The Crescent, Mårup
Den engelske fregat The Crescent sejlede fra Yarmouth i England den 29. November 1808 mod Göteborg med forsyninger og mandskab til den engelske Østersøflåde, som lå i vinterhavn der. Foruden kapajnen, John Temple, og besætningen befandt der sig nogle få passagerer og to engelske lodser ombord.
Den 5. december, ved daggry fik man landkending af Norge. Kl. 13.00 målte man vanddybden til 25 favne(fod), kl. 14.00 til 18 fod og kl. 15.00 til 14 fod. Kort efter blev det meddelt, at man kunne se land. Lodserne om bord erklærede, at de vidste nøjagtig hvor skibet befandt sig, og at det kunne drive uden fare. Pludselig blev der loddet 8, 7, 6, og så 9 og 10 favne vand, men lodserne erklærede stadig, at alt var i orden - The Crescent skulle blot holdes på samme kurs indtil daggry.
Om aftenen, omkring kl. 22, gik skibet alligevel på grund i slud og høj sø. Først prøvede man af få skibet af grunden ved hjælp af sejlene, men det mislykkedes. Så satte man alle bådene, undtagen den mindste, i vandet for at sejle ud med et anker og en trosse, så skibet kunne varpe sig fri af grunden, men det viste sig hurtigt at være umuligt på grund af strømstyrken.
Situationen om bord på The Crescent blev hvert øjeblik mere og mere alvorlig. Stormen tog til i styrke, og vinden blæste nu direkte på kysten og tvang skibet yderligere på grund. I et sidste forsøg på at redde skibet befalede kaptajn Temple, at man skulle lade bov-ankeret gå og lette skibet ved at kaste kanoner, krudt og kugler overbord. Det hjalp ikke. Nu begyndte vandet at komme, og proviant fra lasten blev kastet overbord.
Det viste sig hurtigt, at det var nytteløst at pumpe, og da ankertovet til sidst sprang, forsvandt det sidste håb om at redde skibet. Kl. 6.30 om morgenen den 6. december blev masterne kappet på kaptajn Temple’s ordre, og skibet lå nu som et hjælpeløst vrag. Bådene, som havde ligget fortøjet med folk om bord, havde sprængt fortøjningerne, og folkene ombord styrede mod kysten. Én af bådene kæntrede, og besætningen druknede, men resten af bådene nåede sikkert i land.
Stormen vedblev at tage til i styrke, og ved daggry var folkene ombord på vraget fuldstændig udmattede efter 14 timers forsøg på at redde skibet.
Kl.13.00 blev alle kræfter sat ind på at bygge en tømmerflåde, som blev fremstillet af bomme og master.
Kl.14.00 blev tømmerflåden søsat, blandt andet bemandet med de syge. Alle blev udstyret med en kort line, for at de kunne binde sig til tømmerflåden. På vej mod kysten skyllede bølgerne over folkene ombord på flåden. Der var 2 1/2 mil til kysten. På flåden stod de i vand til langt op på livet, og hver bølge der skyllede over flåden tog en eller flere med sig. Nogle reddede sig dog ombord igen. 7 mand forsvandt på turen til land, og nogle omkom af kulde og udmattelse, men resten omkring halvdelen reddede sig i land i live.
En anden flåde blev påbegyndt ombord på The Crescent, men den blev aldrig fuldført. Dækket blev fyldt med vand, og man måtte redde sig så godt man nu kunne. Selv den lille jolle blev sat i den høje sø. Adskillige sprang overbord fra The Crescent for at komme med jollen, men dens besætning måtte med magt forhindre dette. Imod alle odds nåede jollen ind til land.
