wikivendsyssel - Brugerbidrag [da]

Fylder Hirtshals 100 eller 140 år?

2019-09-11T11:14:44Z

10.21.1.210:

[[Fil:Landingsmole ved Hirtshals1877 Detaljer .jpg|600px|thumbnail|right|[https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ Hjørring Kommunearkiv] har en omfattende samling af kort og tegninger, hvoraf nogle kan ses på arkiv.dk. Blandt tegningerne er der denne fine skitse over landingsmolen fra 1877. Hjørring Kommunearkiv [https://arkiv.dk/vis/5287084 K1112]. ]]
[[Fil:Dn07370 copy.jpg|600px|thumbnail|right|Hirtshals set fra byens nye landingsmole ca. år 1900. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3152211 B30097].]]
I 2019 fejrer [[Hirtshals |Hirtshals]] 100-års byjubilæum. [[Tilbageblik på Hirtshals by anno 1919|Byens fødselsår er blevet fastslået til 1919]], da dette var året, hvor byggeriet af [[Hirtshals Havn]] blev påbegyndt. Over de næste 100 år blev Hirtshals Havn et af nordens store knudepunkter for oversøisk transport og fiskeri. 2019 er imidlertid ikke første gang, man i Hirtshals fejrer byens 100-års fødselsdag. I 1979 udgav Lokalhistorisk selskab for Hirtshals Kommune årbogen ''Lilleheden 1979 – Hirtshals 100års jubilæum''. Baggrunden for jubilæet i 1979 var, at der i 1879 blev bygget en landingsmole i området mellem [[Hirtshals Fyr]] og Emmersbækkens udløb. Molens etablering blev startskuddet til byen Hirtshals, der ved havnebyggeriet i 1919 allerede husede 800 beboere.

Landingsmolen var resultatet af et halvt århundredes arbejde for bygningen af en havn ved Hirtshals. Da en havn kostede omtrent ti gange så meget at etablere som en mole, endte det lokale havneudvalg i 1878 med at vælge en beskeden tilgang og søgte staten om 33.000 kr. til etableringen af en landingsmole. De 33.000 kr. blev bevilliget, de lokale grundejere gav kvit og frit deres jord til ladeplads og vejanlæg, og de sørgede for levering af sand grus og sten til byggeriet. September 1879 startede byggeriet og i maj 1880 blev det afsluttet med en stor fest på kroen i Lilleheden. Til molens indvielsesfest blev der forfattet en lille sang. To af versene i sangene lød ifølge årbogen fra 1979 som følger:
<small>

De vendelboers gamle land

Har haft et dårligt rygte.

Det næppe føde kan en mandag selv rotter for det flygte

Det ligger nord for lov og ret

Var landsmænds dom, og sikkert det

Var tarveligt at gæste- var tarveligt at gæste

De gamle sten fra smeltet bræ

Vi som en arm vil lægge

I havet ud at byde læ

For dansk og fremmed snekke,

at hæve guld fra havets skød

til Danmarks held, til fiskers brød,

til lykke for dem begge
.</small>

Samtidig med at molen lettede fiskernes adgang til det yderst fiskerige hav ud for Hirtshals, betød den også, at der nu var et tilflugtssted for fiskerbåde og deres besætninger under stormvejr. I forordet til jubilæumsårbogen fra 1879 kanman læse følgende om etableringen af landingsmolen: ”''Nu kunne der leve erhvervsfiskere, som ikke havde behov for mere jordend en byggegrund. Der kunne eksistere mange mennesker på stedet. Det var begyndelsen til, at Lilleheden fra at være det nordvestre hjørne af [[Horne Sogn|Horne sogn]] blev til byen Hirtshals. Hirtshals blev født, da det første molestykke blev bygget, og derfor kan der fejres 100 års jubilæum i 1979-80''.”

I 2005 afholdtes endnu et jubilæum i Hirtshals, der dette år stod i kulturens tegn. Hirtshals var nemlig blevet udnævnt til kulturkommune i Nordjyllands Amt og kalenderen var spækket med arrangementer, indvielser og gæster. Denne gang fejrede byen Hirtshals Havns 75-års jubilæum, på baggrund af, at havnen i 1930 var færdigbygget. Hvad den korrekte dato på dåbsattesterne for Hirtshals Havn og by skal være, vil artiklen her lade stå hen i det uvisse. Men én ting kan vi trods alt udlede af 1979, 2005 og 2019: I Hirtshals viger man ikke for en anledning til at jubilere.

'''Kilder:'''

Årbog 1979 Lokalhistorisk selskab for Hirtshals Kommune: Lilleheden 1979 – Hirtshals 100års jubilæum

Hjørring Kommunearkiv, Hirtshals kulturkommune 2005, F7487

Hjørring Kommunearkiv, Kort og tegninger [https://arkiv.dk/vis/5287034 K1110], [https://arkiv.dk/vis/5287062 K1111] og [https://arkiv.dk/vis/5287084 K1112]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 35, september 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Peder Larsen Dyrskjøt (1630-1707)

2019-06-19T21:37:15Z

10.21.1.210:

{{infoboks personer|
Billede = |
Uddannelse = |
Politiske hverv = |
Personnavn = Peder Larsen Dyrskjøt|
Født = 1630 (Ågård)|
Død = 1707|
Erhverv = Skriver|
Far = [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)]]|
Mor = Anne Pedersdatter Ravnstrup|
Ægtefælle1 = |
Ægtefælle2 = |
Ægtefælle3 = |
Børn = |
Bopæl = |
}}
Peder Larsen Dyrskjøt blev født på [[Ågård]] i [[Ørum sogn]]. Han var søn af den kendte [[Lars Dyrskjøt (1560(?)-1644)|Lars Dyrskjøt]], som faldt i kampen ved Skansen i Nørresundby i 1644.

Efter faderens død blev han ansat som skriver hos slotsskriver Rasmus Holst. Han flyttede senere til København, hvor han blev skriver hos borgmester Find Trellund. Et dårligt ben tvang ham til at vende hjem til Aalborg, hvor han senere blev håndskriver for fru Ide Gjøe på [http://da.wikipedia.org/wiki/Vrejlev_Kloster Vrejlev Kloster].

På trods af, at han mistede hørelsen ved et udbrud af plettyfus. fortsatte han med at være skriver. I en årrække var han ligeledes skriver for lensmanden på [[Astrup Hovedgård]], syd for Hjørring.

I 1675 forsøgte han sig som landmand. Men pga. økonomiske vanskeligheder blev gården solgt i 1690. Han flyttede herefter til [[Jerslev]], hvor han allerede ejede en række mindre ejendomme.
Han var meget historisk interesseret. Gennem arbejdet som skriver havde han fået fat på en del adelige slægtsoptegnelser, ligprædikener samt arkivalier.

Han udgav en række historiske samlinger, hvoraf enkelte er havnet på Det kongelige Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek. Han kom desuden i besiddelse af en betydelig bogsamling.<ref>[http://runeberg.org/dbl/4/0385.html Dansk biografisk lexikon]</ref>

Peder Larsen Dyrskjøt har fået en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten i sct. knuds Kilde.]] og en rejst af Vendsyssel Historisk Forening i Jerslev og har fået opkaldt en gade efter sig. Egnsmindesamlingen Jerslev

<references/>
[[kategori:Personer|Dyrskjørt]]
[[kategori:Landmænd|Dyrskjørt]]
[[Kategori: Alle Artikler|D]]

Hirtshals i 1980'erne

2019-06-13T10:10:21Z

10.21.1.210:

I 1980’erne var puddelhår og campinghabit sidste
skrig, de unge kørte på skateboard, lejede videofilm og dansede electric boogie, computere blev allemandseje, dankortet var nyt og spændende og Jane Fonda lærte os at lave work-outs. I Hirtshals slog [[Nordsømuseet]] i 1984 dørene op for første gang, der blev spist oceaner af kagebåde og [[Nørregade, Hirtshals|Nørregade]] blev omdannet til gågade. Skete der noget i Hirtshals, var den lokale fotograf og senere ejer af Hirtshals & Bindslev Avis, Ole Vestergaard, på pletten. Vestergaards billeder er i dag en del af [[Hjørring Kommunearkiv|Hjørring Kommunearkivs]] samlinger og en uvurderlig kilde til både skildringen af Hirtshals bys historie og som et tidsbillede på tidens trends i 1980’erne. Her kommer derfor et lille tilbageblik på Hirtshals i 1980’erne, set gennem Ole Vestergaards linse.

<gallery mode="slideshow">
>
Fil:1. Rundelen.jpg|Byens største og karakteristiske rundkørsel, [[Runddelen, Hirtshals|Runddelen]], var også stedet, hvor du købte dit tv i 1984.
Fil:1.Bambi.jpg|Osvald Christensen i sin butik, Bambi Legetøj, 1984.
Fil:4.Nørregade 1985.jpg|Nørregade 1985.
Fil:5.grønne plads.jpg|[[Den grønne Plads, Hirtshals|Den grønne Plads]] 1985. Først i 1993 fik pladsen sit nuværende udseende, der er skabt af kunstneren [[Dorte Dahlin]]
Fil:6.rådhus.jpg|[[Hirtshals rådhus|Hirtshals rådhus]] september 1985. Det spektakulære hus af arkitekt Kjeld Dirckinck-Holmfeldt er opført i 1971 og udbygget i 1983.
Fil:Roligans 1986..jpg|Små roligans med maskotten Bodil fra Jyske bank, juli 1986.
Fil:8.Guiness.jpg|1988 kom Slagter Winther i Guinness Rekordbog med verdens længste spegepølse. Fra venstre: Svend Åge Jensen kongelig vejer og måler, Ib Henriksen Hirtshals Politi, Viceborgmester Kurt Jensen og Slagtermester Poul Winther.
Fil:5.EDBanlæg.jpg|Grethe og Kaj Christensen i Metax, da forretningen i 1988 fik EDB-anlæg.
Fil:8.gågade nørregade 88.jpg|Nørregade 1988. Før Nørregade i 1889 blev omdannet til gågade, var der ind imellem gågade for en enkelt dag.
Fil:8. dronning og prins.jpg|I 1989 var der royalt besøg i Hirtshals til indvielsen af Danmarks første overdækkede flydedok. Her ses dronning og gemal foran det nyopførte Skaga Hotel
Fil:5.størup taler.jpg|I 1989 blev Hirtshals udnævnt til Årets by. Borgmester [[Knud Størup|Knud Størup]] talte ved nedlæggelsen af Den gyldne årets by flise i Nørregade d. 17. juni 1989.
Fil:2.frisør klipperen.jpg | Mogens og Birthe fra frisør Klipperen fremviste lækkert tøj og nyeste hårmode til modeugen i Hirtshals 1989.
Fil:9.Havn_1989.jpg|1989 vrimlede det med små lokale fiskekuttere. Byggeriet af [[Hirtshals Havn]] startede i 1919 og blev startskuddet til en af landets største fiskerihavne.
Fil:10.Tegnekonkurrence.jpg |Maria Vilford Jensen og Jens Morten Christensen vandt i 1989 en tegnekonkurrence i City Sko i Nørregade.
Fil:18.Butik Jens.jpg |Butik Jens, Nørregade 6 1989.
Fil:11.mindesmærke.jpg|1. december 1981 forliste redningsbåden RF-2 i forsøget på at redde tre fiskere i havsnød. Under redningsaktionen omkom de tre fiskere og hele besætningen på RF-2. 18. maj 1991 afsløredes mindesmærket over de omkomne.

</gallery>

'''Kilder:'''

En del af Ole Vestergaards fotografier fra Hirtshals & Bindslev Avis er tilgængelige på [http://www.arkiv.dk arkiv.dk]. I perioden 20. maj - 31. august kan over 200 af billederne desuden ses på Hirtshals Bibliotek i udstillingen [https://opac.hjbib.dk/arrangementer/udstilling/husker-du-hirtshals-i-80erne Husker du- Hirtshals i 80'erne]. Der er lavet af Hjørring Kommunearkiv i anledning af Hirtshals 100-års byjubilæum i 2019. Udstillingen er finansieret af Nordea og Sigurd og Margit Espersens Familiefond

'''Historier fra fortid og nutid nr. 34, juni 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Byggeri og Byplanlægning]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Hirtshals i 1980'erne

2019-06-13T09:20:16Z

10.21.1.210:

I 1980’erne var puddelhår og campinghabit sidste
skrig, de unge kørte på skateboard, lejede videofilm og dansede electric boogie, computere blev allemandseje, dankortet var nyt og spændende og Jane Fonda lærte os at lave work-outs. I Hirtshals slog [[Nordsømuseet]] i 1984 dørene op for første gang, der blev spist oceaner af kagebåde og [[Nørregade, Hirtshals|Nørregade]] blev omdannet til gågade. Skete der noget i Hirtshals, var den lokale fotograf og senere ejer af Hirtshals & Bindslev Avis, Ole Vestergaard, på pletten. Vestergaards billeder er i dag en del af [[Hjørring Kommunearkiv|Hjørring Kommunearkivs]] samlinger og en uvurderlig kilde til både skildringen af Hirtshals bys historie og som et tidsbillede på tidens trends i 1980’erne. Her kommer derfor et lille tilbageblik på Hirtshals i 1980’erne, set gennem Ole Vestergaards linse.

<gallery mode="slideshow">
>
Fil:1. Rundelen.jpg|Byens største og karakteristiske rundkørsel, [[Runddelen, Hirtshals|Runddelen]], var også stedet, hvor du købte dit tv i 1984.
Fil:1.Bambi.jpg|Osvald Christensen i sin butik, Bambi Legetøj, 1984.
Fil:4.Nørregade 1985.jpg|Nørregade 1985.
Fil:5.grønne plads.jpg|[[Den grønne Plads, Hirtshals|Den grønne Plads]] 1985. Først i 1993 fik pladsen sit nuværende udseende, der er skabt af kunstneren [[Dorte Dahlin]]
Fil:6.rådhus.jpg|[[Hirtshals rådhus|Hirtshals rådhus]] september 1985. Det spektakulære hus af arkitekt Kjeld Dirckinck-Holmfeldt er opført i 1971 og udbygget i 1983.
Fil:Roligans 1986..jpg|Små roligans med maskotten Bodil fra Jyske bank, juli 1986.
Fil:8.Guiness.jpg|1988 kom Slagter Winther i Guinness Rekordbog med verdens længste spegepølse. Fra venstre: Svend Åge Jensen kongelig vejer og måler, Ib Henriksen Hirtshals Politi, Viceborgmester Kurt Jensen og Slagtermester Poul Winther.
Fil:5.EDBanlæg.jpg|Grethe og Kaj Christensen i Metax, da forretningen i 1988 fik EDB-anlæg.
Fil:8.gågade nørregade 88.jpg|Nørregade 1988. Før Nørregade i 1889 blev omdannet til gågade, var der ind imellem gågade for en enkelt dag.
Fil:8. dronning og prins.jpg|I 1989 var der royalt besøg i Hirtshals til indvielsen af Danmarks første overdækkede flydedok. Her ses dronning og gemal foran det nyopførte Skaga Hotel
Fil:5.størup taler.jpg|I 1989 blev Hirtshals udnævnt til Årets by. Borgmester [[Knud Størup|Knud Størup]] talte ved nedlæggelsen af Den gyldne årets by flise i Nørregade d. 17. juni 1989.
Fil:2.frisør klipperen.jpg | Mogens og Birthe fra frisør Klipperen fremviste lækkert tøj og nyeste hårmode til modeugen i Hirtshals 1989.
Fil:9.Havn_1989.jpg|1989 vrimlede det med små lokale fiskekuttere. Byggeriet af [[Hirtshals Havn]] startede i 1919 og blev startskuddet til en af landets største fiskerihavne.
Fil:10.Tegnekonkurrence.jpg |Maria Vilford Jensen og Jens Morten Christensen vandt i 1989 en tegnekonkurrence i City Sko i Nørregade.
Fil:18.Butik Jens.jpg |Butik Jens, Nørregade 6 1989.
Fil:11.mindesmærke.jpg|1. december 1981 forliste redningsbåden RF-2 i forsøget på at redde tre fiskere i havsnød 1. Under redningsaktionen omkom de tre fiskere og hele besætningen på RF-2. 18. maj 1991 afsløredes mindesmærket over de omkomne.

</gallery>

'''Kilder:'''

En del af Ole Vestergaards fotografier fra Hirtshals & Bindslev Avis er tilgangelige på [http://www.arkiv.dk arkiv.dk]. I perioden 20. maj - 31. august kan over 200 af billederne desuden ses på Hirtshals Bibliotek i udstillingen [https://opac.hjbib.dk/arrangementer/udstilling/husker-du-hirtshals-i-80erne Husker du- Hirtshals i 80'erne]. Der er lavet af Hjørring Kommunearkiv i anledning af Hirtshals 100-års byjubilæum i 2019. Udstillingen er finansieret af Nordea og Sigurd og Margit Espersens Familiefond

'''Historier fra fortid og nutid nr. 34, juni 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Byggeri og Byplanlægning]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Hirtshals i de glade 60'ere

2019-04-03T09:55:32Z

10.21.1.210:

[[Fil:B30102 copy.jpg|350px|thumbnail|right|Hirtshals set fra luften 1965. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3152208 B30102] ]]
[[Fil:B38426.jpg|350px|thumbnail|right|Runddelen 1961. Den karakteristiske rundkørsel er noget af det eneste fra [https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17318174#216021,40842541 den oprindelige byplan fra 1919], der faktisk blev gennemført. Foto: [http://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3151502 B38426]]]
[[Fil:Virksomheder havnen F1296.jpg|350px|thumbnail|right|Kort over Hirtshals Havn, hvoraf det fremgår, hvor mange forskellige virksomheder havnen var hjemsted for i sidste halvdel af 1960’erne. Kilde: [http://www.kommunearkiv.hjoerring.dk Hjørring Kommunearkiv] F1296 ]]

I anledning af at [[Hirtshals]] by i 2019 fylder 100 år, kommer her et tilbageblik på, hvordan fødselaren klarede sig efter at have lagt de første fire årtier bag sig. Udtrykket 40, fed og færdig gjaldt nemlig på ingen måde for Hirtshals, der i perioden 1960-1970 oplevede en kæmpe vækst. Alene i årene 1960-1964 steg kommunens befolkningstal eksempelvis fra 6048 til 7589. En vækst der først og fremmest skal tilskrives [[Hirtshals Havn|havnen]], hvor der i særdeleshed var ganske travlt.

En af årsagerne til havnens bragende succes var, at Hirtshals Havn ikke – som andre havne - frøs til under isvintrene, som der var ganske mange af dengang. I 1961 åbnede et nyt bassin på Vesthavnen, men det siges, at allerede i 1963 var det nye bassin så overfyldt af fiskerbåde, at det var muligt at gå over det nye bassin på bådenes dæk. Bådene medbragte enorme mængder af fisk, og i perioden 1960-1966 steg tilførslerne af fisk til Hirtshals Havn fra 87 til 205 mio. kg. Få år efter blev bygningen af et bassin i Østhavnen påbegyndt og taget i brug i 1967. De mange fisk skulle også sælges og i 1968 blev en ny og større auktionshal taget i brug. Allerede ti år tidligere - i 1958 – kneb det med pladsen i den gamle auktionshal og Jørgen Heilesen fra Hirtshals Fiskeriforening skriver til Vandbygningsvæsenet, at: ”''I denne uge er der på grund af pladsmangel i hallerne solgt i hundredvis af kasser eksportvarer på åben kaj, udsat for silende regn''.”

I 1937 åbnede den første færgerute mellem Hirtshals og Kristiansand i Norge. I løbet af det første år tog 9251 passagerer turen. Knap tre årtier senere, i 1965, var tallet mere end 15-doblet, idet 152.600 passagerer benyttede sig af ruterne mellem Norge og Hirtshals. Den massive vækst på havnen medførte, at resten af byen ligeledes voksede stærkt. De mange, der arbejdede på havnen skulle jo have et sted at bo og alene i året 1962 var 97 nye lejligheder under opførelse.

D. 9. oktober 1960 havde avisen Ny Tid følgende overskrift: "''Hvad man ikke kan i Hirtshals: Komme i snak med en arbejdsløs''". Manglen på arbejdskraft på grund af den rivende udvikling var nemlig så stor, at: ”''Selv fra steder som Sindal, Kås, Pandrup og Flauenskjold kommer daglig rutebiler ind, læssede med kvinder og mænd, rede til at arbejde''.” I samme avis kunne du også støde på denne overskrift: ”''Alle byggegrunde i Hirtshals rives væk''”. Eksempelvis området [[Emmersbæk |Emmersbæk]], der i starten af årtiet endnu ikke hang sammen med det øvrige Hirtshals, var i kraftig vækst. [[Søndergade Hirtshals|Søndergade]], der forbandt Hirtshals og ”forstaden” Emmersbæk, blev dog snart fuldt bebygget. I 1966 var [[Hirtshals Skole|skolen]] i Søndergade ikke længere stor nok til at huse alle områdets børn og [[Ulvkærskolen Hirtshals|Ulvkærskolen]] i Emmersbæk opførtes. 1969 stod den færdig til brug for 366 elever.

Da 1960’erne lakkede mod enden, besluttede sognerådet, at byen skulle have nyt rådhus og i 1971 stod Kjeld Dirckinck-Holmfeldts ikoniske [[Hirtshals gamle rådhus|rådhus]] klar til brug for byrådet i den nye storkommune. Med dets maritime islæt klædte det nye rådhus fiskerbyen Hirtshals godt. Samtidig med at Hirtshals efter [https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægning i 1970] var blevet et nyt administrativt centrum, endte en 50 år lang strid mellem staten og Hirtshals Kommune, idet staten samme år overdrog sine arealer i Hirtshals til kommunen. De foregående årtier havde udviklingen i den kraftigt voksende by været præget af tilfældigheder og et hav af kulsejlede byplaner, der aldrig blev realiseret, blandt andet som følge af store uenigheder mellem staten, der ejede en stor del af Hirtshals bymidte og sognerådet, der siden 1938 havde været hovedansvarlig for byens planlægning.

'''Kilder:'''

https://www.hirtshalshavn.dk/Havnen/Profil/Havnens-historie

Hjørring Kommunearkiv F254 Byplan Hirtshals tegninger og skrivelser 1959-1963

Hjørring Kommunearkiv, Hirtshals Kommune F1296 Hirtshals havn 1937-1969

Hjørring Kommunearkiv, Hirtshals Kommune F1411 Hirtshals Havn 1970-1977

'''Se flere flyfotos over Hirtshals by gennem tiden her:'''

https://map.krak.dk/?c=57.588204,9.969106&z=15&l=historic

http://geonord.flyfotoarkivet.dk/

'''Historier fra fortid og nutid nr. 33, april 2019, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{{Kommunearkiv}}

[[Kategori: Alle Artikler|Hirtshals]]
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Byggeri og Byplanlægning]]
[[Kategori: Lokaliteter|Hirtshals]]
[[Kategori: Byer og Købstæder|Hirtshals]]

Besættelsestiden set fra sognefogedens dagbog

2018-12-03T13:21:35Z

10.21.1.210:

'''''Som et led i planen om besættelsen af Norge blev Danmark den 9. april 1940 besat af det nazistiske Tyskland. Ligesom andre steder i landet, satte besættelsen sit markante præg på hverdagen i Hirtshals.'''''

[[Fil:Hirtshals Dagbog.JPG|375px|thumbnail|right|Jens Peder Nielsens dagbog -og driftsjournal for Hirtshals Vandværk.]]

De første tyske soldater nåede omkring aftenstid til Hirtshals i form af en bemandet motorcykel med sidevogn. Dette blev begyndelsen på fem års besættelsestid af byen: "''Den 9de april da den Tyske Hær drog ind i Danmark ankom der også en større afdeling til Hirtshals, med det derved forøgede Vandforbrug går det endnu ganske godt med Forsyningen, da der nu er kommen en Del vand i Jorden igen.''"

Sådan skrev Jens Peder Nielsen, sognefoged og vandværksbestyrer i Hirtshals, den 20. april om, da Danmark blev besat den 9. april 1940. Alle steder i landet blev befolkningen på den ene eller anden måde påvirket af den tyske besættelse. Dette er fortællingen om Jens' oplevelser med den tyske besættelse og de udfordringer, den gav ham og resten af Hirtshals. Nielsens beretninger stammer fra hans dagbog -og driftsjournal, som han skrev i jævnligt i perioden fra den 1. april 1935 til den 1. juni 1944. Besættelsen medførte varemangel, rationering -og rationeringsmærker, luftalarmer, regler om mørklækning om aftenen og lukkede grænser. Fra hans dagbog kan vi se, at han ikke umildbart havde umiddelbart større problemer i sin hverdag med den tyske besættelse. Gradvist blev tilværelsen dog hårdere for danskerne i besættelsesårene. Dette afspejles også i Nielsens dagbog – især i sommerhalvåret 1943 begyndte det at gå fra slemt til værre for borgerne i Hirtshals.

I takt med at Hirtshals by fik større betydning for tyskerne, blev forsvaret af byen udbygget. Et af de mange problemer som besættelsen førte med sig, var tyskernes storforbrug af vand til konstruktionen af deres betonbunkere. Ved en lejlighed forårsagede tyskernes vandforbrug, at borgerne i Hirtshals fik udrikkeligt vand: "''Der kommer daglig Klager fra Forbrugerne over at Vandet har en væmmelig aparte Smag, og saa smaat jeg blev klar hvorved gik jeg i gang med at finde aarsagerne. Det viste sig at stamme fra Baneudgravningen hvor der i flere Tilfælde er lagt Drænrór ned til gróften fra Tyskens Betonstillinger.''"Ud over tyskernes forurening af vandet, brugte de også vand uden tilladelse fra vandværksbestyrer Nielsen. Tyskerne lagde nemlig forbrugsledninger til vandværkets hovedledninger, hvilket snart ville resultere i vandmangel, frygtede Nielsen.

Ud fra Nielsens dagbog tegner der sig et billede af, at han med tiden blev mere kritisk overfor den tyske besættelsesmagt, og at han forsøgte at modarbejde deres ønsker om at bruge vand fra Hirtshals Vandværk til bygning af krigsforanstaltninger: "''I Dag Sóndag (den 27. juni 1943) har jeg givet tilladelse til at der anvendes vand fra Vandværket til stóbning af en Tysk Betonstilling ved Kroen, jeg har indtil nægtet at der bruges Vandværksvand til disse unódige Krigsforanstaltninger og det heller ikke oftere ske, men jeg har et frygteligt mas med de Tyske Ingeniórer. Hele den nordlige Del af arealet ved Vandværket er blevet oversaaet med Landminer, som der paa begge sider af Skovvejen er anrettet vidtstrakte Landminer Felten og det er med livsfare man flere gange i Dógnet maa passere disse minefelter.''" Som man kan se af uddragene fra dagbogen, har Nielsen og byens øvrige borgere skullet underlægge- og tilpasse sig efter tyskernes planer.

I løbet af besættelsesårene byggede den tyske besættelsesmagt 7.500 bunkere i Danmark, hvoraf 6.000 af dem blev bygget langs de danske kyster – heraf blev 69 af bunkerne bygget ved Hirtshals Fyr. De blev bygget som en del af det store forsvarsværk, Atlantvolden, som strakte sig fra grænsen mellem Spanien og Frankrig i syd og til Nordkap i nord. Formålet med dette var at forsvare Vestfronten imod en invasion fra de allierede. Dette er også noget som vandværket mærkede: "''Tyskerne laver den ene cementbunkers efter de anden Øst for den gamle station og da disse er bygget helt ned paa Lerbunden har det bevirket en yderlig sænkning af vandspildet. […] Tyskerne bruger en masse Vand og de tapper hensynslóst af Hannerne, mange staar aabne om natten saaledes at jeg intet Overskud kan faa til Dagen. Jeg har maattet opholde mig paa Vandværket i mange Dage og nætter uden at faa Sóvn.''" I juli og august 1943 var tyskernes forbrug så højt, at vandværket umuligt kunne klare det. Ifølge Nielsen havde de sidste to måneder været den ringeste tid i vandværkets historie. Udover at der blev mangel på vand grundet en voldsom hedebølge som varede flere dage, så var det vand de endelig fik pumpet, så forurenet at det i høj grad var sundhedsskadeligt og uhygiejnisk at bruge som drikkevand, men byens borgere havde intet alternativ.

I takt med at krigen begyndte at vende til de allieredes fordel opstod der spændinger mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. De allieredes fremgang nærede befolkningens lyst til at bryde med besættelsesmagten, hvilket bragte den danske regering i alvorlige vanskeligheder og til sidst fik den til at stoppe sit fortsatte virke. Stigningen i sabotager blandt de danske modstandsfolk medførte krav fra tyskerne om udgangsforbud, hvilket yderligere førte til strejker, gadeuroligheder og en næsten oprørslignende tilstand i flere af de større byer. Dette resulterede i et ultimatum, der krævede at den danske regering erklærede undtagelsestilstand, forbød strejker og sammenstimlen, indførte udgangsforbud om natten og dødsstraf for sabotage. Det nægtede den danske regering og trådte tilbage, hvorefter besættelsesmagten indførte undtagelsestilstand:

”''I Dag (den 29. august 1943) har den óverstkommanderende Tysker over Danmark erklæret hele Landet i undtagelsestilstand. Al Trafik er standset, Post og Telegraf ligeledes og der er forbudt at benytte Telefonen. Jeg blev tilkaldt til den óverst befalende for Hirtshals i morges Kl. halv seks, og fik instrukser m.v. – Det er en dódsens alvorlig Tid for Land og Folk. – Det kniber stadigt med at klare vandforbruget og jeg maa fremdeles aflukke Byens Ledninger om nattet. Da det nu er forbudt at færdes paa gader efter Kl. 21 har jeg faaet udstedt visum saaledes at jeg kan gaa og passe vandværket. I gaderne patruljerer Tyske soldater med stærk Bevæbning af geværer og Haandgranater og ved Kroens Runddel er der opstillet maskingevær. Der er tysk vagt ved alle Byens udgange ingen maa passere uden visum. Jeg har dog som Fólge af min stilling som sognefoged faaet visum til at færdes i en Radius af 6 Km.''” skrev Nielsen.

Efterfølgende indeholder dagbogen ikke flere fortællinger om besættelsesmagtens tid Hirtshals.

'''Kilder:'''
# Hjørring Kommunearkiv. Horne-Asdal Sognekommune, Driftsjournal 1934-1944. [https://arkiv.dk/vis/4517013 A4104 - Nr. 352]
# Hjørring Kommunearkiv. [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/se-kilder/lokale-kilder-om-forsyningsvaesnet/lokale-kilder-vand/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om vand]
# [http://vhm.dk/museerne/bunkermuseet/ Bunkermuseet 10. Batteri]
# [http://vhm.dk/museerne/bunkermuseet/historien-bag-10-batteri/ Historien bag 10. Batteri]
# [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/29-august-1943-augustoproeret/ Augustoprøret 29. august 1943]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 28, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''

<fblike/>

{| class="wikitable"
|-
| Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/
|}

[[Kategori:Besættelsen]] [[Kategori:Historier fra fortid og nutid]] [[Kategori: Historiske Perioder og Temaer]] [[Kategori: Lokaliteter]] [[Kategori:Alle Artikler]]

Besættelsestiden set fra sognefogedens dagbog

2018-12-03T13:21:15Z

10.21.1.210:

'''''Som et led i planen om besættelsen af Norge blev Danmark den 9. april 1940 besat af det nazistiske Tyskland. Ligesom andre steder i landet, satte besættelsen sit markante præg på hverdagen i Hirtshals.'''''

[[Fil:Hirtshals Dagbog.JPG|375px|thumbnail|right|Jens Peder Nielsens dagbog -og driftsjournal for Hirtshals Vandværk.]]

De første tyske soldater nåede omkring aftenstid til Hirtshals i form af en bemandet motorcykel med sidevogn. Dette blev begyndelsen på fem års besættelsestid af byen: "''Den 9de april da den Tyske Hær drog ind i Danmark ankom der også en større afdeling til Hirtshals, med det derved forøgede Vandforbrug går det endnu ganske godt med Forsyningen, da der nu er kommen en Del vand i Jorden igen.''"

Sådan skrev Jens Peder Nielsen, sognefoged og vandværksbestyrer i Hirtshals, den 20. april om, da Danmark blev besat den 9. april 1940. Alle steder i landet blev befolkningen på den ene eller anden måde påvirket af den tyske besættelse. Dette er fortællingen om Jens' oplevelser med den tyske besættelse og de udfordringer, den gav ham og resten af Hirtshals. Nielsens beretninger stammer fra hans dagbog -og driftsjournal, som han skrev i jævnligt i perioden fra den 1. april 1935 til den 1. juni 1944. Besættelsen medførte varemangel, rationering -og rationeringsmærker, luftalarmer, regler om mørklækning om aftenen og lukkede grænser. Fra hans dagbog kan vi se, at han ikke umildbart havde umiddelbart større problemer i sin hverdag med den tyske besættelse. Gradvist blev tilværelsen dog hårdere for danskerne i besættelsesårene. Dette afspejles også i Nielsens dagbog – især i sommerhalvåret 1943 begyndte det at gå fra slemt til værre for borgerne i Hirtshals.

I takt med at Hirtshals by fik større betydning for tyskerne, blev forsvaret af byen udbygget. Et af de mange problemer som besættelsen førte med sig, var tyskernes storforbrug af vand til konstruktionen af deres betonbunkere. Ved en lejlighed forårsagede tyskernes vandforbrug, at borgerne i Hirtshals fik udrikkeligt vand: "''Der kommer daglig Klager fra Forbrugerne over at Vandet har en væmmelig aparte Smag, og saa smaat jeg blev klar hvorved gik jeg i gang med at finde aarsagerne. Det viste sig at stamme fra Baneudgravningen hvor der i flere Tilfælde er lagt Drænrór ned til gróften fra Tyskens Betonstillinger.''"Ud over tyskernes forurening af vandet, brugte de også vand uden tilladelse fra vandværksbestyrer Nielsen. Tyskerne lagde nemlig forbrugsledninger til vandværkets hovedledninger, hvilket snart ville resultere i vandmangel, frygtede Nielsen.

Ud fra Nielsens dagbog tegner der sig et billede af, at han med tiden blev mere kritisk overfor den tyske besættelsesmagt, og at han forsøgte at modarbejde deres ønsker om at bruge vand fra Hirtshals Vandværk til bygning af krigsforanstaltninger: "''I Dag Sóndag (den 27. juni 1943) har jeg givet tilladelse til at der anvendes vand fra Vandværket til stóbning af en Tysk Betonstilling ved Kroen, jeg har indtil nægtet at der bruges Vandværksvand til disse unódige Krigsforanstaltninger og det heller ikke oftere ske, men jeg har et frygteligt mas med de Tyske Ingeniórer. Hele den nordlige Del af arealet ved Vandværket er blevet oversaaet med Landminer, som der paa begge sider af Skovvejen er anrettet vidtstrakte Landminer Felten og det er med livsfare man flere gange i Dógnet maa passere disse minefelter.''" Som man kan se af uddragene fra dagbogen, har Nielsen og byens øvrige borgere skullet underlægge- og tilpasse sig efter tyskernes planer.

I løbet af besættelsesårene byggede den tyske besættelsesmagt 7.500 bunkere i Danmark, hvoraf 6.000 af dem blev bygget langs de danske kyster – heraf blev 69 af bunkerne bygget ved Hirtshals Fyr. De blev bygget som en del af det store forsvarsværk, Atlantvolden, som strakte sig fra grænsen mellem Spanien og Frankrig i syd og til Nordkap i nord. Formålet med dette var at forsvare Vestfronten imod en invasion fra de allierede. Dette er også noget som vandværket mærkede: "''Tyskerne laver den ene cementbunkers efter de anden Øst for den gamle station og da disse er bygget helt ned paa Lerbunden har det bevirket en yderlig sænkning af vandspildet. […] Tyskerne bruger en masse Vand og de tapper hensynslóst af Hannerne, mange staar aabne om natten saaledes at jeg intet Overskud kan faa til Dagen. Jeg har maattet opholde mig paa Vandværket i mange Dage og nætter uden at faa Sóvn.''" I juli og august 1943 var tyskernes forbrug så højt, at vandværket umuligt kunne klare det. Ifølge Nielsen havde de sidste to måneder været den ringeste tid i vandværkets historie. Udover at der blev mangel på vand grundet en voldsom hedebølge som varede flere dage, så var det vand de endelig fik pumpet, så forurenet at det i høj grad var sundhedsskadeligt og uhygiejnisk at bruge som drikkevand, men byens borgere havde intet alternativ.

I takt med at krigen begyndte at vende til de allieredes fordel opstod der spændinger mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. De allieredes fremgang nærede befolkningens lyst til at bryde med besættelsesmagten, hvilket bragte den danske regering i alvorlige vanskeligheder og til sidst fik den til at stoppe sit fortsatte virke. Stigningen i sabotager blandt de danske modstandsfolk medførte krav fra tyskerne om udgangsforbud, hvilket yderligere førte til strejker, gadeuroligheder og en næsten oprørslignende tilstand i flere af de større byer. Dette resulterede i et ultimatum, der krævede at den danske regering erklærede undtagelsestilstand, forbød strejker og sammenstimlen, indførte udgangsforbud om natten og dødsstraf for sabotage. Det nægtede den danske regering og trådte tilbage, hvorefter besættelsesmagten indførte undtagelsestilstand:

”''I Dag (den 29. august 1943) har den óverstkommanderende Tysker over Danmark erklæret hele Landet i undtagelsestilstand. Al Trafik er standset, Post og Telegraf ligeledes og der er forbudt at benytte Telefonen. Jeg blev tilkaldt til den óverst befalende for Hirtshals i morges Kl. halv seks, og fik instrukser m.v. – Det er en dódsens alvorlig Tid for Land og Folk. – Det kniber stadigt med at klare vandforbruget og jeg maa fremdeles aflukke Byens Ledninger om nattet. Da det nu er forbudt at færdes paa gader efter Kl. 21 har jeg faaet udstedt visum saaledes at jeg kan gaa og passe vandværket. I gaderne patruljerer Tyske soldater med stærk Bevæbning af geværer og Haandgranater og ved Kroens Runddel er der opstillet maskingevær. Der er tysk vagt ved alle Byens udgange ingen maa passere uden visum. Jeg har dog som Fólge af min stilling som sognefoged faaet visum til at færdes i en Radius af 6 Km.''” skrev Nielsen.

Efterfølgende indeholder dagbogen ikke flere fortællinger om besættelsesmagtens tid Hirtshals.

'''Kilder:'''
# Hjørring Kommunearkiv. Horne-Asdal Sognekommune, Driftsjournal 1934-1944. [https://arkiv.dk/vis/4517013 A4104 - Nr. 352]
# Hjørring Kommunearkiv. [https://kommunearkiv.hjoerring.dk/se-kilder/lokale-kilder-om-forsyningsvaesnet/lokale-kilder-vand/ Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om vand]
# [http://vhm.dk/museerne/bunkermuseet/ Bunkermuseet 10. Batteri]
# [http://vhm.dk/museerne/bunkermuseet/historien-bag-10-batteri/ Historien bag 10. Batteri]
# [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/29-august-1943-augustoproeret/ Augustoprøret 29. august 1943]

'''Historier fra fortid og nutid nr. 28, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
<fblike/>

{| class="wikitable"
|-
| Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/
|}

[[Kategori:Besættelsen]] [[Kategori:Historier fra fortid og nutid]] [[Kategori: Historiske Perioder og Temaer]] [[Kategori: Lokaliteter]] [[Kategori:Alle Artikler]]

Besættelsestiden set fra sognefogedens dagbog

2018-12-03T13:11:14Z

10.21.1.210:

Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring

2018-10-31T09:35:17Z

10.21.1.210:

{{infoboks kirke|
Ejendommens Navn = Sct. Catharinæ / Sankt Katrine Kirke |
Byggeår = ca. 1243 - 1250|
Byggestil = |
Byggemateriale = |
Sogn = Sankt Catharinæ Sogn|
Provsti = Hjørring Søndre Provsti |
Pastorat = Sankt Catharinæ Pastorat|
Stift = Aalborg Stift|
Trosretning = Folkekirke|
Adresse = Lille Kirkestræde 1, 9800 Hjørring|
Hjemmeside = [http://hjoerringbykirker.dk/ Sct. Catharinæ Kirke] |
Kommune = Hjørring |
}}

[[Fil:Sct. Catharinæ Kirke.JPG|thumbnail|Billedet er fra ca. 2000 og fotografen er Per Brønnum Wilhelmsen]]

Sct. Catharinæ Kirke eller bare Sankt Katrine(som kirken kaldes i daglig tale) er indviet til den hellige [http://da.wikipedia.org/wiki/Katharina_af_Alexandria Catharina af Alexandria]. Hun blev torteret og halshugget for sin kristne tro den 25. november i 307. Denne kirke er [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] hovedkirke og Catharina er Hjørring bys skytshelgen.

Sct. Catharinæ Kirken er den yngste af Hjørrings 3 middelalderkirker, den er sandsynligvis påbegyndt omkring år 1243, hvor Hjørring fik sine [http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8bst%C3%A6der_i_Danmark købstads rettigheder], og har stået færdig omkring år 1250.

Kirken har gennemgået en del ændringer og tilbygninger i løbet af historien, men i begyndelsen af det tyvende århundrede fik den sit nuværende udseende på grund af en kraftig ombygning og udvidelse. Før denne ombygning i 1924-26 bestod kirken af den nuværende korsarm med koret mod øst og tårnet i vest. Ved ombygningen blev det nuværende store skib tilføjet og alteret blev flyttet til Sct. Annæ kapel modsyd.

Altertavlen er fra 1651. Den er skåret af Christen Billedsnider fra Aalborg og malet af Johannes Kontrafejer fra samme by. Den fremstiller Jesu liv fra bebudelsen og til himmelfarten. I hovedfeltet midt i tavlen over et tekstfelt med nadverens indstiftelsesord er gengivet den helligenadver på Skærtorsdag.

Døbefonten er fremstillet i granit på Gotland i 1200-tallet og formentlig samtidig købt til kirken.

Kirkens tidligere korbuekrucifiks,som nu hænger i østre korsarm, er fra 1275 og fremstiller Kristus på en ganskeunik måde, idet det repræsenterer overgangen mellem den romanske og gotiskekristus-opfattelse.

Opgangen til koret flankeres af 2 udskårne statuer fra kirkens tidligere sengotiske altertavle. De forestiller Sankt Peter med nøglerne til Himmerige og Sankt Catharina med sværd og bog.

Kirken ejer også et fornemt epitafium (mindetavle) fra 1652 over rådmand Peder Nielsen Bagge.

Prædikestolen med den tilhørende lydhimmelstammer fra 1926 og er tegnet af arkitekt H. Lønborg Jensen og udført af Hjørring-snedkermesteren P.J. Schmidt. Den er smykket med billeder af evangelisterne. Kirkens gamle prædikestol findes nu i Tornby kirke.

Orglet er delvis nybygget i 1974 og har 47 stemmer og hører således til blandt landets største orgler.

Der var tidligere en kirkegård omkring kirken, men denne blev nedlagt i 1821.

Catharinæ er genitiv-formen af navnet på latin og betyder altså blot Catharinas

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Kirker og Klostre]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring

2018-10-31T09:34:12Z

10.21.1.210:

{{infoboks kirke|
Ejendommens Navn = Sct. Catharinæ / Sankt Katrine Kirke |
Byggeår = ca. 1243 - 1250|
Byggestil = |
Byggemateriale = |
Sogn = Sankt Catharinæ Sogn|
Provsti = Hjørring Søndre Provsti |
Pastorat = Sankt Catharinæ Pastorat|
Stift = Aalborg Stift|
Trosretning = Folkekirke|
Adresse = Lille Kirkestræde 1, 9800 Hjørring|
Hjemmeside = [http://hjoerringbykirker.dk/ Sct. Catharinæ Kirke] |
Kommune = Hjørring |
}}

[[Fil:Sct. Catharinæ Kirke.JPG|thumbnail|Billedet er fra ca. 2000 og fotografen er Per Brønnum Wilhelmsen]]

Sct. Catharinæ Kirke eller bare Sankt Katrine emil er mega lækker(som kirken kaldes i daglig tale) er indviet til den hellige [http://da.wikipedia.org/wiki/Katharina_af_Alexandria Catharina af Alexandria]. Hun blev torteret og halshugget for sin kristne tro den 25. november i 307. Denne kirke er [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] hovedkirke og Catharina er Hjørring bys skytshelgen.

