Personlige værktøjer

Nordre Anlæg, Hjørring

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning

Nordre Anlæg ligger på den nordlige del af bakkeøen, som Hjørring by ligger på, i et område, hvor der formodes at have været adskillige gravhøje. I middelalderen har dette område været bevokset med kratskov omkring Toelhøj, men skoven gik sandsynligvis i midten af 1500-tallet til grunde på grund af hugst og dyregræsning.


Fra 1860 var konsul Jørgen H. Nielsen plantageinspektør på byens vegne. Udover Bagterp Plantage, Svanelunden og Skt. Knuds Kilde tog han også initiativet tiltilplantning af Møllebakkerne nord for byen. Her blev en tidligere byfælled tilplantet i 1871, og anlægget kaldtes Nordre Anlæg. Her havde det været vanskeligt at dyrke jorden på grund af det kuperede terræn; i stedet blev det brugt til græsning for byens dyr. Området kaldtes Møllebakkerne, da der her harligget adskillige vejrmøller.

Arealet lå nord for bygrænsen ved Nørre Torv og var omgivet af marker. Fra middelalderen har der eksisteret en vej nordpå fra Hjørrings bymidte mod Skagen. Ud fra Jørgen H. Nielsens bevarede skitser over anlægget i Møllebakkerne er anlæggets oprindelige afgrænsning usikker, og det har muligvis ikke været tanken at Gammel Skagen Landevej skulle passere anlægget, men det gamle vejspor kan ses som en hulvej gennem det nuværende Nordre Anlæg og videre gennem Hjørring Bjerge. I 1800-tallet blev Ny Skagen Landevej anlagt længere mod øst. Parkens nordlige spids er formentligt tillagt parken efter år 1900.

Anlægget afgrænses i dag af Hirtshalsvej, Klonhøjvej og parcelhusgrunde. Oprindeligt førte en elme alle gennem anlæggets længde retning fra Nørre Alle til Klonhøjvvej, langs parkens nuværende vestskel. Parken har mod syd og nord været afgrænset af et stakit. Det er uvist om de oprindelige tegningers pavilloner og udsigts høje med terrasser har været realiseret.

I begyndelsen af 1900-tallet yndede Hjørringborgerne at tage på tur til det kuperede anlæg med gode udsigter, men i 1912 kan man læse en avisartikel om byens anlægs forsømte tilstand. Den tidligere så virksomme konsul Jørgen H.Nielsen er død, og de kommunale myndigheder opfordres til at ansætte en kyndig gartner til at vedligeholde anlæggene. I 1930 skriver avisen imidlertid, at byens forskellige anlæg nu bærer vidnesbyrd om at være under kyndig pleje, og de vekslende kommunegartnere roses for indsatsen. Under 2. verdenskrig forfaldt parken igen, og især den sydlige del blev ødelagt af tyske panserkøretøjer. Muligvis blev også på det tidspunkt den sydlige del af elme-alleen ned til Nørre Alle fældet. En hårdt tiltrængt renovering af parken kom først i forbindelse med anlægget af Hirtshalsvejen sidst i 1950-erne. Vejanlægget betød, at den sydligste del af parken blev afskåret fra resten. Dette restareal ved Nørre Alle blev til plantet med blandet buskads og enkelte træer, og parken nord for den nye vej blev omlagt efter kommunegartner Kahr Nielsens plan 1959. Der blev tyndet ud i træbevoksninger, sitkagraner mod nordøst blev udskiftet med løvtræer, heriblandt hvidtjørn, der blev gravet ud til en åkandedam, anlagt plæner, blomsterbede og nye stier, og plantet sjældne træarter som vandgran og gingko. Resterne af seljerøn-alleen langs hulvejen i parkens nordlige del er blevet bevaret. Ved indgangen fra Hirtshalsvej anbragtes et springvand. For få år siden blev dammen sløjfet og erstattet med et rhododendronbed.

Kilder:

1. Hjørring historie nr. 46, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum