Personlige værktøjer

Skolevæsenet i Ugilt Sogn anno 1899 - Den drikfældige degn og andre fortællinger

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning


Lærer J. A. Thomsen, september 1888. Fotograf: Cai D.H. Brandt Hjørring. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.
Forslag til lærerindebolig, Ugilt skole 1916. Indtil langt op i 1900-tallet var det stadig almindeligt, at læreren i bogstavlig forstand boede på skolen eller i en bolig opført ved siden af skolen. Skolen i Ugilt var en dobbeltskole med to klasseværelser og bolig til både læreren og lærerinden, men der var markant forskel på, hvorvidt man var ansat som førstelærer eller lærerinde. Førstelærerens bolig bestod således af: 4 Værelser, Køkken, Kælder, Spisekammer, Bryggers, Pigekammer og Gæsteværelse samt Entre og Kontor og lærerindens boligforhold var mere sparsomme, idet hun blev tildelt: 2 Værelser, Køkken og Brændselsrum samt Entre. Tegning: Hjørring Kommunearkiv, A4019 Ugilt Sognekommune, skolevæsen

Hjørring Kommunearkiv har vi masser af skole-arkivalier og de ældste går helt tilbage til 1800-tallets landsbyskoler. Dengang bød skoledagen bl.a. på udenadslære af salmevers i lange baner og spanskrøret blev brugt flittigt. Det var præsten eller degnen, der stod for undervisningen af sognets børn, og dykker man ned i arkivets gamle embedsbøger, dukker der af og til ganske interessante historier frem om både degne og præster. Lærer J. A. Thomsen fra Ugilt, er med sine anekdoter i embedsbogen fra Ugilt skole 1916, en af kommunearkivets bedste kilder hertil. Der er fx historien om degnen Wandborg, der døde i 1844, og som var noget forfalden og ofte mødte beruset op i kirken: ”Engang mødte Wandborg forsilde i Kirken og var desuden beruset. Præsten bemærkede da: ” De møder forsilde, Herr Wandborg,og desuden stinker De af Fusel.” Wandborg svarede: ”De stinker af Ondskab HerrPastor.” Forinden Præsten efter Gudstjenestens Slutning var bleven rejsefærdigfra Præstegaarden, var Degnen arriveret til Lørslev til Barselgilde i en Gaard,som dengang laa umiddelbart op ad Landevejen, og da han saa Præsten komme, grebhan en Karaffel med Brændevin og et Glas, sprang ud i Døren og skænkede enDram, som han – idet Præsten kørte forbi – drak sigende: ”Skaal, Herr Pastor,og Tak for i Dag!

Om lærer Thomsen selv ved vi, at han blev kaldet til lærer og kirkesanger i Ugilt sogn i 1884. Han var husmandssøn fra Thise og født i 1854. Ud over at være tidligere infanterist i Aalborg og vakancelærer i Hjelmsted, Poulstrup og Vrejlev, så havde livet ikke altid været blid mod lærer Thomsen. Hans første kone døde efter de havde levet sammen i 4 år og sammen fået to børn; en søn og en datter, hvoraf datteren døde som 18-årig. Derefter blev han gift igen med en datter til lærer Harboe Thøgersen fra Klæstrup skole, men hun døde i 1912 efter 17 års ægteskab. Han slutter sine beretninger af med ordene: ”Devisen for mit Livs Virksomhed har været: "Hellere slides op end raadne op.”


I 1899 fik Danmark en ny skolelov, der bl.a. indebar, at lærerne skulle være seminarieuddannede. Dette var ikke noget problem for lærer Thomsen i Ugilt, da han kort før sin ansættelse i 1884 havde været på et to-årigt ophold på Ranum seminarium. Desuden havde lærerne nu krav på en regulær pengeløn, hvor det tidligere mange steder havde været kutyme, at de blev aflønnet med naturalier såsom fri bolig, jord, korn, hø og halm. Noget af det ældste materiale, der findes på Hjørring Kommunearkiv vedrørende skolerne i Ugilt Sognekommune er Forslag til Undervisningsplan for Linderum og Lørslev Skoler i Ugilt Sogn fra netop 1899. Heraf fremgår det blandt andet, at førstelæreren tjente 800 kr. om året og hvis der også var ansat en lærerinde, tjente hun 500 kr. årligt. Lærerinden tjente altså markant mindre end læreren.


Eleverne på Ugilt skole var fordelt på tre klasser og skoleåret var væsentligt anderledes indrettet, end i dag. For året 1899 gjaldt det fx at det ældste klassetrin gik i skole 5 dage ugentligt fra november til 1. maj, 2 dage ugentligt i maj samt 1 dag ugentligt i oktober. Denne arbejdsfordeling var på ingen måde tilfældig, idet mange familier var dybt afhængige af, at de store børn kunne hjælpe til på gårdene. Derfor var det fx logisk, at de ældste elever kun havde en enkelt skoledag om ugen i oktober, da det jo var måneden, hvor kartoffelhøsten skulle i hus. At landsbyskolerne indrettede undervisningen under hensynstagen til det omgivende samfund og dets krav på hænder i marken og i staldene kan ikke undre, for det var i denne periode hovedsageligt landbruget, der brødfødte folk; så sent som i 1950 beskæftigede landbruget faktisk 1197 af sognets 1654 indbyggere. Af ferie og fridage kan nævnes, at alle elever havde 4 ugers høstferie i august måned og så havde de fri på kongens fødselsdag. De elever, som skulle tilbringe flest timer på undervisningsbænken, var det mellemste klassetrin, som bestod af de 9-11 årige. De havde nemlig 1143 undervisningstimer fordelt på 195 skoledage om året. I Lørslev derimod, var det årlige timetallet nede på 746, så der var altså en markant forskel på, hvor meget undervisning den enkelte landsbyskole tilbød eleverne. Til sammenligning kan det nævnes at et barn i 4. klasse i dag gennemsnitligt tilbringer omkring 1320 undervisningstimer på skolebænken om året.

Kilde: Historier fra fortid og nutid nr. 3, april 2015, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum