Personlige værktøjer

Christian Henrik Nielsen (1809-1881)

Fra WikiVendsyssel

Skift til: Navigation, Søgning
Person oplysninger
Navn Christian Henrik Nielsen
Født: 1809
Død: 1881
Erhverv: Købmand
Far: Christen Chr. Nielsen

(1780-1836)

Mor: Ane Marie Henriksdatter

(1785-1830)

Ægtefælle: Karen Marie Høygaard

(28.05.1814 - 18.02.1881

Børn: Jørgen Høygaard Nielsen

(1834 - 1912)

Bopæl: Østergade 4

Christian Henrik Nielsen blev født i Hjørring. Hans far var købmand og godsejer Christen Chr. Nielsen (1780-1836) og moderen var Ane Marie Henriksdatter (1785-1830). Han var i lære i Aalborg i perioden 1828-1829. Herefter var han ridende handelsrejsende i en kortere periode. I 1831 overtog han svigerfaderen Jørgen Pedersen Høygaards forretning i Hjørring.

Den byggede han op til at være en betydelig virksomhed centreret omkring skudehandelen i Lønstrup. Den svigtende skudehandel medførte dog i 1842, at forretningen gik fallit. Men Christian H. Nielsen lod sig ikke sådan slå ud.

I 1845 startede han en tobaksfabrik i Hjørring, og han var med i et utal forenings- og selskabsdannelser på denne tid: Hjørring Sparekasse i 1844, Hjørring Diskontobank 1855, Dampskibs-selskabet Vendsyssel 1858, Landbohøjskolen i Smidstrup 1855, Brandforsikringen for Landboerne 1861, Forsikringsforeningen for Heste og Kvæg 1862 og meget mere. Han var også en af drivkræfterne bag anlæggelsen af vej- og jernbaner.

Han var desuden en ivrig forkæmper for anlæggelsen af en havn i Hirtshals. I 1853 blev han valgt til folketinget. Da han var helstatsmand, var det naturligt for ham at slutte sig til de nationalliberale. Han nedlagde dog sit folketingsmandat i 1854.

I 1865 blev han Ridder af Dannebrog, derudover var Christian Henrik Nielsen konsul for blandt andre Rusland.

I 1909 blev der rejst en mindesten for Christian Henrik Nielsen i Sct. Knuds Kilde i Hjørring.[1]

  1. http://runeberg.org/dbl/12/0222.html