Sct. Catharinæ Kirken er den yngste af Hjørrings 3 middelalderkirker, den er sandsynligvis påbegyndt omkring år 1243, hvor Hjørring fik sine [http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8bst%C3%A6der_i_Danmark købstads rettigheder], og har stået færdig omkring år 1250.

Kirken har gennemgået en del ændringer og tilbygninger i løbet af historien, men i begyndelsen af det tyvende århundrede fik den sit nuværende udseende på grund af en kraftig ombygning og udvidelse. Før denne ombygning i 1924-26 bestod kirken af den nuværende korsarm med koret mod øst og tårnet i vest. Ved ombygningen blev det nuværende store skib tilføjet og alteret blev flyttet til Sct. Annæ kapel modsyd.

Altertavlen er fra 1651. Den er skåret af Christen Billedsnider fra Aalborg og malet af Johannes Kontrafejer fra samme by. Den fremstiller Jesu liv fra bebudelsen og til himmelfarten. I hovedfeltet midt i tavlen over et tekstfelt med nadverens indstiftelsesord er gengivet den helligenadver på Skærtorsdag.

Døbefonten er fremstillet i granit på Gotland i 1200-tallet og formentlig samtidig købt til kirken.

Kirkens tidligere korbuekrucifiks,som nu hænger i østre korsarm, er fra 1275 og fremstiller Kristus på en ganskeunik måde, idet det repræsenterer overgangen mellem den romanske og gotiskekristus-opfattelse.

Opgangen til koret flankeres af 2 udskårne statuer fra kirkens tidligere sengotiske altertavle. De forestiller Sankt Peter med nøglerne til Himmerige og Sankt Catharina med sværd og bog.

Kirken ejer også et fornemt epitafium (mindetavle) fra 1652 over rådmand Peder Nielsen Bagge.

Prædikestolen med den tilhørende lydhimmelstammer fra 1926 og er tegnet af arkitekt H. Lønborg Jensen og udført af Hjørring-snedkermesteren P.J. Schmidt. Den er smykket med billeder af evangelisterne. Kirkens gamle prædikestol findes nu i Tornby kirke.

Orglet er delvis nybygget i 1974 og har 47 stemmer og hører således til blandt landets største orgler.

Der var tidligere en kirkegård omkring kirken, men denne blev nedlagt i 1821.

Catharinæ er genitiv-formen af navnet på latin og betyder altså blot Catharinas

[[kategori: Lokaliteter]]
[[kategori: Kirker og Klostre]]
[[Kategori: Alle Artikler]]

Ris og ros

2018-10-12T19:45:03Z

10.21.1.210: /* løg */

Da vi hele tiden forsøger at forbedre WikiVendsyssel, vil vi meget gerne høre fra jer, hvis der er noget ris, ros eller nogle forslag til forbedringer.

Så hvis I bare skriver jeres ris, ros eller forbedringsforslag under de tilhørende overskrifter, så tager vi dem til underretning. Kan desværre ikke love at vi kan efterleve det hele, men vil forsøge efter bedste evne.

Alternativt kan I skrive til en mail til en af [[Administrator|administratorene]]

= Ris =
= løg =

= nao19 =

= Ros =

= Forbedringer =

Ris og ros

2018-10-12T19:44:20Z

10.21.1.210: /* Ris */

Ris og ros

2018-10-08T17:17:34Z

10.21.1.210:

Da vi hele tiden forsøger at forbedre WikiVendsyssel, vil vi meget gerne høre fra jer, hvis der er noget ris, ros eller nogle forslag til forbedringer.

Så hvis I bare skriver jeres ris, ros eller forbedringsforslag under de tilhørende overskrifter, så tager vi dem til underretning. Kan desværre ikke love at vi kan efterleve det hele, men vil forsøge efter bedste evne.

Alternativt kan I skrive til en mail til en af [[Administrator|administratorene]] på admin@vendsysselkantævedinfar.dk

= Ris og laks =

= Ros og mos =

= Forbedringer: kan man få sovs til?=
Dagens sovs: Bearnaise

= Telefonnummer =

= Navn på kat =

- Piv
- Fister
- Mougli
- Bertram
- Tiger
- Lion
- Adam
- Plet

= er der mere sovs? =

Ris og ros

2018-10-08T17:14:41Z

10.21.1.210:

Ris og ros

2018-10-08T17:14:02Z

10.21.1.210:

Ris og ros

2018-10-08T17:12:11Z

10.21.1.210:

Ris og ros

2018-10-08T17:08:11Z

10.21.1.210: /* Forbedringer: gør så man ikke kan redigere ven <3 */

Ris og ros

2018-10-08T17:07:44Z

10.21.1.210: /* (Stig) Ros(sen) */

Ris og ros

2018-10-08T17:06:48Z

10.21.1.210: /* Forbedringer */

Ris og ros

2018-10-08T17:06:23Z

10.21.1.210: /* Ros */

Ris og ros

2018-10-08T17:05:32Z

10.21.1.210: /* Ris */

Kategori:Vrensted historier og fortællinger

2018-09-14T19:16:19Z

10.21.1.210:

Vrensted historier og fortællinger er skrevet af Jens Otto Madsen
Alfabetisk oversigt med Vrensted historier og fortællinger i WikiVendsyssel
De kan læses på: Vrensted-Historier.dk

Kategori:Vrensted historier og fortællinger

2018-09-14T19:15:48Z

10.21.1.210:

Vrensted historier og fortællinger er skrevet af Jens Otto Madsen
Alfabetisk oversigt med Vrensted historier og fortællinger i WikiVendsyssel
De kan læses på: www.Vrensted-Historier.dk

Kategori:Vrensted historier og fortællinger

2018-09-06T07:34:59Z

10.21.1.210:

Vrensted historier og fortællinger er skrevet af Jens Otto Madsen
Alfabetisk oversigt med Vrensted historier og fortællinger i WikiVendsyssel
De kan læses på: Vrensted-Historier.dk

Kategori:Vrensted historier og fortællinger

2018-09-06T07:33:11Z

10.21.1.210:

Vrensted historier og fortællinger er skrevet af Jens Otto Madsen
Alfabetisk oversigt med Vrensted historier og fortællinger i WikiVendsyssel
De kan læses på Vrensted-Historier.dk
]