Personlige værktøjer

Hjørring Dyrskue

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning
Hjørring Dyrskue indgangsparti 1902
Gøglerpladsen ved Dyrskuet 1928

Dyrskuernes historie går langt tilbage. I 1830’erne og 1840’erne arrangerede ”Det Kongelige danske Landhusholdningsselskab” præmiepløjninger med plove, der var blevet delt ud til gavn for landbruget. De dygtigste plovmænd ved disse konkurrencer blev belønnet med et mindre pengebeløb. Disse aktiviteter fandt sted, for at bønderne kunne lære af hinanden, og for at få nye idéer til opfindelser.


I 1845 udsendte Hjørring Amtsråd en indbydelse til dannelse af et landøkonomisk selskab, der skulle dække Hjørring Amt. På et møde, der blev afholdt den 31. maj 1845, vedtog man at stifte et selskab. På mødet blev der nedsat en kommission, der skulle udarbejde forslag til love, der skulle gælde for selskabet.

Den 1. juli vedtog man selskabets love, og der blev valgt en bestyrelse. Selskabets navn blev Hjørring Landøkonomiske Selskab, og dets første formand blev amtmand kammerherre Baron Frederik Christian von Holsten, der var en af initiativtagerne til dannelse af selskabet.

Den første opgave, som den nyvalgte bestyrelse tog fat på, var at etablere et dyrskue. Dernæst blev der på det første bestyrelses- og direktionsmøde bevilget 410 rigsdaler til dyrskuepræmier. Pengene, der gik til dyrskuepræmier, var hentet via medlemsbidragene.

Det første dyrskue, der fandt sted i Hjørring, var den 16. oktober 1845, men det blev ikke nogen større succes, idet der, på grund af elendige veje, kun kom få dyr til skuet. Man kunne derfor ikke uddele alle præmier. Der blev uddelt fire præmier.

Førstepræmien blev tildelt Jens Madsen fra Hundelev for en 8 år gl. velplejet hingst. De efterfølgende dyrskuer omtales ikke, så det står hen i det uvisse, hvorvidt der har været afholdt dyrskue i 1846 og 1847. I 1848 og 1849 blev der imidlertid ikke holdt dyrskuer på grund af Treårskrigen mod Slesvig-Holsten.

I 1852 blev der vedtaget en ny husdyrlov, som gav mulighed for at yde store summer til præmiering på dyrskuerne, idet staten nu gav økonomisk tilskud til præmieuddelingen. Det var med til at fremme landbrugsforeningernes avlsarbejde.

En god placering på dyrskuet var afgørende for dyrets fremtid som avlsdyr.

På dyrskuerne, der blev afholdt lørdag og søndag, blev der også fremvist forskellige redskaber som svingplove, såmaskiner, rensemaskiner og hakkelsesmaskiner, og for at de unge også kunne få glæde af dyrskuet, blev der med stor succes opført friluftsteater.

I 1944 blev friluftsspillet opført i det nye friluftsteater i Sct. Knuds Kilde. Man har også kunnet spille på væddeløbsheste.

Nu om stunder er der udover prisoverrækkelser, madbazar, udstilling af dyr, børnedyrskue med høns og kaniner og aktiviteter for skoleklasser også stort hesteshow med erfarne springryttere samt tivoli.

Dyrskuepladsen i Hjørring har i årenes løb haft flere forskellige placeringer. Den første dyrskueplads lå frem til 1943 ved Tørholmsvej, Hjørring, hvor Hjørring Gymnasium og Hjørring Seminarium ligger i dag. Fra 1944 til 1948 lå dyrskuepladsen, hvor Holmegårdsskolen ligger i dag.

Fra 1949 til 1968 var dyrskuepladsen placeret ved siden af badmintonhallen. Den dækkede arealet fra det nuværende Albert Gingesvej og ned til Frederikshavnsvej, Hjørring og Østre Ringvej, Hjørring. Ved dyrskuerne brugte man badmintonhallen til udstillinger.

Da der i midten af 1960’erne skulle bygges en ny handelsskole i området, var der igen brug for en ny dyrskueplads. I spil var en grund ved Ny Hvidegård ved Sæbyvej, Hjørring og Bredkær, men den nye placering blev på Aalborgvej, Hjørring, hvor den ligger i dag.

Dyrskuepladsen på Aalborgvej, Hjørring blev taget i brug i 1969. I midten af 1970’erne opførte Landbo Nord Landbogården. Landbogården flyttede til Brønderslev i 2005. Der er et album med billeder fra dyrskuet her

Besøgsstatistik for udvalgte år. 1961: 38.713
1962: 32.476 (pga. dårligt vejr)
2009. 29.500
2011: 26.300

Kilder:

1. Hjørring historie nr. 38, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum