Personlige værktøjer

Dampelefanten

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning

Den første jernbanestrækning i Danmark (København-Roskilde) blev indviet i 1847, og i de følgende år blev jernbanenettet udbygget i hele landet. Men jernbanen nåede forholdsvis sent til Nordjylland. Den østjyske længdebane nåede således først til Aalborg i 1869, og der skulle gå yderligere et par år, inden man nord for fjorden fik en sådan forbindelse til omverdenen. Men også her havde handelen og den spirende industri et stigende behov for at kunne transportere varer mellem købstæderne og til andre dele af landet. Dette vidner historien om vejlokomotivet "Vendsyssel" om.

I et ønske om transportmæssigt at forbinde Vendsyssel med det øvrige Danmark, anskaffede den frederikshavnske købmand E. C. Christiansen i 1862 et noget usædvanligt befordringsmiddel, nemlig et dampdrevet køretøj på hjul. Det var meningen at køretøjet, der bestod af lokomotiv og tre vogne, skulle køre i rutefart mellem Frederikshavn, Hjørring og Nørresundby med gods og passagerer. Køretøjet blev indkøbt i England.

Man havde planlagt et par prøveture, "Lysttoure", inden køretøjet blev sat i fast drift. Og det skulle vise sig aldrig at blive til andet. Allerede på den første lysttour, hvor de tre vogne var fyldt med frederikshavnske standspersoner, satte et af de store hjul sig fast i den opblødte vej umiddelbart uden for Frederikshavn. Ved stort besvær fik man køretøjet fri, og vendte tilbage. Tre dage senere blev der arrangeret en ny lysttour, og denne gang gik det godt. Turen var da også kun på 5 km.

Dampelefanten

Efter denne succes skulle turen gå helt til Hjørring. Vognene blev igen fyldt med fornemme passagerer, og af sted gik det. Men allerede et kort stykke uden for byen, måtte al videre kørsel opgives, denne gang på grund af nogle defekte rør. Passagererne måtte igen fragtes hjem på traditionel vis, dvs. med hestevogne. Det lykkedes dog at få gjort Dampelefanten, som folkeviddet havde døbt køretøjet, køreklar igen, hvorefter den fortsatte mod Hjørring, nu uden passagerer. Andre fastkørsler og uheld fulgte, men efter fire dages forløb ankom køretøjet endelig til Hjørring. Også prominente hjørringensere skulle have en lysttour, og også denne gik galt - helt galt. Da vejlokomotivet nåede til Vrejlev kørte det uhjælpeligt fast - og flere af de prominente personer måtte tilbringe natten på Vrejlev kro.

Efter yderligere et par måneder med uheldige prøveture måtte E. C. Christiansen sande, at det 12 tons tunge køretøj og de vendsysselske veje ikke passede særlig godt til hinanden. Vejene var ikke bygget til tung trafik. En vogn, altså hestevogn, passerede i ny og næ, og naturligvis ryttere og fodgængere. En 12 tons tung maskine på hjul var de ikke bygget til. Vejlokomotivet blev herefter sendt retur til England.

Kilde: Hjørring historier 15, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum