Personlige værktøjer

Hjørring Bjerge

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning
Hjørring Bjerge. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring


Hjørring Bjerge er et meget stort naturområde, ca. 90 ha. Området er den nordligste del af den morænebakkeø, som Hjørring ligger på.

Hjørring kommune købte i 1918 lyngbakkerne i den nordlige del af byen af gårdejer Michelsen og året efter det område, der kaldtes "Smidths Plantage" ved siden af. Smidths Plantage var blevet tilplantet i sidste halvdel af 1800-tallet af brygmester Hans Idus Smidth.

Hjørring Bjerge er sammen med Smidths Plantage, Christiansmindes Marker og udsigtspunktet Bellevue et enestående område med varieret natur og landbrug. Den østligste del med den oprindeligt lyngklædte bakkekam blev fredet i 1962 sammen med den gamle løvskov Smidths Plantage, der i dag får lov at ligge som "naturskov".

Der er mange kulturspor i Hjørring Bjerge. Der er spor fra jægerstenalderen for mere end 11.000 år siden, og der er jernaldergrave. På den fredede højderyg ses, i form af tre små bunkers og sammenfaldne løbegrave, spor af tyskernes befæstninger under besættelsen. På højderyggen lå desuden byens gamle rettersted, hvor den sidste henrettelse i Hjørring fandt sted i 1822. I Smidths Plantage ses resterne af to skihopbakker, som blev anlagt i 1941, og hvor der indtil 1969 blev afholdt DM i skihop. Bakkerne bruges nu som kælkebakker.

Gennem Bjergene går desuden en gammel hulvej, som indtil omkring 1840 var den eneste vej ud af byen mod Skagen. Vejen begyndte ved Nørretorv og fulgte Nørrealle gennem Nordre Anlæg til Klonhøjvej, og herfra videre gennem Bjergene.

Hjørring Bjerges højeste parti, Bellevue, er med sine 69 m over havet også Hjørrings højeste punkt. Der er her opført et udsigtstårn, hvorfra man har en storslået udsigt over Bjergene, Hjørring by og i klart vejr ud over klitterne og Vesterhavet. Det første tårn blev etableret omkring 1900. Omkring 15 år senere rejstes et 9 m højt trætårn, og i 1965 blev det nuværende 14 m høje tårn af limtræ opført.

Kilde: Hjørring historie 19, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum