelse fra dette punkt på byrådsmødet findes på Historisk Arkiv, hvoraf det fremgår, at et stærkt argument for ændringen var, at Aalborgvej havde en dårlig klang pga. byens ry, så når man skiftede til et nyt navn ville man kunne få mere i skat fra beboerne på gaden!

eksisterede i 1929 jævnfør bestilling af gadeskilte

Se [[Ålborgvej, Hjørring|Ålborgvej]].

[[kategori:Lokaliteter]]
[[kategori:Gader og Veje]]

Ålborgvej, Hjørring

2013-08-23T14:01:45Z

212.10.160.161:

<big>Ålborgvej.</big>

Opr. Aalborgvejen, Aalborg Landevej.
Forløb: Oprindeligt: Vej mod syd fra Hjørring. Udgik fra Østergade. Skiftede 1913 ved byrådsbeslutning navn på det nordligste stykke fra Østergade til sogneskellet til Sct. Olai sogn (Sankt Hans-Sct. Olai Kommune).
Nuværende: Vej mod syd fra Hjørring. Fra Bispensgade i nord (ved Ringvejens udmunding) til vest for Poulstrup i syd, hvor vejen skifter navn til Hjørringvej.

*1825, ifølge plan: Vei fra Aalborg - Vejen er indtegnet på kortet uden bebyggelse, og benævnt Vei fra Aalborg.
*1907, ifølge f.o.b.: Aalborg Landevej - Vej mod syd fra Østergade.

[[Kategori:Lokaliteter]]
[[Kategori:Gader og Veje]]

Hæstrup Sogn, Børglum Herred

2013-08-19T05:58:53Z

212.10.160.161:

{{infoboks Sogn|
Sognenavn= Hæstrup Sogn|
Sogne Kommune = [[Vrejlev - Hæstrup Sognekommune |Vrejlev - Hæstrup]]|
Primær Kommune =[[Hjørring Primærkommune|Hjørring]]|Sogne Kommune:|
Kommune efter 2007 = Hjørring|
Herred = [[Børglum Herred|Børglum]] |
Amt inden 1970 = [[Hjørring Amt|Hjørring]]|
Amt 1970 - 2007 = [[Nordjyllands Amt|Nordjylland]]|
Region = [[Region Nordjylland|Nordjylland]]|
Stift = |
Provsti = |
Pastorat = [[Vrejlev - Hæstrup Pastorat|Vrejlev - Hæstrup]]|
Kirke = [[Hæstrup Kirke]]|
}}

<imagemap>
Image:Oxfordkiks3.JPG|350px|alt=Alt text
default [[Forside|Forsiden]]
</imagemap>

Hæstrup sogn omgives af [[Vrejlev Sogn|Vrejlev]] og [[Rakkerby Sogn|Rakkerby]] sogne og [[Skt. Hans Sogn|Skt. Hans]] og [[Skt. Olai Sogn|Skt. Olai]] sogne i [[Vennebjerg Herred|Vennebjerg herred]].

Hæstrup sogn var frem til kommunalreformen i 1973 en del af Vrejlby-Hæstrup sognekommune, herefter blev det en del af Hjørring Primærkommune og efter kommunalreformen i 2007 forsætte Hæstrup sogn med at være en del af Hjørring kommune.

{| class="wikitable" style="float:right; Clear:right;"
|-
! År !! Antal indbyggere
|-
| 1955|| 337
|-
| 1930 || 411
|-
| 1901|| 350
|-
|1850 || 221
|-
|1801 || 168
|}

Literaturliste.

{{TrapDanmark1960}} side 316-317

[[Kategori:Lokaliteter|H]]
[[Kategori:Sogne og Herreder]]