Personlige værktøjer

Konflikten om kommunegrænsen ved Stenhøj

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning
Stenhøj set fra luften år 1974

I forbindelse med dannelsen af Sindal Kommune i 1966, blussede en debat om en ændring af kommunens østligste grænse op. I 1965 gik grænsen mellem Lendum og Hørby Sogne tværs igennem byen Stenhøj, hvilket blandt andet havde resulteret i, at børnene på den nordlige side af Stenhøjvej, der går tværs igennem byen og markerede sognegrænsen, gik i skole i Lendum, medens børnene på vejens sydlige side blev sendt til Hørby skole. Samtidig hermed var en del af borgerne i Stenhøj utilfredse med, at Lendum Sogneråd havde taget beslutningen om at blive en del af den nye Sindal Kommune uden først at have adspurgt sognets beboere. Derfor blev der i december 1965 iværksat en underskriftindsamling, hvor 90 % af beboerne i Stenhøj ytrede ønske om at vende Lendum Sognekommune ryggen og blive en del af Hørby Sognekommune.[1]

I første omgang førte sagen ikke andet med sig end en besked fra Hjørring Amt om, at grænsespørgsmålet skulle henligge til efter d. 1. april 1970, hvor den nye kommunalreform skulle træde i kraft. Knap 5 år og to kommunesammenlægninger senere var billedet dog noget mere broget end i 1965, for nu var mange af beboerne i Stenhøj blevet ganske glade for Sindal Kommune og spørgsmålet drejede sig ikke længere om Sindal Kommune versus Hørby Sognekommune men derimod Sindal versus den nye Sæby Kommune. I Juni 1970 modtog kommunalbestyrelsen i Sindal således 30 underskrifter fra borgere i Stenhøj,som ønskede deres tilhørsforhold til Sindal Kommune opretholdt. Omtrent samtidig hermed modtog kommunalbestyrelsen i Sæby 18 underskrifter fra borgere, som ønskede at tilbagekalde deres tidligere underskrifter på, at de ønskede Stenhøj samlet i den daværende Hørby Sognekommune. Årsagen hertil var, at ”Vi mente, og tror det er den almindelige opfattelse, at vi derved gav udtryk for ønsket om samling i én kommune, uden samtidig at give udtryk for, om det i givet fald skulle være Sindal eller Sæby(Hørby) man skulle tilslutte sig.” Desuden oplyses det, at flere af medunderskriverne sidenhen var afgået ved døden. D. 17. august 1970 modtog Sindal Kommunalbestyrelse endnu en bunke underskrifter fra beboere i Stenhøj, som ønskede at være en del af Sindal Kommune. Denne gang var antallet af underskrivere oppe på 85. Nogle af medunderskriverne havde i 1965 ytret ønske om at tilhøre Hørby Kommune, men efter at denne i april 1970 indgik i Sæby Kommune, var ønsket ikke længere gældende.[2]

D. 21. september 1970 blev der afholdt møde for repræsentanter fra både Sæby og Sindal kommunalbestyrelser om grænsespørgsmålet ved Stenhøj. På mødet blev politikerne fra de to kommuner enige om at være uenige med hensyn til kommunegrænsen, og løsningen blev at bevare status quo, med mindre borgerne fra Stenhøj selv gjorde indsigelser. Fra en række borgeres side, var en opretholdelse af status quo imidlertid ikke en acceptabel løsning.Endnu en underskriftindsamling, denne gang til fordel for at Stenhøj skulle indlemmes i Frederikshavn Kommune, blev sat i værk, og i oktober 1970 modtog Kommunalreformkommissionen underskrifter fra 105 beboere og grundejere i Stenhøj by, som ønskede Stenhøj by overført til Frederikshavn Kommune.

De mange underskriftsindsamlinger vedrørende spørgsmålet om en eventuel ændring af kommunegrænsen medførte, at det blev besluttet at gennemføre en folkeafstemning blandt de berørte borgere. Afstemningen løb af stablen d. 16. februar 1971, hvor 194 borgere drog til stemmeurnerne. Det samlede antal stemmeberettigede lå på 215, så valgdeltagelsen var relativt høj. Resultatet blev et klart JA til Sindal Kommune: Blot 12 personer stemte nemlig for Sæby Kommune, 69 stemte for, at området skulle tilhøre Frederikshavn Kommune, mens 113 stemte for Sindal Kommune.[3] På baggrund af afstemningen blev grænseændringen stadfæstet d. 1. april 1972. Ialt 93 personer blev denne dag flyttet fra Sæby til Sindal Kommune. De næste godt 40 år blev der ikke sat spørgsmålstegn ved kommunegrænsens placering, men da Danmark i starten af det nye årtusinde stod overfor en ny strukturreform,blev spørgsmålet om Stenhøj atter et punkt på den politiske dagsorden.

D. 24. juni 2004 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om en strukturreform, der lagde op til at kommunerne skulle samles i større administrative enheder. Sindal Kommune indgik herefter en aftale med Hirtshals, Løkken–Vrå og Hjørring kommuner om at danne en ny storkommune med Hjørring som centerby.

Tanken om en kommunesammenlægning, hvor Stenhøj endnu engang skulle udgøre den yderste grænse, langt væk fra magtens centrum, huede ikke alle i Stenhøj og allerede før aftalen om den nye strukturreform var i hus, kunne man ane de første tegn på, at Stenhøjs placering på det kommunale landkort igen skulle blive et stridspunkt. Sindal Kommune afholdte i marts og april 2004 en række borgermøder om en eventuel fremtidig kommunesammenlægning. På mødet i Lendum, der blev afholdt d. 31. marts 2004, blev der blandt andet spurgt indtil muligheden for, at området omkring Stenhøj kunne blive en del af Frederikshavn Kommune, da mange borgere følte et naturligt tilhørsforhold til Frederikshavn.

Kort over både ny (rød) og gammel (blå) kommunegrænse

I Frederikshavn Kommune var borgmesteren, Erik Sørensen, ganske åben overfor idéen om at indlemme Stenhøj-området i en fremtidig Frederikshavn storkommune og d. 26. august 2004 inviterede han Sindal Kommune til en drøftelse af grænseproblematikken. Efterfølgende henvendte borgmester i Sindal Kommune, Søren Risager sig til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor han efterlyste retningslinjer for muligheden for en deling af Sindal kommune i forbindelse med den forestående kommunesammenlægning. Svaret fra Lars Løkke Rasmussen lød på, at han ikke på daværende tidspunkt kunne tage stilling i konkrete sager, men at det som et minimum ville kræve, at samtlige kommunalbestyrelser i de kommuner, som Sindal skulle forenes med, ville sige god for beslutningen. Mens borgmester Søren Risager gik og ventede på indenrigsministerens svar, modtog han d. 12.oktober 2004 en underskriftindsamling fra 91 borgere i Stenhøj-området, der tilkendegav, at 72 personer ønskede tilknytning til Frederikshavn kommune, mens 19 personer sluttede op om kommunalbestyrelsens beslutning om at arbejde på en sammenslutning med Hjørring Kommune. Samtidig hermed modtog kommunalbestyrelsen i Sindal en række henvendelser fra Lendum Børnecenter, Lendum Pensionistforening, Lendum Idrætsforening, KFUM-spejderne og Lendum Ungdomsklub, hvor afsenderne samstemmende udtrykte deres bekymring omkring en eventuelfolkeafstemning om Stenhøjs tilhørsforhold. Forslaget fra foreningslivet lød således: ”For at bevare det befolkningsmæssige underlag for skole, børnehave, og lokalsamfundets øvrige liv, skal en eventuel folkeafstemning omfatte hele Lendums skoledistrikt. For os er det primære at bevare et stærkt og attraktivt lokalsamfund og sekundært om tilhørsforholdet er mod øst eller vest.” [4]Ligesom i 1970-1972 var det vigtigste for borgerne altså ikke, hvilken kommune de skulle tilhøre, men i højere grad at lokalsamfundet forblev en samlet enhed.

Efter en telefonisk meddelelse fra Indenrigsministeriet til Sindal Kommune om, at grænsereguleringer først ville kunne finde sted efterstrukturreformens gennemførelse ved årsskiftet 2006/07 blev sagen lagt i bero.[5]I september 2006 ulmede det dog atter i udkanten og Sindal Kommune modtog endnu en række henvendelser, der både talte for og imod en ændring af kommunegrænsen. Sagen blev sendt videre til forretningsudvalget for den nye Hjørring Kommune,som vedtog at udsætte sagen til perioden efter det næste byrådsvalg, idet der tydeligvis var meget modsatrettede holdninger til sagen.[6] I perioden efter januar 2007 modtog den nye Hjørring Kommune umiddelbart aldrig et udtrykt ønske fra borgerne i det gamle Lendum Sogn om en ændring af kommunegrænsen.


[1]Sindal kommune bereder sig paa kamp om Stenhøj. I: Vendsyssel Tidende d. 18-08-1970.

[2]Hjørring Kommunearkiv, Æ17252 lb. nr. 2 u. sags nr. Underskriftsindsamlinger 1970.

[3]Hjørring Kommunearkiv, Æ17252 lb. nr. 2 u. sags nr.

[4]Hjørring Kommunearkiv, Æ17252, lb. nr. 1 sags nr. 251-01.

[5]Hjørring Kommunearkiv, Æ17252, lb. nr. 2 sags nr. 172-05.

[6]Hjørring Kommunearkiv, J.nr. 716/2015, Beslutningsprotokol for forretningsudvalget forny Hjørring Kommune, 2006, bd. 3, s. 727.

Historier fra fortid og nutid nr. 21, marts 2017, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum


Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/