Personlige værktøjer

Hirtshals gl. station

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning

Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals fortæller sin helt egen historie. Den var placeret ud fra en samlet byplan for Hirtshals by fra 1922. Folk slog sig dog ikke ned, hvor man i byplanen havde forestillet sig det, og stationen kom simpelthen til at ligge for langt udenfor byen. Der blev i første omgang sat en såkaldt banebus ind, med forskellige stoppesteder i byen, for at samle passagerer der skulle med toget. Det var dog ikke holdbart i længden. Stationen blev derfor nedlagt allerede i 1928, og en ny midlertidig station blev oprettet ved havnen i nærheden af den eksisterende bebyggelse, og den ”gamle” station blev lavet til trinbræt. I 1939 blev den eksisterende havneadministrationsbygning fra 1920 ombygget til ny stationsbygning til afløsning af den midlertidige. Den gamle stationsbygning i Hirtshals fortæller således ved sin blotte tilstedeværelse historien om en forfejlet planlægning i Hirtshals by.