Personlige værktøjer

Hjørring Posthus

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning

I 1698 begyndte der at gå post mellem Aalborg og Hjørring. 1802 oprettedes det første postkontor i Hjørring, og der blev ridende post til Aalborg. Oprettelsen var foranlediget af behovet for pengeforsendelser fra den i 1801 oprettede Amtsstue. Postkontoret blev oprettet i Nørregade 8, men flyttede senere til Nørregade 2, i 1864 til Nørregade 5 og i 1866 til Skolegade 1. I 1871 blev postkontoret installeret i den nye stationsbygning, hvor det blev indtil det i 1900 flyttede til den nyopførte Post- og Telegrafbygning, hvor det var indtil 2010.

Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum